the dark street-Elisabeth

"Jo du er, om du kan lide det eller ej. Men hvis det virkelig passer hvad du siger, hvorfor skærer du ikke bare vingerne af?"

Svarede hun køligt og nedladende. Pludselig flyttede han hendes hånd mod sit bryst, og bad hendes gøre det, var han hjernedød? Hun ville faktisk gøre det! Det ville grise og svine en del men hun hadede ham, og havde en del grunde til at gøre en ende på hans liv. Ingen ville bebrejde hende, jægerne ville tro på hende. Hun svarede ham ikke, nøjes med at presse kniven ind mod hans hud hvor den prikkede hun og hun sendte ham et blik der sagde at hun ville gøre det, og det var ikke for sjov, hun ville let kunne gøre det!

han viste et smil af nydelse dog gjorde det lidt ondt da hun puttede den ind i hans hud.
*endelig*
han skar over hendes trusser, og fjernet dem med hans kniv.
"fordi jeg har ingen grund til det, og nej hvis jeg var som dem ville jeg være sød og rar" sagde han koldt og spyttede hende over skuldren for at vise han afskyde at være en af deres slags.
*det kan hun sikkert ikke forstå* tænkte han og tog sin hånd og smilte.
"du for langsom, skal jeg vise dig hvordan man gjorde" sagde han og tog hendes hånd såden at kniven sad i hans skulder.
han lavede en grimmase dog sagde han ikke en lyd selvom det gjorde lidt ondt.

"Jo du har, du bryder dig jo ikke om dem... siger du ikke er en af dem, så tag afstand til dem og bevis at det du siger ikke er sandt"


Svarede hun spidst. En smule blod kunne ses på hendes kniv. Hun fik dog et chok da hendes trusser blev ødelagt og fjernet hvor hans hånd pludselig hvilede om hendes og pressede til. Det gjorde ondt, det kunne hun se på ham.

"Jeg fatter dig ikke, du elsker lidelse og smerte... men jeg fatter det ikke"

Sagde hun lavt og mest for sig selv.

han fnyste lidt
"hvorfor holder du fast i den tanke" sagde han og kigget koldt på hende.

han kunne mærke blodet dryppe ned fra hans skulder.
han tog kniven ud og satte sig op af væggen.
"det fordi du er ikke udødelig" sagde han hånligt dog kigget han bare ned af sig selv.
*hvis hun tror det fordi jeg keder mig at jeg kan lide det er det hendes problem*
han havde taget sin hånd der hvar hved hendes hofte til sig og smilte lidt for sig selv af synet.
"har du overvejet en partner" sagde han koldt og kigget på hende med kolde øjne.

"Fordi du er et fjols! Du kunne sikkert bruge dine evner på at hjælpe en eller anden der havde brug for det i stedet for at ødelægge folks liv. Du spiller ond mens du i virkeligheden forsøger at skille dig ud, du gøre det ret forkert"

Svarede hun belærende og lettere irriteret.

Da han flyttede sig trak hun skjorten ned, men uden trusser følte hun sig altså ret nøgen. hun satte sig op og slap kniven dog var den ikke helt ude for rækkevide. Da han spurgte om hun ikke havde overvejet en partner hævede hun det ene bryn

"For det første rager det ikke dig, og for det andet så kan du jo være ligeglad, og for det tredje vil jeg næppe finde en alligevel"

Svarede hun lettere ligegyldigt.

han grinte over at hun sagde det på den måde

"jeg skiller mig ud på denne måde for at havde det sjovt, hvad ville du havde forslået jeg skulle gøre" sagde han og kigget koldt på hende.

han fniste bare over at et barn iføge ham prøvet at belærer ham om noget så ligegyldigt.

"jeg mente ikke blive gift, men en abejds partner" sagde han og grinte over det han ihvertfald trode hun havde ment.

han lagde sin kniv i sit skød og kiggede ned på hendes bare ben.

"hvorfor dækker du dig, du ikke den første pige jeg har set nøgen" sagde han hånligt og hentyde til hun ikke var en kvinde.

"Opført dig mindre sindssygt? Man kan have det sjovt på mange måder og dit valg af sjov er ikke sjovt for andre..."

Svarede hun roligt og hævede blot det ene bryn ved hans uddybelse af hans tidligere spørgsmål

"Jeg har skam nogen, men for det meste arbejder vi jæger alene, vi får missioner og skal ud at udføre dem"

Svarede hun og kastede puden efter ham ved hans sidste bemærkning

"Du har nok måske, men jeg er ikke van til at smide tøjet for dine typer! og hvis du endnu ikke har fattet det så jeg er faktisk jomfru!"

Okay det sidste var ikke blevet sagt med megen omtanke og hun fortrød det straks. En svag rød farve gled over hendes kinder af flovhed og i en rødmen.

han hævede det ene øjen bryn
*er hun rigtig klog det jo det der gør det sjovt*

"det lyder kedeligt, det vil sige hvis jeg lod som om jeg var menneske og gjorde menneske ting, hvad sjov er der hved det" spurgte han og lod som om han så nysgereig ud.

han begyndte at grine over at de ikke bare dræbte dem de så uden tøven
"det lyder vel nok spændne" sagde han med en del sarkasme i sin stemme.

han begyndte at grine højer og vendte hovedt mod hende med kolde øjne.
"det har jeg skam bemærket, der ingen grund til at rødme, det er måske lidt sent at være kumfru for dig, men der er da nogen der er det" sagde han og prøvet at holde et grin tilbage over at hun bare havde sagt det såden diregte.

"Du forstår ikke hvad jeg mener"

Sagde hun med et suk og rystede på hovedet af ham. Ironien i hans stemme undrede hende ikke og hun ignorerede ham bare. Da han lo af hende vendte hun blot ryggen til ham og rejste sig op.

"Sent og sent, jeg spreder bare ikke benene for enhver, og jeg stoler ikke engang på mine egne... det er vel den største grund..."

Det kunne jo næppe skyldes hendes udseende at hun ikke havde været sammen med nogen, for ellers havde han ikke selv jagtede hende, det var nok kroppen og udseendet der havde fået ham til det, intet andet.

han fnyste idet hun sagde
"muligvis, men jeg vil heller være som jeg er, en at være en der kunne finde på at dræbe sin familie hvis de bliv til det jeg hadet aller mest" sagde han hånligt.

han vendte hovedt mod hende, blodet fra hans skulder irriteret ham dog viste han det ikke.

han sukked over at hun var en af de piger der ikke stoled på nogen
"hvem stoler du så på" sagde han og kigget koldt på hende.
*mon man skulle tage hende med ud på druk så hun kan slappe af*
tanken havde strejfet ham og han kigget koldt på hende men et smil kom om hans læber hved tankenm om at se hende fuld.

"Nej for det er jo slemmere end at dræbe alle omkring sig inklusiv sin egen familie.. for det er nok hvad du har gjort"

Svarede hun nedladende. At han var irriteret over blodet vidste hun ikke, men hun ville med glæde fjerne den irritation ved at kappe hovedet af ham alligevel var der noget der holdt hende tilbage

"Og hvis du tror jeg er så slem burde da undre dig at jeg endnu ikke har kappet hovedet af dig eller skadet dig voldsomt selvom du har givet mig alle mulige grunde"

Fortsatte hun kort tid efter.

"Ingen, jeg stoler på ingen... "

Det var ikke løgn, Procella havde været den eneste hun havde stolede på og hun var ret meget i tvivl lige nu idet Procella truede med at angive hende til Ripper. Hun bemærkede det lumske udtryk i hans øjne.

"Drop dine tanker, jeg går på ingen måde med til det"

Sagde hun inden han selv sagde noget.

han fnyste over at hun hentyde til at han slog ihjelfor sjov

"ja jeg har slået ihjel, men det var i krig" sagde han sille og roligt.

han kigget på hende, og hun havde ret nu hvor hun sagde det. ureoligt at den tanke ikke havde strejfet ham noget før.
"du bare sløv på tråden" sagde han og grinte hånligt.

han vendte hovedt fremad
"er der noget du ikke forstår" spurgte han med et hånligt smil på læben.

han vendte hovedt mod hende igen med sine tanker stadig fantaserende om hende fuld.
"hvad.. jeg har ikke sagt noget endnu" sagde han flabbet.
selvom han trode hun måske havde gættet det, men det var nok noget andet hun trode.

"Du behøver ikke slå nogen ihjel således de dør med at samme for at være skyld i deres død, du kan nedlægge folk så meget mentalt at de vil dø senere men du stadig vil være skyld i deres død... du har nok taget livet af mange på den måde"

Svarede hun køligt. Hvorfor troede han ellers folk begik selvmord, endte i den lukkede afdeling osv. Sløv på tråden?

"Indrøm dog at du tager fejl... man vil respektere dig mere for det"

Svarede hun hånligt og nedladende. Noget hun ikke forstod, hvad snakkede han nu om?

"Nej ikke endnu men det vil du inden længe, og svaret er stadig nej"

han grinte lidt over at hun stadig bliv hved med et prøve lærer ham noget han ikke gad.
"det umuligt, så er de svage" sagde han og kigget på hende som tegn på at hun var lige såden.

han vendte hovedt mod hende og lavet en falsk latter
"jeg indrømmer intet, for der er ikke noget at indrømme" sagde han flabbet og kigget koldt på hende.

han kigget koldt på hende
"hvor du kedelig, du ødelagde min fantasi" sagde han hånligt og drillende.
nu havde han lige morede sig med tankerne om det og så kom hun bare og ødelagde, surt syntes han.

Han nægtede virkelig at lytte, og den kølige tone gjorde intet for at hjælpe på hendes egen humør. Hun hadede hans kulde, hadede hans væremåde og hadede hans tilstedeværelse

"Fint fint, du har fuldkommen ret og alt det der... kan jeg få lov at sove nu? Klokken er næsten 3 om morgenen og jeg ved virkelig ikke hvad du regner med at få ud af mig ved at holde mig vågen til så sent!"

Sagde hun lettere irriteret. Hun krøb atter i seng, denne gang ind under dynen og vendte ryggen til ham. Han ville næppe lade hende være i fred men hun kunne ikke lade være med at forsøge alligevel.

han grinte over at hun gav op, dog var han lidt skuffet over det.

"gir du op" sagde han og smilte et hånligt smil.
da han så hun lagde sig med dynen over sig, så bliv han lidt mere skuffet fordi han ikke trode det ville slutte nu.

han tog lidt af hendes dyne og tørrede noget af blodet fra sin skulder væk, ikke fordi det generet ham men fordi at pisse hende lidt mere af.

Hun ignorerede hans ord, fornemmelsen af at der blev trukket i dynen fik hende til at se sig over skulderen. Synet af ham tørre sit blod af i hendes dyne gjorde hende endnu mere frustreret end før, hvad fanden ville han hende!? Gøre hende sur? Det var jo lykkedes op til flere gange men uden nogen formål eller uden at der skete noget. Hun var ærligt ved at blive træt af den leg, og ja hun gav op! Nu skulle den her leg slutte, eller vendes på hovedet således hun kunne morer sig lidt over at give ham kvaler.

Hun satte sig op endnu engang, følte trætheden trække i hende men ignorerede den, følte hvordan alle sanser i hende fortalte hende at hun var skør, rablende gal, at hun ville fortryde det men hun var endnu engang ligeglad. Hun havde forsøgt næsten alt! men han blev bare ved og ved! Hun greb fat om hans trøje og trak ham helt tæt på sig, eller så meget som hun kunne, og lænede sig den sidste stykke frem mod ham.

"Jeg synes du skulle stoppe nu...!"

Sagde hun advarende en sidste gang, han var advaret, hvad der dernæst kunne ske ville hun ikke selv være ansvarlig for.

han kigget bare på hende og kigget bare koldt på hende, som om at hun ikke kunne gøre ham noget, det trode han heller ikke hun kunne selv om hun trude ham.
"hvad sker der" sagde han med et lumsk smil dog vidste han det godt og han kigget på hendes dynne ihvertfald der der var blod på.
*hvis hun vil gøre mig noget så skal hun bare komme med det* tænkte han.

han morede sig herligt dog bliv han skuffet da hun ikke sagde det med en streng stemme, men hun var vel nok for træt mente han.
han tog om hendes hånd lige så stille og grinte lidt over det.
han stirrede bare koldt i hendes øjne.
han overvejede og bruge sin evne og tage hende med hjem til sig selv, måske når det er blivet kedeligt her mente han.

Hans svar betød blot at han ikke havde i sinde at skride, og hun besluttede da at han selv var ude om det. Hans hånd om hendes håndled gjorde hende intet, for i næste nu nikkede hun ham en skalle, ikke blidt men hårdt, rev sin arm til sig og sparkede ham ned fra sengen.

At han havde tanker om at tage hende med hjem vidste hun intet om, men det ville absolut ikke behage hende. At ende som fange hos en eller anden tosse, eller legetøj var nok det værste hun vidste. Hun hadede at være fange, og noget der virkelig kunne pisse hende helt af var at blive bundet eller lænket.

Da han var ude af sengen lod hun ham ikke være, for hun kastede sig over ham i et forsøg på både at sparke og slå ham på samme tid.

han fik et kæmpe chok da hun gav ham en skalle og blev skubbet ud af sengen.

han ømmede sig lidt men det fik han ikke meget tid af, da hun begyndte at slå og sparke ham.
han greb om hendes ende ben og holdt stram og rev benet til sig.
*endelig*
han vidste han ikke kunne klare hende, ihvertfald ikke så godt.
han prøvet at tage om hendes håndled og holde hende nede.
han havde dog et kæmpe smil af nydelse.

Hun lod sig ikke slå ud af at han greb fat om hendes ankel eller håndled men rev brutalt begge del til sig hvilket ikke var så lidt smertefuldt for hendes vedkommende men det bemærkede hun knap da hun havde travlt med at slå løs på ham med den anden hånd. Hvor hun ramte betød lige så lidt som hvad der skete med hende for hun tænkte kun på at slå ham til plukfisk lige nu. Meget ucharmerende men der var sgu intet charmerende over hans eller hendes opførsel så det var ligegyldigt.

han grinte bare af nydelse dog begyndte det at gøre lidt ondt, han havde tabt kniven og med vilje for at sikre sig at hun ikke tog den havde han sparket den væk.
dog vidste han dette var barnligt selv for ham, men det tog han ikke så tungt.
han tog den ene af sine ben og sparkede hende så hårdt han nu kunne på hende.
han greb om hende og rullede bare rundt.
han nydte virkelig dette, og det kunne man også se på hans øjne og mund, da de skinnede af fryd, vilket var også sjøldent at se ihvertfald med hans øjne.

De kæmpede mod hinanden hvilket hun ikke så det mindste sjov i, hun slog ham alt hvad hun kunne ligeglad med om hun selv brækkede noget eller om hun dræbte ham hvis hun ramte et forkert sted. Hun blev dog sparket, ikke ret hårdt når hun havde ligget ovenpå og endelig var det så let at hun kun kort mistede balancen. Han var dog hurtig til at vende dem rundt så hun pludselig lå nederst med ham over sig. Hun sparkede ud efter ham og slog ud efter ham med hænderne som han heldigvis ikke havde grebet fat i eller holdt nede.

han tog med glæde mod slagene, han overvejede om han skulle hoppe væk dog morede det ham for meget.

han flyttede sig væk fra hende så hurtigt han kunne og stod nu op og kigget nedladne på hende, eller retter kigget han nedladne mellem hendes ben.
han grinte hånligt over hende og stod nu over hved døren.
han tørrede sit ansigt væk fordi der hvar lidt på i hans ansigt.
han gik med hurtige skrid mod hans kniv for at samle den op, dog havde han stadig sine øjne retted mod hende.

Hun havde ærligt ikke forventet at han bare ville rejse sig op. Men da det skete så hun blot op på ham og per refleks samlede hun benene og skubbede skjorten på plads. Hun gled dog ned at ligge på ryggen da han skred hen mod døren, hendes vejrtrækning var tung og hivende idet hun havde brugt mange kræfter. Hun lukkede kort øjnene mens hun tvang luft ned i lungerne, men kunne høre ham komme igen og slog øjnene op uden at bevæge sig det mindste.