Up in the air ( Zean )

Hun rynkede næsen i et bekymret udtryk og kunne ikke helt skjule dét faktisk udløste nogle spekulationer hos hende.
Hun tøvede...ikke fordi hun ikke ville dele dem med ham, hun ville bare så nødigt slå skår i hans glæde.Men måske ville dét ikke have den reaktion hos ham, han 'pylrede' ikke så meget som hun over sådanne ting.
"jeg forudser bare komplikationer...i fremtiden...alle jeg holder af er involveret i race ting, alle jagter hinanden og jeg aner faktisk ikke hvordan jeg skal holde jeg i sikkerhed.".hun trak vejret et par gange inden hun fandt mod til at forsætte "Og så der al dét med mit blod, jeg aner ikke hvordan, men dét er kommet ud at....det er særligt, du ved ...ligesom ham tjeneren, den dag med Tristan og dig....men angrebene mod mig intensiveres...og jeg ved ikke hvem der står bag....men kun en har drukket af mig...flere gange...og sidst var jeg minutter fra at dø "sagde hun stille.
Hun kunne godt høre hun fik blandet dét hele lidt sammen, men så alligevel....måske der var en rød tråd i dét hele, hun ønskede bare tråden ikke var hende.

Han så længe på hende.
"Hvorfor har du ikke sagt noget?" der var en underlig vrede i hans stemme, ikke mod hende...men mod hvem der så end havde gjort hende ondt.
Han rejste sig op og havde bare mest lyst til at finde denne blodsuger...
Men det kunne han vel ikke engang tillade sig. Ikke med de alliancer der var ved at opstå.
Han sukkede lidt og så på hende.
"Jeg skal ikke holde øje med om de nu også spiser et menneske eller to...bare at de holder de nye regler, så det har jeg intet med at gøre...desuden er det vores natur" startede han
"Og jeg har heller intet med den indbyrdes krig...selv om jeg nok ikke kan lade være med at være med" han smilte svagt.
"Men det forhindre mig ikke i at være sammen med dig eller beskytte dig hvis du har brug for det...Du er blevet bedre til at beskytte dig selv, og det er godt og vil også være det bedste..." han sukkede svagt. Mere kunne han jo ikke gøre. End snakke. Han kunne ikke tillade sig at fare ud og slå en blodsuger ihjel...Og denne blodsuger har jo ikke rigtig gjort noget galt, det var deres natur at drikke blod...OG bagefter ville folk se underligt på ham fordi han beskyttede et halvt menneske...Han rystede svagt på hovedet.
Med stor ærgrelse og en del vrede på det punkt også, sagde han:
"Det kan jo godt se ud til du må søge hjælp hos din dusørven!" Hn håbede ikke hun ville tage det ilde op han sagde sådan, hun viste jo de nok aldrig blev de bedste venner...

Camille sad stille.
Hun havde ikke sagt dét til...nogen.
Faktisk var han den første hun selv nævnte dét til.Samuel havde selv opdaget dét, dengang såret var friskt på hendes flænsede hals og han havde insisteret på at hun fjernede hendes tørklæde der holdte dét skjult.
Nu var dét blot en grimt evigt langt ar.
Hun så på Zean og hviskede "fordi jeg ikke ville have dig .blandet ind i dét og fordi det var....grimt.Han havde lovet at passe på mig , at være forsigtig.Istedet var han ...brutal...med vilje, sagde han ville ha jeg huskede denne nat som var dét min...bryllupsnat og bed adskillige gange og lavede mit ar.Han drak al for meget af mig og smed mig bevidstløs foran hospitalet. " hun holdt en pause inden hun forsatte"Han ville have taget....andet...mere end mit blod, så vi lavede en deal....jeg gav dét 'frivilligt ' hvis jeg ville leve og han...rørte ikke Tristan , ser du de to har mødtes før og bryder sig ikke om hinanden.Så længe Tristan ikke går efter ham, så lader han Tristan være .Så Tristan må aldrig vide hvad der skete, for han ville sikkert ikke synes om det.
Demetri er ....farlig og utilregnlig....og ved desværre at mit blod er...anderledes...så jeg frygter ham.Og du skal ikke blandes ind i noget Zean, bare pas dit nye job godt " forsøgte hun at smile til ham
Dét hele var ...kompliseret.

Han så længe på hende.
"Camille...du ved godt jeg ikek kan lade det være, når han gør sådan mod dig!" sagde han
Han skulle lige til at kommentere det med dusørjægeren, at han godt viste der var noget mellem dem men lod være. Selv om det sikkert var en grund. En hver viste jo man ville beskytte dem man holdt af.
"Du skal og må beskyttes imod ham og hvis han har tænkt sig at gøre det igen!" sagde han mere indtrængende end før. Men han viste ikke helt hvad...Han viste bare han nok ikke kunne, selv om han ville ønske det.
Demetri...det lød bekendt. Og dog...Alligevel ikke...

Hun blev varm om hjertet af den omsorg han viste hende , men ville jo netop undgå at alle dem hun elskede , eller nærmere de få hun elskede skulle passe på hende og dermed udsætte dem selv for fare, for det var helt sikkert at Demetri var en durkdreven fyr.
"Han ....holder sig måske på afstand nu, dét håber jeg " men hun vidste godt dét var utænkeligt.
Der var et eller andet bånd mellem hende og ham, hendes rådne blod .
"Jeg skal bare have et kors og noget forskelligt grej hvis han dukker op igen " fastholdte hun og glædede sig over idet mindste at være i stand til ikke at begynde at tude og vise hvor forfærdelig horrible den aften havde været, og hvor tæt hun havde været på at glide væk.Måske hun selv burde opsøge Demetri og se om de kunne komme overens med en aftale...på den anden side havde hun forsøgt dét sidst, men dét havde jo bare bevidst de mente noget forskelligt t med de ord de brugte...ellers også var han en mand der bare ikke holdt sit ord.
Hun så lidt opgivende på Zean...."Han er bad news...dét var ham du hjalp mig med, dengang du først fik adgang til mit hoved, husker du ? Dét var inden han begyndte at drikke fra mig ".

"Jaja, det husker jeg godt" svarede han tænkende
"Jeg synes bare jeg også har hørt navnet et andet sted...Nå pyt..." han trak på skuldrene. Han så sig lidt omkring, og så så på hende.
"Jeg ved ikke med dig, men tror jeg vil smutte hjemad nu. Så hyggeligt er det heller ikke at sidde i en smadret hytte, helt alene i bjergene" smilte han

//undskyld, er lidt for træt til at sætte ekstra ting på^^//

// hey...ingen grund til at undskylde her :) //

Camille nikkede, hun var faktisk også lidt...mør.
Dét skulle jo bare have været en lille tur ud i dét fri, og at tænke sig hvad dagen iøvrigt havde budt på !
Hun sendte ham et varmt smil og havde lyst til at rode lidt i dét flotte næsten sorte hår, men da hun aldrig lige vidste hvor han lå henne på 'berøringsskslaen ' undlod og nøjedes med smilet da hun medgav "Yes....lad os se at komme hjem."
Hendes hovedpine krævede også nogle tabletter af en slags, den ville ikke gå væk uden hjælp, ihvertfald ikke den næste lange tid.
Hun rejste sig og gik mod døren, så sig tilbage på dét rod hun var skyld i og rystede på hovedet af sig selv.
"Kommer du Zean ? "

"Selvfølgelig" han sendte hende et smil. Han gik over det ødelagte bord og over til døren.
Han så kort tilbage på det, som hun havde gjort. Tja...Det var jo så ikke deres problem nu. surt surt. Selv om det lå i bjergene, kunne der stadig godt ske ting.
Da han kom udenfor igen, følte han sig meget lettere...Som om der var noget i huset der havde tynget ham eller som om han havde ladet et eller andet blive tilbage der.
I hvert fald strakte han sig og gik med Camille tilbage mod byen.

Efter lidt vandring og en pæn spadsertur tilbage hvor de havde hygget sig med random talk af helt neutral karakter , var de nu kommet tilbage til byen.
De ville skulle i hver sin retning nu og Camille stoppede derfor op.
Hun rettede lidt på sin kjole og sin trøje og forsøgte se ud som havde dét været en hel almindelig dag, uden nogen særlige begivenhedder.Men dét havde dét jo så bare ikke.
"Du....Zean, jeg er glad for at Leonard fortalte mig de ting han gjore og jeg håber du ved at...du kan fortælle mig alt.?"
Hun sendte ham et lille smil og trådte tæt på ham.Hvis han ikke trak hovedet til sig, ville hun nu sætte et blidt kys på hans kind og sige " Du bliver hel og glad igen...inden du får set dig om.Og måske må jeg en dag...om noget tid når alt er faldet til ro, møde Elyas ?Hvis du selv skal ha ham en dag vil jeg ihvert fald gerne " smilede hun og gjore klar til at begive sig hjemad.

Han så lidt på hende og sukkede svagt.
"så længe du ved, du også kan det til mig" svarede han en anelse træt, da han ikke ville diskutere det emne igen. Men helt alt blev det jo så ikke...
Han så længe på hende, da hun sagde det med Leonard. virkelig? Også...det sidste? Det kunne ikke helt passe...selv om han ikke fornemmede hun direkte løj, kun han umuligt forestille sig at hun skulle være glad for det, når hun havde Tristan.
Det var næsten en pine da hun kyssede ham på kinden og han følte en underlig sorg indeni sig...Hans øjne blev sørgmodige.
Han lade kort en arm om hende og krammede hende.
"Jo da...Du må gerne se ham...det kan du komme til næste gang?" han så på hende da han havde sluppet hende igen.
"Du er fantastisk...vi ses" han vente om og skyndte sig væk. Ikke fordi han ikke kunne lide hende...Faktisk var det lige det modsatte. Desværre.

//Out//

Hun blev glad da hans arme lukkede sig om hende og de en kort stund bare var 'Zean og Camille ' .
Dét hele spinnede lidt rundt da han igen slap, men dét måtte jo skyldes hendes hoved skade, måtte dét ikke ?
To ting tænkte hun over da hun gik dét sidste stykke hjem...
Dét første var hun var glad over at måtte møde Elyas, hun vidste han var dét mest dyrbar i Zeans liv, og derfor en meget stor tillidserklæring til hende, desuden elskede hun bare børn.Hun vidste ikke om han ville få brug for hjælp generelt med drengen, men ellers ville hun stå klar.
Hun låste sig ind til en Tom lejlighed....Samuel var ude, enten i skoven eller...? Godt dét samme, så skulle hun ikke forklare såret i baghovedet.
Hun lod sig dumpe ned i en stol og med hænderne foldet under sin hage, blev ekkoet af hans ene sætning ved med at runge ' du er fantastisk ' .
* hvor dybt stikker dét, og hvad stiller vi op med dét ?*
Hun var usikker på hvordan dét skulle forståes, hvor meget hun skulle ligge i dét, men måske ville tiden vise dét ?
// out//

//intet sidste ord? lidt skuffende ;)//

// okay....du har ret....2 sek //

Rettet ;)

//tak...meget bedre :)//

// godt...skulle jo nødigt efterlade dig...utilfredsstillet ;) //
Bum bum bum...

//haha! :)

Skal vi så holde en pause, eller hoppe videre med et nyt emne?^^//

// skal vi trække den til i morgen ? Du ser ud til at have vældig travlt * LOL* //

//Jeg har slet ikke travlt :) men hvis du synes ;)//

// slet ikke travlt ? Som i du keder dig ? * griner* nope...tror jeg ikke, men vil da som altid gerne emne med dig...og gæt hvis tur dét er til at kickstarte fornøjelsen ;) //

//faktisk...så keder jeg mig. folk svare ikke hurtigt nok, som jeg vil have...men det er vist mest her i weekenden. Jeg kan sagtens starte det...
Hvis du siger hvor :) troede ikke du ville før i morgen?//

// im a girl...Im alloud to change my mind ;) , øh....hvor...lad mig se...gaden eller hjemme eller klub, alt efter dit oplægs baggrund :) //

hmm...tænkte nu på et mere...roligt sted...klubben er nok ikke det oplagte sted, hvis Elyas skal med. Vi kan sige...hjemme?

// uhh...baby time...hvor gammel er han nu ? //

jeg ved ikke helt hvad dawn mener, men selv mener jeg han er...ja, lidt under et år elle rnoget måske