For alvor og for sjov - Tristan, First Knight

Hun grinede af hans imitation, nå dét havde han ikke kunne lide.
De satte kurs mod huset og Camille prøvede hårdt at fortrænge sidst hun havde været her og kørt alene med spøgelsestoget , eller nærmere i samme vogn med en mänd der var...påtrængend og dét var endt med hun måtte forsvare sig med telekinese og han...dødede.
Hun rystede svagt " spøgelser kan være lumske " sagde hun alvorligt til Tristan og lavede et svagt "uuhhh " imens hun viftede lidt med hænderne som om hun forsøgte at lege spøgelse.
"Sikker på du er modig nok " drillede hun da de stillede sig i køen " du får ikke lov til at holde i hånd " forsætte hun.

Tristan slog ud i et grin og gik hen til køen. "Om jeg er modig nok? Oh please..." Svarede han og fnøs. Det var sjovt når hun sagde sådan, det minede ham om den dag de mødtes.
"Kan du huske i flyet? Det var ikke mig der havde brug for en arm.." Fortsatte han og kiggede overbærende på hende.
Så rakte han en hånd frem til hende.
"Er du sikker på at du ikke bare vil have en hånd nu hva?" Sagde han drillende og holdt stadig en hånd tilbydende frem til hende.
Køen var heldigvis ikke så lang og det så ikke ud til at de kom til at vente længe.

Camille forsøgte at se små fornærmet ud da han bragte deres første møde på banen.
"Arh... Dét var blot et score trix, dét bruger jeg hver gang jeg bliver bænket ved siden af en fyr.Skulle dog have undladt den ene gang...tænkt hvor meget jeg sidenhen var blevet skånet for " teasede hun lidt og slog så hans fremrakte hånd væk...." Er du ikke klar over du er i selvskab med en ghost buster ...intet skræmmer mig " sagde hun skråsikkert og forsøgte skubbe mindet om den døde mänd væk.
Hun kiggede skjult på Tristan... Han var..charmerende som altid og tiltrak mange blikke fra pigerne...som altid.

Tristan viftede lidt med den hånd hun havde skubbet væk og fnøs. "Jeg right, jorden skælver fra under sig helt her hen!" Svarede han og gav hende et løftet øjenbryn.
"Du kan ligeså godt tage den nu, så jeg slipper for at få et chok midt i turen" Fortsatte han med et selvsikkert smil og greb fat i hendes hånd uden videre hvorefter han trak hende med køen.
Hun vidste da heller aldrig hvad der var godt for hende. Det eccoede næsten allerede i hans hoved fra det skrig hun sikkert ville himle op med hele turen.

* iih..han ser da også alt * tænkte hun tvært og blev overrasket over han greb hendes hånd.
Normalt ville hun bare le og følge med uden at tænke yderligere over dét, men hendes tanker og følelser spillede hende et puds og der var intet inden i der føltes...enkelt.
Hun lod ham beholde hendes hånd, smilede og fulgte med.
Manden havde jo ret , hun var total chicken med sådanne ting, men hun elskede et godt gys.
Typen var hun også der havde gyser film som favorit film, men ikke var istand til at kunne sove bagefter.
Hun snævrere til ham, var han virkelig bed at kunne aflæse hende så let, eller var han ualmindelig heldig med at gætte ?
Dét var ved at være deres tur..

//parkour bør sætte pris på dig, for vi andre savner dig *griner smørret* //

//Parkour elsker mig da!//

Han hev hende med op i en af vognene. "Vores tur!" Udbrød han og kiggede spændt på hende. Hun virkede langt væk i sin egen verden et øjeblik. Gad vide hvad det var hun tænkte på, hvad der var derinde måske?
"Anspændt?" Grinede han og gav hendes hånd et klem. Nogle mennesker steg ind i sæderne bagved. En fyr og en pige, de så allerede skræmte ud før turen gik igang.
Vognen begyndte at køre fremad og ind af porten der langsomt åbnede med en knirkende lyd. Så var de afsted. Han bed sig i læben for ikke at hoppe op og ned.

Camille lod sig spænde fast i vognen . Den virkede som sidst hun sad i sådan een, lidt lille i størrelsen ,men det føltes godt at have Tristan ved sin side.
Han gav hendes hånd et lille klem og spurgte om hun var anspændt?
* det kan jeg lige love for jeg er, det minder mig om en gammel mand der gramsede løs indtil jeg kom til at slå ham ihjel med låget fra en skralde spnad, du ved...telekisesen jeg fortalte dig om* rendte igennem hendes hoved men hun smilede til Tristan og sagde istedet
" Moi, get real... hvad antager du mig for ?" med et drillende glimt i øjnene.
Vognen begyndte at køre...langsomt og knirkende ind i mørket igennem scener taget udfra skræk film og andre blodige påfund.
Camille kunne mærke hendes hjerte banke hurtigere og fra tid til anden kunne hun næsten sværge at det var som en af dukkerne af voks bevægeed sig.
Ubevidst strammede hun sit greb i Tristans hånd.

Tristan kunne godt mærke at hun spændte grebet og måtte trække på smilebåndet. Lige meget hvad hun sagde så var det tydeligt at hun var bange, eller skræmt.
"Jeg antager dig for at være en skræmt lille prinsesse indenig" Bekendtgjorde han og lavede en lille grimasse da pigen bagved gav et skrig fra sig af rædsel.
Han rystede let på hovedet og kiggede over på nogle voksdukker, nogen af dem så meget virkeligt ud, men deres mekaniske bevægelse afslørede dem til ikke at være andet end fjernstyrede robotter, fail.
En eller anden dukke der skulle forestille en zoombie kom lidt for tæt på Tristans side til dens eget bedste. Han kunne ikke dy sig for diskret at tage fat i en af dens hænder med sin frie hånd og sende lidt elektricitet igennem. Små blå gnister kunne et kort sekund se der hvor han havde fat. Han gav hurtigt slip og en knitrende lød kunne høres inden zoombien medet 'puf' dukkede sig 'død' fremover og var stille.
Han grinede lidt for sig selv. Elektriske ting havde altid haft en underlig virkning på ham og nu da Sakref havde 'julbet'ham, kunne han faktisk kontrollere det, blandt andet til 'at riste zoombier'.

Som Camille så dét , virkede mørket omklamrende.
Hendes øjne kunne ikke se tydeligt og dermed få dét overblik hendes hjerne så meget ønskede sig.
Hendes fantasi blendet sammen med tidligere oplevelser og hele dét opsæt de hér havde gjort at hun var anspændt i hver en muskel i hendes krop.
Hun hørte Tristans bud på at hun var skræmt inden i og hun kiggede på ham med store øjne og forsøgte at lyde overbevisende da hun svarede "naa , dét ikke så galt" men stemmen var ikke så fast som hun gerne havde set dét.
Dét gippede i hende da pigen bagved skreg, og dét gippede i hende da Tristan grillede i zoombie og hun kiggede vældigt nysgerrigt med på hans blå gnister. Men da de kørte gennem den gale videnskabsmands hus og en form for gummi hånd fik greb om hendes ankel , blev hun ikke bare forskrækket , hun blev bange.Camille skreg op og trak benene til sig, imens hun fik løbesedler sig lidt skråt på sin plads, så hun sad med knæ og ansigt mod Tristan Samtidig med hun skreg greb hun med sin frie hånd fast om hans arm , den arm der holdtes hendes hånd.

* løbesedler betyder ....møvet sig

Tristan fik næsten mere et chok af hendes meget pludselige skrig og handling end han havde gjort på hele turen.
"Oh my god, jeg blev bange der, jeg troede du ville æde mig" Grinede han lidt drillende og kiggede lidt tilbage da pigen bagved lavede nogle skræmte små hyl. Fyren ved siden af så bare lidt flov ud..
"Ikke så galt min røv.." Mumlede han og smilede overlegent ned på hende. Gad vide om hun var blevet skræmt til døde, hun bevægede sig ikke særlig meget.
Turen var snart slut nu kunne han se længere fremme, gad vide om der var nogen 'big surprise' gemt til sidst i turen eller den bare stilnede af nu?
Han mærkede pludselig noget der mærkedes som har der hang ned på hans skulder fra en voksdukke og tog hurtigt fat i det, men slap igen da en tot røg ud. Han kiggede lidt på den sorte tot hår i hans hånd og smed det så ud over siden med en uskyldig fløjten.

Camille slap sit greb i ham og mumlede hurtigt en halv ussel undskyldning af om at dét med hånden på ankelen var noget nyt i turen.
Hun forsøgte at få sit åndedrag under kontrol og trøstede sig imellem tiden over de udbrud også pigen bagved kunne byde ind med.
Hun så Tristan smide et eller andet væk, vel ikke affald ?" Hold op ned dét " formanede hun og blev så igen optaget af turen.
De drejede om et hjørne og turen var snart ved ende , pludselig var dét som vejen under dem forsvandt og selve vognen hang med snuden nedad ,uden fast grund under.
Lyn og torden bragede over og omkring dem og små stråler af vand blev random skudt mod dem.
Pigen bagved skreg så hun kunne have sprunget et glas men Camille holdt vejret, helt bleg og hviskede bare "Tristan !" Imens hun klemte hans hånd.

Tristan lyste næsten op da vognen pludselig hang ned ad og uden noget under dem. Endelig skete der noget!
"Yes, man endelig! " Udbrød han og hoppee lidt op og ned i sit sæde inden han hurtigt kiggede over på Camille som havde mumlet hans navn. "Øhh, hvad?" Svarede han forvirret og lavede en irriteret grimasse de han blev ramt af en stråle vand... Great, virkelig.
Vognen hang lidt i luften i noget der føltes om minutter. Han holdt forventningsfuld vejret og håbede at der ville ske noget vildt, som i at den mundede ud i en vil rutsjebane tur eller noget, det ville være awsome.
Han bed sig let i underlæben og kiggede ned imod dybet.

" Tristan...jeg tror ikke dét en del a dét...jeg tror dét en fejl " begyndte Camille og modsat Tristan bevægede hun sig slet ikke, men sad bom stille.
Derfor var rykket i kroppen rimeligt stort da vognen pludselig susede i vild fart nedad , og slog nogle skarpe sving og endelig et loop for tilsidst at køre igennem den sidste del af forlystelsen der var lavet som en masse forudlykket vogne, magen til den de kørte i , og ligene døde eller bare kvæstet der lå spredt omkring dem.
Camille der havde skreget og ' nydt ' rutchetuten med lukkede øjne hele vejen , kiggede forsigtigt frem igen .
" hvor ærgeligt..er den allerede slut " mumlede hun lettere omtumlet og så sig omkring.

Tristan grinede lidt til hende, men det blev overdøvet af pigen bagved som var ved at få et angst anfald imens den stakkels dreng prøvede at klappe hende på ryggen for at få det ud.
"Nu ikke være en kylling!" Svarede han hende og mærkede et lille 'klik' i vognen da den sussede afsted.
"Weeeeeei!" Udbrød han og kom med nogle halvforpustede grinelyde hele vejen.
Han ånede ærgeligt op da den sluttede. "Hvem prøver du at nare, du ville have den til at slutte" Drilelde han og gav hende et prik på skulderen med sin fri hånd.
Vognen begyndte at blive spændt op og før man kunne nå at sige 'Sakrefs vilde singleliv'(LOL) var pigen bagved hoppet ud af vognen og stormet imod udgangen.

Camille kom på benene og glattede lidt med den ene hånd på sin kjole.
" Kylling... dont think so... har bare ikke et dødsønske, thats all " stak hun igen til Tristan og grinede da han prikkede hende på skulderen.
Altid så cooky, det var en vane for ham, tænkte hun og smilede.
De gik mod udgangen og Camille nåede lige at se pigen der havde siddet bag ved dem, små løbe over mod et hjørne med en hånd oppe for sin mund og et forpint udtryk i øjnene.
" Se...HUN kunne ikke tåle mosten ! " sagde Camille og pegede over mod hende ,lykkelig over at have fundet een der havde reageret mere kyllingeagtigt end hende selv.
Hun så op på Tristan med " glade øjne" og spurtgt så " Nu hvor vi har været tæt på en nærdøds oplevelse, hvad har du så lyst til at lave ..knægt?" og lagede med vilje en kraftigere betoning på ordet knægt.

Tristan slog blikket over imod pigen da Camille nævnte hende. Han lavede et medlidenhedsfuldt ansigtudtryk da han kiggede efter hende. Nok mest til ære for hendes companion som små løb efter hende med et forpint udtryk.
"Stakkels dreng.." Mumlede han og slog blikket væk fra dem.
"Tja, nu tænkte jeg egentlig at vi skulle tage hen og bongee jumpe ud fra 81 meter" Svarede han sarkastisk og kiggede sig rundt, hvad var der mere at lave her?
Han havde før prøvet skydeboderne og det var han færdig med, de fik bare ens selvtillid ned, virkelig.
Hvad var der ellers, rutjebaner, men det havde de allerede prøv i denne forlystelse.

"Klart vi skal og bagefter har jeg booket et faldskærms udspring til os Romeo, så dét bliver jo herlligt " teasede hun og tænkte lidt videre over hvad de skulle.
" tja...enten kan du fri til mig i ballongyngerne og hvis der er ' for meget' kan vi gå over i danse teltet , så kan du få lidt rytme banket ind " Camille tænkte at hun fik tilbagebetalt ham lidt for hans drillerier tidligere, da han garanteret synes dét var lidt 'tøset' valg af mulighedder han blev stillet.
Hun smilede tilfreds.

Han grinede lidt og rystede på hovedet. Faldskærmsudspring? Ja tak...
Ved hendes forslag lavede han en lille grimasse. Det lød både meget tøsset også det fact at han dagen inden havde været oppe imod en vampyr, som uheldigvis havde noget at få et godt tag i hans ben inden han kunne flygte. Han kunne nok ikke danse..
"Arggg..." Mumlede ahn skeptisk og undlod at nævne det med benet. "Synes du ikke det lyder lige lovligt sukkersødt nok?" Fortsatte han og tog sig til hovedet med et smil.

Hun førsøgte at kvæle et lille skadefro grin, han reagerede nøjagtigt som hun havde forudset.
" Jamen hvis jeg virkelig ikke MÅ bestemme, hvad vil du så lave ?" spurgte hun med påtaget fornærmelse.
Egenlig var hun ganske tilfreds med at...slændre her med Tristan.
*Mon han var opmærksom på han stadig... * hun skubbede tanken fra sig og sagde muntret " jeg kunne også plaffe en blomst ned til dig, jeg har jo modtaget undervisning i skydning så du kan få en hel buket hvis du vil ".Hendes selvironi fejlede intet, for det var da korrekt hun havde modtaget undervisning, og det var lykkes at snitte kanten på skydeskiven flere gange, men hvis hun ikke snød var hun en håbløs skytte.
Hun så op på ham *Hvad ville han ønske?*

Han grinede igen. "Hvis du vil forsøge at skyde en buket ned til mig så skal du være velkommen, men så skal det være uden snyd!" Svarede han og blinkede til hende. Med den evne kunne hun jo snyde uden at han kunne vide det.
Han sukkede og måtte indrømme at han ingen ide havde om 'where to go'. "Ballongyngerne er fint" Han overgav sig og lod hende finde vej. I realiteten så havde han jo ingen ide om hvor de var eller hvor de skulle hen. Måske var det fordi at han ikke var her så tit og når han endelig var her så stødte han ind i Camille.. Great..

"Uden snyd siger du ? Har vi til 2012 så, for så kan jeg da snildt lave et buket på 2-3 blomster til dig " lo hun og frydede sig igen lidt over at han ikke kunne komme på noget andet end ballongyngerne.
Hun stillede sig lidt på tær og hviskede i hans øre " Der er jo altid karucellerne Tristan " og så grinede hun højt ved tanken om ham på en lille fin hvid hest med guld seletøj.
Hun trak ham beslutsomt i retning af ballongyngerne, hun vidste udmærket hvor de lå, lige ved det store ishus skildt.

Han lo af hendes bemærkning og overvejede om det var muligt at misse så mange skud i streg. "Vi har tiden, pengene er en anden sag" Svarede han og huskede at hans penge var ved at være brugt op efter de elefant øl.
Han lavede en grimasse og fik et indre billede af ham selv på en karusel med en lille hvis hest og et papsværd samt en fastalavns krone. Han sukkede og fulgte med. Det havde ikke været et kønt syn og han synes at kunne huske ham selv på en sådan gynge fra da han var barn.
"Er du sikker på at du ikke er bange for at jeg kortslutter hele gyngen" Svarede han sarkastisk og kiggede derhen.

Camille smilede og sagde i en drillende tone " Tristan , nu dét jo ikke stenalderen vel...så hvis du lige kan ligge køllen lidt væk, så behøver du jo ikke at betale dét hele. Jeg har også nogle penge " drillede hun og smækkede nogle sedler i hånden på ham.
"Sådan...så har du ansvaret for vores økonomi ...rigtigt mandigt " grinede hun og håbede på et sjovt udtryk fra ham.
Desværre fik hun selv et bekymret et af slagsen, ballongynger skulle være smykke og harmløse at køre med, han kunne vel ikke...naa , hun skød tanken væk og sagde blot " naturligvis ikke ".

Han lavede en grimasse som havde han lige suttet på en citron og gav pengene tilbage til hende. "Glem det, jeg betaler!" Svarede han tilbage og nægtede at lade kvinden betale. Det så bare dumt ud.
Han fulgte med det sidste stykke hen til gyngerne og kiggede op på dem. De så meget 'over dressed' ud med deres store sløjfer og pynt.
"Tja, nu for vi se. Du skal ikke være overrasket hvis jeg uheldigvis kommer til det" Fortsatte han og sukkede imens han tog sig til hovedet. Det var mest for at skræmme hende. Det største han havde ubevist kortsluttet var hans motorcykel.