Bring Me Back - [Camille]

Han kiggede kort ned på glasset, og de små piller som han lidt efter tog og slugte. Så snart de var nede, smuttede han ud på badeværelset, og stod lidt og trippede. Han prøvede forgæves at finde hoved og hale i det hele, men det lykkes ham aldrig, dog fandt han, efter flere minutters krig, da når der væltede én tube, altid fulgte to med i købet, fandt han både sæbe og shampo. Det tog fam ti små minutter før han var færdig, nyvasket, uden en duft af en eller anden blomst, eller noget helt andet. Bare helt ren, og med strittende hår. Han kom ud i stuen, og kiggede hen mod Camille. "Hvad kigger du på?" Han lage hoved let på skrå og betragtede det farverige blad, med en masse produkter der ligne sådan nogle nymodne ting.

// vi er enige om at du har tøj på ikke....ellers kommer jeg nok til at redigerer i mit svar her *lol* //

Camille lagde bladet fra sig på bordet og mødte ham med et lille smil.
"Mobiler...du skal have en telefon, hvis du nu får problemer når du er ude midt i skoven, så skal du have mulighed for at kunne ringe efter hjælp, når du har forvandlet dig tilbage."
Hun tænkte lidt over det, det lød jo fornuftigt nok.
" Og når du opholder dig i byen, kan du altid komme i kontakt med dem du vil, mig foreksembel...hvis du skal spørge om noget , eller hvad årsag der nu end kunne være."
" Men som det første , går vi lige over på den anden side af gaden....du skal prøve nogen sko. Ellers bliver det for koldt længden. Skal vi gå ?"
camille var oppe af sofaen på ingen tid og snuppede med en hurtig bevægelse hendes taske og gik mod døren.

Samuel stod først i lidt og gloede på Camille uden at kunne få et ord frem, men det kom da lidt efter ."Hvem har sagt jeg skal bruge en mobil?" Ordne lød måske en smugle hårdt, men det var ikke således ment. "Jeg tror, for at være ærlig, ikke at jeg skal bruge en, jeg har klaret mig uden en i så mange år, så hvorfor nu pludselig en? Jeg kommer sikkert bare til at glemme den et sted." Han sukkede kort, og tog bladet op, for at kigge på telefonerne der pryde de fleste af siderne i bladet. Han kiggede overrasket op da Camille begyndte at snakke om sko! "Jeg har det fint med bare fødder, og jeg har sko, jeg har dem bare ikke med." Skyndte han sig at sige. Han gik et skridt tilbage, da Camille gik op, men lod stadig blikket være nede i bladet, før hun virkede til at være klar. Han lage bladet fra sig på stuebordet, og gik ud i gangen. "Skal vi smutte? Har du husket papiret, indskyldsedlen?"

" M-men jeg tænkte bare at..." begyndte hun og opgav så.
Det kunne de finde ud af senere, nede i butikken.
Næste udfordring ...han var ved at komme godt ind i menneskerollen som fyr, tænkte hun ironisk...nu begyndte at at ville bestemme.
"Altsår det er da muligt du har sko Samuel, men de hjælper altsår ikke meget lige nu, og tværs over gade ligger....lad os nu bare gå " sagde hun så sødt som sukker, hun skulle nok få guidet han ind i de butikker, hun var helt tunet ind på ideen.
De forlod lejligheden og kom ud på gaden.
Camille greb fat i hans arm og pegede med fingeren " lige der ovre...er sko butikken...kom nu med Samuel.."

Samuel fulgte efter hende ned af gaden hvor han stoppede op, mens han fulgte hendes finger over på den anden side af gaden. "Men jeg orker ikke at betale for nye, og du skal ikke betale for dem." Slog han igen fast og kiggede ned på sin arm hun havde fanget. "Hvis du kan bære mig der over, så kan vi snakke om det, men hvis du ikke kan mig få der over, så drop det." Han kiggede mod hende, mens han afventede noget fra hende, enten et forsøg, eller det vide flag. Han var ret sikker på at hun ikke kunne løfte ham, så han mente han havde en sejer i hus, men man skulle jo aldrig være for sikker. Hans øjne lå kort på hendes hånd, før han trak sin arm ud af hendes greb. "Camille, kan du ikke bare give mig lov til at gå sådan? Jeg pleje jo at gå på bare fødder, så det er ikke noget nyt.

"arh..kom nu Samuel, du har forvandlet dig tæt på en milliard hange for mig det sidste døgn og selvom du ikke siger meget, så ved jeg du har ondt.Kom nu dét dét mindste jeg kan gøre for dig "forsøgte hun at overtale.
Hun rynkede på næsen "Bære dig...ej, helt ærligt ...men jeg kan lave en anden deal med dig ?"
Camille brugte næsten aldrig hendes evne for sjov, men lige nu og her gav dét fin mening.
" Kan du se den der tomme cigaret pakke 5meter længere nede af gaden ?" Hun pegede på den og sagde snedigt..."Hvis jeg kan få den i min hånd på et split sekund ,uden at bevæge mig og uden at bede andre om hjælp, så får jeg lov at købe to ting til dig, efter mit eget valg ? Og ellers går du naturligvis lige som du vil, deal ?" Hendes øjne strålede som en der havde en stor gave i vente, eller er dejlig overraskelse.

Samuel kiggede lidt misfornøjet på hende, men sagde alligevel ja. Hvorfor helt præcist vidste han ikke, men han indlod på det, vel i den tro at hun sikkert ikke kunne, selvom muligheden for det var der, men lige det havde han ikke i tankerne, for ellers var havde han jo ikke sagt ja. Han lænede sig afventende op af lygtepæl mens hans blik var rettet mod Camille.
Han forstod ikke den del i at være menneske der altid ville betale tilbage, det var da meget høfligt, men det gav ingen mening for ham, selvom han sikkert selv ville hører det hvis der endelig kom et tidspunkt han kunne gøre det på.

"Great.....watch and learn .."sagde hun for sjovt.Så lukkede hun øjnene i og visualiserede den krøllede pakke fra cigaretterne i hendes hånd, sådan virkede hendes telekinese.Desværre kunne hun kun flytte objekter ikke mennesker og ikke væsner,dog kunne hun flytte rundt på indvolde hos mennesker i en dødelig grad hos væsner desværre bare en lille bitte grad der højest gav lidt ubehag.
Da hun slog øjnene op , lå pakken der og hun kiggede på Samuel.
Bare han ikke ville synes hun var ....forkert.Dét synes hun jo på en måde selv at hun var.
Så hun ventede på en reaktion, forberedt på det væreste.

Det eneste hun fik fra Samuel var et kort gryntet, før han trampede over vejen, forbi hende med pakken i hånden, over til butikken. Hvorfor han ikke havde tænkt på det forstod han ikke, men sådan var det altså bare endt for ham. Da han var kommet over på den anden vej, gik han hen til skobutikken, som var en mindre fint indrettet skobutik. Han åbnede døren, og ventede på at Camille skulle komme ind, før han lukkede. "Lad mig gætte, et par nye sko, og en mobil, det er det du vil købe?" Samuel fandt det ikke forkert at hun kunne denne evne, men pisse irriterende, det var jo normalt at folk havde evner, men det var bestemt ikke normalt at ... han ikke havde tænkt over bare den lille bitte ting! Det passede ham rigtig dårligt, men sket var jo sket, og han kunne sikkert betale tilbage så snart han lige fik tid ikke? "Godt, find noget, du har frit valg, så længe jeg ikke skal i stiletter."

Hun måtte tage hånden op for hendes mund og forsøge kvæle et lille anfald af latter.
Han var bestemt ikke frastødt af hende, grundet hendes evne, dét havde ligget og luret i baghovedet.
Næ nej, han var godt gammeldaws pissed over at hun havde vundet.
Hun hastede efter ham ud på vejen ,stadig med et stort smil om munden.
"jepp...mobil og sko, som tak for hjælpen " sang hun nærmest og da hun gik ind af døren gav hun ham et drillende blik "nå ulvedreng, færdig med at undervurderer mig ?" Og så satte hun kurs mod hylderne.
"Samuel...vil du have nogle sneakers eller en almindelig læder sko ? " der var lidt af hvert i butikken sååå...

Han kiggede en smugle undrende på hende. "Jeg har aldrig undervurderet dig, ikke bevist ..." Han rynkede let på bryne, og lage hoved let på sned, men kunne ikke huske hvor han skulle have gjort det. "Ehh ..." han vendte tilbage til sko situationen. "Klipklapper hvis ulvedrengen kunne få det, men ellers det sidste." Han anede ikke hvad det første var, så for at være sikker på at han kunne gå i det, valgte han det han vidste hvad var. Han smilede let for sig selv, før han satte sig på en stol og strakte bene. "Godt, jeg sætter mig her, og så sig hvilke jeg skal prøve." I mellemtiden lod han blikket glide ned af reolerne der var nydeligt belagt med sko der stod i nydelig rækker efter størrelser. Det lignede ikke ligefrem en butik der blev besøgt af mange, men det var da meget smart den var så tæt på . Han flyttede sig let i sædet og sukkede. En mobil! Tanken virkede helt uoverskueligt.

"Okay Sam..."Camille forsvandt lidt tid og kom tilbage med ekspidienten, en sød pige på nogenlunde samme alder som dem.
"Du er meget heldig i dag ...dét er et helt særligt tilbud, netop kun i dag.Ser du...der er tre par for et pars pris! " hun gav Samuel et indbydende smil og kiggede så på Camille "dét gælder desværre ikke for damer, det var i går."
Camille svarede høfligt "dét var trist, men så er dét vist bare Samuel der skal have.....klipklapper , gummisko og et par almindelige.".
Camille udvalgte et par klipklappers i armygrøn, nogle Adidas sneakers og et par brune læreressko med lidt seje syninger, så de blev lidt rå.
Hun satte dem ved Samuel "Well , prøv og se hvad du synes ?".

"N-nej! S-stop!" Samuel sprang op på bene, og greb ud efter Camille da hun skulle til at vælge sko. "Dt var ÉT par, to ting, og ikke fire!" Udbrød han selvom Camille allerede havde fundet de sko hun villa have han skulle prøve. Han stod rigtig pigesur og gloede på hende. "Hvad der det ikke ved ét du ikke forstå?!" Han viftede med en finger foran næsen på hende. Han vendte sig om, og tog klipklapperne ud af hænderne på Camille, og stak dem hen til ekspedienten. "Bare dem her, og da det er mig der skal bruge dem så bestemmer jeg." Mens han sagde ordne havde han plantet en hånd over Camilles mund, så hun ikke ville kunne få den væk, og heller ikke hvis hun rev i den da han hånden om nakken på hende, og derved kunne trykke hende ind mod bystkassen hvis hun troede hun kunne få et ord indført, og derved holde strammer om hendes mund. Først da kvinden var gået hen til kassen slap han Camille. "Kvinder." Gryntede han og så ned på Camille. "Dét gør du ikke igen!"

Havde han gennemskuet den lille deal, hun havde lavet med ekspidienten ?Camille blev helt ærgeligt da han viftede fingeren foran hendes næse og ville naturligvis protesterer, højlydt. Men inden hun kunne nå at sige noget, havde hans hånd lukket sig om hendes mund og hun kunne ikke sige andet end "Hmpf".
Camille forsøgte at komme fri men resultatet var bare hun blev klemt mere ind til ham.
Selvfølgelig havde han ret, men alligevel.Dét var jo død pinligt midt i butikken, hun følte sig som en lille pige der blev irettesat .
Ekspidienten kunne ikke holde masken og grinede på venlig vis af dem begge og skyndte sig at gøre klipklapperne klar "Lets regner med du tager dem på med dét samme ?" Sagde hun sødt og da Camille endelig blev sluppet fri af hans greb var hun hylet så meget ud af den så hun bare mumlede "Okay " og så op på ham med store øjne.
Hun betalte og kiggede langt efter de andre sko, inden de gik hviskede hun "stil dem til side", men dét burde Sam ikke kunne høre, dét håbede hun.

Samuel var for meget oppe at kører til at bemærke Camilles lille bemærkning om at de andre sko skulle sættes til side. Han tog klipklapperne på, og gik ud af butikken. "Godt, hvor vil du så købe den dims til mig?" Han havde et meget bedre humør nu, og strålede næsten som en sol. Han havde pænt sagt ikke bemærket andet, end at kvinden havde ladet ham få sit ønske, og så var han glad at han ikke bemærkede Camilles overraskelse. Han dansede næsten ned af gaden af ren lykke mens han stor smilede over hele hoved. Det var ligefør han ville tage Camille i hånden og danse vals ned af gaden med hende, men det var vel også alligevel at overdrive lidt, for det var jo kun et par klipklapper. Det overraskede ham faktisk han var blevet så glad, men fuck nu det, ingen skår i glæden!

Dét var jo umuligt at undgå at se hvor han beamede af selvtillid og havde fået dét meget bedre.
Camille mærkede hendes irritation fordampe , dét var faktisk lidt komisk og kært, det hele.
Hun ville ikke spolere hans gode humør med en dum bemærkning.
"Vi skal bare lidt længere ned af gaden Samuel....der kan vi få en fin en til dig ".
Hvor meget han ville komme til at bruge den , tvivlede hun på, dét kunne gå to veje enten ville han komme at elske den ellers ville den bare ligge næsten ubrugte.Dét var op til ham, men dét gav Camille en ro i sindet at han kunne ringe efter hjælp HVIS han en dag var i problemer.
De kom til butikken og hun kiggede nysgerrigt på ham , hvad ville han kunne lide ?"Kom...og se hvad der tiltaler dig " opfordrede hun.

Han fulgte efter hende imens han svævede rundt et sted oppe i himlen med sine tanker, dog lande han med et brag på jorden, da han kom ind i butikken der næsten var mennesketom. Hans blik vandrede rundt på væggende hvor store tv-skræme pryde og vidste flotte farvebilleder af fisk og andre ting. På endevæggen hang der en masse små dimser i forskellige farver. Han fulgte efter Camille hen til dem, og brugte hele to minutter på bare at glo på de små ting, nogle med knapper, andre uden, men de lignede den Camille havde, det gjorde de alle sammen. Hans gode humør var fordampet, og nu havde han mest af alt lyst til bare at sætte sig ned og tude, men det gik jo ikke, så han valgte at kigge mod Camille, og slå ud med arme mod de små dimser. "Du vælger, jeg aner ikke hvad jeg skal tage, eller hvordan jeg skal bruge noget af det."

Hmm ...han var ikke så begejstret i butikken som hun havde håbet.
Dét var lidt nedtur, de måtte hurtigt ud, så dét vende tilbage.
"Vi tager en Incredible S ....S for Samuel" Jokede hun. Og efter at have udfyldt en stak papir gik de derfra med en pose i hånden.
"Den kan vi lege med i aften....nu handler vi lidt ind, ok ?"
Hun håbede at ville klare lidt op igen.
Camille overvejede igen at ringe til Tristan og sætte ham lidt ind i dét hele, men hvordan hun skulle forklare Samuel på hendes sofa og manden der var død, havde hun ikke fundet ud af -endnu.

Han lod Camille vælge en sort telefon, med en stor flad skærm som man skulle trykke på. Eller det gik Samuel ud fra, men han var ikke helt sikker på det. "Fint, den er jeg med på." Han glæde sig ikke til i aften, hvis hun sagde at de skulle ligefrem lege med den, hvordan gjorde man det? Nå, det måtte hun jo vise ham. Et let smil skød over hans læber, før han gik ud af butikken, og fulgte efter hende i sine nye klipklapper til den nærmeste købmand hvor man kunne købe hvad Camille nu manglede. "Har du tænkt dig at gøre mig tam eller?" Spurgte han kryptisk mens han smilede let for sig selv. Det blev ganske interessant at se hvad hun havde i ærmet af små tricks. Han stak hænderne ned i sine bukser og sjoskede med hende. Han kunne stadig ikke få ordet 'lege' med ind i det de skulle gøre om aften med telefonen. Det virkede underligt at lege med sådan en bette dims i hans øre, øjne og mund.

"Godt så har vi en playdate...med en mobil i aften".lo hun ligeså stille.
Hans humør synes at vende tilbage i takt med de lagde afstand til butikken.
Endog en joke leverede han ...og lidt for hurtigt ,måske, svarede hun "Nej...Samuel, selvfølgelig vil jeg ikke dét...bare gøre dig stueren og afrette dig en anelse" lod hun ham vide.
Dét var jo ikke fordi han behøvede noget af dét her, han klarede sig jo fint, Camille mente dog bare at dét ville gøre enkelte ting lettere.Og de ting man kunne ændre til dét bedre, hvorfor ikke ?Samuel derimod....kunne man overhovedet gøre nogen mand tam ?Og en med ulveinstinkter oven i købet ?hun kastede et .nysgerrigt blik på ham.

"Play date!?!" Han hævede et øjenbryn og fattede ikke en brik. "Stueregn ... jeg har ikke tisset på dit gulv - endnu." Han smilede kort for sig selv før han fulgte efter hende i et stykke tid uden en lyd. "Hvad er det egentligt du skal have?" Han kiggede spørgende på hende mens han prøvede at erindre hvad der havde stået på seddelen, men han kunne ikke huske noget af det. Æv bæv. Han gik helt hen til Camille, og mens de gik, lænede han sig ind over hende med et let smil på læberne. "Hvordan klare jeg den så, på to ben? Følger jeg menneskereglerne eller hvad det nu er i følger?" Hviskede han ind i øret på hende, med læberne utroligt tæt på, dog uden at røre hendes øre. Gad vide hvad der var sket hvis hun havde gjort det? Langsomt dannede der sig nogle billeder ind i hoved der var lige ved at skræmme livet af ham selv, som han straks prøvede at få væk, men det var ikke heelt så nemt at få de uønsket tanker væk.

Camille grinede af hans manglende forståelse, af at han kunne blive forvirret over sådan noget, når hun tænkte over hvad han måtte deale med som varulv.
"Nej..og når den dag kommer hvor du tisser på mit gulv, bliver du den første ulv i pampers ble" truede hun for sjov med.
De nærmede sig butikken, da Samuels stemme og mund pludselig befandt sig tæt ved hendes øre.
Hun stoppede næsten helt op og hendes blik begyndte at flakke.
Hun var hurtig til at bekræfte ham "Sam...du gør dét perfekt...helt perfekt..bare ikke så ...tæt" mumlede hun og skubbede blidt hans ansigt en anelse tilbage med en hånd.
Hun så på ham og skiftede brat emne..."hun skal ha rødt kød , til dig putte " og så skyndte hun sig indenfor .

Samuel flyttede hoved og smilede lidt, mens han fulgte efter, men fik så pludselig travlt med at følge med hende ind. Kød, ja, mums ... men! "Camille! Stop!" Han greb fat i hendes hånd og fik hende på den måde til at sænke farten. "Jeg spiser ikke råt kød som menneske, der skal du bare købe - menneskemad?" Han anede ikke hvad han ellers skulle kalde det. Han slap igen hendes hånd, og kiggede lidt rundt på maden. "Der er meget." Mumlede han, og fulgte ellers efter Camille som en lille hvalp og hjalp med det han nu kunne. Han anede ikke hvordan han skulle være sådan et sted, så bare at følge efter virkede til det han lige kunne klare. Han ville være helt lost hvis hun bad ham finde noget, for det kunne han da sten sikkert ikke. Han fandt rummet enormt oplyst hvilke overraskede ham, havde folk mon svært ved at se noget? Så burde de bruge briller.

Hun sænkede farten, og så et øjeblik ned på hans...på deres...hænder.
Hun fandt ud af han bare ville fortælle om madvanerne , og sagde med et lille smil i mundvigen "Nå...så kan vi måske få afsat kødsovsen alligevel ".
De susede rundt og snart var en vogn godt fyldt med varer.
Råt kød, hvis han nu forvandlede sig igen, nogle bøffer, noget kylling, pasta,ris,kartofler,slik og diverse drikkevarer
De gik til kassen og Camille lagde mærke til at hele oplevelsen med indkøb, var en meget ny fornemmelse, en ny ting igen at få ind i sit liv for Samuel .
Hun betalte, og de pakkede 4 poser med de indkøbte vare, en god ting var dét at de ikke skulle så langt hjem, for naturligvis var de tunge."Du har klaret dét flot...været meget tålmodig Sam, skal vi ikke bare komme hjem og slappe lidt af nu ?"

Samuel følte sig idiotisk med meget store bogstaver da de var kommet hen til slik afdelingen. Det var noget helt andet end det han i sin tid havde set den gang han var menneske, farverige poser og alverdens nyt slik i skum og forskellige former og størrelser. Han havde formået at glo på nogle enorme skumfiduser, nogle lange sure bånd og nogle sø stjerne i hele to minutter. Camille havde sikkert bemærket det, men han var da sluppet for nogle komentar indtil videre. Da de var kommet om på den anden side af disken, tog Samuel to af poserne og ventede på Camille. "Du får det til at lyde som om jeg er en hund." Han kiggede lidt rundt for at sikre sig der ikke var nogle der hørte deres samtale før de vendte snuden hjem. "Hvor meget har du lige købt!" Udbrød han da han kunne mærke hvor meget der var i poserne. Han mistænkte hende lidt for at have givet ham de tungeste poser, men han overlevede, man var jo ikke uden en god krop der var stærk og holdbar som ulv, ellers var man på skideren.