For alvor og for sjov - Tristan, First Knight

Han kiggede over på hende med en 'det kan du da ikke mene'-tone. Hun var så meget ikke ovre det. Stadig pissed.. Det flød bare i hendes ironiske stemme at hun stadig ikke tilgav det. "Hvis du hellere ville have en mere gavmild partner så kan jeg måske stadig nu at returnere dig til denne Butcher" Gav han igen og trak på skuldrene. Han havde med vilje omtalt hende som en genstand igen. Bare for at give hende lidt igen.
Han tog et zip af en lilla drink og rystede på hovedet.
*Damn..* tænkte han irriteret og tog sig diskret til halsen. Det føleles som om den var snørret sammen, noget der ellers ikke skete alt for tit.

Camille så et øjeblik helt skræmt ud, han kunne med garanti godt finde på dét. At retunerer hende og sige hun var...istykker eller noget.
Hun bed i dét sure æble og lod paraderne falde ned.
"Jeg er glad for at sidde her med dig , okay " spurgte hun og håbede han ville være tilfreds med en indrømmelse og ikke også ville have en undskyldning. Som han jo faktisk selv gav hende lidt før.
Hun tog en tår af hendes drik og mærkede den varme ned gennem halsen og i brystet.Dét føltes rart, behageligt. Fik både hende og kroppen til at være mindre anspændt.
"Han er ivirkeligheden ikke så slem Butcher...han er forfærdelig !" Sagde Camille og kom til at grine af hele den bizarre situation.

Han trak på skulderene igen. "Godkendt - for nu" Svarede han og kiggede på hende med et løftet øjenbryn. Han tog ligeledes en tår af drinken. Det var rart at få noget at drikke. Det havde han ikke gjort længe, og han gjorde det generelt ikke ret meget, drikke. Det ødelagde ens form og det var ikke fedt at være dusørjæger ude af form.
"Han virkede da som en venlig mand.." Svarede han lidt ironisk og grinede. Det havde han, ingen tvivl venlig, men interessant? neeej...
"måske burde du overveje dit syn på ham" Fortsatte han med et muntert smil og vilede sin kind i den ene hånd.

" som godnat historie vil han være uovertruffen , sove inder der er gået 5 minutter." Svarede hun og betragtede ham, hvad mon dét lyftede bryn betød...ville han gerne have haft en undskyldning også ? Nå, men den ville hun lige holde lidt på og se hvordan aftenen gik.
Hun lagde en hånd på hans arm " jeg er faktisk lidt lettet over at være væk fra auktionen, dét var nærmest et krav at alle singel pigerne skulle deltage " forklarede hun og tænkte at formålet var stadig super godt, og dét virkede jo på sin vis også.

Tristan grinede lidt af hendes kommentar. "Helt ærligt, så tror jeg ikke han er typen der lader kvinder sove" Svarede han og tænkte tilbage på den ældre herres ord om kvinder. Man kunne nok være sikker at Butcher besad noget 'livserfaring'.
"Sucks to be single nowadays" Smilede han. Kunne arbejde virkelig forlange sådanne ting? Han tvivlede på at det bibliotek han arbejde på ville forlange det, men han kunne ikke tælle de mange gange når hans bandvenner havde slæbt ham med ud på blind dates og diskoteker fordi han var single. Det var også i og for sig meget hyggeligt.

Camille havde ikke spor lyst til at få andre billeder på nethinden end af en kold snakkende Butcher , udg , tænkte hun.
" got that right " smilede hun ....han skulle bare vide hvad hun havde stået model til af beskyldninger på den konto , tænkte hun men forsatte blot "havde dét ikke været til sådan et formål var jeg ikke bukker under for presset , men hvor heldig jeg var ! " hun gav ham et smil og vidste at hun havde tilgivet ham, næsten, hun vidste jo godt dét ikke var sådan han opfattede ting.....men han forstod bare at trykke på knapperne og få hende op i dét røde felt.
En mørkhåret pige nærmede sig, var dét en blok i hendes hånd.Camille spærrede øjnene op da pigen prikkede til Tristan og med en sød rødmen i kinderne spurgte "Tristan...må jeg ikke få din autograf ? ".

Tristan smilede til Camille og vidste også at hun havde tilgivet ham. Han sagde ikke noget, men nikkede bare og tog noget sin drink.
"Du har bare at være glad, jeg betalte 2 elefant øl for dig!" Sagde han alligevel og flashede hende et tandsmil.
Han havde ikke rigtig bemærket nogen komme og vente forvirret hovedet da nogen sagde hans navn. Han kendte hende ikke og hans blik blev bare mere og mere forvirret. Han kiggede over på Camille som om hun vidste noget og tilbage.
"Du øhh.. Hvor kender du mit navn fra?" Spurgte han forvirret og kiggede på blokken. Han kigged epå pigen igen . Han var en smule yngre end dem, men ikke meget.

Pigen lyste op "Jeg så dig ...jer...."hun kiggede lige på Camille også tilbage på Tristan igen " så dig og bandet til byfesten for noget tid siden " hun smilede til ham igen.
Camille drejede sig lidt på stolen og viftede tjeneren over .." 2 vodka og ...nej...bare giv mig en cola...hun ville spørge Tristan men han var optaget af pigen. Hun signalerede med fingrene to stk, til tjeneren og drejede omkring på stolen igen.Hun havde ikke tænkt over at Tristan kunne drage den form for opmærksom til sig, dét burde hun have vidst.

Tristan kiggede lidt dumt på hende et øjeblik. Så lyste han op som fyrværkerig nytårsaften. "Nååårh byfesten!" Udbrød ahn lidt dumt og modtog blokken. "Selvfølgelig, here you go, 'til pigen med det søde smil'" Han gav hende et ekstra smil og afleverede den tilbage til hende. Hun nikkede taknemmeligt og smuttede hurtigt væk.
Tristan vendte sig rundt og kiggede på Camille igen. "Så du også det, eller var det mig der drømte et øjeblik?" Mumlede han en smule forvirret. Det var ikke hver dag at det skete.

Camille måtte overgive sig ,resten af hendes forsvar aftog , Tristan var så...umiddelbar som han sad der og strålede .Umiddelbar, på den gode måde...som autentisk og ægte.
"Dét var sørme ægte nok. " svarede hun og lod ham nyde sit moment, inden hun tilføjede " købt for to elefant øl af en kendis... Dét sker ikke hver dag " hun grinede lidt og tænkte dét ville kræve lidt tilvænning for ham og for dem der hang ud med prince charming her.
" nå, romeo...vil du ha en cola ? Du skal jo holde længe i aften siger du , så vi må blande lidt nonalcoholic ind også " drillede hun lidt og skubbede den over til ham.

Tristan gav hende et stort grin og tog imod colaen. "Det lyder som en god ide, selvom det ikke ville være mig der drattede om uden.." Svarede han og gav hende et drillende blik.
Så lyste han op som om han huskede noget. Han mærkede hurtigt på sin buskelomme inden han hurtigt tilføjede. "Forresten så faldt jeg over noget der mindede mig om dig!". Han fiskede hånden ned i bukselommen og rodede rundt dernede med et koncentreret udtryk.
"En gave om du vil.." Tilføjede han henkastet. Det var ikke rigtig i anledning af noget. Han var bare faldet over det og kom til at tænke på hende.

"ikke ? Du er i selvskab med the princess og alcohol "små lø hun og fandt dét morsomt fordi der faktisk gik rimelig tid imellem hun drak og oftest ikke så meget.
Hun fik sin sodavand i den luftvejen og måtte lige igennem et mindre hosteanfald, måske hun havde hørt forkert.
Jokede han hende, garanteret..hun smilede til ham ,hvad havde han udtænkt ?Regardless var dét sødt, for han havde haft dét i lommen og havde dermed haft hende i tankerne...på en måde
Hun kiggede temmeligt nysgerrigt på ham "ok...jeg overgiver mig helt...du har min udelte opmærksomhed Lancelot " svarede hun og vidste ikke helt hvad han nu ville finde på.
Tristan , kunne man ikke altid vide hvad havde gang i.

Tristan stoppede et øjeblik i at rode i hans lomme og kiggede misbilligende på hende. "Prinsessen af alkohol, yeah riiight..." Svarede han og trak en lille hvis pose op ad lommen. Den var lukket i begge ender og var en smule krøllet, nok fordi den havde været i hans lomme.
"Here you go" Mumlede han og rakte den til hende. "Det er ikke noget stort eller dyrt, men det passer til dig" Fortsatte han og kløede sig lidt i håret.
HAn ahvde masser af penge lige for tiden og han kunne umuligt bruge dem alle på sig selv. For så ville han bruge det på junkfood også ville han blive tyk.

Hun åbnede sin hånd og strakte den ud og modtog den lille hvide pose.
Hun så på den ..næsten omsorgsfuldt, og igen på Tristan.
Han så ikke ud til at være ved at dø af grin så enten var han helt alvorlig eller også var en en virkelig god skuespiller.
Hun så på den lille pakke så sirligt lukket i enderne og lagde den i hendes skød.
Hun forstod ikke helt hvad dét gik ud på, men dét lød til at han var faldet over et eller andet der havde mindet ham om hende.
Hun trak forsigtigt i bindebåndet og stoffet begyndte at skille sig og der i midten lå....

Han kiggede med ned i posen og ned på den lille glitrende sølvkæde med en enkelt vedhæng i form af en blomst i enden.
"Det er en camille blomst" Tilføjede han hurtigt for ligesom at gøre rede for hvorfor den mindede ham om hende.
Han kiggede forventningsfuldt op på hende for at se hendes reaktion. Den havde ikke været vildt dyr, men han håbede hun kunne lide den alligevel.
"Du ved, camille blomster er sangernes bedste ven. Det er dem man laver camille te af, det er fantastisk hvis man er hæs inden man skal på scenen" Vrøvlede hen videre uden at tænke over det.

Camilles øjne kærtegnede den lille fine kæde med et lille enkelt og smukt blomster vedhæng.
Hun blev helt svag i knæende , dét var godt hun sad ned.
Hun tog den op af indpakningen og kiggede nærmere på den imens hun lyttede til hvad Tristan fortalte hende.
Camille var ligeglad med tings kontante værdi, men dét at Tristan havde betænkt hende noget så fint og smukt, og haft dét i lommen til han mødte hende...dét var virkelig ....virkelig sødt.Camille manglede dét rigtige ord.
Så beskrev han Camille blomstens egenskab for en sanger, og måske var dét ukorrekt og måske ville dét virke irriterende på ham, men Camille kom ned at stolen, uden at kæntre trods de svage knæ, og hun slyngede armene om hans hals og borede næsen ind i halsen for bagefter at sætte et lille kys på hans kind.
"Tristan, den er helt vidunderlig perfekt smuk ...mange mange tak " sagde hun og slap ham imens hun strålede.

Tristan smilede lidt til hende ved det sidste.
Han udbrød et kort. "Eh.." Da han pludselig blev 'overfaldet'. Det varede bare et sekund så slap hun igen. Han kunne have svoret at dufte noget i retning af vanille eller noget andet sødt.
"Øhm.. Det var vel så lidt" Mumlede han og fandt sig selv for første gang den aften helt tom for ord.
Han måtte kigge væk et øjeblik og tage noget af sin cola. Det var en god afveksling fra den bitre drink de havde fået før. Men så igen. Cola var altid godt.
Det varede ikke længe før han tvang sig selv til at sende hende et diskret smil, men var i et øjeblik stadig tom for ord. Hvis det ikke skulle være en eller anden upassende joke.

"Jeg elsker den ....meget " kvidrede hun og så på den igen.
"Vil du ikke lige hjælpe til med at få den på ?" Hun lod kæden droppe ned i hans hånd, vendte sig så hun stod med ryggen til ham og med begge hænder greb hun fat og lyftede hendes hår væk fra nakken.
Camille var meget rørt, hun var ikke vandt til opmærksomhed på den her måde. Og moe den kom fra ham...fra Tristan så ...
Hun ventede utålmodigt på han fik den omkring hendes hals hun følte sig som den smukkeste pige og den heldigeste.

"Jo, 2 sekunder.." Mumlede han og koncentrerede sig om den lille lås. Hvorfor var de også så små? Det var jo tæt på umuligt. Han var heldig at have et rygte om at kunne gøre det umulige for snart sad den på plads. "There.." Svarede han og lænede sig lidt tilbage.
"Jeg er glad for at du kan lide den- den klær' dig" Han tilføjede hurtigt det sidste. Hvis der var noget han havde lært i sit korte liv så var det ALTID at gaver så godt ud, ellers gik det galt, i hvert fald hvis det var til piger.

Hun slap håret der væltede ned over nakke og ryg igen og vendte sig mod ham igen.
Camille kom op på stolen igen og følte sig lidt forlegenhed.
Hun var efterhånden vandt til at ting opstod når hun hang ud med Tristan, dét var aldrig kedeligt...eller forudsigeligt.Nøjagtig som denne aften.
Hendes iltre humør fra før var fordampet og hun takkede for komplimentet med selvskab af en lille sommerfugl i maven, som hun ihærdigt prøvede at bekæmpe væk.
" Nå, hvad ønsker den herre så vi skal lave , nu da aftenen står til deres rådighed " sagde hun med smil i stemmen og en tydelig påtaget underdanighed.

Tristan betragtede hende lidt. Som han havde tænkt - Halskæden var meget smuk til hende. Han rystede hurtigt på hovedet og tog noget af sin cola inden han smilede til hende.
"Jeg stemmer for at vi gør nytte af stedet og prøver noget forlystelses-værk" Foreslog han og lavede et tænksomt udtryk.
"Har du nogen ide om hvad vi kan prøve?" Sagde han så, da det gik op for ham at han ikke anede hvad man kunne prøve.
HAn kiggede sig lidt omkring. Det var blevet mørkt, men man kunne se lys fra forlystelserne rundt omkring.

" Her er alt.... Spøgelses hus, glas sal, karuseller, skydetelte , ballongynger, radio biler, sejl både sågar et dansested med dj.....desværre ingen bueskydning " drillede hun lidt og så på ham.
" hvor skal vi starte ?"
Camille fandt stedet rigtig hyggelig om aftenen når mørket som nu var faldet på.
De kulørte små lamper spredte en stemning af hygge og var faktisk flotte som de hang og dinglede i den lette aften brise.
" BTW...Tristan.... De to elegant øl vil nok være den bedste investering du kommer til at lave " postulerede hun og gled lige så stille ned a stolen og trak ham et par gange blidt i ærmet for at få ham med afsted.

"You name it, vi går hen hvor du vil. " Svarede han og fulgte med. Der var stadig en hyggelig stemning rundt omkring. Nogle var begyndt at blive lidt småfulde, imens andre bare stille og roligt gik rundt.
Han følte lidt stedet som et tilflugtssted lige nu. Man behøvede ikke tænke så meget over tingene som ude i den 'rigtige' verden.
"Jeg har ingen anelse om hvad du snakker om" Svarede han med et cooky smil og kom op på siden af hende. "Jeg kunne godt have brugt de øl" AFsluttede han med et drillende glimt i øjet og lo lidt.

"arh...hold nu op " hun puffede til ham og rystede på hovedet som var han et håbløst lille barn.
" måske vi skulle gå på opdagelse i spøgelses huset...så kan du øve dig på at nakke de slemme...de står helt stille Tristan, så du skulle have en chance " drillede hun.Fakta var at hun havde set ham i action og hun fandt ham både smart og hurtig.
"Er du med på den ?" Spurgte hun ham og bekæmpede en trang til at hilden lidt fast i hans arm, men fyre var så...berøringsangste.Hun smilede for sig selv.

"Jeg er frisk" Svarede han og satte kurs imod spøgelses-huset. Han havde aldrig fundet sådanne ting uhyggelige, mere underholdene, eller det underholdene var vel andre menneskers ansigt inde i spøgelses huset. Gad vide om Camille var bange for spøgelser.
"Der burde du have en chance" Gentog han i en drillende pige stemme imens de endelig ankom til spøgelses-huset.
Han synes at kunne høre et par skrig derinde fra, men det var ikke til at sige om det var indbildning eller rent faktisk var der.