Bring Me Back - [Camille]

Det var ikke en helt tosset ide, så han nikkede ivrigt. "Jah, havde du ikke set det før?!" han rystede let på hoved. "Tsk! ..." han viftede med hånden og spillede fornærmet. han tog igen sugerøret imellem læberne og sugede til, før han igen slap det. "Men ... nu må jeg jo så ændre plan, nu hvor du har gættet den." Han rode lidt rundt i håret og smilede let. "Nå, men lad os da finde et andet emne." han blinkede kort til hende, og trak bene til sig, så han sad mere 'rigtigt'.

"Ja...nu er du afsløret med hænderne i småkagekrukken " lo hun og hendes stemme havde en klang af nydelse over at kunne tease ham lidt. Samtidig håbede hun ramte rigtigt med dét lille ordsprog idet hun var ekspert i at mixe og blande dem sammen .
Hun så lidt på ham og fik en idé, en ide kun hun ville more sig over ...men på dén anden side så skulle han jo lære dét.
"hey...har du din mobil med ?"

Han kiggede lidt undrende på hende, før han rystede på hoved. "Nej, jeg går ikke og husker på noget jeg aldrig har haft." Han bed lidt i sugerøret så det blev mast fladt. "Hvorfor egentligt, ville du da give en lektion?" han trak vejret dybt og pustede luften ud igennem næsen. Han lage hænderne omkring det stadig lune glas, og varmede sig, mens han vippede med tæerne. Han smed igen bene op på stolen overfor, og lage hoved tilbage, og gloede lidt på loftet som han så godt kunne. Åbenbart - loftet var åbenbart yderst interessant. Han trak vejret dybt igen, for at lade det passere igennem næsen.

"øv...den skal du da altid have med i lommen .....og ja, vi skulle have leget lidt med den, på den sjove måde " hævdede hun og rørte rundt så sugerøret blandede kaffen op med det sidste flødeskum og fik en flot lys farve.
Camille der var kommet i hopla, så på Samuel lidt og sagde "ved du hvad...uden for var der en revne i murstenen og den var MINDST lige så pisse spændende som dén plet dér i loftet , skal du ik også studerer dén ?"
Hun forsøgte at se ligeglad ud, men et eller andet sted begyndte hun at føle at han i dén grad var ved at gå til af kedsomhed i hendes selvskab, hvad skulle hun stille op ved dét ?

Han kiggede lidt på hende, og gav et tænksom mine fra sig. "Jooh, vil du med?" Han lage hoved let på skrå og drak lidt af sin kaffe. "Hvad mener du lige med 'på den sjove måde'?" Han studerede hende indgånede lidt tid, før han kiggede ned på sin kaffe. Der var klart noget hun havde ment med mursten, men han kunne ikke finde ud af hvad det var for noget, det var sikkert noget han burde vide. Han flyttede lidt på bene og trak til sidst stolen lidt tætter på mens hans blik havde låst sig fast på hendes hænder mens han prøvede at forstå hvad det var hun havde ment, men der var ikke lige noget der gav mening for ham.

Hun rynkede næsen og svarede igen "Uha nej...dét da al for spændende til mig...så ligger jeg bare søvnløse i nat du " og så drak hun igen af kaffedrikken.
Med hensyn til mobilen ville hun have sendt ham nogle sjove sms, fået ham til at smile og lokket ham til at svare også.
Men dét måtte så blive senere.
"Vi skulle bare have haft dét lidt sjovt med dén...men pyt...another time " smilede hun og trak på skulderne.
Dét var vildt så vanskeligt dét var at læse ham, måske hun burde se nogle programmer om ulve, eller spørge Tristan hvad han vidste ? Ihvertfald måtte hun blive dygtigere.

Enten var det bare ham, eller også virkede Camille lidt sur? "Er du sur?" Spurgte han så for at finde ud af om han havde ret. Han var ikke den skarpeste ske i skuffen til at gætte sådanne ting, så han måtte vel bare spørge. Han sukkede og trak vejret dybt, mens han prøvede, som altid, at få svaret ud af hendes øjne. Det var som altid også forgæves , men hvad havde han forventet? Han fjernede blikket da han alligevel ikke fik noget ud af det. "Men hvad vil du så, der er knap så spænende, så du kan sove igen i nat?" Hans kiggede igen mod Camille og pressede let læberne sammen, før han pressede tungen ud mellem dem.

" nææ nej....jeg ved hvornår jeg skal trække mig og give sejeren ...til en plet i loften " sagde hun med påtaget slukøret stemme.
Hun så over på Samuel og overvejede hvad der kunne passere som mindre spændende end en revne i en mursten da han pressede tungen ud mellem hans læber.
Camille begyndte at grine...meget...
"Hey...rækker du bare tunge eller forsøge du sige dét er mindre interessant at tungekysse dig end at se på en revne i en mursten ?" Hun tørrede en lille tåre væk fra øjenkrogen, guud han var Wordpress morsom indimellem, også når dét måske ikke var hensigten.

Han kiggede forskrækket på Camille da hun pludselig brød ud i grin. Hvad havde der nu slået hende? Det var først efter han havde kørt hendes replik igennem hoved et par gange, at det lykkes for ham at gætte hvad hun mente. "Jeg tror bare jeg rækker tunge ..." Svarede han, og var stadig ikke helt med i det sjove, men sjovt måtte det være, ellers ville hun jo ikke begynde at græde ligefrem. Han klappede gabet i endnu en gang, og kiggede på Camille. Han overvejede kort om han skulle række ordenligt tunge, for at bevise at det faktisk ikke hvad var han ville, men droppede planen, og smilede blot.

"Ej Sam...hold nu op.." Camille var ude af hendes lille grineflip og forsøgte at genfinde melodien med ham, så der ikke var så meget slinger i valsen.
"Samuel...du er nød til at stoppe med at...drille mig...for jeg kan fornemme du gør dét, men ikke helt hvordan og ....da slet ikke hvorfor ?" Hun kiggede på ham med øjne der tiggede om forståelse , for ellers ville hun snart kapitulerer og gå ud af hends ellers så gode skind.
Og dét ville han nok ikke ønske at være en del af, vel ?

"M-men ..." han forsøgte at finde de rette ord. "Jeg forstår ikke hvad der er så sjovt, jeg driller dig ikke, eller ikke med vilje, på ære!" Han slog ud med hænderne som om han prøvede at forsvare sig selv. Han forstod ikke hvorfra hun kunne få denne mistanke fra, hvad mistænkte hun ham for, helt præcist? Han lod hænderne falde ned langs siden og betragtede hendes bedene øjne. "Jeg kan ikke give dig et svar, for jeg forstår ikke hvad du mener." Han prøvede så godt han kunne at lyde ærlig, men hans smil fik lidt facaden til at knække, eller, det var ikke hans facade, for han mente jo hvad han sagde, ellers havde han ikke gennemskuet hvad hun ville.

Hun sukkede temmeligt højt, for at understrege hvad hun mente om ham og hans svar, eller manglen på samme.
"Du VIL bare ikke samarbejde her....du tester min tålmodighed Samuel...og tag endelig ikke fejl...jeg er ingen engel....og hvis du ikke spytter ud , så har du to mulugjedder...dét ene er 14 dage i bar overkrop og forklæde hvor du laver mad og gør rent og dét andet er.....15 dage på samme vis....så nu må du mane dig op " skældte hun lidt på ham og skiftede stilling på stolen så hun lænede sig lidt mod ham.
Han skulle ikke tro at dét var ham der havde fat i dén lange ende...han klyngede sig til en sytråd, mente hun...eller måske håbede hun dét bare.

Han kiggede overraskende på hende og grinede så. "Hvorfor i bar overkrop?" Han rystede let på hoved. Han tyggede lidt på det, og smilede så drilsk før han lænede sig ind over hende. "Top, jeg skal nok lege din tjener eller hvad du vil kalde det, hvis du forklar mig hvorfor det liige er jeg ikke må have noget på overkroppen ud over et skrækkeligt blondeforklæde - og ja, skrækkeligt er det." Han kiggede hende intenst ind i øjne der kunne minde ham om en eller anden dejlig smuk sø om summeren, i ferskvand selvfølgelig, ellers blev det så klamt og ulækkert, og det var jo ikke ligefrem dét hendes øjne var, der var intet grønt i dem, de var blot blå, smukke og klare, lige til at drikke af. Han lænede sig lidt tilbage, og tog sugerøret i munden, og sugede. "Ehm - forresten, du kommer til at sulte, og leve i en svinesti, men hvis du er med på det, så er det fint for mig." Indskød han, og sugede videre med et lille drenget smil på læberne.

Camille sendte et drillende blik til ham og svarede straks " Fordi din hvide skjorte ville lide noget så forfærdeligt under al dét madlavning og rengøring.....og fordi ....dét vil blive varmt for dig .....skulle der være andre grunde til jeg ville have dig susende rundt i min lejlighed...seminøgen ?" grinede hun til ham og følte sig vældig godt tilpas, som tingene udviklede sig.
Hvor meget han 'tillod' hende at styre showet var uvist, men at hun nød dét , var lige så sikkert som amen i kirken
"Jamen...hvis du hellere vil dét, end at snakke lidt med mig...sååå kan dét da arrangeres...og der bliver ingen svinestig kære du, for jeg skal nok sørge for du gør dét ordenligt " og så forsøgte hun at se meget streng ud, hvilke nok kiksede totalt.

Han stønnede og vendte øjne. "Hvor meget har du da tænkt dig jeg skal lave?" Han lænede sig frem igen og smilede kort. "Du ved godt jeg opkræver løn ikke?" Han lage hoved let på skrå. "Jeg arbejder jo ikke gratis." Han trak bene ned fra den anden stol så han kunne sætte sig bedre. "Du ansætter uden at vide hvem lønnen er?" Han grinede kort. "Du skal nok blive en fed chef." Han drak det sidste fra glasset og stillede det fra sig med et let klunk, hvorefter han slikkede sig over læberne. "Mit krav som løn er en bakke vindruer per femte time ... og de skal være mørke!" Han lænede sig tilbage kiggede lidt på skjorteflippen, før han rettede blikket op mod Camille. "Deal?"

Camille så virkelig ud til at overveje nøje , hvor meget han skulle lave.
Så svarede hun med antydningen af et lille smil i mundvigen " Tja...inden vi får set os om, er det blevet december...så mon ikke bare vi skal starte tidligt med julerengøringen i år...og den er jo grundig" .Hun så from ud , som var der ingen skumle bagtanker i det.
"Men løn...du kræver løn ? Og enda vindruer....var vi ikke enige om de var ulovlige at spise hjemme hos mig ? " hun kløede sig på kinden, hvor et lille usynligt hår blev ved med at kilde hende.
"To bakker Vindruer i døgnet, mørke....men du spiser dem når du er alene" forsøgte hun at forhandle, da hun udemærket vidste hun ville miste sit overblik hvis han ville spise dem på...den der måde.

Han lod hende tænke lidt tid, før han slog et klik med tungen. "Hvorfor må jeg ikke spise dem sammen med dig? Det er da hyggeligst." Han trommede med fingrende mod bordet før han pustede ud og strakte bene ud under bordet. ""Fint, to pakker pr. dag, men jeg vil have en meget god grund at jeg ikke mås spise sammen med dig." Slog han fast med et lille grin. Det var meget interessant at se hvor langt hun ville gå, og hvorfor hun ikke ville hav han spiste sin druer på den måde. Han måtte ærligt indrømme han ikke kunne se grunden til at det kunne være akavet, eller hvad hun nu mente om det.

"To bakker...deal " slog hun fast og rykkede sine fødder lidt nede under bordet, da han sikkert ubevidst kom til at ramme hende da han strakte sine ben .
Så blev hun lige ramt af et kørende godstog...han VILLE vide hvad der var med de druer.
Havde de siddet hjemme i sofaen sammen, alene, vill hun nok havde rødmet og undgået at besvare hans spørgsmål, men nu sad de her ...et offentligt sted, hvilket virkede mere ...harmløst...så hun nøjedes med at få den svage rosa kulør i kinderne og sagde ærligt omend lidt tøvende " Altsår...Samuel, det bare det at du ...det du gør...det virker nærmest ...kærtegnende... og det giver...folk...assosiationer i hovedet...om andre ting " forklarede hun og slog blikket væk fra ham , da hun var færdig med at fremstamme årsagen.

Han smilede let, og smaskede lidt, før han så overvejede om han skulle udfordre hende lidt mere. "Og hvad er det de får i hoved?" Han vidste godt hvad hun mente, eller hvad hun kunne minde. Han lage hoved let på sned, og smilede blot til hende som om ingenting skete. "Jeg har bare kvalitetstid med mine druer før jeg spiser dem." Forklarede han, og viftede belærende med fingeren foran næsen på Camille. "Do you see?" Han vipped hoved op igen, og trak bene til sig. "Nå, men fint, har du en job ansættelses kontrakt?" Han grinede kort, og lage armene på bordet.

"Hvad de får i hovedet ?...altsår... billeder af mere... ting der omhandler...i-instinkter " sagde hun nu en anelse mindre kæphøj. Det var da altid noget hun kunne besvare det i treidje person og ikke nødvendigvis et personligt svar.
Men Samuel skulle lige hive det sidste stik hjem også med hans bemærkning om kvalitetstid ...
" Kvalitetstid ? " gentog hun og rystede på hovedet ...selv det ord fik han til at lyde dirrty, med mindre hendes fantasi spillede hende et irriterende pus.
Hun greb ud after hans lille belærende finger og svarede " En ansættelses kontrakt ? ikke med mindre vi skal underskrive den eller bekræfte den med et fingeraftryk i blod 2 små grinede hun.

Han kiggede lidt på hendes finger, og prøvede at få den til sig. "Hvad mener du dog? Skal man ikke skrive under på sådan noget stads, det gør man jo hvis arbejdet ikke skal være sort, det skal være dokumenteret." han viftede igen med fingeren, hvis han da ellers kunne, og kiggede lidt efter på sin finger. "Hvorfor med blod, jeg laver da ikke en kontrakt med djævlen, eller gør jeg?" Han kiggede spørgende på hende og grinede kort. "Hvis du er, må jeg indrømme jeg er imponeret." han smilede let, og rode rundt i håret.

Hun lod ham trække sin finger til sig, og fortrød næsten omgående den beslutning, da det ikke varede længe før den formanende blev viftet om hendes næse igen.
*sort arbejde, djævlen... you wish * tænkte hun men højt sagde hun til Samuel
" det jo ikke til at vide med djævle delen ...måske er jeg slet ikke så sød "svarede hun og rejste sig for at gå over i baren.
Hun småsnakkede lidt med tjeneren, lo og takkede ham venligt da han over disken rakte hende en blok og en kuglepen.

Hun trippede tilbage og satte på stolen, lige ved siden af Samuel.
" Okay ...din slavepisker" stønnede hun og begyndte at nedfælde.

Jeg, Camille St.Clair ansætter hermed Samuel Swardson Rohr som min personlige rengørings smølf i 14 dage. Med til jobbet er påkrævet uniform blondeforklæde og udover bukser, intet andet.
Løn udbetales iform af 2 bakke mørke druer dagligt, disse bør dog indtages underhensyn til andres følelser, så vidt muligt...

------------------ / Camille St.Clair.

Hun efterlod en stiplet linie som Samuel kunne underskrive og smilede listigt til ham.

Han kiggede undrende efter hende da hun daskede op til baren, og lidt efter kom ned med papir til at skrive noget på. Han fulgte med i hendes sætninger på papiret mens han sad og små grinede. "Jeg er da ikke slavepisker!" Udbrød han, og tog imod skriveren og papiret, hvor han hurtigt nedkradsede sit navn. Hvorfor det helt var han var gået ind på en kompromi med det forbandet forklæde vidste han ikke, men nu havde han skrevet under, og verden gik ikke under, det var jo bare som uniform, intet andet, og sko måtte han heller ikke bære - åh gud. Han undrede sig lidt over hvorfor hun smilede så listig, men slog det hen, selvom det virkede bare en smugle ildevarslende.

Camille foldede papiret nogle gange, og lagde det i sin taske, så det ikke ville risikerer at blive...væk.
"Du er hård at forhandle med...derfor en slavepisker...du skal ikke tage ordet så bokstaveligt, du får ikke lov at lege slave med mig " sagde hun i en drillende tone til Samuel.
" Nå...nu har du både fået dig et arbejde og en irish coffe, hvad mere mangler du ....noget slik" teasede hun ham , og kiggede ind i hans sølvgrå øjne med et lille smil om munden.

"Det ved jeg godt ..." han prøvede at gemme sit smil fra læberne, men det lykkes ikke helt. "Jeg fik jo ikke noget i går, så ja, det gør jeg." Han skuttede sig kort, og lod sig så slappe af igen. "Du venter bare på vi kommer hjem, så blir du sikkert bogstavligatalt slavepisker." Tænkte han højt mens han kiggede tænksomt op i loftet, hvorefter han kiggede ned på hende igen og betragtede lidt hendes øjne. "Jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg har sagt ja til det her." mumlede han for sig selv, og sukkede højlydt, og lukkede kort øjne. "Der må være noget galt med mig ... "