Colts lille lejlighed.

Han nød følelsen af at være så tæt sammen med hende, og han nød deres kys, men han måtte indrømme at det ikke var det han nød mest. Det bedste ved hende og at være med hende havde intet at gøre med hendes krop på nogen måde, og derfor kunne han heller ikke skubbe tankerne om at bevæge sig for hurtigt frem. Det bedste ved hende var hendes fantastiske personlighed, og han ville gerne lære den side at kende bedre før der skete mere mellem dem, og det kunne han bare ikke skubbe væk, det var ikke muligt for ham.

Hun kunne mærke, der var noget, der holdt ham tilbage en smule, og hun slap kysset og slog øjnene op for at se på ham.
"HVad er der galt, dearest?" spurgte hun i en varm hvisken mod hans mund og smilede ømt til ham, hendes øjne skinnende af de følelser, hun havde for ham, ikke mindst det begær, der susede gennem hende. Hn kærtegnede hans bryst igen og så opmærksomt på ham, holdende sine følelser i ave et øjeblik for at sikre sig, han var okay.

Han kiggede på hende, og vidste ikke helt hvad han skulle svare, så i første omgang smilede han bare til hende, men han vidste godt at det ikke ville være nok til at forklare det. Han besluttede sig for bare at svare hvad der nu en gang faldt ham ind.

"Det er bare det, at jeg elsker dig, og fordi jeg gør det og specielt elsker din personlighed har jeg meget svært ved at være sammen med dig på den her måde som vi er nu."

Han slog øjnene ned, og så hendes bryst og vendte derfor hovedet væk, fordi han følte det så skidt det han havde gjort. Han kunne ikke lade være med at have det lidt skidt ved at bryde det de var i gang med, når det virkede til at hun gerne ville.

Hans ord forvirrede hende mere end de sårer hende - i første omgang.
"Så.. Jeg tiltrækker dig ikke fysisk?" spurgte hun tøvende og var faktisk en smule såret, selvom hun stadig var mere forvirret, "Det er min personlighed, der betyder noget, ikke andet?"Forvirringen i hendes stemme var rimelig tydelig, og hun rettede sig en smule op uden tanke på sin manglende påklædning. Hun gennemgik hvad de havde sagt og gjort de sidste fireogtyve timer og forsøgte at finde noget til at underbygge den teori, men hun kunne ikke helt finde ud af det. Hun havde haft på fornemmelsen nogle gange, han ikke ville have, det skulle gå for hurtigt, men hun havde ikke forestillet sig, han rent faktisk ikke tænkte på hende fysisk - overhovedet. Hun så efter hans øjne for at finde ud af hvad, han mente, men han havde vendt det bort og så ikke en gang i hendes retning, og hun sank en klump og tog håndklædet op om livet, før hun rejste sig.
"Jeg bør få noget tøj på, der er lidt koldt herinde," sagde hun en smule såret, men også temmelig fjernt, og hun forlod stuen, før han kunne se tårerne, der pressede sig på.
Hun gik ind på værelset og fandt sin creme frem for at have noget at tage sig til, og hun begyndte at smøre sine ben ind med faste, hårde bevægelser. Georgie så pivende på hende og begyndte at slikke cremen af igen, men hun skubbede ham blidt ned på gulvet, hvor han pivende lagde sig for hendes fødder.

Han blev meget overrasket over hvordan hun følte, og at hun troede han ikke kunne lide den fysiske side af hende. Han kunne også lide den fysiske side af hende, men hendes personlighed betød bare så meget mere for ham. Han syntes hun havde en smuk krop, og at hun bare alt i alt var utroligt smuk at se på, men det kom bare ikke op på siden af hendes personlighed.

"Det er ikke det søde, ikke fordi du ikke tiltrækker mig..."

Han vendte ansigtet mod hende men hun var allerede gået, han havde bare ikke ordentligt hørt at hun ville gå, fordi han havde bøvlet med at finde de rigtige ord, til at beskrive hvordan han følte for hende.

"... Det er bare det at din personlighed betyder meget mere end din krop, med en personlighed som dig er kroppen nærmest lige meget. Selvfølgelig er jeg glad for at en som dig der elsker mig også har så vidunderligt smuk en krop som du har."

Han sagde det først da han var gået ind til hende, og inde på hendes værelse, lige nu lagde han ikke engang mærke til at hun var nøgen, fordi han skulle have hende til at forstå at han følte sig tiltrukket af hende på så mange måde, men ville bare gerne tage det stille og roligt.

"Du må forstå jeg er tiltrukket af alt ved dig. Jeg vil bare gerne gå frem stille og roligt, prøv og se hvad der skete sidst med den jeg elskede det gik galt, fordi vi gik så hurtigt frem. Godt nok var mine følelser for hende ikke helt så stærke som de er for dig, men jeg vil bare gerne have at vi tager det roligt."

Hun så ikke op fra sit foretagnede, da hun hørte ham komme, fortsatte bare sine hårde bevægelser med at massere creme ind i benene. Tårerne stak i hendes øjne, og hun blinkede heftigt, men håret var faldet ned foran hendes ansigt, så ha ikke kunne se det.
Hun lyttede i tavshed, mens hun så ned på Georgie, der langsomt og pivende kravlede nærmere og slikkede hende trøstende på tæerne.
Hans sidste ord fik hende dog til at trække sig sammen, som om han havde slået hende, og hun drejede hovedet og så ud mellem gardinet af vådt hår, hendes øjne store og runde. Var han bage for, det samme skulle ske igen? Hvis han gik for hurtigt frem? Hun forstod pludselig hans frygt, og efter at have tørret hænderne af på sine arme, rejste hun sig og gik hen og slog armene om ham i et kram. Hans sidste sætning især har varmet hende, og sotre tårer løber over hendes kinder og ned i de opadvendte mundvige.
"Åh Segovax," mumlede hun, "JEg har lige gjort mig selv totalt til grin, har jeg ikke? Jeg glemte rent at... Det er i orden, jeg forstod bare ikke hvor, du ville hen! Vi tager den med ro, det er jeg med på." Hends mund var bag hans øre, der halvvejs var dækket af hendes kind, men hun talte, så han alligevel kunne høre det.

Han blev meget overasket da hun kom over imod ham, og han forventede næsten at hun ville give ham en lussing. Han vidste ikke hvorfor han var bange for at hun ville give ham en lussing men han havde ligsom bare fået sig selv bildt ind at det var det hun havde tænkt sig at gøre.

Da hun så smed armene omkring blev han virkelig overrasket men lagde bare sine arme om hende. Han holdt hende sådan lidt inden hun begyndte at tale. Da han havde hørt hende tale, blev han meget glad over at hun forstod hvordan han havde det, med at bevæge sig hurtigt frem i et forhold, den her gang ville han tage det roligt.

"Tak søde, det betyder meget for mig at vi kan gøre det."

Han kyssede hende på halsen og slap så krammet, så hun kunne få mulighed til at tage tøj på. Han ville bare helst have at hun havde tøj på, det gjorde ikke noget at det ikke skjulte alt men bare lidt tøj gjorde ham bedre tilpas.

Hun så på ham, smilende og var glad igen, glad for at kunne forstå ham.
"Selvfølgelig kan vi det, dearest. Det ville nok i grunden også være bedst for mig; så mine tanker kan nå at følge med ... Ikke at jeg ville fortryde at være sammen med dig, men... du forstår hvad jeg mener?" Hun så halvt desperat på ham og ville så gerne have, han skulle forstå, at hun selv ikke havde haft det bedste forhold, og selvom hun ikke havde fortalt meget om det, var det måske meget godt for hende også at tage den med ro.
Hun satte sig på sengen igen og tog cremen igen.
"Jeg skal lige være færdig med den her og have tøj på, så kommer jeg ind til dig," sagde hun, da hun kunne se, han var en smule utilpas, og hun smilede op til ham.

Han kyssede hende lige en sidste gang, inden han gik ind og satte sig i sofaen, og ventede på hende. Han var lidt flov over at have fået det sagt på den måde han havde, og han ville da også gerne gøre det bedre, men det ar jo ikke nødvendigt de havde jo klaret det uden problemer, og de var blevet enige om noget.

Han sad bare og slappede af og kunne ikke lade være med at tænke lidt tilbage, på sin tid med Ziga, ikke på en sorgmodig eller trist måde men bare en faktuel måde, for at se hvad der var gået galt der og hvad der kunne gøres ved dette forholde så de fejl ikke skete igen, fordi han var sikker på at han selv var meget skyld i det.

Hun gjorde sig færdig med cremen til kroppen, fandt en ny til ansigtet og dernæst en til hænderne, før hun trak i et sæt frisk undertøj og fandt et par andre stramme bukser frem, som hun næsten ikke kunne komme i, fordi hendes hud var fugtig af cremen endnu. Hun slog lidt med benene for at få dem i og lagde sig så på sengen, hvor hun sugede maven ind for at kunne lukke dem. Nogen ville måske sige, de var for stramme, og det var de også den første time, indtil stoffet lige var gået til. For oven fandt hun en mørkegrøn bluse, der sad stramt ind til hendes figur, og som faldt over hendes bryst i et vandfald. Den var langærmet og dejlig varm, og hvis hun ikke skulle have en trøje på, var det lidt nødvendigt at have en langærmet, da der ikke var så varmt i lejligheden. Georgie bjæffede ad hende, da hun stod med trøjen over hovedet og med kun armene i den, og hun lo let ad hans legesyge position på gulvet, hvor han så op på hende liggende med røven stikkende lige i vejret.
"Awh, har du savnet din mor?" spurgte hun med en stemme, men normalt lavede til småbørn og hunde, mens hun trak blusen på plads og klappede i hænderne, før hun rakte ud efter ham, og han løb rundt om sig selv et par gange og logrede ivrigt med halen.
"Kom så, pusling," lo hun og samlede ham op, og han puttede sig ind til hende, mens hun løftede ham helt op over sit bryst, hvor han lagde sig halvt på hendes skulder. Hun strøg ham kærligt ned over ryggen og gik så ind i stuen, hvor hun så på Segovax med et smil.
"Vil det genere dig, jeg lige lægger mig på gulvet med ham og leger lidt et kvarters tid eller sådan, så er han tilfreds?" spurgte hun roligt.

Han smilede bare til hende da hun kom ind i stuen, og han lagde straks mærke til at lugten af hund blev større, og ikke bare lugten af hund men lugten af han hund. Han havde som sådan ikke noget imod det, men det var bare hans indre ulv der prøvede lidt at irritere.

"Det er helt i orden søde, gør du bare det"

Han havde intet imod det, for ham måtte hun også ligge en time hvis hun ville. Det vigtigste var at hun var glad, og at hun ikke følte at han gjorde noget dumt ved at sig hun ikke måtte gøre det fordi han ville helst ikke have at hun var mere trist end hun var før.

"Bare du er glad, går det nok"

Hun smilede til ham og lagde sig på maven på gulvet med hunden foran sig, og Georgie lagde straks an til leg og angreb hendes fingre med sine små, skarpe tænder. Hun prikkede ham på næsen og nussede ham på kinden, og han sprang frem og tilbge i jagten på hendes fingre, rejste sig på bagbenene og hoppede efter den, og så glad og tilfreds ud.
"Det skal da ikke kun komme an på mig," sagde hun dernedefra uden at se væk, da det krævede lidt koncentration ikke at blive bidt alt for meget.
"Du er ikke så meget for hunde, så hvis det er kan jeg godt bare holde mig på værelset et øjeblik og lege med ham der og så lade ham få lidt ro?" Hunden fik fat i skindet mellem tomlen og de andre fingre, og hun skar ansigter et øjeblik, da en af tænderne fik nappet hul, men hun fortsatte med at lege med ham på hans præmisser.
"Årh, er du så farlig, lille Georgie?" spurgte hun leende, "sådan en farlig basse!" Han gik efter hendes fingre igen et øjeblik, men fik så andre ideer og styrtede op til hendes ansigt, hvor han forsøgte sig med næsen, og med et lille hvin og en høj latter gemte Colt ansigtet væk i armene, og hunden sprang på hende og gravede i hendes trøje for at nå ind til hende. Hun lo hele tiden, for det kildede temmelig meget, og Georgie lod ikke til at ville holde op. Han fandt hendes øre og begyndte at nappe idet, og han fik bidt hul, før hun fik drejet hovedet nok til at stoppe ham. Hun lo dog stadigvæk og mærkede det tilsyneladende ikke.

Han sad bare og kiggede og smilede stort over hendes latter, og jo nu skulle det komme an på hende også, nu havde hun jo gjort så meget for ham. Han var bare glad for at hun kunne more sig og det var det vigtigste for ham lige nu.

"Nej nej du behøver da ikke gå. Jeg har faktisk intet imod hunde. Jeg sagde det inden du vidste jeg var varulv, fordi ellers ville du nok finde ud af det, da man godt kan være lidt irritabel af hunde nogle gang som varulv. Jeg kan så også godt lide din latter så bliv endelig liggende."

Han sad bare og kiggede på deres leg, og han kunne tydeligt dufte at der var blevet bidt hul, fordi duften af blod var meget tydelig selvom det kun var lidt blod der var til stede. Han elskede den duft, desværre gjorde han det, hvis man spurgte ham selv.

"Din lille løgnhals," lo hun muntert. "Jeg håber ikke, han irriterer dig så."
Georgie sprang til sidst op på ryggen af hende og begyndte at gnubbe sit hoved, træt af legen, og så lagde hans ig og faldt til ro.
"Du godeste, skat, vil du sove der? Det tror jeg ikke er en god ide i nat ... Godnat Georgie, godnat." tydeligvis ikke glad for det, rejste han sig igen og gik ind på værelset, og Colt kom lidt besværet på benene grndet de meget stramme bukser. Hun så lidt på sin hånd, der blødte en smule flere steder fra. Hun gik ud i køkkenet for at vaske den, og øret også, før hun kom ind igen og lod sig dumpe ned i sofaen tæt op ad Segovax med et suk.
"Så må det være nok for i dag, før jeg bliver helt spist," bemærkede hun muntert. "Det giver nogle rifter at lege med ham, men det er lettest efter jeg har været i bad, for huden er så smidig der, hullerne lukker sig pænt igen." Hun viste ham de bitte små sår, der næsten var lukket helt allerede. Der var kun bitte små prikker nu, der var lidt røde, det var alt. Det var fordelen ved en lille hund, de havde små tænder.

Han smilede bare til hende som svar, hun måtte da være klar over at han godt kunne lide at drille hende lidt, så du burde jo ikke komme som nogen overraskelse at han havde drillet hende, selvom det var før han havde fået lysten til det.

"Det gør han nok ikke, fordi det plejer kun at være hvis hunden virker som en trussel, og undskyld jeg siger det men det gør den der altså ikke."

Han grinede over sin egen kommentar, men han fandt virkelig ikke den hun som nogen trussel, det kunne han ikke rigtigt se for sig at den skulle være på nogen måde, altså udover at Colt brugte tid på den.

"Forstår jeg godt."

Han trak hende ned at ligge så hendes hoved hvilede i hans skød. Han sad bare og kiggede hende dybt i øjnene, mens aftenen for inden gik gennem hovedet hvordan de havde moret sig så meget og haft det så hyggeligt, og natten.

Det overraskede hende ikke, han havde drillet hende allerede dengang, og hun tog det kun som en munter ting.
"Arh hvad, Georgie er en stor trussel! Han er så faaarlig, har du ikke set hans onde lille fjæs?" Hun lo muntert og overvejede helt at kalde ham ind igen, så Segovax kunne se de to aftegninger over hans øjne, der lignede øjenbryn, der pegede vredt ned i midten. Han kunne sagtens se farlig ud, selvom han var så god som dagen var lang. At hun brugte tid på Georgie kunne hun ikke komme udenom, for hunden havde sådan set reddet hendes liv, da hun havde fået den. Hun smilede ved tanken og blev et øjeblik lidt fjern i blikket, indtil han trak hende ned at ligge, hvor hun kom med et lille, overrasket udbrud efterfulgt af latter, da hun lagde hovedet til rette og så op på ham med et kærligt blik.
"Jeg håber du kan holde ud at være i byen lidt, my dear," sagde hun blidt og rakte op for at stryge ham over kinden, som hun allerede havde fået for vane at gøre.

Han nød at have hende ligende på den måde, det var en virkelig dejlig følelse, det kunne han slet ikke komme uden om, men hvorfor skulle han da også forsøge at komme uden om noget der var så dejligt som det. Han kunne ikke lade være med at bare smile til hendes kommentar om Georgie, og havde næsten lyst til at sige den eneste måde han så ham som en trussel på men lod være.

"Jeg skal nok klare mig, nu har jeg jo også dig"

Han smilede til hende, og kiggede hende stadig dybt i øjnene, de øjne hun havde var som en stor frodig eng, som var et sted man bare kunne boltre sig, og have det dejligt, hvilket mindede ham om et af de steder Ziga havde fortalt ham om, men det var jo lige meget alt sammen nu, hun var lige meget fordi, der var en der betød mere nu.

Havde hun kendt hans tanker - dem før og efter hans ord - havde hun nok følt sig noget stolt. Ikke blot på egne vegne, men også over ham; at han var kommet videre.
"Ja," kendte hun sig enig, "det har du i hvert fald, og jeg har ikke tænkt mig at gå nogen steder!" Hun sukkede veltilpas og foldede hænderne over maven, mens hun så op i han egne smukke øjne, der mindede hende om en himmle, hvor skyerne fra et uvejr var ved at drive væk. Og tiden lige efter et uvejr var altid så frisk og befriende, at følelsen lettede hendes hjerte.
Hun var faktisk meget glad for at ligge ned, for så strammede bukserne ikke så meget om maven, da de stadig ikke havde givet sig helt nok. Hun havde dog så flad en mave, hun ikke fik deller nogle steder, men man kunne godt se, de var stramme. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, hun altid valgte at købe dem sådan, men jo mere hun tænkte over det, jo mere kom hun til at fundere over, det var noget, hun var begyndt på, siden den fremmede havde forsøgt at flå tøjet af hende. Var det en ubevidst handling for at gøre det sværere for en eventuel voldtægtsmand? Hendes tanker gled tilbage til sygehuset, og hendes blik blev en smule fjernt, mens hendes smil lige så stille forsvand,t og hun så pludselig selv temmelig udmattet ud. Det havde været en anstrengende dag, og hun havde udsat sig selv for mange ting, men hun forsøgte at fortælle sig, at alt var ligemeget, for nu var hun her med Segovax. Intet andet betød noget for hende, det havd ehun hele tiden sagt. Men hvorfor blev det så ved at hjemsøge hende? Hun havde troet, hun vile kunne vaske følelsen af lægen af sig med vandet, men det var ikke helt lykkedes, og hun følte sig stadig beskidt og ussel, selvom hun vidste, hun havde gjort det for en god sags skyld. Hun havde gjort det for kærligheden.

Han lagde bare og kiggede på hende, og han kunne se hvordan hun pludseligt virkede meget udmattet. Han kunne også godt forstå hende, med alt det hun havde gjort for ham i dag. Han var så glad for alt det hun havde gjort i dag, og kunne ikke forestille sig at hun havde gjort noget forkert, og tanken om at hun havde bestukket lægen på den måde var ingen steder at finde.

"Er vi lidt udmattet? Du har også gjort meget for mig, og jeg er dig evigt taknemmeligt for alt hvad du har gjort."

Han smilede til hende, og aede hende blid over kinden med hånderyggen, og fjernede lidt hår fra hendes ansigt. Han var også selv træt men forsøgte ikke at vise det, men han kunne ikke lade være med at gabe selvom han gerne ville.

Hun tog sig sammen og smilede op til ham med et kærligt og ømt blik.
"Det er vi," drillede hun med et skævt smil og gentog fra aftenen i forvejen, "Og det var ikke noget. JEg gjorde gerne det hele for dig, dear." Hun fangede hans hånd med sine fingre, da han havde fjernet hendes hår, og hun kyssede hans fingre forsigtigt.
"Måske skulle vi tage en lur? Det er ikke så sent endnu, men en lur kunne vi nok godt begge bruge ... Sofaen kan slåes ud, hvis vi fjerner fjernsynet. Vi kan bare ligge her, da min seng ikke er så stor." Hun smilede op til ham og lo så let. "JEg vil i alt fald ikke lade dig sove herinde på sofaen, mens jeg ligger i det andet værelse! Jeg udnytter dig nemlig; udnytter at du er her." Hun kyssede hans fingre igen og grinede så til ham igen.

Han smilede bare som svar på hendes smil, og på det første hun sagde. Han var glad for at hun følte på den måde, og at hun ikke følte at hun havde gjort noget forgæves eller noget i den stil, fordi så ville han få det skidt med sig selv over det. Han ville ikke kunne klare det hvis hun ikke havde det godt med at have gjort de ting hun havde gjort for ham.

"En lur lyder som en god ide, og du er da mere end velkommen til at udnytte mig"

Han havde ikke noget imod det, så længe det var ment på den kærlige måde som han kunne fornemme det var der ikke noget i ham der sagde det ikke var. Han mærkede hende kysse hans fingre og han fandt følelsen meget morsom, da ingen havde gjort det før. Han rykkede lidt på sig så de kunne komme op og ordne sofaen.

Hun kom på benene og trak fjernsynet over til spisebordet, før hun gik over til sofaen igen og brutalt flåede i ryglænet, der fløj forover med en modvillig knagen, og da hun lagde de lidt itlbage mod væggen og samtidig trak hele sofaen lidt ud fra den, lagde den sig pænt ned til en sovesofa. Hun gik så ud og hendede et lagen, som hun bredte ud over dne, før hun fandt sin dyne og pude.
"Jeg har desværre kun en pude, men den kan du bare tage. JEg sover så tit uden alligevel," sagde hun med et kærligt smil.
Hun stod på gulvet ved siden af ham på bare tæer og så vældig sød og ærbar ud i sine mørkeblå jeans og den grønne bluse på den måde, hun kikkede op på ham. Hun var endnu lavere uden sine støvler, da de havde hæl på, og hun gik ham ikke længere end til næsen. En lille, skrøbelig kvinde, der alligevel havde en stille styrke gemt i sit indre til at tackle lidt af hvert.
Georgie kom løbende ind til dem og stod og kikkede på dem med let logrende hale, som omd er skulle leges igen.
"Vil du ligge inderst eller yderst?" spurgte hun med et smil og ignorerede hunden for at se på Segovax.

Han var ret overrasket over hvor hurtigt hun kunne få det alt sammen ordnet, og han så bare på med trætheden strålende ud af øjnene. Han havde bare lyst til at smide sig ned og sove med det samme, og ikke noget med forberedelse.

"Jamen så tager jeg puden og du kan så låne min arm?"

Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til hendes andet spørgsmål, men nok inderst så han bedre kunne varm hende. Han var ikke sikker på det, men det var nok noget i den stil der skulle til. Han smed sig derfor bare ned inderst og klappe foran sig, som tegn på at hun skulle lægge sig der.

"Jeg vil ligge lige her"

Han smilede til hende, og ventede på at hun lagde sig hos ham, så han kunne holde hende ind til sig, og de kunne få sovet lidt.

Hun lagde sig hurtigt ved ham og puttede sig ind i hans arme, og ikke så snart havde hun gjort det, før Georgie også sprang op og lagde sig til rette op ad hendes lår. Hun lo let og drejede så hovedet, så hun kunne se undskyldende på Segovax.
"Han er vant til at sove op ad mig. JEg er mere tryg, når jeg ikke ligger alene, men hvis du har det bedre med, han er på gulvet, kan jeg godt lægge ham derned, jeg skal nok bare have en arm ned til ham så." Hun smilede undskyldende og ville egentlig helst bare blive liggende som de lå nu. OG Georgie generede jo ikke ligefrem Segovax, som han lå op ad hendes ben lige så lang han var med hovedet mod hendes lår. Han lå ikke en gang hvor Segovax hænder ville komme til at ligge.
"Og armen er fin for resten," kommenterede hun, "og ellers kan jeg bruge min egen, så løber din ikke tør for blod," fortsatte hun hurtigt.

Han hørte intet af det hun sagde fordi, da hun havde lagt sig hos ham, var han faldet i søvn med det samme. Han var smadret af at kroppen skulle genvinde blod balancen igen, og han sov derfor meget tungt meget hurtigt. Han var smadret af blodmanglen men også af de foregående dag, hans krop var endnu ikke kommet sig helt over hans tur i sneen.