En ny skov & et nyt møde-Segovax

Han ordnede de ting hun bad ham om, han fik hjalp af de dyr Ziga havde kaldt på. Segovax gik over og satte sig ved siden af hende på bænken, lagde hans arm rundt om hende og trykkede hende let ind til sig, og sagde "det er dog et utroligt idyllisk sted du bor"

hun så på ham imens han ordnede haven, hun fik det lidt dårligt over at det skulle være ham som gjorde det og ikke hende selv, men det forsvandt hurtigt igen da han lagede en arm om hende, hun smilede lidt, hun nikkede"ja her er dejligt"sagde hun, hun lagede hovedet lidt ind til ham, hun viste ikke om det var okay, han havde jo trykket hende let ind til sig, så hun troede det var okay, hun kiggede en lille op på ham, hun viste ikke hvad hun skulle sige eller gøre nu, så hun holde bare sin mund og sad stille

Han lod hende lægge sit hoved indtil ham, han nød det endelig kunne han være sammen med en anden, uden at frygte dem og uden at ville dem ondt. Segovax Kiggede ned på hendes øjne *De er så utroligt smukke*, han blev næsten fortabt i dem, han lagde sit hoved tættere på og kyssede hende på munden, så kiggede han bare på hende*nu var det ikke dumt vel* tænkte han stille, han frygtede han havde ødelagt det.

hun stivnede helt da han kyssede hende på munden, hun rødmede meget, hun viste ikke hvad hun skulle gøre eller sige, det havde været hendes første kys"S...Sego...det var mit første kys"sagde hun stille og så ned, hun lignede næsten en tomat i hovedet, hun havde en underlig følelse i hele kroppen, hun havde det lidt som om hun var let i hele kroppen og hendes hjerte hammerede meget

"Jeg håber ikke du er sur over det?" han løftede hendes ansigt op mod ham igen, mens han sagde det. Han så bare på hende med sine store grå hunde-lignende øjne.

hun så ind i hans øjne"nej jeg er slet ikke sur over det"sagde hun, hun var næsten helt fortabt i hans øjne*hvorfor skal han se også se så godt ud*tænkte hun for sig selv, hun så bare ind i hans øjne, hun sad bare stille og så ind i hans øjne. hvor var hun dog fortabt i ham, men det var ikke fordi han var en varulv, det var for den han var

Han kiggede ned på den skønne skikkelse der sad ved siden af ham, *hvorfor er hun så venlig* han sad og tænkte lidt, han kiggede på hende og spurgte "var det virkelig dit første kys" han undrede sig over det, hun var jo så smuk, men det var ikke der fik ham til at være som han var overfor hende, nej det var hendes venlige væsen. "Du er alt for venlig, du burde ikke være sammen med en som mig" sagde han og træk sig lidt væk fra hende, han satte sig i den ene side ag bænken.

hun så på ham og nikkede"ja det var"sagde hun, hun så ham trække sig væk fra hende"jamen hvad nu hvis jeg gerne vil være sammen med dig, hvad så?"spurgte hun og kiggede på ham, hun så lidt trist ud, hun sad bare der hvor han havde sat hende på bænken, hun sad bare og så på ham, dyrene var der endnu og så på dem begge to, hun så hen på dem"i må godt smutte igen"sagde hun til dem, hun kiggede der efter på ham igen

"det er så i orden hvis du vil, men du skal vide" han kiggede væk og sank en klump "jeg dræbte min tidligere kæreste, fordi hun var mig utro" han kiggede ned i jorden og begyndte og græde, han sad bare og tænke *hvis der skal være noget mellem os skal hun kende sandheden, eller var det dumt* han sukkede dybt *nej heller få det afsluttet nu end den anden måde* han kiggede på hende.

Han ønskede dog ikke at slutte det, ikke nu, ikke aldrig. Hun var rar og fantastisk dejlig, men han vidste bare hun skulle vide sandheden.

hun så på ham, hun rykkede hen til ham"det forstår jeg ikke hun var"sagde hun, hun var ikke bange for ham, hun lagede en hånd på hans ene kind og smilede til ham"der var jo ingen grund til hun gjorde, hun var heldig at havde dig"sagde hun, men hvis han ikke vlille være sammen med hende, var der jo nok ikke så meget at gøre, hun flyttede sig fra ham igen, hun rejste sig op og haltede indenfor, hun var lidt sulten

Han sad lidt og tænkte *hvorfor skubber jeg altid folk væk*, han rejste sig op og gik efter hende, støttede hende på vej ind i hytten, han kiggede ned på hende og strøj hendes hår med den ene hånd "jeg føler jeg burde gå, men jeg kan ikke, jeg synes du er dejlig" hviskede han til hende. han var bange for at det ville gå galt, men samtidig var han ret sikker på at det kunne fungere, det var gået galt med den første, men han holdt så meget mere af Ziga at han ikke kunne helt se hvordan det kunne gå galt, men han frygtede det.

hun kiggede på ham"du er også dejlig Sego"sagde hun og smilede, hun gav ham et lille kys på munden, hun tog så et æble og tog en bid af det, hun smilede til ham, hun spiste bare sit æble, hun smed skraldet ud, hun kiggede bare på ham, hun satte sig ned på en stol"vores møde var endelig ret underlig, du var bange for mig, jeg redder dit liv, du råber at du gerne vil dø, men heldigvis er du kommet fra det igen"sagde hun, det var hun glad for

"ja jeg har endelig fået noget at leve for noget der er værd at leve for, dig" han smilede til hende ikke hans skæv smil men et rigtigt dybtfølt smil, det bredte sig over han ansigt og han rødmede da også en smule, han stod bare og så lidt dumt på hende som om han forventede et eller andet af hende, han nød det at være her det var så fredfyldt ikke som i den triste skov der var der aldrig nogen flinke mennesker som hende.

hun rødmede over det han sagde, men hun sad bare på stolen, hun havde stadigvæk den orange kjole på som der var i stykker i bunden da hun jo dagen før havde brugt noget af det til forbinding, hun viste ikke rigtigt hvad hun skulle sige til ham, hun kiggede på ham, hendes kinder var lidt røde i det, men det var jo fordi hun rødmede. hun havde lyst til at kysse ham igen, men hun gad ikke til at rejse sig op fra stolen da hendes ben gjorde lidt ondt, det var træls hun ikke havde noget som kunne tage smerten i hendes ben

Han kiggede ned på hende han kunne fornemme hun havde det meget skidt med benet, "hvordan har du det?" han spurgte hende fordi han havde på fornemmelsen der var noget hun havde brug for og som han muligvis kunne skaffe hende, "mangler du noget?".

"jeg ville ønske jag havde noget som kunne tage de smerter i mit ben"sagde hun, hun havde jo ikke noget, men han spurgte jo om hvad hun manglede og det var lige det hun manglede, hun sad bare på stolen, hun så på ham foran sig, hun smilede lidt til ham"jeg har ikke noget"sagde hun til det første hun sagde.

"er der sølvpil her i skoven?" han vidste nok om planter til at vide at den var god som lokalbedøvende, han stod og så på hende mens han afventede et svar, han havde det ikke godt med hendes tilstand.

"ja ikke langt her fra hytten"sagde hun, hun kiggede på ham og smilede, hun skjulte sine smerter for ham, hun ville ikke havde han skulle se hende havde ondt, så meget som hun nu havde

"kan du klare dig lidt selv så kan jeg hente lidt af dens bark, det er godt som lokal bedøvende" han var glad for at have brugt så lang tid i naturen så han havde lært den slags ting, han ville gerne blive hos hende.

"ja jeg kan godt klare mig selv imens du er væk"sagde hun og smilede til ham, hun kunne godt klare sig selv, hvordan skulle ellers ha klaret den indtil nu. Hun rejste sig op og haltede hen til ham, men det sidste lille stykke hen til ham, falde hun, hun havde hurtigt fat i ham, så hun ikke røg i gulvet"jeg klare mig jeg klare mig"sagde hun bagefter

Han smilede til hende, og hjalp hende op at stå, "så henter jeg det og er tilbage om lidt" sagde han og smilede til hende, "du er lidt dumt at hoppe rundt på det ben" han grinede af hende, hentede sin taske og begav sig afsted, han håbede han kunne finde den, hurtigt, men ellers var det jo godt at han kunne løbe længere og hurtigere end et normalt menneske. Han fandt træet og træk sin kniv frem og skrabede lidt af barken af, da han vendte sig rundt blev han slået ned af en fremmede, han faldt om på stedet *fuck bare der ikke sker hende noget* nåede han lige at tænke.

hun havde sat sig på en stol og ventede på ham, hun syntes han var lidt længe om det, hun fik fat i noget som mindede om en krykke eller to, hun let nemmere kunne komme rundt, hun kom ud af hytten, hun stod lidt i døren og ventede, hun viste jo ikke hvad der var sket med ham, hun fik så nogle dyr til at hjælpe sig med at finde ham, hun havde gemt sine vinger væk, hun fandt ham"Sego!"sagde hun, hun var hurtigt der henne

Han satte sig op, "kom væk der er nogle her der er ude efter mig" siger han, han vidste ikke hvem det var der ville ham ondt, han skulle have hende væk før de kom det der ville komme til at ske var ikke noget hun skulle opleve, "bare skynd dig tilbage til hytten" hulkede han til hende, "eller bare gem dig", han var lige ved at bryde sammen, han ville bare ikke have der skete hende noget, det betød hun for meget til.

"men jeg kan da ikke bare efterlade dig her"sagde hun, nogle små tåre løb ned af hendes kinder, hun ville ikke forlade ham, nu havde hun jo lige fundet en som hun kunne holde af og som også kunne holde af hende, det var aldrig sket før, hun sad foran ham på jorden, hun havde jo svært ved at støtte på det ene ben