the dark street-Elisabeth

Hun hævede det ene bryn ved hans svar. Fandt han hende fascinerende? Åh nej, det sidste hun manglede var et monster til at lege med hende. Hun foretrak dog ikke en mine og slappede blot af og så ganske roligt på ham

"Hvad vil det der sige?"

Svarede hun blot og afslørede den smule irritation hun følte dybt inde i sig. Ved hans sidste bemærking trak hun på skuldrende

"Faktisk ikke men du vil næppe uddybe det, men du er da meget velkommen til at gøre det hvis du vil.."

Fortsatte hun. Han uddybede ingen af hendes svar så hvorfor skulle han gøre det nu?

han kiggede på hende med et smil om læben, dog vidste han ikke om han skulle svare på det hun først spurgte om eftersom an ikke ville sige noget der kunne risikere ham at rødme.

"det jo lige det" sagde han med et skumelt smil om læben

han kiggede ind i hendes øjne for at se om der lå nogen af svarende dog uden held.
han gik lidt rundt i rummet og kigget på de forskellige ting og vendte så hovedt mod hende da hun spurgte om det sidste.

"narh... du ville næppe forstå hvor kedelig ensomheden kan være" sagde han med et lille suk over at det var det eneste han hadet mere en så mange andre ting.

han vendte hovedt i det han fik en tåre på kinden, utroligt hvor meget hun kunne få følelserne frem i ham men han ville næppe vise andre denne side af ham, det irriterede ham at han var blevet så skrøbelig. han syntes det var tegn på svaghed og at han bliv for engleagtig, at være blød sødenvar så kedelig efter hans mening.

Hun ventede så utålmodigt på svar men fik ikke noget fik hende til at sukke. Han svarede ikke fuldkomment på noget af det hun spurgte ham om, men på den anden side så ville hun næppe selv besvar hans spørgsmål hvis han skulle vælge at stille dem. Noget i hans blik sagde at der vat noget han ikke sagde.

"Hvad er det du ikke vil sige"

Sagde hun med en spørgende tone og med blikket endnu hvilende i hans som hans i hendes. Hand fortsættelse fik hende til at de forundret på ham.

"Du siger ikke du brugte dit liv på at skære i dig selv fordi du keder dig"

Svarede hun med ironi i stemmen for hun gik ikke udefra at han havde gjort det af den grund. Synet af tåreren der trillede ned af hans kind fik hende til at glo forundret på ham. Hvad? Havde hun sagt noget dumt? Forkert? Næ.. Det var måske krokodilletårer! Hun bed sig svagt i underlæben. Noget i hende sagde at det ikke var helt sådan men... Hendes mave trak sig sammen idet hun trådte helt tæt på ham og strøg blidt hans kind og fjernede derved tåreren.

"Hvad går der dog af dig.."

Hviskede hun noget så blidt med stemmen uden at flytte hånden fra hans kind.

han grinte lidt overhendes ironi dog fik han et kmpe chok da hun rørte hans kind.
han vidste med det samme hvad der var hved at ske dog ville han ikke tro det men han vidste det helt ind til marven på sig selv.

han vendte hovedt mod hende og så overrasket ud han havde ikkeventet at hun ville røre ham frivilligt han stod bare stille i et par sekunder og derefter tog han hendes hånd og fjernede den fra sin kind

"har ikke brug for medynk" sagde han koldt dog vidste han det var forkert men han ville ikke havde medfølelse især ikke at et menneske.

Hun var lige så forundret over sig selv som han var over hendes berøring, og da han besluttede at fjerne hendes hånd gjorde hun intet for at forhindre ham i det.

"Nej det har du sikkert ikke.. men jeg har heller ikke medynk med dig... hvorfor skulle jeg det når jeg ikke engang aner hvad dit problem er...."

Svarede hun med en lettere irriteret tone inden hun vendte sig om og forlod sit værelse for at træde ind i stuen i stedet for. Hun satte sig foran pejsen på tæppet, og havde grebet en tæppe på vejen som hade ligget på sofaen som hun svøbte rundt om sig. Hendes krop var endnu kold, og derfor var varmen fra pejsen overvældende. Hun nød fornemmelsen af varmen der langsomt bredte sig i hendes krop. Hun havde skam ikke glemt at han var der, men hvis han skulle være et fjols ville hun sgu bare ignorer ham.

han kiggede bare på hende imens hun forlod hendes værlelse dog var han ligeglad enlig over det men han følte en lidt smerte over det.

"tsh" sagde han og vende sig om mod vægen.

han tænkte på minderne af alle dem han havde dræbt og de skrig han havde hørt.
han tog endnu en smøg frem og tædte den. han kiggede hen på hende, han havde dog lyst til at gå men af en eller anden grund havde han ikke lyst til at efter lade hende her som om han havde lyst til at beskytte hende.

han tog et sug af sin smøg og åndede lettet op over den berolighed det gav ham.
efter lidt tid gik han hen til pejsen og satte sig og bare stirrede ind i pejsen.

"Du ryger meget..."

Kom det ud af det blå. Men det var sandt, siden hun havde stødt på ham tidligere havde han røget utallige cigaretter hvilket umuligt kunne være sundt uanset race. Hendes blik forlod dog ikke den ulmende ild i pejsen, i stedet for trak hun blot tæppet tættere om sig. Hun ændrede også på sin sidestilling således hun trak benene op og slyngede armene rundt om sine knæ, Hun sørgede dog for at skjorten dækkede for hendes trusser og trak også tæppet tættere om sig for en sikkerhedsskyld.

"Hvis du vil snakke... så.. lytter jeg"

endnu engang sagde noget noget der kom bag på hende selv. Normalt lyttede hun ikke selv når folk snakkede, hun var ret ligeglad med hvem de var så længe de bare var det hun søgte. Hun havde selv dræbt nogle stykker i sit liv, men det var ikke så mange at hun ikke kunne tælle dem.

han begyndte at grine mest hånligt en en rigtig latter over det hun lige sagde.

"det får at se menneskelig ud" sagde han koldt, lige nu hvar han ligeglad med hende, det eneste der eksisterede lige nu var pejsen. han stirrede ind i den og han mumlede noget for sig selv et menneske umuligt ville kunne høre.

han hørte ikke det sidste hun sagde det var han alt for opslugt af pejsen og sine tanker til at bemærke hvad hun sagde.

Lysten til at smide ham ud voksede, men hun vidste at det ikke ville blive let, og alt andet end roligt. Han ville nok forsvar sig, og hun ville bruge våben. At tørre blod op, eller selv ende i en blodpøl var absolut ikke noget hun orkede. Hun var træt, frøs og ville mest af alt bare lægge sig til at sove. Kunne han dog ikke bare gå sin vej og lade hende være? Han havde sagt at han legede med hende, men det passede næppe for han havde vidst sårbar hende for et sekund tidligere og det viste at det ikke helt passede.

Hun skubbede sig tilbage og derved lidt længere væk fra pejsen, dog ikke langt væk alligevel. Ryggen fandt snart sofaen som hun lænede sig op af og ellers sad hun stille i sine egne tanker hvor hun lod hovedet hvile over knæene. Øjnene gled i og som hun sad der i sine egne tanker begyndte disse tanker og indre billeder at flyde ud. Tæt på at glide ind i søvnen blev hun atter vækket af lyden af torden. Øjnene gled op igen og hun rystede søvnen af sig, det gik ikke at falde i søvn med en fremmed i sit hjem. Hendes blik gled hen over uret, klokken viste hvor sent det var, og hvorfor hun følte sig så træt. Det var vel ikke underligt, hun havde efterhånden været vågen i mere end 24 timer.

han havde lagt sig til at sove lige hved siden af pejsen dog var han lidt vågen da han hørte torden men ignorede det.

han kiggede på hende i et spilt sekund og lagde sig dermed til at sove, ikke fordi han var træt, mere fordi at han havde vist sine andre følelser, svage følelser og han skulle bare havde søvn trode han selvom han inderst inde men ville ikke acceptere det, at han følte noget for dette menneske.

hans smøg var blivet til aske i hans hånd, og han havde ikke lagt mærke til det dog kunne han lågte noget der brændte.
han kiggede lige så stille ned i sin hånd og så at hans hånd røg.
han smidt asken længere væk fra pejsen og lagde sig til rette sammen krøllede hved pejsen som en hund.

Hendes blik gled hen over gæsten som havde lagt sig ned. Hvornår var det sket? Normalt ville hun da klart have hørt ham bevæge sig men hun var vidst mere træt end hun selv troede, det var absolut ikke godt. Hendes blik faldt på smøgen han smed fra sig og hun sukkede lettere irriteret idet hun rejste sig. Hvis der var ild i den ville den let kunne brænde huset ned. Hun tjekkede om der var ild i den og samlede den derpå op for at smede den i skraldespanden.

"Du har flere mangler end jeg troede"

Sagde hun lettere irriteret idet hun gik forbi ham og hen imod køkkenet hvor hun smed skoddet ud. Hun kastede et blik rundt i sit køkken inden hun gik ud i stuen igen. Hendes blik gled hen over ham, han krøb helt sammen som en lille hund. Hun himlede med øjnene og samlede det tæppe op hun selv havde været svøbt i. Forsigtigt lagde hun det over ham.

*Hvad fanden er det jeg laver! jeg burde smide ham ud i stedet for at lade ham blive*

Hun vidste hvor sund den tanke var, alligevel gjorde hun intet ved den, ikke andet end at rette på tæppet så den lå ordentligt over ham.

han hørte hvad hun sagde men ignorede det blot for at være sikker på hun kunne høre hans svar uden at han skulle råbe.

da han fik tæppet over sig smilte han mest fordi det havde han ikke regnede men også af tilfredshed.

"det bare en del af min charme" mumlede han da hun lagde tæppet ordentlig over ham.

han gabte lidt og der efter lå han dog kunne han ikke sove men han lod ihvertfald som om fordi han ike lige gad og lave ingenting.

dog mærkede han søvnen rame sig men ikke så hårdt at han faldt i søvn med det samme især ikke for regnen der stod ned udenfor og som han kunne høre ramte vinduerne.

Hun fnyste ved hans svar og flyttede sig straks væk fra ham.

"Du kan bruge sofaen.. jeg går ind og sover"

svarede hun blot med tydelig irritation i stemmen idet hun smuttede hun på toilettet for at børste sine tænder. Hun kastede et kort blik på sit spejlbillede, de sorte render under øjnene var ved at blive tydelige så det var vel kun et spørgsmål om tid inden hun ville falde i søvn. På den anden side kunne hun jo bare låse døren til sit værelse og derved være beskyttet for hvad han end kunne finde på. Det ville dog ikke være smart hvis han valgte at brænde huset ned, for der kunne hun næppe gøre noget. Hvad skulle hun så gøre? I frustration satte kun sig på kanten af badekaret og sukkede. Kamp? Var det virkelig den eneste løsning? Procellas stemme i hendes hoved gav hende et klart ja som svar, en stemme som hun skubbede brutalt væk og rejste sig op. Hun forlod badeværelset og satte kursen mod sit værelse.

han kiggede på hende mens hun gik ud på toilettet, han rejste sig op og gabte en smule.
han rejste sig og gik op til sofaen og slap sine vinger løs for at ligge bedre, da han havde lagt sig havde han sine vinger om sig og han havde foldet tæppet pænt sammen og lagt det hved fod enden.

han kiggede på hende da hun var kommet ud fra toilettet.
han smilte lidt hved synet af hendes hvad han så, dog håbet han hun ike bæmærkede det af en eller anden grund.

"Du må lære at blinke ved synet af en kvinde, det går ikke at du savler efter enhver der går forbi"

Sagde hun da hun klart fornemmede hans blik på sig, noget der måtte irritere hende ud over alle grænser. Han kunne godt finde ud af at se nydende efter hende, sende hende lange lystene blikke, og selvom han forsøgte at være diskret så virkede det vidst ikke for Elisabeth fornemmede hans blik på sig. Hun bed sig mærke i tæppet han havde folede sammen men sagde intet, i stedet for gik hun ind på sit værelse og smækkede døren i. Hun skyndte sig ind under dynen det var bare for koldt til at stå derude. Han forlod ikke hendes tanker et øjeblik, og efter noget tid var hun også ud af sengen og fandt et af de mest almindelig våben frem, nemlig en kniv, denne var dog alligevel ikke helt så almindelig for den var godt 25 centimeter lang i bladet og ikke mere end 4 centimeter bred det bedste sted hvorefter den blev sylskarp og spids. Da den var fundet lagde hun sagde atter med våbenet under hovedpuden. Hendes handling i aften betød at hun måtte flytte, det var ikke godt at han vidste hvor hun boede, dertil havde hun dummede sig for meget.

han bemærkede det hun sagde i stor stil

"du burde tage det som en kompliment" råbte han ind til hende da hun havde gået ind til sig selv.

"det betyder nemlig at du er pisse lækker" sagde han 5 minutter efter.

han kunne dog ikke sove efter at han havde råbt, han satte sig op dog havde han ikke flere smøger så og han gad ikke gå ned og købe nogen der var nok heller ikke nogen som har åbent tænkte han.

han tog rejste sig og gik hen og fandt sin stok. han træk en kniv ud at stokken og begyndte at ridse nogle tegn i gulvet mest guds navne, han gjorde det kun for sjovt for han kunne ikke sove og hun var jo gået i seng.
ridsen lammede en smule dog slog det ham ikke en tanke at hun prøvet at sove.

uden han bevidst havde lagt mærke til det havde han stavet hendes navn på gulvet.

"hvorfor? Du savler sikkert efter enhver kvinde"

Råbte hun tilbage inde fra sit værelse. Han var da et fjols hvis han troede at hun ville falde for den slags eller at hun ikke vidste hvilke type han var. Hun havde kendt en masse som ham. Fem minutter efter sagde han endnu engang noget som fik hende til at hæve brynet, ikke noget han kunne se når hun jo var inde på sit værelse. Hun kommenteret det ikke lod i stedet som om hun var faldet i søvn. Ja det havde hun også hørt, men selv det var hun aldrig faldet for, mænd! De sagde alt muligt bare for at få en kvinde med i sengen.

Mens hun lå der kunne hun pludselig høre noget underligt. Det var som om der blev ridset i noget. Hun skubbede dynen til side og skubbede sig på benene, hvorefter hun gik ud til ham. Synet af sit navn ridset i gulvet fik hende til at bide sig svgt i underlæben.

"Hvad laver du dog!?"

Sagde hun lettere irriteret.

han fik et chok da hun havde sagt noget fra døren han havde nemlig ikke lagt mærke til at hun var kommet ud af sit værelse.

han vendte hovedt og kiggede på hende med store øjne som om han aldrig havde set noget lignende. et smil bredte sig om hans læber

"trode du sov" sagde han dog havde han stadig ikke lagt mærke til hvad han havde skravet.

han vendte hovedt mod gulvet og så det, han gjorde endnu støre øjne da han så hvad han hade skravet.
*hvad i* tænkte han og vidste ikke hvad han skulle sige, han var som lammet og han stirrede bare på navnet han havde skravet.

Han havde fået et chok, dette fik et smil til at glide hen over hendes fyldige læber. Tiltrods for trætheden var hun endnu i stand til at bevæge sig stille. Eller også havde han bare været ret uopmærksom. Hans svar fik hende til at trække på skuldrene idet hun ærligt svaret:

"Jeg er ikke vant til fremmed i mit hjem, og jeg stoler desuden ikke på dig så det er vært at falde i søvn"

Hendes stemme afslørede heldigvis ikke den frustration hun følte over at hun ikke bare smed ham ud, et eller andet sted var hun vidst mere menneskelig end hun selv havde troede hun var. Da hans blik gled ned over det han havde skrevet og det tydeligt så ud til at komme bag på ham rynkede hun forundret på sine bryn inden hun gik hen til ham. Hun satte sig ned overfor ham i skræderstilling. Hendes blik gled henover kniven som hun blidt rakte hånden frem mod.

han smilte for sig selv over at han ikke havde bemærket hvad han havde skrivet.
han fjernet straks kniven da hun rakte efter den, ingen skulle røre den ud over ham selv.

han kiggede på hednde med et koldt blik, især fordi at hun ikke skulle tage hans kniv som han havde haft i lang tid.

"hvad laver du" spurgte han dog kunne han ikke lade vær med at smile over synet af hende.

han fniste lidt for sig selv over at hun ikke bare havde taget noget tøj på.
han kiggede bare op og ned af hende og han havde lagt kniven hved siden af ham.

Hun bemærkede straks han fjendtlighed da hun bad om kniven men tog det ikke så tungt, hun havde heller ikke forventet at han bare ville give hende den uden videre.

"Jeg vil bare se den"

Svarede hun oprigtigt, for det var virkelig hvad hun ønskede. den virkede fascinerende, og stedet man holdt fra gjorde det tydeligt at den hørte til den stok han gik rundt med. Hendes blik hvilede på ham, hun bemærkede hans smil og blik på sig og skulede lettere irriteret imod ham.

"Helt ærligt! gider du lade være med at klæde mig af med blikket"

Sagde hun og lød en anelse fornærmet.

han smil røg af over at hun bare ville se den, han trode ikke rigtig på det men selvom han gjorde ville hun aldrig få lov til at se den med sine hænder.

"nok se men ikke røre" sagde han drillende dog var der lidt sandhed i det han sagd men det tog han ikke så tungt.

han kiggede stadig på hende med et skummelt smil

"det burde da kun være en kompliment hvis en dreng gør det" sagde han koldt dog kunne han stadig ikke lade vær med at smile over det.

han grinte lidt over at hun bliv så fornærmet når det var hendes egen skyld over at han gjorde fordi det var hende der ikke havde bukser på.

Hun nikkede blot da han svarede at hun kun måtte se og ikke røre. Det kunne nu vel godt, om end at røre ved denne underlige kniv ville være helt anderledes end bare at se på den. Men hun forstod ham godt, hun brød sig lige så let om at man rørte hendes våben som ham. Hun kravlede tættere på hvor han havde lagt kniven ved sin side og så nærmere på den uden at røre den.

"Hvor længe har du haft den?"

Spurgte hun. Den så ikke just ny ud, men han havde vidst passede den ret godt for den var godt vedligeholdt. Hans svar på det næste fik hende til at himle med øjnene.

"Neej... at vide at du vil i bukserne på mig er slet ikke en komplement.."

Lød hendes svar, at hun lige netop manglede bukserne havde hun faktisk ikke bemærket.

"Du må virke tilbringe en del tid ved stranden om sommeren..."

Tilføjede hun mest for sig selv, men det var vel sandt! Han kunne jo ikke få blikket fra hende, så om sommeren tilbragte han vel en del tid på stranden hvor pigerne næsten var nøgne hvis ikke nøgne. Da han bare grinte af hende daskede hun ham på skulderen

"Det er ikke sjovt"

Atter lød hun som fornærmet.. denne gang bare som var hun et lille forkælet barn.

han kiggede på hende både af overraskelse selvom han så normal ud.

"har vel haft den i over 100 år" sagde han med et grin på sit ansigt.
dog tænkte han ikke så meget over hvorfor hun spurgte.

"når det burde det" sagde han med et lumsk smil over det næste hun havde sagt og grinte lidt over det.

"tilbringe faktisk det meste af tiden på barene" sagde han grinene dog havde han heller aldrig tænkt over at være på stranden og se på piger der.

"av" sagde han selvom det ikke gjorde særligt ondt og han havde stadig et smil om læben.

han tog sit hoved helt tæt på hendes og smilte et lumsk smil til hende mest for at irriterre hende men også for at se nærmer på hendes ansiigt.

"hvorfor jager du dæmoner" sagde han af nysgerrighed de andre racer intereserede ham ikke, ihvertfald ikke lige så meget som at hun jagtede dæmoner som han selv havde kæmpet en del imod i sin tid.

Hans svar kom ikke bag på hende, hun ville selv have gættet deromkring. Hun så i noget tid på kniven inden hendes blik forlod den for at glide op på ham. At han ikke tilbragte tiden på strandene men derimod på barene kom heller ikke helt bag på hende.

"Selvfølgelig gøre du det"

Svarede hun lettere irriteret. Her kom han og gloede på hende, kunne han ikke have taget på bar og gloede på en der tog sig af hans blikke? Elisabeth var aldrig blevet rørt af en mand, hun havde altid holdt afstand til disse, at hun frygtede for at være intim men nogen skyldtes nok at hun vidste hvor stor en svaghed det var, desuden var hun heller ikke typen der sprang fra mand til mand, ikke som denne mand der sprang fra kvinde til kvinde. Eller det gik hun udefra at han gjorde.

Da han lænede sig tættere på hende flyttede hun sig ikke, smilet over hans læber irriteret hende men hun kommenteret det ikke. Hans spørgsmål kom bag på hende og dog trak hun blot på skuldrende

"Sjæleløse væsner der er farlig for mennesker... det er vel grund nok.."

Lød hendes svar uden at hendes blik forlod ham. Hun kunne nærmest mærke hans ånde mod sit ansigt, hendes mave trak sig en anelse sammen og hun knyttede forsigtigt næverne dog uden at flytte sig.