the dark street-Elisabeth

han lænte sig tilbsge af latter da han hørte hvad hun sagde.

"du er alt for ung til at jagte nogen som har eksisteret før menneskeheden bliv født" sagde han grinene

og kiggede på hende med et skummelt smil
"desuden er det ikke din krig" sagde han og kiggede hende ind i øjnene

han lænet sig frem igen for at irriterer hende.

"eller går det dyber en bare at de ingen sjæl har" sagde han og stirrede hende ind i øjende.

han havde nu lænet sig så langt frem at hans næse ramte hendes.

Endnu engang fik hun lyst til at slå ham da han grinte, var hun virkelig så underholdende? Åbenbart!

"Ung? Ja måske, men alligevel har jeg formåede at tage livet af nogle stykker.. så helt ung kan jeg ikke være..."

Lød hendes svar ret hånligt og nedladende. Han skulle ikke tro at hun var svag eller lille, for blandt mennesker var hun myndig og kunne klare sig selv. Ikke hendes krig? Vis krig var det så!? Atter lænede han sig frem så hans næsetip strejfede hendes. Hendes blik forlod ham ikke hvor hun havde en stor lyst til at trække sig tilbage og langt væk fra ham.

"Væsner som dem skal dø... de er for farlig for menneskeheden.."

Lød hendes svar, ikke ret højt, han var jo helt tæt på så der var ikke behov for at snakke højere end den lave hvisken. Hun placeret hånden på hans bryst og skubbede til i et forsøg på at skubbe ham væk fra sig.

han kiggede på hende imens hun sagde noget
"ja... men vil du virkelig hvis nu en af dine venner bliv forvandlet så kunne dræbe hende" sagde han koldt og stirrede hende i øjende


han lod sig ikke flytte men blot tog hånden og kysset den for at irriterer hende. han fjernet den fra sig og han hvar stadig helt tæt på hende.

"det vil sige at min slags også er det" sagde han med et smil om læben.
han mente dog at menneskene havde altid haft den tro at alle dem som bare havde dræbt et par stykker eller levet for evigt var farlige for menneskeheden.

"det stadig ikke nogen grund... denne krig har varet så længe uden menneskeheden blandet ind i den at det burde være såden" sagde han med et hånligt smil især fordi hun var dødelig og hun næppe ville kunne holde det pres at slagte den race som mange andre havde prøvet før hende.

"Det er sket desværre"

Svarede hun med en dirrende tone, men vedkommende havde dengang selv valgt at dø og hun havde blot gjort som vedkommende havde bedt om. Han fjernede let hendes hånd og da han kyssede den tog hun den hårdt til sig og bed tænderne hårdt sammen. Hvad ville han dog bevise med sine ord?

"Engle er generelt ikke, men jo nogen af jer burde dø... som du eksempelvis... jeg burde tage dit liv..."

Svarede hun uden tøven og med fast tone i stemmen.

"Den rigtig grund behøver du ikke vide.. og det får du heller ikke at vide... så drop dine forsøg"

Svarede hun og skubbede sig væk fra ham. Sofaen mødte dog straks hendes ryg og sendte en mindre smerte gennem hendes ryg idet hun ikke havde forventede at den stod der. Hun bed smerten i sig og dog brød et mindre gisp hendes læber. Hun tog sig dog så meget sammen som hun kunne og sendte ham et irriteret blik.

"Kan du ikke bare gå!"

Hvislede hun irriteret.

han kiggede bare på hende
"hvis det er sket så kan det ske igen... men du svarede heller ikke på det rigtige spørgsmål, kunne du dræbe dine egne venner" sagde han bare koldt.

han grinte lidt over det andet hun sagde og vendte hovedt mod hende
"det har du ret i men mine grunde er dog ikke så vigtige, en dine er" sagde han med et smil om læben.

han grinte over at hun på en måde bad ham om at gå.

"du ville bare savne mig" sagde han hånligt.

han tog dog igen sin kniv og skrabbet en smulle i gulvet igen og skrav alle mulige navne som han havde kendt gennem tidens løb, både mennesker, engle og dæmoner.

Hun svarede ham ikke, ikke på noget af det. Hans sidste kommentar fik hende blot til at fnyse og himle med øjnene.

"Ja som pesten!"

Svarede hun køligt. Da han atter begyndte at ridse navne i hendes gulv skubbede hun ud efter ham med det ene slanke lange bar ben.

"Stop med det der! er du klar over hvor meget jeg skal betale i erstatning for det ødelagte gulv!"

råbte hun irriteret. Hun blev ved med at skubbe til ham med foden for at han skulle stoppe.

han stoppet dog efter noget tid da det var begyndt at kede ham.
han kiggede blot på hende og fnyste lidt.

"i mennesker er sgu altid så besat af penge" sagde han koldt og kiggede på hendes bare ben.

han tog fat i det ene og kiggede på det som om de faktisk fasinerede ham at se dem.
han begyndte at kigge langs ned af dem og smilte hved synet.

"smukke ben" sagde han hånligt.

Hun sparkede ud efter ham

"Stop det der!"

Sagde hun irriteret og rev benet til sig hvilket resulteret i at hans negle rev i benet og hun svagt begyndte at bløde.

"Ethvert væsen er besat af noget... du er af det modsatte køn, hvem siger det er godt?"

Svarede hun hånligt tilbage og rejste sig op, hun gik ud på toilettet for at vakse blodet af benet med en ret irriteret mine.

han rinte over det og gav slip fra hendes fod.
"det har du måske ret i at alle er" sagde han bare med et smil om hans læber.

han kigged efter hende da hun gik ud på toiletet.

han rejste sig lidt efter og gik ud til hende for at drille hende lidt som han mød så meget.

"skal du havde et plaster" sagde han drillende da han stod hved døren til toilettet.

Hun tørrede blodet af i et stykke vådt vat inden hun vendte blikket mod ham og gik helt tæt hen til ham.

"Nej ellers tak.."

Svarede hun og skubbede til ham idet hun gik forbi ham med knyttede næverne. Hun standsede dog op og snurrede rundt for at se på ham

"Du er ikke nok flabede... jeg lader dig blive og så er du slet ikke taknemlig.. du kan skride ud herfra kan du.. ud!"

råbte hun vredt og pegede mod hoveddøren som tilfældigvis var lige i nærheden.-

han grinte bare af det hun sagde selvom hun fasiniedrede ham så vidste han godt at det kunne hun ikke med magt ihvertfald kun hvis han selv ville.

"ville du virkelig ikke komme til at savne mig" sagde han drillende og vendte sig om mod hende og kig tææter på.
han stirrede hende ind i øjnene og hans hoved havde nu kommet så tæt på at hvis han ville kunne han sagtens kysse hende dog gjorde han det ikke.

Hun bed vreden i sig om end det var svært da han kom hen til hende. Han lænede sig frem mod hende og deres ansigter var så tætte på hinanden at han ville kunne gøre lige hvad han ville om end hun nok ikke ville tillade det og kæmpe imod.

"Jeg vil ikke komme til at savne dig.. skrid så med dig"

Svarede hun koldt og hårdt. Hun ville bare have at han skulle gå, han havde allerede ødelagt hendes dag mere end den i forvejen havde været ødelagt! og hun forstod slet ikke hans opførsel og væremåde! hvad ville han hende? Legede havde han sagt.. og det var lige hvad han gjorde nu.. legede med hende.

et smil kom på hans læber

"man skal havde et bånd til en hvis man ikke har det hvad er man så" sagde han hånligt.

han kysset blidt hendes læber vel viden at han nok fik en knytnæve eller et eller andet over sig men han var lige glad han havde lyst til at drille og det var det han gjorde.

han holdte hendes med sine egne og han viste at hun nok ville sparke ham men han var ligeglad, smerten kunne han nok klare.

Hun hævede det ene bryn ved hans ord

”Og skulle du være den person?”

Nåede hun lige at svar inden at pressede sine læber mod hendes. Hun ville have brugt hænderne men dem greb han fat i og derfor brugte nu benet i stedet og forsøgte at slå knæet i hans mave, andet var svært når de stod så tæt på hinanden. Hun gengældte ikke hans kys, derimod forsøgte hun at trække hovedet væk fra ham og kæmpede imod så meget hun kunne.

*tsh tænk engang at man gør noget pænt for hende* tænkte han.

han vendte hende hurtigt om efter at havde kysset hende færdig han skubbet lidt til hende men ikke særlig hårdt

"det sagde jeg ikke... jeg er ikke nogens person" sagde han koldt dog med et smil om læben.

Hun blev vendt rundt og skubbede lidt væk men vendte sig hurtigt om mod ham igen.

”Indrøm dog det er hvad du vil… du har jo gået og savlet efter mig hele aftenen så gider du lade være med at lyve…”

Svarede hun håndligt og gik tæt på ham, helt tæt på dog uden at slå ud efter ham eller gøre mine til at ville gøre det. Hendes blik hvilede i hans, fast og hårdt! Hvad hun selv havde sagt bemærkede hun næsten ikke, ordene var fløjet ud af hendes mund uden at hun havde tænkt over det.

han tog sig til hovedt mest fordi hun ikke forstod hvad han havde sagt.

"lille pus... jeg sagde bånd jeg sagde ikke lyst" sagde han hånligt.

han kiggede på hende da hun stod helt tæt på ham igen dog var han parat til at tage imod det slag der ikke kom

Hun fnyste blot af ham selvom hun vidste han havde ret i det han sagde hun havde bare ikke lagt mærke til det.

"jamen det kan du glemme alt om"

Svarede hun spidst og snurrede rundt for atter at gå ind i stuen og sætte sig på sofaen.

han fniste over hende især når det morede ham at se mennesker med følelser somhende.

"er du sikker på det" sagde han grinene og kiggede efter hende da hun gik od sofaen.

han gik over til sofaen da han kom i tanke om at hans kniv lå der, han gik med hastige skridt for at være sikker på hun ikke tog den.

Hun ignorerede hans ord, for hun gad da ikke bekræfte det hun lige havde sagt bare fordi han tvivlede på det. Hun havde ingen planer om at røre ved ham, og hun havde heller ingen planer om at lade ham røre sig frivilligt. Han kom hen imod hende og satte pludselig farten op. På samme tid kom hun i tanke om kniven og fordi hun var tættere på og ret smidig kastede hun sig hen imod den og greb fat i den inden ham. Snart stod hun fuldkommen oprejst med tre meters afstand til ham og med kniven i hånden. Sjovt nok lå kniven ret godt i hendes hånd, man skulle tro den var lavet specielt til hende. Hendes blik hvilede på ham

”Er det den her du vil have?”

Spurgte hun med en flabede og håndlig tone.

han stoppet med det samme da han så hun havde kniven i sin hånd dog kunne han ikke lade vær med at smile over at han kunne være så uforsigtig.
*tænk engang at jeg gjorde det* imens han tænkte det tog han sig hved hovedt og begyndte at grine.

"bare fordi du har min kniv betyder det ikke at du er stærker og har fordelen" sagde han hånligt og meget flabbet.

han begyndte at gå imod hende imens han havde taget hænderne i lommen.

Hun fnyste ved hans ord


”Jo det betyder det faktisk… hov hov hov.. et skridt til og den her få en tur i pejsen”


Svarede hun og lod kniven danse rundt i luften i nærheden af kaminen. Hun kunne skam gøre alvor af sin trussel, hvad formålet var med det havde hun ingen anelse om selv, hun ville måske blot jage ham en skræk i livet for denne kniv betød jo tydeligvis mere for ham end han nok ville indrømme.

han fik et lille chok hved ordene dog smilte han bare og stoppet op.

"sig mig hved du enlig hvad jeg kan" sagde han hånligt og kiggede koldt på hende med et lumsk smil.

han havde helst ikke lyst til at bruge sine evner men han bliv nok nød til det på et tidspunkt.

”Nej det gør jeg ikke… men jeg er også ret ligeglad..”

Svarede hun lettere irriteret. Hendes blik fangede hans i kort tid hvor hun blot viste hvor lidt hun ønskede at se på ham. Hendes krop var træt, og hun ville helst bare lægge sig til at sove men han gjorde hende bare så utryg. Men hun havde også lige sagt at hun var ligeglad, og inden længe ville hun alligevel være død så… kunne det ikke alt sammen være ligegyldigt når først Ripper var efter hende? Jo netop. Hun sukkede, trådte tættere på ham og rakte ham kniven.

”Bare lad være med at ridse i mit gulv..”

Sagde hun lettere ligegyldigt.

”Hvis du ikke har noget imod det vil jeg altså gerne sove, så please være lidt stille”

Sagde hun inden hun så kort på ham og satte kursen mod sit værelse.

han kiggede bare på hende koldt og ufølsom.

"fint" sagde han og tog kniven
*nu havde jeg ellers håbet på noget sjovt* tænkte han imens han kigede på hende imens hun gik hen mod værelset.

han gik hen til en af vægene, satte sig og begyndte at tegne alle mulige former.
et bredt smil kom på hans læber og han håbet det irriterede hende.