the dark street-Elisabeth

han kiggede sig over skulderen for at se om hun fulgte med.
"tsh" sagde han kort med et lille suk.

han vendte sig om da han var nået kanten af taget og begyndte at stirre på hende som om at hun så ud som noget der var løgn.
et smil bredte sig om hans læber.

"først fortæl mig hvad du jager" sagde han stirrende på hende

han slikkede sig om læben og begyndte at grine lidt over hende fordi hun ikke slappede af som om hvert et sekund kunne hun blive angrebet.
"prøv at slap mere af" sagde han hånligt fordi dog ændret han sig ikke så meget hos et menneske men han bliv dog lidt mere venlig med tiden.
han smilte bare til hende.

han begyndte at ta sin t-shirt af. hans overkrop var der ar over det meste af hans krop han så lidt muskoløs ud men ikke så voldsomt som en bodybuilder.
han havde mest lyst til at slå vingerne ud men først ville han se om hun kunne slappe af, og han ville vide hvad hun jagtede efter.

Hun betragtede ham mens han bad hende slappe af. Lavede han sjov med hende? Det så ikke sådan ud og selvom hun slappede af i skuldrende var hun stadig opmærksom på enhver bevægelse han måtte foretage sig. Hans blik hvilede på hende, og hendes på ham.

"Jeg jagter dæmoner, vampyrer og varulve for det meste.."

Lød hendes svar. Det regnede, hun ville gerne indenfor igen og det irriteret hende at han spillede med .. musklerne for nu trak han t-shirten af og afslørede en noget arret og dog lettere muskuløs overkrop. Hun så kort på hans overkrop, overvejede hvad der mon var skyld i disse ar inden hun atter så op mod hans ansigt.

han grinte bare over hvordan hun så på ham men mest nydte han det for det gav ham selvtilfreds hed i ham.
*har hun aldrig set en overkrop før* tænkte han o smilte for sig selv over tanken.

"bare rolig jeg er ingen af delene" sagde han grinene.
dog var han usikker på om han skulle vise hende hvad han var selvom hun havde gættet det.

han begyndte at få trangen til at blære sig med sine vinger men ville helst ikke hvis der var nogen nede på gaden skulle de helst ikke se synet, dog ville han inponere hende men helst ikke på den måde.

han gik tætter på hende med et smil på læben fordi han kunne ikke lade vær overfor det syn han så af hende.

Hun så roligt på ham, nej hans overkrop tændte hende ikke og grunden til hendes blik var fascination overhans ar. Hans svar gjorde hende ikke mere rolig, for han kunne sagtens være farlig selvom han ikke var nogen af de ting hun normalt plejede at jage. Han kom tættere på og hun lod ham gøre det uden at flytte sig hvor hun blot så op på ham da han standsede foran hende. Hendes blik forlod ikke ham ikke også selvom noget sagde hende at hun burde vende om og løbe. Det lignede hende bare ikke at flygte fra noget som gjorde hende nervøs, i stedte for gik hun det i møde og fjernede nervøsiteten. Efter hendes egen mening gav hun ham lov til at komme tæt på, alt for tæt på.

da han stod helt foran hende slog han med det samme sine hvide vinger ud, det kom som et lille chok over følelsendet gav ham. han nydte det i nogen sekunder
"du vel ikke bange for højder" sagde han grinene og løftede hende op fra benene med den ene arm og den anden hved hendes ryg.

han begyndte at løbe derefter satte han af fra kanten af taget.
han kunne mærke hvor stive hans vinger var men det nagede ham ikke han kunne mærke styrken i hans vinger for hvert bask han gav fra sig.
han begyndte at flyve længer op i luften over skyerne
*lad mig så se* tænkte han lidt for sig selv.

Hun så blot op på ham mens han stod helt tæt på hende, hånden som endnu holdt om lommekniven som dog lå i lommen blev en anelse spændt. Da han pludselig spredte vingerne ud trak hun sig instinktivt et skridt tilbage men snart lå hans arme om hende og hun blev løftet op. Hendes blik forlod ham kun for at glide hen over de store hvide vinger, engel? Det kunne da umuligt passe! Inden hun havde set sig om var hun i luften og hænderne blev begge trukket op ad lommerne på hans jakke blot for at lægge sig om ham.

"Sæt mig ned"

Sagde hun med en fast stemme, hun havde skam intet noget imod højder men på denne højde? Og med ham? Hun kendte ham slet ikke, og han virkede som typen der godt kunne finde på at slippe hende.. for sjov. Selvom hun havde bedt ham om at sætte hende ned så klamrede hun sig faktisk til ham hvor hendes arme hvilede rundt om hans nakke og kroppen var presset mod hans, heldigvis adskilt af hans jakke.

han begyndte at grine over alt det klameri dog havade han ingen intension om at sætte hende ned.

"hvis du vil ned må du jo springe" sagde han flabbet mest fordi hun ikke kunne give ham tæsk så længe han var i luften og det var han fuld og fast klar over.

"trode du havde brug for luft" sagde han flabbet og grinte over hvad han sagde.

han nød virkelig alt den klammeri dog irriterede det ham at jakken var der men det måtte han jo bare leve med.

Hun sukkede irriteret og så på ham med et blik der sagde at han på ingen måde var sjov. Hvad ville han hende endelig!? Lege, selvfølgelig!

"Godt du morer dig!"

Svarede hun sammenbidt idet hun kunne se at han da morede sig gevaldigt. Hendes blik forlod ham og gled ned mod jorden, der var langt nede! Men det der bekymrede hende mere var de folk der kunne risikere at se dem, chancen var dog ikke stor.. folk så sjældent op imod himlen når de forsøgte at komme i ly for regnen.

"Vi bliver jo endnu mere gennemblødte og hvis du ikke har opdaget det så er jeg et menneske.. at dø af kulde kan faktisk ske.. men du er sikkert ligeglad"


Det sidste sagde hun mest for sig selv men når de var så tætte på hinanden kunne han nok kære det alligevel. Hun vendte blikket mod ham igen, kastede atter et blik over hans vinger. De var faktisk ret flotte, hun skubbede hurtigt tanken bort og så atter på ham igen med et viljefast blik.

"Kom nu... vent.. jeg ved ikke engang hvad du hedder"

Hvorfor hun pludselig ville have hans navn anede hun ikke, men hun kom bare i tanke om at hun ikke vidste hvad han hed.

han smilte endnu mere da hun snakkede til hende.

"er så gammel at jeg bliver nød til at være" han ventede lidt og fortsatte "unik"

han kiggede ned på hende for at se om hun var blivet skræmt dog kunne han ikke finde spor at det.

da hun spurgte om hans navn grinte han lidt over det

"du kan kalde mig grigori... dit" sagde han smilene til hende
han vendte dog hovedt mod lige ud for at være sikker på at han vidste for han fløj.

"Gammel...? Hvor gammel?"

Spurgte hun, hvorfor det var interessant vidste hun heller ikke men nu hvor hun var tvunget i selskab med ham kunne hun lige så godt finde ud af mere om ham. Hun smagte på hans navn, gentog det for sig selv dog uden at genkende det. Hendes blik blev vendt mod ham idet han spurgte indtil hendes navn

"Elisabeth"

Lød svaret ret kort, for der var vel ikke mere at sige til det spørgsmål. Nå nu kendte de hinandens navn, og hvad så? Hun ønskede stadig at blive sat ned, og nej hun var ikke det mindste bange, at dø var ikke noget hun frygtede om end hun da altid kæmpede imod hvis hun forsøgte at tage hendes liv.

han smilte

"prøv at gæt" sagde han til spørgsmålet men han regnede med at hun gættet forkert som alle de andre dødelige der havde set hans vinger.

han kiggede ikk på hende men havde et fast blik frem dog viste han ikke hvordan han kunne havde følelser til en race han ikke kunne fordrage men det var nok det der fik ham til at se nærmer på hende.

han smargte lidt på hendes navn og kom i tanke om alle dem der havde haft det navn før hende af dem han kendte da han havde været yngre.

kiggede ned på hende for at se om hun var okay dog var han hved at blive træt i armene men ville ikke lade vær med at flyve for at lige genoptræne lidt sine vinger.

Gætte ? Han måtte være tosset siden han troede hun ville ramme hans præcisse alder men det gjorde han nok heller ikke. Hans blik hvilede ikke på hende men et andet sted kunne hun se.

"50.. 100..? Jeg ved det ikke"

Svarede hun lettere ligegyldigt da hun jo vidste hun allgivel ville ramme ved siden af under alle omstændigheder. Hun syntes pludselig hans greb om hende blev mindre stram og så op på ham. Forsigtig lod hun sit hoved hvile mod hans skulder hvor hun svagt hviskede mod hans øre

"Du slipper vel ikke..?"

han smilte over hvad hun gættet mest fordi så følte han sig en smule yngre.

"nej tæt på" sagden han med et smil "jeg er 150" sagde han og grinte lidt

han stod i luften som om der var jord under ham "du er vel der omkring 20" sagde han som om det faktisk interreseret ham.

da hun sagde det sidste grinte han over hendes bedømmelse af ham

"jeg ikke en dræber... jeg søger bare noget jeg kan lege med" sagde han grinende.

At hun næsten ramte rigtigt gjorde hende i intet, hans alder var stadig ikke naturlig eller menneskelig og alene det var nok til at hun næppe blive slappe af i hans nærhed. Ved hans svar så hun blot på ham 150? Ja hvorfor ikke. Pludselig stod de stille i luften idet han gættede på hendes alder, et skævt smil krydsede hendes fyldige læber idet hun svarede

"Næsten.. Jeg er 21"

Svarede hun. Ved hans næste ord fnøs hun, det havde hun allerede gættet, at han ikke var en dræber men legede kun. Hun rystede på hovedet af ham

"Sig til når du er færdig med at lege"

Svarede hun med et suk. Hun frøs og det regnede og det eneste han tænkte på var at lege. Typisk misfostre.

han grinte hånligt af hende fordi at hun burde leve livet istedet for at jagte noget som der allerede var nogen mere erfarne folk til som hans egen art ihvertfald efter dæmoner.

"sig mig" sagde han og begyndte at flyve hurtiger fremad

"hvad har disse racer gjord dig" sagde han nysgerrigt

og kiggede ned på hende for at høre hendes svar, han havde stor forventning i blikket dog syntes han at det var latterligt at mennesker ville jagte disse racer eftersom det var sjældent nogen viste noget om dem.

Hans håndelig latter fik et smil frem over hendes læber, et smil der sagde at han godt nok var hjernedød hvis han troede at hun blot var et simpelt menneske. Som jæger var hun mere end bare et menneske, og hun var en af de yngste jæger i verden idet hun havde fået træningen i en ret tidelig alder. hans spørgsmål kom ikke bag på hende, nu var tit blev spurgt om det. Farten havde han dog sat op og hun fornemmede hvor gennemblødt hun igen var, og hvor kold hun blev ved hvert sekund. Hendes fingre var helt stive af kulde.

”Hvad får dig til at tro at jeg vil svar på dit spørgsmål”

Lød hendes svar hvor hun så væk fra ham og ned mod jorden. gennem regnen kunne hun svagt se bygningerne og gaderne under sig og et smil bredte sig over hendes læber

”Heey Engel, hvad siger du til varme og tørre omgivelser… jeg bor dernede og hvis du sætter mig pænt ned overvejer jeg måske at invitere dig indenfor”

Hun ville gerne hjem, og dernede lå hendes hjem… så tæt på men alligevel så langt væk!

han grinte over det første hun sagde men stoppet brat op da hun sagde hendes hjem dog var han selv hved at være mega gennemblødt og han havde svært hved at flyve med den vægt så han besluttet for at lande, han dykket dog ikke så hurtigt af hensyn til det skrøbelige menneske han havde med ikke fordi han rigtig stollet på hende. han stolet aldrig på nogen med mindre de havde kendt hinanden siden barndom vilket var umuligt.

"så" sagde han da de havde landet, han tog straks sine vinger ind og sin t-shirt på igen.

han kiggede på hende og nyd synet af hende for nu hvor han faktisk lod mærke til det var hun faktisk ret køn.

Hendes ord formåede at trænge ind og hun fik på den ene eller anden måde overbevist ham. Mænd! Man skulle bare sige at de måske fik lov at komme ind og så gjorde de næsten alt! Næsten...

"Tak"

var hendes svar da de endelig var på fast grund igen og hun straks sig ganske kort mens hun krydsede vejen over mod sin lejlighed. Hånden stak hun ned i de efterhånden ret gennemblødte jeans og trådte ind i selve bygningen velvidende at han nok fulgte efter hende, andet ville være helt underligt. Trappen blev roligt taget og snart var hun op på anden sal, hun standsede ude ved døren og låste op endnu engang og trådte ind efterladende døren åben så han kunne komme ind hvis han ville. Hans jakke trak hun med det samme af og hængte på en knage, den dryppede men det gjorde hende intet. Skoene smed hun med det samme inden hun gik ind på badeværelset efter håndklæder. Hun kom ud igen med to og rakte ham den ene.

Hendes lejlighed var toværelset, en stue og et værelse, samt badeværelse og køkken. Elegant møbleret dog med ikke så mange møbler. Sjovt nok var der en pejs, den blev ikke brugt så tit hvilket var tydeligt idet lejligheden var ret kold. Hun skyndte sig at tænde op så varmen kunne sprede sig i stuen. Da dette var gjort trak hun de ret våde strømper af og knappede bukserne op da hun kom i tanke om at hun ikke var alene, ikke at det gjorde hende noget men at smide tøjet foran ham ville bare give ham den tilfreds hun ikke ville give ham.

"Sæt dig endelig ned..."

sagde hun og smuttede ind på sit værelse hvor hun skubbede bukserne af og gav sig til at rode i sit skab efter noget at tage på.

han gik tæmmeliglig hurtigt ind i hendes lejlighed og lukket døren, han tog det ene håndklæde tørte sig lidt i ansigtet men det var kun lige kort.
han gik rundt og kiggede efter våben af hensyn til hans egen sikkerhed lige indtil han så hende ta sit tøj af så begyndte han at grine lidt især efter hun smuttetede ind i sit værelse.

han satte sig ned og tog en smøg fra hans jakke efter som han var en smule rygetrængene men ikke sådebn at han ikke kunne stoppe hvis hvis han prøvet.
han tændte den med lighteren som han havde i den anden og tog et sug, han tog lighteren i sin lomme og tog et sug af sin smøg. han begyndte at slappe af dog havde han sin stok på hans skød mest fordi han kendte til giftige kvinder og han mente bestemt at hun muligvis var en af dem.

han rejste sig og gik hen til døren til hendes værelse, han lukket den op hurtigt.
"skal du havde hjælp" sagde han grinende.

Han ville næppe finde hendes våben, de lå sikkert gemt så ingen andre end hun kunne finde dem. Desuden havde hun ikke særlig mange våben i sin lejlighed, men de lå heller ikke langt væk. Da han pludselig åbnede døren til hendes værelse sukkede hun lettere irriteret og vendte blikket mod ham.

"Sig mig, har du aldrig hørt at man skal banke på først! Og nej, jeg klarer mig fint uden din mening"

Hvis han troede hun ville finde frækt undertøj at tage på tog han fejl, den slags havde hun slet ikke ganske enkelt fordi hun ikke havde en grund til at gå frækt klædt rundt. At han så hende i undertøj generet hende ikke for det betød intet, den slags var jo almindeligt at se ved strandene om sommeren så hvorfor skulle hun være generet? Desuden var hendes krop ret flot hvis man så bort fra de enkelte blå mærker hun havde hist og her, noget hun dog havde og som tit kom bag på mange var en tatovering og en navlepiercing. Hun endte med at trække en stor hvid skjorte ud af skabet og trække den på. Håret fint en hurtig omgang med håndklædet derefter gav hun sig til at børste det mens hun holdt øje med ham via spejlet om end ret diskret.

han stod hved døren med sin smøg i hånden, han smilte blot hved hendes syn ig især svaret han fik.

"nej undskyld har ikke haft rigtig nogen at lære mig det" sagde han drillende.

han kiggede dog bemærket han tatoveringen og pierciingen eftersom det var de steder han plejet at kigge.

"flot" sagde han for sig selv.

imens gik han hen og satte sig op af væggen og slappet af, han tog et stort sug og slukket smøgen i hånden på ham selv, han smilte bare over det fordi han godt kunne lide smerten det gav ham til at tænke på en fortid han ellers gerne ville glemme men ikke kunne.

Hun himlede med øjnene ved hans svar, selvfølgelig! Hvem skulle have lært ham maner og høflighed!

"Det er måske ikke for sent at lære .. men jeg tvivler på at det bliver let at finde en der gider undervise dig"

lød hendes svar mens hendes blik fulgte ham idet han stillede sig op ad væggen. Måden han slukkede smøgen på bed hun sig skam mærke i og lagde snart kammen fra sig. Hun vendte sig om mod ham

"Du elsker smerte hva... hvorfor?"

Det var der interessant at vide hvorfor han nød smerte så meget når han var engel. Han var en sær en af slagsen, det vidste hun, men plejede hans slags ikke at elske det gode og forsøge at være det? Åbenbart gjaldt dette ikke alle. Hun standsede lige foran ham og lod hovedet glide på skrå mens hun studeret ham.

han begyndte at grine over det hun sagde

"tja man lærer hvad man vil" sagde han grinende.

han kiggede op på hende med et smil af tilfredshed over den hvide skjorte ikk fordi man kunne se særlig meget men mere fordi den så godt ud på hende.
han smilte blot over hendes spørgsnmål og tnkte over hvad han skulle sige.

"for tidens skyld" sagde han smilendene men han var ikke sikker på hun forstod han svar på det.
han så nysgerrigt på hende men stadig smilte over hvordan hun enlig kunne tæmme ham på denne måde dog ville han nok aldrig være tæmmet helt.

Noget over ham undrede hende, han virkede så vild men kan alligivel virke rolig som han nogenlunde gjorde nu. Hans svar uddybede intet og hun fik ikke spor meget ud af det. Hans nydende blik på hende bemærkede hun skam også og selvom hun ikke var typen der tog sig af det rynkede hun alligivel brynene i forundring. Hvad ville han hende endelig? Det ville hun gerne vide! Forsigtigt trådte hun et skridt der førte hende helt tæt på ham. Hun så atter op på ham

"Hvad vil du mig?"

Spurgte hun med en intenst stemme og et blik der hvilede i hans.

han stirrede på hendes blik og smilte

"der noget anderledes hved dig" sagde han grinende

"noget som jeg ikke kan forklare" sagde han selvom han godt kunne men ville ikke sige det efter som det ville være pinligt at sige at han var så småt begyndt at kunne lide et sølle menneske men hun fasinerede ham så han ville blive og finde det store svar hvorfor han kunne lide hende.

"forstod du overhovedt det jeg sagde" sagde han med et smil om læben og slappede helt af i sine skuldre.