Colts lille lejlighed.

Hun så lidt skuffet ud, da han brød kysset, men kravlede så op og satte sig ved siden af ham, hvor hun sukkede over ikke at kunne se på ham.
"Det er ikke så slemt med den medicn," sagde hun stædigt, "Jeg vil meget hellere sidde og snakke lidt med dig end at sove ..." Hun fik drejet sin overkrop mod ham og så forelsket op på ham med et charmerende smil, mens hendes hånd gled over hans bryst. Det sidste hun havde lyst til lige nu var at sove; hun havde brug for at mærke ham hos sig, brug for at høre hans stemme, hans latter, at se et lille smil. Hun lænede sig fremad, så hendes pande landede mod hans kind. Hendes hår var stadig sat op og trukket væk fra hendes pande, så hun kunne mærke ham mod sig og sukkede veltilpas.
"Det har været en fandens mærkelig dag!" sagde hun lidt nølende, morfinen påvirkende hendes stemme, mens hun lod sine fingre lege over hans bryst.

Han var stadig ikke sikker på hvad han skulle gøre, men instinkterne om at passe på hende vældede op i ham, og derfor ville han stadig gerne have hende til at sove. Det var ikke for at være træls over for hende, men han var nød til det.

"søde jeg ville gerne sidde med dig, men du har altså brug for at sove!"

Han var ikke sikker på hvorfor han bare så gerne ville have hende til det, men han kunne ikke lade være med det. Da hun begyndte at kærtegne hans bryst, vidste han slet ikke hvad han skulle gøre, nu fik han jo næsten lyst til at være sammen med hende. Hans kærlighed til hende, ville stadig have hun skulle sove.

"Ja søde, i morgen bliver bedre, men lad os nu bare sove."

Hun sukkede let irriteret og temmelig skuffet og rejste sig så, hvor hun med lidt besvær fik bukserne af, og hendes bluse fulgte dem på gulvet, så hun sad i undertøj - en sportsbh uden bøjle og g-streng - og hun satte sig igen dernæst med endnu et suk og skubbede sig om bag ham, hvor hun lagde sig ned på siden kun for at finde det ubehageligt, hvorpå hun måtte lægge sig på ryggen uden hovedpude for ikke at få ondt i nakken. Hun stirrede op i loftet lidt tid, før hendes øjne flakkede og forsøgte at fange ham i synsfeltet, hvilket var lidt besværligt. Hun lå med armene lidt over kors og bare så på ham, tydeligt lidt utilfreds med hans ønske, selvom hun gjorde hvad, han havde sagt. Nu havde hun jo selv lige sagt, han kunne gøre og sige osv hvad han ville, og hun ville ikke elske ham mindre af den grund. Men lige nu kunne hun ikke se hvorfor, de skulle sove. Ikke når der var så mange andre ting, der kunne bløde op på en ellers meget uheldig dag.
Georgie sprang op og lagde sig ved hendes hofte med hovedet oppe på hende og bare så på hende.

Han kunne god se på hende at hun var utilfreds med det han havde gjort. Han kunne bare ikke lade være med at ville have hende til at smile. Han kunne også godt fornemme at der var noget andet hun hellere ville, men ikke nu ikke mens hun var skadet på den måde.

Han kunne godt se hvorfor hun kunne tænke sig at lave noget andet, og derfor vidste han ikke helt hvad han skulle gøre. Det var ikke nemt at være ham lige nu, men det var nok endnu sværere at være hende, men nu ville han helst bare have hende til at sove, og når hun var blevet frisk igen, ville han med glæde gøre alting godt igen for hende på den måde hun gerne ville have det.

"Søde sov nu, og når du så er frisk igen, og så vil jeg med glæde gøre alting godt igen."

Han kyssede hende blidt på kinden tog sit tøj af, og smed sig ned ved siden af hende, og lagde en arm om hende.

Hun betragtede ham, mens han klædte sig af, og hendes blik fulgte ham, indtil han lå ved hendes side, hvor hun ikke længere kunne se ham, og hun sukkede frustreret. Hans ord burde berolige hende, men gjorde det ikke, og hun lagde handen over hans arm og kærtegnede den, mens hun skar en grimasse.
"Ja det er fint," sagde hun let irriteret, "men det hjælper ikke, når jeg nu gerne vil have dig nu!" Disse ord havde hun aldrig turdet udtale, hvis ikke det var for pillerne, men hun havde tænkt dem nogen tid. Hun lod fingrene løbe op langs hans arm og tilbage ned igen med et stille suk, før hun lukkede sine øjne, og hun forventede tydeligvis ikke noget svar. Hun var ikke træt, selvom hun nok burde være det, var bare udkørt af alle de indtryk og al den uro der havde præget dagen. Alle de mange indtryk væltede rundt i hendes hoved. Jærven, deres tur i skoven, at han havde solgt ringen og kniven, løbet, slagsmålet, den forbandede krave om hendes hals... Der var sket så meget, hun følte sig helt berøvet for luft ved tanken, og hun burde virkelig have været mere træt end hun var. Måske var det fordi hun længtes efter ham på den måde, længtes efter at fortabe sig i ham og glemme alt omkring sig med undtagelse af ham. Endnu et tungt suk undslap hende.

"Colt jeg ville gerne give mig til dig, men ikke når du har den krave, og er påvirket af piller."

Han elskede hende jo mest når hun var helt sig selv, og når han ikke kunne komme til at skade hende fordi det var jo hans værste mareridt. Han kunne ikke tænke på hvad han ville føre hvis han kom til at skade hende, lige meget hvordan eller hvorfor det skete ville han ikke kunne tage det, og nok ende med at begå selvmord på grund af det.

"Jeg elsker dig meget, og vil gerne give dig alt jeg kan, men det skal være uden at nogen af os er påvirket af noget, eller skadet."

Hun nød hans ord, frydede sig over dem, og hun løftede hans hånd op til sin mund og kyssede hans fingre efter tur, før hun igen lagde den om sig.
"Så må jeg vel vente," sukkede hun med et lille smil og stadigt lukkede øjne, mens hun nød følelsen af hans arm og krop så tæt på sig. Hun måtte være tilfreds for nu, det vidste hun, og hun måtte så bare væbne sig med tålmodighed indtil kraven var af om et par dage og hun kunne begynde sin genoptræning.
Det var som om, at nu hvor hun slappede lidt mere af, kom trætheden faktisk til hende lidt snigende, og et lille gab blev forgæves forsøgt undertrykt.
"Jeg elsker dig, Segovax," mumlede hun kærligt og faldt så i søvn.

Det var ikke nem alt sammen lige nu, men nu ville han bare gerne tage de næste dage et hundrede procent roligt. Han ville bare gøre det hele meget roligt, og når så hun var ved at være klar igen ville han give hende alt det hun gerne ville have af ham. Det var bare noget han ville tage når de kom dertil, istedet for nu.

"Jeg elsker også dig søde."

Han faldt også i søvn, meget hurtigt.