Skal du bruge en hjælpende hånd? - Abbigail

Abbigail hørte Jacobs ord og på en måde gjorde de ondt på hende? fordi for det første havde han sagt ja til hun måtte bo her og ikke nok med det havde han set hende nøgen!... og han havde også kysset hende på panden.. eller det var et måske, eftersom hun ikke følte sig helt vågen og det muligvis kunne ha været en drøm? men uanset hvad så havde han lige afvist hende og det måtte være på grund af hendes ungdom skønt hun følte sig så meget ældre.. han så hende virkelig som et barn... hun kunne slet ikke tro det og der var kun få timer til hun blev 17!?... Hun så kort ned i bordet og sagde intet mens han fortalte alt muligt og bagefter så hun forsigtigt op mod ham og sagde" øhm jeg.. øhm.. " hun lagde sit bestik på tallerken og sagde" Jeg mente ikke sådan interesseret... du ved, jeg mente som venner, kun som venner... aldrig som andet, du ved... interesseret i dig som.. din fortid og hvem du er og sådan.. eftersom vi nu skal bo sammen som romie´s og såen, så vil jeg gerne vide mere om dig eftersom du gik ind på badeværelset da jeg var i bad... jeg kan jo aldrig vide om du gjorde det med vilje og alt du siger er løgn" lidt vred var hun vel og det kunne skam også ses en smule, dog hun skjulte sin lille crush på Jacob, for Jacob... netop fordi hun ikke ville miste ansigt foran ham eller få knust sin stolthed.

Hun rejste sig op og tog sin tallerken og sagde" Jeg smutter i seng, jeg er utrolig træt... du kan blot lade alt stå ude, så rydder jeg det op inden jeg smutter i skole imorgen, eftersom jeg regner med at tage tidligere afsted end dig, eftersom jeg også skal lidt rundt og spørge efter jobs så... jeg kan flytte hurtigst muligt" Hun smilede sødt til ham denne gang og sagde lidt falsk" jeg skulle jo nødig... være en belastning for dig og dine... kommende forhold til kvinder og kærlighed" Hun gik hen til vasken og vaskede sin tallerken op og bestik og derefter gik hun hen af mod gæsteværelset og gjorde klar til at sove og kom så ud iført hvide hotpants og en grå tanktop, uden bh indenunder og gik så hen til stuebordet og pakkede sine lektier sammen i tasken der stod ved siden af sofaen og sagde" Godnat Jacob... " Derefter gik hun hen af mod gæsteværelset for at lægge sig mere eller mindre knust... inde i den halv tomme seng.* hvad skal jeg dog gøre... eller sige?... hvorfor skulle jeg udvikle sådan en følelse så hurtigt.... det er så pinligt!.. han så mig også nøgen og så kan han tillade sig at sige sådan noget... finde en anden, det er blot en undskyld for at afvise mig og sige jeg ikke er hans type og jeg for ung og han skammer sig og at han vil... vil ha en kvinde og ikke et fuckin barn!... men jeg ikke et barn... jeg... jeg aner ingen gang om jeg faktisk er... 17 imorgen... hvorfor skulle jeg også være en pige uden navn* Vis man nu rigtig hørte Abbigail´s lidt mørke hemmelighed ville man netop også finde ud af at hun faktisk ikke var det hun sagde, alderen var blot skrevet på efter udseende på pigen.. dog hun havde udviklet sig meget siden og lignede nu en på de 18-19 år... hvilket hun muligvis kunne være, eftersom hun blev fundet... traumatiseret ved siden af sin døde mor.. glemsom om alt og ingen kunne finde informationer på hende, som var hun blevet skjult fra verden og skjult fra sin far.

Jacob sad bare helt stille på sin plads overfor Abbigail, helt stille.. Han viste ikke hvad han skulle gøre, han havde lige mødt hende og alligevel havde han lyst til at være tættere på hende hele tiden og på en måde røre ved hendes bløde hud og kramme hende ind til sig. Så da han hørte at hun lød lidt sur, eller rettere vred, sank han lidt sammen inde i sig selv, det var ikke meningen at han ville gøre hende vred, eller ligefrem ked af det. Han prøvede bare på at bestykke hende imod sig selv, men det kunne hun jo ikke vide, så hendes reaktion var næsten forudset, men han ville ønske at han alligevel havde kunnet sige det på en anden måde. Så da hun rejste sig fra spisebordet, rykkede han lidt på sig, for han havde lyst til at stoppe hende, men han turde ikke, så derfor sad han bare helt stille ligesom han havde gjort til at starte med og nikkede lidt. Han havde stadig ikke rørt sig ud af stedet, da hun kom ind for at sige godnat og hente sine lektier, "godnat" sagde han bare helt stille og havde knyttede næver på sit skød, så hun ikke kunne se det.

Da Abbigail var gået ind på værelset, rejste han sig og tog sit tomme glas op i hånden og var lige ved at kaste det af helveds til, men han stoppede sig selv ved tanken om at han nok ville give hende et chok og det var ikke lige det, som han havde allermest lyst til lige nu. Så derfor satte han det fra sig igen og tog en dyb indånding imens han lod begge sine hænder glide gennem sit hår meget langsomt. Han stod i et stykke tid i den halv mørke stue, inden han tog sig sammen til at gå ud af stuen og ind på sit værelse, men han lukkede ikke døren, han gik kun lige derind for at smide sine sokker og sin T-Shirt. Inden han uden rigtig at tænke sig om gik hen til Abbigail's værelse og åbnede døren. Lige nu var han ligeglad hvis hun sagde noget, han lukkede døren efter sig og gik hen til hendes seng og tog forsigtigt fat i hendes skuldre og knugede hende ind til sin halv nøgne trænede krop. Det var ikke så mørkt inde på hendes værelse, fordi der stod en gadelygte ikke så langt fra vinduet, så da han kiggede ned på hendes smukke ansigt i mørket, lænede han sig ned og kyssede hende blidt på munden. Fuldstændig ligeglad med hendes reaktion, han ville bare vise hende, at han ikke havde afvist hende som sådan. For han kunne rigtig godt lide hende.

Forsigtigt trak Abbigail dynen over sine bare lår og rullede den let om sig, sådan så fra hofterne og op, kun var blottet, mens hendes ben var dækket med den puffede dyne hun havde fået af Jacob. Hans gæstfrihed, hans venlighed... den måde han kiggede på hende og smilede til tider, den måde han sagde ting eller havde holdt om hende. * årh hvor er du dog dum Abbigail!... din mor ville vende sig i graven lige nu, vis hun vidste hvilken dum pige du lige har været.. * hun vidste hun havde været uretfærdig overfor Jacob, han var så sød ved hende og den måde han havde behandlet hende og ligeså også lavet utrolig lækkert mad til hende... " Jeg fik ingen gang sagt... til ham.. at hans mad smager yderst lækkert og at... jeg virkelig ville elske at få det endnu en aften fra ham" hun tog sig til hovedet af ren skam og mærkede tårene presse på, mens hun fumlede med den frie hånd nede i sin taske efter sin dagbog hun skrev alt ned i, eller næsten alt... ihvertfald når hun havde lavet sådan en ting som idag, at blive vred på en så uskyldig person, blot... fordi hun ikke kunne kontrollere sine følelser og vise Jacob at hun var ked, så derfor gemte hun sin flovhed med vrede overfor ham, i stedet for at udtrykke hvilken.. smerte hans ord havde forusaget hende?.

Forsigtigt gled dagbogen ned på siden af hende, i det døren blev åbnet og kort så Abbigail mod døren med 'øjnene blinkende lidt og spurgte undrende" Jacob?... hvad vil du " hun lagde hovedet en smule på skrå og så ham gå tættere på hende, mens lyset stadig var slukket og forsigtigt fik hun sig sat mere ret op og i det han kom tættere, kunne man se ham tydeligere og tydeligere... indtil.. " Jac!.. " hun nåede ikke mere, nej hun nåede slet ikke mere, før Jacob pludselig kyssede hende på læberne og hun var sendt direkte ind mod væggen bagved hende, lige under det store vindu. * Jacob kysser... mig.. * hun prøvede at skubbe ham lidt væk, eftersom det var hendes første sådan... rigtige kys og den måde han blot masede sig ind på hende, det føltes så mærkeligt men alligevel... så tiltrækkende og hun kunne ikke dy sig selv, at stjæle et lille kys tilbage, da hun langsomt gengældte hans blide læbers strøg mod hendes rosen røde læber der begyndte at danse lidenskabeligt med hans. "Mmh " hun lod en nydende lyd glide ud mellem sine læbers smalle mellemrum, dog virkeligheden kaldte og Abbigail måtte indrømme overfor sig selv at... Jacob var ældre end hende og at han måske blot gjorde dette for at trøste hende... for ikke at sige, Jacob var da ikke den dominerende type?... eller var han. Dog før hun nåede at komme frem til flere spørgsmål var der skam et stort der ramte hende og med et skrig gled hun dynen op over sig og pegede helt chokeret på Jacob" HVORFOR ER DU HALV NØGEN!? egenlig.... din trøje.. din.. din... overkrop.. " han havde presset sin overkrop mod hendes.. og hun bar ikke bh!?.. det føltes så forkert og af ren flovhed gemte hun sig under sin dyne, som en lille pige og sagde" Jacob... din pervert! hehe.. " hun grinte dog glad denne gang og et smil var endnu engang malet blidt over hendes fyldige læber, som om intet af det ved bordet lige var sket, eller nogensinde var sket?.

Jacob gjorde som sagt ikke dette for at trøste Abbigail, han gjorde det som sagt for at vise hende, at han ikke som sådan afviste hende, men han kunne ikke fortælle det på en anden måde. Han trykkede hende helt ind til sig, ligeglad med alt andet, og mærkede til sin overraskelse at hun også kyssede ham tilbage, og hendes nydelses lyd sagde det hele. Dog tog han det ikke som en fornærmelse eller en overraskelse, da hun kom ud af hans greb og hans overfalden på hende med et kys og begyndte at snakke om noget helt andet. Han lagde hovedet lidt på skrå, inden han kiggede ned af sig selv, imens hun grinte lidt. Han satte sig ordentligt på hendes sengekant, men ikke tæt på hende, han tog lidt afstand efter det han lige havde gjort. "Undskyld Abbigail.. jeg øhm.." sagde han lidt forvirret og lod sin ene hånd glide gennem håret, imens han bed sig lidt i læben, han viste virkelig ikke hvad han skulle sige. Han kiggede tænkende over på hende igen, med et lille trist smil på sine læber. "Jeg ville bare gerne vise dig at jeg ikke som sådan har afvist dig.. Jeg gør det bare for dit eget bedste, men.." han stoppede igen og gemte sit ansigt i sine hænder, imens han bukkede sig lidt ned.

"Jeg havde sådan lyst til at være tæt på dig, tanken om at jeg på nogen måde gjorde dig ked af det eller vred, for mig til at føle mig som et dårligt menneske.. Og du virker så skrøbelig, så jeg tør næsten slet ikke røre ved dig, selvom det er det som jeg har mest lyst til.." han stoppede op og løftede sit ansigt op af sine hænder idet han drejede sit blik over på hende, og hun ville nok godt kunne se at hans øjne var våde, selvom det var mørkt. "Jeg er så bange for at hvis jeg så meget som rører ved dig eller tager fat i dig, så forsvinder du ligesom alt andet jeg rører ved... Jeg vil ikke være skyld i at endnu en jeg holder af, forsvinder fra mig, jeg vil ikke være alene igen" sagde han trist og en tårer løb ned af hans kind. Jacob vendte sit blik væk fra Abbigail igen og tørte sin kind. Lige nu var han bare bange for at hun syntes at han var for blødsøden, ikke drenget nok, fordi han kunne side overfor en pige og næsten græde. Så han rejste sig fra hendes sengekant og så ned på hende igen, imens han tvang et svagt smil frem på sine læber, "undskyld at jeg braste ind, jeg skal nok gå nu.." sagde han roligt og gik over og tog fat i håndtaget til døren.

Jacobs ord og tåre sagde alt og Abbigail så en helt ny side.. af det mandelige køn, en side så smuk og dejlig at det fik hendes hjerte til at bløde op og da han rejste sig op, lænede hun sig hen over senge for at tage fat i hans arm men forsent, hans skridt lød højere i hendes øre end normalt og det var som at blive stukket i hjertet... for hvert skridt han tog, indtil hun pludselig sprang væk fra sengens kant og direkte hen til Jacob og skulle kun tage et skridt direkte mod ham... for at hendes arme var om hans overkrop og langsomt gled hun armene ned om hans mave på ham og klemte sin overkrop mod hans ryg og hviskede ind til hans dejlige varme hud. " Jacob.. det helt iorden, bare rolig.. jeg vil aldrig nogensinde forlade dig eller forsvinde" hun vidste hun så utrolig skrøbelig ud, med de isblå husky øjne og det lange bølgende hår og den spinkle krop og franske accent, ja... hun var som en lille dukke der ville gå i tusinder stykker vis man rørte hende, men det måtte Jacob da også vide nu at hun netop IKKE gjorde. Hun kyssede blidt Jacob direkte mod ryggens midte og sagde med en blid stemme " Jacob... må jeg sove ved dig i nat?" hun ville utrolig gerne lægge ved hans side, især nu. Han virkede så sårbar og hans øjne, de sørgmodige øjne der blot fokuserede så dybt på hende og nærmest skrig efter hendes elskede berøring og de blide ord hun nu kunne formulere. Hun vidste at han havde brug for hende i nat, mere end han måske nogensinde havde haft brug for nogen og ligeså var det.. det samme for hende, hun manglede også en og hun ville også gerne have en at kramme. " Ved du hva?.. min mor plejede at sige at der findes to kram.. et trøstende og et sundt kram. " hun krammede blidt Jacob mere ind til sig og smilede så i det et lille grin gled over de fyldige rosen røde læber af hendes.

"Dette er et sundt kram... jeg skal nok helbrede dig " hun smilede og slap ham blidt og gik hen og tog sin pude fra sengen af mens hun langsomt vendte sig mod Jacob og gik så hen til hans side og slangede sine arme blidt om hans ene arm og lænede hovedet op af hans skuldre og sagde så" Skal vi gå i seng søde.. " hun kyssede blidt hans arm en enkelt gang, før hun fik åbnet døren og gik med ham ind til hans soveværelse og lagde sin pude i hans seng, om han så ville have hun sov der eller ej!, så ville hun skam sove der og holde om ham hele natten og trøste ham. Det var normalt for hende at blive sådan, især overfor nogen hvor hun kunne se og mærke deres smerte og ligeså havde hun også en smerte dybt inde i sit hjerte og kendte til følelsen af folk der forlod en og den ensomhed der langsomt kunne vokse sig større og større i ens tomme hjerte, men denne gang... ville hun ikke lade ensomheden fortære hverken hende eller Jacob, så forsigtigt lagde hun sig ind til ham og holdte blidt om ham og sagde" Er du okay Jacob?... og undskyld jeg blev vred... jeg følte mig bare.. flov over min opførsel og jeg mente ikke det jeg sagde, altså.. at jeg ikke ser dig som andet end ven, fordi det gør jeg.. men bare rolig, læg ikke for meget i det.. hehe jeg er jo blot en ung pige" hun grinte kort og kyssede blidt Jacob på panden og lukkede så kort øjnene og sagde" Godnat Jacob og tak for den dejlige mad og varme du har givet mig i dag.. "

Jacob stoppede langsomt op, i det han mærkede hendes bløde små arme komme rundt om ham og folde sig omkring hans mave bagfra. Han slap dørhåndtaget og lyttede bare opmærksomt på hvad hun sagde, han følte sig utrolig lettet i det hun sagde at hun ikke ville forsvinde, det var nærmest som om at hans skuldre blev lettere, at der var en byrde på hans skuldre som forsvandt i det at hun sagde disse ord. Han kunne ikke lade være med at stramme sine fyldige læber op i et lille smil for sig selv og kunne ikke have været gladere. Han lukkede kort øjnene da han mærkede hendes kys imod sin ryg og følte nærmest at der flød en varme igennem sig, som han ikke havde følt i meget lang tid. Han sukkede lettende for sig selv og nød det bare, indtil han hørte hvad hun sagde. Sove hos ham?? Han fandt det næsten helt mærkelig, og dog, det kunne være rart for en gangs skyld at have nogen at holde om imens man skulle sove, så Jacob nikkede lidt med et lille smil på sine læber "selvf må du det" sagde han blidt og smilte lidt igen for sig selv. Dog fandt han hendes samtale om kram ret interessant da hun begyndte at snakke om det, hun var noget for sig selv, det måtte han da indrømme. Han grinte dog svagt da hun slap ham og han vendte sig roligt imod hende, "tak" sagde han med et lille nik.

Han fulgte hende roligt med blikket, imens hun gik over og hentede sin pude. Til hun kom tilbage til ham igen og slyngede sine arme omkring hans arm og kyssede ham igen. Han kunne godt lide det. Selv på hans arm kunne han mærke hendes små varme bløde læber, imod sin egen hårde og nogle gange kolde hud. Han nikkede til hende, imens han smilte svagt, og fulgte hende ind i sit eget soveværelse og lod hende finde sig til rette i sin seng. Da de fik lagt sig i sengen, lagde han sin arm forsigtigt omkring hende, så hans hånd kom til at ligge på hendes side, da hun lagde sig ind til ham. Det var dejligt og det føltes utrolig varmt. Han var lige ved at lukke øjnene og falde i søvn, da han hørte hvad hun sagde. Han smilte lide og lukkede kort øjnene da hun kyssede ham på panden. Han lagde sig lidt mere ind til hende og fugtede sine læber, "det er helt okay Abbigail.. og ja jeg har det skam fint nu, men bare rolig, jeg er helt rolig omkring det du har sagt.. Men godnat og det var så lidt" han mumlede lidt til sidst, fordi han faldt i søvn af ren udmattelse.

//Næste morgen//

Abbigail drømte bedre end nogensinde den nat, i armene på den stærke og utrolig flotte englænder Jacob. Hun kunne ikke forstille sig noget bedre end at lægge i hans seng med hans dejlige stærke arme om sig og helt tæt ind til hans bare... overkrop. Men søvnen måtte ende og virkeligheden måtte komme tilbage i det Abbigail langsomt åbnede sine øjne og gabte forsigtigt i det hun endelig kom til sig selv og opdagede først nu, hvor tæt på Jacob hun egenlig lå!?. Hun var helt klinet op af ham og hendes ene ben var flettet ind mellem hans og hendes andet lå lidt over hans ben, nede ved anklen af hans fod. Hun prøvede at rykke sig lidt væk fra ham, eftersom han ikke var vågnet i nu men... det var som om at den sovende løve ville vågne vis hun rykkede sig yderligere, så hun var jo egenlig tvunget til at lægge der i noget tid overfor Jacob, indtil efter en halv time og så kunne hun ikke klare det mere. Rødmen var steget drastisk op i ansigtet på det lille skrøbelige dådyr med de isblå øjne og sveden gled ned af hende, eftersom hun svedte af ren og skær varme og skam også af den tæthed på Jacob. Hun fik sig langsomt slanget væk fra Jacob og så ned af sig selv og duftede kort til sit tøj og tog sig så for næsen og tænkte* Blot et hurtigt brusebad... og så kan jeg smutte ind under sengen til ham igen, eftersom klokken kun er * hun tog hurtigt fat i vækkeuret på natbordet ved siden af sengen og betragtede hvad der stod, jep... klokken var kun ca 10 så hun havde alt den tid hun skulle bruge, dog havde hun helt glemt at det var hverdag og IKKE weekend.

Hun slangede sig ud til køkkenet og tog en bid af et æble og gik så ud mod badeværelset hvor hun tændte for vandet og skruede lidt op for musikken inde i stuen, men dog ikke for højt til at Jacob ville vågne og derefter strippede hun sig af, inde i badeværelset, ved langsomt at lade den tynde top glide hen over hendes følsomme og meget pirrende skin, der føltes yderst følsom idag, i forhold til normalt? men det var vel blot på grund af at hun havde lagt så tæt op af Jacob. Bagefter røg hendes hotpants og hendes trusser og så gik hun ellers hen til bruseren og stillede sig ind under den og nød den dejlige prikken over sin skind og hvordan vandet gled kærtegnende ned af hendes nøgne krop mens hun nynnede med på musikken der kunne høres, eller anes en smule, ude fra stuen af. * Sikke en dejlig måde at starte en weekend på.. * hun smilede over læberne kort indtil det pludselig faldt hende ind.. "Årh nej!?" hun tog sig for munden da hun næsten var ved at skrige og tog hurtigt håndklæde om sig og løb direkte, våd og klodset som hun var, faldt hun direkte ved siden af sengen over på Jacob´s side og sagde" JACOB! KOM SÅ OP!... OP OP OP!... " hun anede ikke om hans projekt uge var en dag hvor man kom sent eller tidligt, men han havde transport og hun havde ingen, så vis hun skulle nå i skole inden det ringet ind efter første pause... måtte hun hellere skynde sig at få vågnet den utrolig tungt sovende løve, der lå pragtigt og smukt i sin seng. (Løve som i - Jacob er løven)

En dejlig nat havde det squ været, det kunne man ikke rigtig komme udenom. For en gangs skyld havde Jacob kunne sove roligt, i stedet for uroligt. Han plejede nemlig at drømme de værste ting når han var alene, han kunne slet ikke forestille sig at et menneske ville kunne klare i længden at drømme de ting som han gjorde, så derfor var han kun taknemmelig for at han ikke var menneske om natten. Men fordi at Abbigail havde ligget helt ind til ham hele natten, havde han sovet som en drøm. Bortset fra lige at han slet ikke havde drømt noget hele natten, så han havde ligget helt stille. Hvor han før plejede at tumle rundt og næsten falde ud af sengen eller råbe efter hjælp i søvne. Men han viste skam også godt at de ikke kunne sove sammen hver nat, fordi så var han bare bange for at han ikke kunne styre sig mere end han kunne i forvejen, når man tænkte så kysset i går aftes. Men han lagde slet ikke mærke til at Abbigail stod op, selvom de var så indviklet i hinanden, han sov bare ligeså tungt som han havde gjort hele natten. Han lagde ikke engang mærke til at vandet ude på badeværelset tændte, man kunne vist godt sige at han sov som en sten, som om han havde drukket 3 flasker alkohol inden han havde langt sig.

Derfor tog det ham også lidt tid at vågne, da Abbigail prøvede at vække ham. Men da han vågnede helt op fra sin søvn og hørte hende, troede han først at der var noget galt, inden han fik set på klokken og rejste sig hurtigt fra sengen, "fuck!" mumlede han og styrtede ud på badeværelset, for at tage et hurtigt bad og barberer sig, så han heller ikke så helt dum ud. Han hadede nemlig at hans skæg og hår stadig voksede selvom han ikke gjorde mere. Så løb han hurtigt ind på sit værelse igen bagefter med håndklædet rundt om livet og fandt noget tøj frem, "er du ved at være klar Abbigail?" spurgte han så hun kunne høre ham, imens han fik kæmpet sig i tøjet. En af gangene var han helt ved at falde, fordi han kæmpede så meget med at komme ned i sine bukser, selvf havde han taget nogle som sad lidt stramt *tumpe* tænkte han bare om sig selv, men kom endelig i tøjet til sidst. Han tænkte slet ikke på at få morgenmad, han gik bare hen og tog sin pung på sit natbord og stak den i baglommen. Derefter gik han ud i gangen og tog sin læderjakke på og fandt sine nøgler i en lille kurv, som han proppede ned i lommen, inden han bagefter begyndte at tage sko på. Han havde heller ikke engang sat hår eller noget, det var stadig en anelse vådt, man han havde virkelig ikke tid til det.

Det tog ikke for lang tid for Abbigail hurtigt at rejse sig op efter at være faldet og se Jacob løbe direkte forbi hende og ud på badeværelset?. Hun rødmede dog kort over sine høje kindben i det hun jo igen havde set hans trænede overkrop der ikke bar nogen som helst trøje da han løb der ud og hurtigt fik hun sig rejst og tørt, i det hun fandt en top og trøje op, samt fandt nogle skinny jeans, eftersom det var lidt varmere i dag og at hun netop ikke blev smidt ud fra sin lejlighed, så hun havde tid til at dække sin krop som hun nu plejede at gøre. Hun flettede sit hår ned af ryggen og kiggede forsigtigt rundt efter sin taske og fik den over skuldren og over den sandfarvet trøje der var lidt poset på hende og havde halv lange ærmer, eftersom hun ikke tog jakke på i dag. Hun iførte sig sine sorte stiletter og rettede på de lyseblå skinny jeans og rettede så på den lyse sand farvede trøje og satte sin fletning i en rund knold på siden af hovedet og ventede så på Jacob blev færdig med at trække i tøjet og da han så var, så smuttede hun hurtigt ned af trapperne med ham og ned til motorcyklen der holdte og ventede på nogen ville køre den.

Abbigail satte sig hurtigt bagpå og tog om Jacob og sagde" undskyld jeg ikke sagde noget... en time før eller såen, jeg var blot helt væk i nat" hun grinte lidt og kyssede Jacob i nakken og iførte sig så hjelmen som han jo plejede at række hende og så tog de ellers afsted. Hun lænede sig tæt ind til ham og denne gang var hun ikke bange, nej denne gang lod hun sig blot glide med de bevægelser Jacob lavede, til siderne og hvad der nu ellers kom når han skulle dreje eller stoppe. Det føltes vidunderligt og magisk at kunne glide som en fisk igennem vand, ude på disse næsten øde veje af Terre´s eftersom de fleste var på arbejde og andet... som skole, hvilket de netop også skulle skynde sig hen til. Abbigail smilede da de endelig kom frem og tog hjelmen af og skyndte sig indenfor og sagde" Ses Jacob!" hun skyndte sig at løbe ind til klassens time og nåede det lige inden der kom en af de rigtig strenge lærer. Hun smilede lidt varsomt til læren der kom ind og de andre elever grinte kort eftersom de aldrig nogensinde havde set den smukke Abbigail med de blå husky øjne, komme forsent en eneste gang. Hun smilede lidt til de andre og for første gang følte hun virkelig at hun hørte til og selv pigerne snakkede til hende i pausen, hvorefter hun smuttede ned til kantinen og gik så hen til en juice automat bagefter og ledte efter sin pung i sin taske og tænkte* pis!... jeg har ingen pung med* Hun så kort rundt og løb så hen til hvor hun så Jacob sad og sagde" hey jacob.. kan jeg ikke låne en 5 af dig?... jeg glemte min pung hjemme i vores lejlighed" hun smilede uskyldigt til ham og hans venner og det gik først op for hende da hun gik der fra igen at 1... hun glemte sin mad i den lille brune papirs pose.. fra kaffeteriet.. samt hun sagde også ' vores lejlighed ' så nu misforstod hans venner det sikkert og troede de var sammen... Jacob ville sikkert ikke være for glad med at folk troede han datede hende`? skønt hun ville ikke ha noget imod at date ham.. eller ville hun?... * nej det ville jeg ikke* hun smilede lidt varsomt og fik sin frugt juice og så kort over mod Jacobs bord.

Jacob kunne ikke lade være med at grine lidt over det som Abbigail sagde, i det at de havde sat sig op på hans motorcykel og var på vej afsted. Han kiggede kort tilbage på hende, men han havde fuld kontrol over hvad han lavede, så der skete ikke noget og desuden viste han godt hvad han skulle gøre, hvis de virkelig kørte galt en dag, men så ville hun sikkert også finde ud af hvad han var. "Det gør ikke noget, vi dør jo ikke ligefrem af det" sagde han med et kort grin og kørte roligt videre på de næsten tomme veje, fordi folk som sagt var på arbejde eller i skole. Han synes det var dejligt at hun følte sig mere tilpas på hans motorcykel nu, at hun ikke begyndte at skrige ligesom i går, han fandt det stadig lidt morsomt, men han var glad for at han følte sig mere tryg nu, end før. Da de endelig havde parkeret på skolen, vinkede han kort til hende, da hun sagde ses og smilte bare skævt, derefter låste han sin motor cykel og så kort med et tænkende blik på sit nøglebund, *jeg må snart give hende den ekstra nøgle jeg har* tænkte han og smilte så derefter en lille smule, inden han selv skyndte sig ind til time, inden deres lærer kom. Han fik heldigvis ikke særlig meget bøvl med læreren over at være kommet forsent, så det syntes han var meget dejligt.

Da det endelig ringede ind til at man måtte gå ned i kantinen at spise, gik Jacob for første gang i hele sit liv alene ned til kantinen, for han var gået lidt senere end de andre, han havde lidt mere han skulle nå end de andre, fordi han var kommet forsent. Men ellers satte han sig som han plejede, ved det bord han altid sad ved og de venner som han altid sad ved. Men da han fik øje på Abbigail komme over imod deres bord, fik han næsten lyst til at stoppe hende, fordi han viste at der sikkert var nogle som ville komme med en smart bemærkning om hende, og det ville han virkelig ikke sidde og hører på. Men forsent, hun nåede over til ham og han gav hende den 5'er som hun havde brug for med et smil. Så da Abbigail igen så over imod deres bord, efter at havde været over ved automaten, stod Jacob oppe fra sit bord og holdte en anden dreng i kraven. De så begge to ikke særlig glade ud, og de var lige høje selvom Jacob havde taget fat i den andens drengs krave. Det var ikke en fra deres bord, det var en som havde set og hørt hvad Abbigail havde sagt til Jacob også derefter irriteret ham med at sige noget om Abbigail. "Du holder din mund næste gang! Jeg vil slet ikke høre dig tale sådan om hende!" snerrede Jacob vredt og skubbede drengen væk fra sig, som også ca var på hans alder. Derefter så Jacob over imod Abbigail igen og satte sig stille ned ved sit bord og folede sine hænder foran sig med et lille diskret suk.

Abbigail så helt chokeret på Jacob og klemte forsigtigt om sin juice i hånden og betragtede de to drenge. Abbigail var en utrolig smuk og populær pige på denne skole og især fordi hun også var fransk, så da hun havde sagt disse ting med lejlighed... så var det ikke sært at begge disse fyre kom op at slåse, fordi den dreng havde et forfærdeligt ry og Jacob var hendes ven, så han ville sikkert beskytte hende og netop derfor endte dette i et stort skænderi. Abbigail gik hurtigt hen til Jacob og sagde" Er du okay!?... hvad skete der " hun så kort på hans venner og vinkede sødt til dem og gav dem et lidt flirtende blik, sådan så de forstod at hende og Jacob intet havde sammen. Forsigtigt og diskret tog hun om sin bakke så folk ikke opdagede at hun havde været så dum at glemme den ved dem og derefter åbnede hun sin juice og sagde" Nårh men.. øhm vi snakkes vel Jacob?" hun smilede lidt uskyldigt og vendte sig om og gik hen af mod et bord til nogle andre piger og sad der lidt og snakkede, dog nogle gange så hun hen af mod Jacob for at se om han var okay.. eftersom hun aldrig rigtig fik spurgt ham om han egenlig... var helt okay, sådan angående det fyren havde sagt eller det hun havde kommet til at sige som var blevet groft misforstået som havde hende og Jacob... haft sex ?.. hvilket tydeligt var FORKERT.. eftersom Abbigail stadig var jomfru.

Da det ringet ind og de andre var færdig med at spise, tog Abbigail en tur hen af mod Jacobs klasse og inden han nåede ind i klassen fik hun fat i hans trøje og trak ham til siden og sagde" Jacob.. angående episoden tidligere, undskyld jeg kom til at tale over mig og også det med at alt blev misforstået.... jeg håber ikke at du er sur på mig, men vis du er så undskyld.. det var ikke med vilje" hun følte i mens at de stod ude på den øde gang, at hun blot talte som et vandfald og at intet kunne stoppe hende`? som om hun bare blev ved og ved med at undskylde overfor Jacob og overhørte hvert et ord, indtil han ville sætte en stopper for hendes tale strøm, eftersom hun næsten var helt i chok og i sin egen lille undskyldende verden og tale... overfor Jacob.

Jacob rørte slet ikke sin mad, han følte ikke lige at han gad spise for at vise menneskelig, han havde ikke brug for menneskemad lige nu, han havde brug.. for en sjæl. Han følte sig sulten efter en sjæl lige nu, men han viste at han aldrig ville kunne få sig selv til at spise en fra skolens sjæl, men han måtte heller ikke vente for længe, for ellers ville hans øjne skifte farve, og det kunne han heller ikke klare. Han så kort op på Abbigail da hun kom hen til ham og nikkede lidt på hovedet, "Jeg er okay, du skal ikke tænke på det Abbigail" sagde han stille og knyttede sine hænder lidt på bordet, uden rigtig at tænke over det. Han nikkede lidt til at de ville snakkes senere, fordi det blev de jo nærmest nød til, når de skulle følges hjem sammen og fordi de boede sammen. Han så lidt efter hende, da hun gik over til nogle andre piger, han var glad for at hun havde andre at snakke med en ham, fordi så skulle hun ikke sidde og høre på ham hele tiden, og hun måtte altid godt tage veninder med hjem hos ham, hvis det var det, fordi han ville hende det bedste, det var også derfor at han havde forsvaret hende, i stedet for bare at ignorer det.

Da det ringede ind til time, fandt han det som den perfekte mulighed for lige at komme forsent igen, så han lige kunne få ud fra skolens område og fange sig et dyr at suge en sjæl fra. Men han havde lige brug for sine nøgler først og de lå altså inde i hans skuffe i klassen, så der ikke var nogen som lige kunne snubbe dem fra ham, imens han sad og spise, hvis nu hans lomme var åben. Men han nåede aldrig så langt, før Abbigail stoppede ham og trak ham ind til siden. Han stod bare og kiggede på hende, uden at sige noget. Indtil han smilte lidt og stoppede hende i at tale, med at ligge en hånd ovenpå hendes mund, men det var nu kærlig ment. Han smilte lidt skævt og fjernede sin hånd igen, da hun stoppede med at snakke. "Du behøver ikke tænke på det, jeg er ikke sur på dig, hvordan kunne jeg være det? Jeg kan jo ikke rigtig gøre noget ved at du er populær på skolen blandt drengene, det må jeg ligesom leve med.." sagde han med et lille skuldertræk og smilte svagt. "Men tænk ikke mere på det og.. værsgo" sagde han og hev en lille ekstra nøgle til sin lejlighed op af lommen og rakte den til hende. "Den er til min lejlighed, hvis du en dag for et lift af en ven hjem til mig, eller finder noget andet transport, så kan du altid komme ind" sagde han da hun tog imod den og smilte lidt igen.

Abbigail grinte kort og sagde" mig populær, så skulle du høre pigerne hvem de snakker om hele tiden, Jacob dit... Jacob dat.. Jacob, Jacob, Jacob... det er det eneste de snakker om hehe" hun grinte efter at ha sagt sætningen med et smil og strøg ham blidt over skuldrene og betragtede hans smukke øjne men... de virkede anderledes denne gang?. Hun så lidt indgående på ham efter at ha taget imod nøglen og sagde" tusind tak Jacob og forresten.. dine øjne.. er der sket noget med dem? er du syg eller sådan noget" hun berørte hans pande med sin hånd og huskede hvordan han før lige havde holdt sin hånd over hendes mund. Det kildede stadig i hendes læber og hun havde stadig en mild rødmen over sine blege kinder, dog sagde hun intet eftersom Jacob ikke skulle tro at hun på nogen måde var forelsket i ham, skønt... kysset. * Gad vide om han nogensinde tænker på det kys.. eller er det blot normalt for ham at snuppe en piges første kys?* hun så kort på Jacob og hørte så en lære komme gående og trak hurtigt Jacob med ind i kosteskabet og sagde" Shit! lære" hun lukkede hurtigt døren efter sig og låste den og betragtede dørhåndtaget i noget tid, mens hun dæmpede lyset langsomt til det slet ikke var tændt og hviskede så " Jacob.. undskyld jeg lige rev dig med her ind, men de må ikke opdage at jeg ikke er til fritime.. du ved.. hvor der ingen lære er.. "

Det føltes mærkeligt at stå inde i kosteskabet med Jacob og en låst dør foran sig og mærke hvordan rødmen og flovhed steg op i hendes kinder. Hun havde skubbet Jacob ind først og der kunne ca? stå.. 4 personer inde i rummet vis der ikke var nogen ting, så det var temmelig klemt og Jacob stod jo direkte bagved hende, så hun kunne ikke lade vær med at få det liiiidt for varmt. " Så Jacob.. skal du noget senere?" hun hviskede stadig og tænkte at hun hellere måtte ændre emne angående hans øjne skønt.. han var blevet lidt voldeligere tidligere og.. hans stemme var mere kold i det end varm, skønt hans smil og udseende var det samme, men han virkede stresset? eller måske.. desperat... men efter hvad?.

Jacob kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun begyndte at snakke om at Jacob da også var populær i pigernes øjne, men han ville ikke have noget med dem at gøre. Den eneste pige som han ville have noget at gøre med var Abbigail. Han tog sin ene hånd op og kløede sig lidt i nakken, han ville ikke rigtig hvad han skulle sige til sit forsvar, så han grinte bare som sit svar. Han nikkede lidt idet hun takkede ham for nøglen, men gik derefter lidt i panik inde i sig selv, da hun nævnte hans øjne, han så kort ned, men det fik han ikke lov til særlig længe, da hun derefter lagde sin hånd på hans pande. Han så på hende igen og smilte svagt, "jeg er ikke syg, jeg har det bare mærkeligt, men det er nok fordi at jeg aldrig nåede at spise morgenmad" løj han, ham som hadede når andre løj ham op i ansigtet, men han løj for at bevare sin hemmelighed og for ikke at skræmme Abbigail væk, han ville for alt i verden ikke skræmme hende væk, for han havde brug for hende. Men inden han sådan rigtig nåede at fik set sig om, stod de lige pludselig inde i et kosteskab og de stod ret tæt. Det gjorde det ikke ligefrem nærmere for Jacob at beherske sin lyst efter en sjæl, det var heldigvis mørkt, så hun ville ikke kunne se at hans øjne faktisk ikke var helt brune mere, men gik over i en mere blå farve. Han var taknemmelig for mørket lige nu. Han grinte svagt, men trak bare på den ene skulder, "det gør ikke noget" sagde han og stod helt stille.

Han sørgede for ikke at stå for tæt på Abbigail lige nu, men så hun ikke ville ligge mærke til det, fordi der var jo i forvejen ikke specielt meget plads herinde. Hans hoved begyndte at gøre ondt, han havde altså snart brug for at komme ud at jage, men duften af Abbigail som stod lige ved siden af ham, gjorde ham helt vanvittig oven i hovedet, så han prøvede at lade være med at røre hende. Han hørte derefter hvad hun sagde og prøvede at lyde helt rolig og ikke særlig anspændt, da han svarede hende. "Jeg skal ud med en ven, jeg lovede ham at jeg ville med ham ud og kigge på en ny bil.. Så vi kan ikke rigtig følges efter skole, men der går heldigvis en bus ud til mig, jeg mener at en af de piger du snakker med, også bor ude omkring mig, så du kan bare spørge hende om hjælp" løj han roligt men overbevisende og prøvede at lyde varm og ikke kold, fordi han viste godt at han skiftede personlighed lidt, når han begyndte at blive sulten.

Abbigail syntes at mærke en anderledes vibration fra Jacobs side af men hans stemme lød lidt mere normal denne gang, undtagen han lød stadig presset, så derfor vendte hun sig om mens man stadig kunne høre skridt udenfor og så tog hun blidt fat i Jacobs skuldre skønt han var højre end hende kunne hun stadig nå ham og give ham massage." Du virker temmelig anstrengt, har du ikke træning? eller var fyren i kantinen din træning for i dag" med den krop regnede hun meget med at Jacob trænede og ikke bare lidt men nærmest hver dag, dog havde hun jo ikke hørt ham sige andet end han skulle med en ven, så måske trænede han ikke for at holde denne smukke facade af en lækker overkrop. Abbigail rødmede over kinderne og trak sig lidt væk fra Jacob og sagde" nårh men øhm... vi må hellere komme ud" Læren var væk og ligeså var lydene af en der gik hen over gulvet, så derfor åbnede hun langsomt op for ham og smilede kort og sagde" Sådan så kan du komme afsted til time og... jeg skal nok tage bussen hjem, bare rolig hehe " hun grinte lidt og håbede at hun ville kunne overleve det... dog hun huskede det med sine penge men ville ikke spørge Jacob lige nu angående penge og at låne, eftersom han virkede temmelig anderledes.

Hun vendte sig mod døren og tog fat i dens håndtag og låste op og åbnede og sagde" Ses vel Jacob?" hun gav et lille uskyldigt dog genert smil fra sig og håbede at han sagde ja til at de ville ses... hun ville rigtig gerne overraske ham med aftens mad eller måske en ude tur og så... måtte hun måske sove op af ham igen. * Han er så dejlig... det blot ærgeligt at... at alt der skete igår, syntes som ingen ting for ham idag?... måske er han ikke blot denne søde bløde løve bamse jeg regnede med... måske er han virkelig en mand? af tankegang... * hun smilede lidt over tankerne der steg op i hende og ville så gå hen til sin klasse vis ikke at Jacob forhindrede hende i det.

Jacob prøvede virkelig meget at slappe af, men indtil videre var det kun hans stemme han nogenlunde kunne få til at lyde normal, men det blev ikke meget bedre at han Abbigail begyndte at røre ved ham og give ham massage. *Åh nej, åh nej.. Giv slip Abbigail, please!* bad han bare inde i sig selv, men han viste at hvis han fjernede hendes hænder, så ville hun nok blive lidt ked af det eller undre sig over hvorfor hun ikke måtte røre ved ham lige pludselig. Han grinte lidt for sig selv, for at skjule sin anspændthed, men hun havde opdaget det allerede. "Jeg træner ikke hver dag, det må man ikke, så kan man komme til skade.. Men ja, måske var fyren i kantinen min træning, jeg løftede ham jo lidt" sagde han roligt med et svagt grin og sank en lille klump bagefter. Han åndede lettet op da hun slap ham, men diskret så hun ikke ville kunne høre ham, lige nu var han yderst forsigtig med ikke at komme til at gøre noget forkert. "Okay, ellers ringer du bare hvis du farer vild" sagde han med et svagt og kørte en hånd gennem noget af sit hår.

Jacob smilte skævt til hende, da hun sagde "ses" og bed sig kort i læben. "Jep i ses Abbigail" sagde han og vinkede kort til hende. Men da han vendte sig om for at gå, stoppede han op og drejede hovedet hen imod hende igen og tænkte kort. "Du ved.. Jeg tænker stadig på i går.. Jeg kunne godt lide at kysse dig" sagde han stille og smilte svagt til hende, inden han gik ind i sit klasseværelse igen. 5-10 min efter, stak han hovedet ud af klasseværelset igen, for at se om Abbigail var væk, da der ikke var noget syn af hende, skyndte han sig ud af klassen og ud på parkeringspladsen og startede sin motorcykel, nu havde han altså brug for en sjæl, hvis man skulle kunne holde til at være sammen med Abbigail senere, ellers var han bare bange for at hun kom til skade, på grund af ham. Han kørte ud på vejen og væk fra skolen, så langt væk fra hvor han boede, så han ikke skulle jage deromkring.

//Senere samme dag//

Klokken var blevet ret mange, eller det syntes Jacob da, da han lige fik set på sin mobil, han havde fuldstændig glemt tiden, imens han havde været ude at jage. Så klokken var allerede 10 og han var prop mæt. Der var 1-2 ubesvarede opkald fra Abbigail og lige nu håbede han bare på at hun var gået i seng, så han ikke skulle forklare hvorfor at han kom så sent hjem. Han parkerede sin motorcykel ude foran bygningen han boede i og låste den første dør op til trappen og gik op. Indtil han kom til sin lejlighed og sukkede lidt. Nu lignede han da heldigvis sig selv igen, hans øjne var chokolade brune som de plejede og han var ikke anspændt mere, indtil den næste gang han behøvede at jage. Han låste forsigtigt døren op og bevægede sig ind i sin lejlighed. Lyset var tændt i stuen, ellers var der bare mørkt i lejligheden. Han kunne høre at tv'et var tændt og roede sig lidt i håret. Men tænkte at han vel bare måtte få det overstået, så han tog sin jakke og sko af og gik ind i stuen.

Abbigail sad på sofaen der hjemme i sin nye lejlighed, eller nærmere Jacobs lejlighed og betragtede tvet, inden hun igen prøvede at ringe Jacob op, men han svarede bare IKKE!?. Hun sukkede kort og lagde mobilen på bordet og gik så ud til køkkenet og tændte kort lyset og betragtede alt maden der stod på bordet.. " Jacob hvor er du din dum pap" hun tog sig forsigtigt til kinderne og fik en varm fornemmelse i hele kroppen af blot at tænke på hans læber mod hendes og også det med at han faktisk havde nydt at kysse hende, det havde hun nemlig ikke en eneste gang troet at han faktisk havde nydt, så dette han havde råbt til hende da hun tog til time den gang... det varmede hendes hjerte og sjæl. Hun så kort rundt og fandt så nogle bøtter frem og noget staniol og begyndte at sætte maden indenfor i køleskabet eftersom det ikke skulle blive dårligt og så skrev hun en seddel inde i stuen, eftersom han sikkert ville komme hjem og gå der ind først. Hun sukkede kort og kiggede lidt rundt og duftede til sig selv.. hun duftede fint, så ingen bad til hende, hun kunne smutte i seng hvornår det skulle være. Langsomt gik hun ind til Jacob´s værelse hvor hun ved et uheld havde lagt sit nattøj eftersom hun sov der og forsigtigt strippede hun sig af og iførte sig nattøjet. Hun lagde sig tilfredst ned i hans dejlige bløde seng der var dejlig stor og puffet. Hun lukkede øjnene og lod tvet inde i stuen være tændt, dog hendes mobil havde hun taget med sig ind i sengen, eftersom vis nu Jacob skulle ringe og der var noget galt eller... blot vis han ringede i det hele taget?.

Her lå hun indtil døren blev lukket og Jacob kom hjem, dog lukkede hun øjnene igen og ville lade lidt som om hun sov, skønt... hun ikke behøves at lade som om,eftersom hun var utrolig træt og næsten ikke orkede at rør sig mere ud af steder, især ikke efter at ha lavet en ovnlig stor gang middag med alle mulige kinesiske retter. Hun ville ha han skulle smage det hun havde smagt og fordi han ikke spiste meget, havde hun lavet små potioner af det, så han blot kunne prøve smage sig mæt i stedet for at sku spise meget af forskellige retter med ris og kød og ja? alt muligt

Til sin overraskelse lå Abbigail ikke inde i stuen, men det gjorde en seddel til gengæld, der stod at maden var inde i køleskabet. Hun var sikkert allerede gået i seng, nu følte han sig endnu mere dum over at være kommet så sent hjem og bare havde ladet hende sidde herhjemme helt alene. Han bed sig lidt i læben, men lagde sedlen i lommen og ville lige tjekke om hun ren faktisk sov. Han gik forsigtigt ind på hendes værelse, men det var tomt, han blev i et kort øjeblik bekymret over hvor hun var, var hun gået ud for at lede efter ham? Nej, hendes tøj hang på knagen ude i gangen og hendes sko stod der også. Så kunne han ikke lade være med at smile lidt, og gik hen til sit eget værelse, han åbnede døren forsigtigt igen og fandt Abbigail ligge i hans seng. Hun sov, han sukkede lidt og rodede sig i håret. Han gik forsigtigt hen til hendes side og satte sig halvt ned på hug ved siden af hende og så bare tænkende på hende. Indtil han rejste sig igen og bukkede sig forsigtigt ned over over hende og kyssede hende på kinden. "Undskyld Abbigail.." hviskede han stille og gik roligt ud af værelset igen og lukkede døren efter sig.

Han gik ind i køkkenet og tog en tallerken. Godt nok mættede menneskemad ikke på ham, og smagen var altid ikke særlig tydelig, men han ville alligevel godt prøve hendes mad. Så han tog en lille potion af alt det hun have lavet og satte sig ind i stuen til det tændte tv. Dog skruede han lidt ned, så det ikke ville vække hende. Fordi han troede jo at hun sov, han viste ikke at hun ren faktisk stadig var vågen, men bare havde ladet som om. Så han lænede sig tilbage i sofaen med sin mad og begyndte at spise. Af det som han kunne smage, så smagte det faktisk rigtig godt, han smilte lidt imens at han spiste og skiftede nogle gange kanal. Da han var færdig med at spise, stilte han tallerken fra sig og tog sin T-Shirt af og lagde den på sofaen. Derefter gik han over til et skab han havde inde i stuen og fandt en 10 kg håndvægt frem og satte sig over i sofaen igen. Der sad han så i den halvmørke stue og trænede sin ene arm, men skiftede så også nogle gange over til den anden arm. Imens han bare sad der og så tv.

Forsigtigt og listigt, vågnede Abbigail efter at Jacob var gået ud, dog denne gang vågnede hun helt og satte sig langsomt op i sengen og mærkede hvordan madrassen under hende formede sig efter hendes bagdel, mens hun sad og gned sig over sin kind hvor Jacob havde kysset hende. Hun elskede virkelig den måde han talte på, var på og så ud, alt ved ham var perfekt og hun havde egenlig ikke rigtig lyst til at spørge ham hvorfor han havde været så lang tid væk og hvad han egenlig havde brugt den tid på?... * Jacob endelig er du hjemme og temmelig sent også? * hun rejste sig op og tog fat i dørhåndtaget og listede ned af gangen og hen til stuen og betragtede kort Jacob der var igang med håndvægte og sagde så lidt drillende " Uha Jacob, jeg troede du ikke behøves at træne mere idag og så kommer du alligevel hjem og begynder med det samme på træning " hun grinte kort men dog grinet stoppede da hun opdagede en tallerken foran Jacob på stuebordet. * han har smagt min mad?... * hun blev pludselig rigtig rød i hovedet og anede ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre af sig selv`?.

* Hvad vis han nu ikke har kunnet lide min mad og han egenlig syntes jeg er en dårlig kok eller dårlig madlaver... ville han så måske overveje at smide mig ud, skønt han nød vores kys og han virker interesseret i mig, eller er det blot mig der ser og høre syner eftersom jeg selv er forelsket i ham og virkelig ikke kan lade vær med at ville være i nærheden af ham... måske er det hans nogen gange sørgmodige øjne... som holder han en hemmelighed alene på sine skuldre eller måske en stor byrte.. han ej kan bære mere... * Hun gik forsigtigt hen til jacob og satte sig ved hans side og betragtede hans svulmende muskler i action og sagde" Wauw Jacob... din krop altså, wauw" hun berørte blidt hans arm og lænede sig op af ham og hviskede i hans øre" Forresten tak for det lille nat kys på min kind, men du havde vel ikke regnet med jeg blot ville gå i seng uden at vide om du var i sikkerhed eller ej fra... ja et eller andet?, siden denne her by er viiiiirkelig mærkelig nogen gange og dens befolkning med.. " hun havde set visse folk der kunne menes at have en skrue løs? dog... sådan var Jacob ikke men hun ville stadig ikke kunne sove godt, uden at vide om han var et sikkert sted og at intet var sket ham.

Jacob kunne sagtens høre at nogen gik ude på gangen og smilte lidt, *nårh, så sov hun åbenbart ikke alligevel* tænkte han og grinte svagt for sig selv. Men det var okay, så kunne de jo også få talt sammen, inden de for alvor skulle i seng. Han så over imod døråbningen til stuen og fik øje på Abbigail, idet at hun talte til ham. Han smilte skævt og stoppede kort med at bevæge vægten, "ja, det er noget værre noget. Men ham jeg løftede var alligevel lidt for let" sagde han og smilte skævt, men havde også en lille drilsk over sig. Han opdagede at hun så tallerknen på bordet foran ham og smilte lidt. "Tak for mad, det smagte rigtig godt" sagde han med en varm tone i stemmen, slet ikke som han havde været i skolen og begav sig til at bevæge vægten igen. Men skiftede så hånd igen og begyndte at træne den anden arm, idet at han så Abbigail sætte sig ved siden af ham og betragte hvad han lavede.

Han kunne dog ikke lade være med at grine, da han hørte hendes kommentar om hans krop og betragtede hende imens hun rørte ved hans arm. "Tro det eller lad være, men jeg har altså ikke altid set sådan her ud" sagde han og lagde endelig vægten fra sig, og rettede sig ordentligt op, da han hørte at hun hviskede ham i øret. Han så ned på hende og lagde sin arm omkring hende. "Det var så lidt.. Men jeg havde faktisk regnet med at du var gået i seng, for jeg kan jo godt klare mig selv, selvom jeg er alene om aften. Men tak, fordi du var bekymret for mig, det oplever man jo ikke så tit mere, når man jo ikke bor derhjemme mere. Men ja, byen er ret mærkelig til tider, men ikke ligeså meget som Werclare, der skal du være glad for at vi ikke bor, for så ville jeg slet ikke lade dig tage hjem alene" sagde han og trykkede hende i et kort øjeblik tættere ind til sig, men tog så sin arm til sig og smilte bare til hende. Han folede sine hænder i sit skød, fordi han ikke viste hvor han ellers skulle gøre af dem, men kiggede så derefter lidt tænkende ud i luften og bed sig i læben. "Abbi.. Hvordan skal din drømmefyr være?" spurgte han forsigtigt om, men også lidt nysgerrigt og kiggede stadig lidt tænkende ud i luften. Nu viste hun jo godt hvordan han ville have sin drømmekvinde til at være, så nu ville han da også høre lidt om hendes version af sin drømmefyr.

Abbigail hævede det ene øjenbryn da hun betragtede Jacob lidt og hørte hvad han fortalte om en af disse ' berømte ' byer man nu hørte om her og der fra. " Werclare?, den har jeg hørt visse ting om.. er det ikke den der forfærdelig by del med alle disse mærkelige mord og alverdens ting der sker hele tiden, som forsvundne mennesker og nogen der ikke ligner sig selv efter en bytur eller andre der er ligesom følsesløse... levende døde" hun bed sig kort i underlæben og gav et let grin fra sig, efterfulgt af et smil da hun endte i armene på Jacob og mærkede hans dejlige kram og satte sig så kort efter op og betragtede hans ansigt lidt.
Han så ud til at have det fint, så da han pludselig ændrede emne og kom med det angående hendes drømme fyr, der så hun flovt på ham og tog sig lidt til hovedet og tænkte. Hun anede ikke hvordan hendes drømme fyr skulle være men kort fik hun sagt lidt " Min drømme fyr, udseende er ligemeget... det kunne være dejligt med en fyr der er dominerende på de rigtig tidspunkter... en rigtig mand, der dog også har et godt hjerte og aldrig er en utro... en man kan fortælle alt til og han elsker stadig en bagefter... en der aldrig dømmer en og altid vil tro på ens ord og ligeså, du ved... gensidig respekt, samt overraskelser, jeg kan godt lide en fyr der er... uforudsigelig.. sådan at han kan overraske en med ting eller sige eller gøre noget man ikke regnede med... så i bund og grund.. en som dig, dog med lidt mere kant, du ved.. lidt mere mandig og sådan... vis han har øjnene for noget, så er den person kun hans om hun vil det eller ej" hun grinte kort og sagde
" Fjollet af mig ikke sandt?, det er hvad en kvinde altid søger.. en der kærlig og forstående, flot og varm.. en der elsker at tale lang tid om natten til man endelig falder i søvn og en der er dominerende når det gælder.. visse ting " Abbigail rømmede sig kort og grinte lidt og sagde" men altid disse mænd... dem der vil have en uanset hvad... bare følelsen af at de vil gå gennem ild og vand for en og man kun må tilhøre dem.. det er en dejlig følelse, den har jeg dog aldrig haft men... alle bøger jeg har læst og sådan, de lykkelige slutninger.. årh gid mit liv var ligesom i den tids alder.. med de lange smukke store kjoler og te selvskaber og fine herre i jakkesæt og såen hehe " hun puffede let til Jacob og sagde sødt, med en uskyldig fransk accent " Du ville se brænd godt ud i en smokin med garanti Jacob, skønt du allerede er utrolig lækker bare sådan her, eller uanset hvad du egenlig bær?" hun lænede sig lidt tættere på Jacob og så forsigtigt på ham, dog sagde hun intet.

Jacob var som hendes drømme fyr, kysset den aften havde hun ikke ventet og ligeså havde hun heller ikke ventet at Jacob ville være så dominerende og direkte tage om hende og blot kysse hende, om det så var mod hendes vilje men.. hun havde nydt det stjålne kys han havde taget fra hendes læber, ja hun ville ikke kunne nyde et kys mere end det... og så de andre dage, de følsomme sider, hans personlighed.. alt ved ham var tiltalende, hans tåre, hans smil, hans grin, hans drillende undertoner nogen gange, når han drillede hende?... men også episoden i kantinen... hans rolighed og hans styrke, hans overbeskyttende personlighed, den måde han havde forsvaret hende og nærmest sagt til fyren at hun kun var hans... kinda?. Hun lukkede øjnene da hun sad op af Jacob og sagde" Min drømme fyr... han ville blive præcis som dig" hun mumlede lidt, eftersom søvnen var ved at tage godt fat i hende igen og så kom hun tilbage til en ting" Tak fordi du kunne lide mit mad.. jeg har aldrig lavet mad til andre end mig selv før... så tak elskede Jacob".

Jacob blev lidt overrasket at hun ren faktisk kendte til Werclare's ry om mord og mærkelige hændelser. Men ja, hvem gjorde ikke det efterhånden. Det stod endda i det lokale aviser nu, selvom Werclare havde været en by for sig selv. Jacob tænkte tit over hvordan han mon ville være nu, hvis han havde fortsat med at bo i den by sammen med sin mor. Han rystede lidt på hovedet ved tanken, han havde nok været lidt mere ligeglad med alting, måske endda en morder ligesom alle de andre som boede der. Han håbede aldrig nogensinde på at Abbigail ville tage ind til den by, og slet ikke alene. Hvis hun skulle derind, så skulle han helt klart med. For han følte at det var hans pligt at beskytte hende, for ja, han følte vel lidt at hun nærmest tilhørte ham. Han nikkede bare lidt til det hun sagde, men blødte så væk fra sin alvorlighed omkring Werclare, da hun grinte og smilte varmt til hende. Hvorefter at han satte sig til rette for at høre hvordan hendes drømmefyr var. Det var faktisk på en måde ret sjovt den måde hun forklarede sin drømmedyr, men også ret spændende. Det var ikke værd dag at man mødte en pige som ville ønske at hendes liv var som et eventyr ligesom i de bøger man læste, det kunne han godt lide ved hende. Han grinte dog lidt over det hun sagde bagefter og rodede sig i håret, "jeg har da en smoking, men jeg tager den altså først på, når ballet på skolen starter" sagde han og blinkede drilsk til hende.

Han sank dog en lille klump da hun sagde at hendes drømmefyr ville være præcis ligesom ham og kunne ikke lade være med at bløde lidt op igen. Så skøn hun dog var, hvis bare hun dog var hans, helt og igennem hans på alle måder, men han viste bare ikke rigtig om det kunne lade sig gøre, for han ville jo altid være på vagt, når han rørte ved hende eller bare i det hele taget når han var sammen med hende. Han lagde en arm omkring hende og holdte hende ind til sig, selvom hun havde lukkede øjne, "det var så lidt, skulle det være en anden gang" sagde han og løftede hende så derefter op i sine arme og kyssede hende på panden. Han gik ind på sit værelse med hende og lagde hende i sin seng igen, hvorefter at han lagde sig ind ved siden af hende og lå og kiggede på hende først. "Jeg kan rigtig godt lide dig Abbi.. Jeg håber det kan blive til noget en dag" hviskede han stille, selvom han godt viste at hun måske var for træt til at kunne høre det og faldt derefter i sin søvn, ved hendes side.

Abbigail smilede og sagde" Uhh så må jeg hellere snige mig til jeres smukke bal eftersom du vil bære smoking og det hele " hun blinkede kort til ham. Hver klasse trin holdte sin fest i hver lokale, den store hal ville blive delt op i 3 og så skulle der ellers holdes fest for hver af klasserne, dog nogen havde det med at snige sig ind til de andre eftersom de også havde lært nogen at kende, ligesom Abbigail kendte Jacob, kendte han måske også nogen fra hendes klasse og omvendt, hun kendte også lidt fra hans klasse. Hun smilede da hun mærkede hans arm glide om sig og hun forsvandt stille ind i sine egne tanker og hvordan det kunne være dejligt at vågne op til Jacob hver eneste dag, skønt hun vidste dette måske var sidste nat han egenlig gav hende lov til at sove inde i hans seng, eftersom han jo var en fyr og... ja fyre kunne jo ikke blot... sådan rigtig holde sig tilbage nogen gange og hun anede allerede at hun gav Jacob lidt besvær nogen gange, om det så var med kys eller andet... men han havde kysset hende temmelig meget på det sidste, skønt det kun havde været på panden eller kinden... havde det stadig været dejligt. Hun mærkede ham tage hende op i armene og hun krammede sig tæt ind til ham som var hun den mest heldige i hele verden, samt han var utrolig stærk og den måde han gik med hende... det var som at svæve. Hun forstillede sig ham, bære hans kommende kone ind af dørtersklen. Hun ville blive en heldig kvinde.

Hun smilede inderligt da hun opdagede hvilken seng hun nu lå i og lukkede så øjnene og hun hørte hvad Jacob hviskede... inden han stille faldt i søvn ved hendes side. Da hun troede han endelig sov, rykkede hun sig tættere på ham og hviskede" Jeg kan også rigtig godt lide dig Jacob... og håber ligeså det samme" Hun kyssede ham forsigtigt på læberne, et let luftigt kys, blot for at mærke hans bløde læber og så lukkede hun ellers øjnene og faldt stille i søvn.

//Næste dag//
Abbigail vågnede tidligt og bemærkede hvad klokken var, dog fordi hun var for doven... kunne hun ikke gøre for det og ringede ind til skolen og snakkede lidt med dem og sagde" ja men det fordi, jeg har flyttet og der så meget stress... kan det ikke blive ok.. vis jeg nu kommer, skal vi sige?... næste uge" hun smilede lidt varsomt men fik lov, eftersom det var vinterferie nu og de fleste alligevel havde fri, dog hun havde ikke eftersom hendes penge kom fra skolen, men hun måtte jo også ud og søge job og de bedste muligheder for at fange folk var skam om morgene så hun fik lov til at holde vinter ferie ligesom alle de andre. Hun så kort mod den sovende Jacob og kiggede så på uret der kun var 7 om morgen og tænkte om han måske skulle i skole?. Hun lagde sig blidt ind til ham og smilede lidt for sig selv og slukkede vækkeuret, eftersom hun gerne ville have en dag sammen med ham.. blot hende og ham og hvem vidste? måske kunne han endda hjælpe hende med at finde arbejde eller afsløre nogle gode steder nogen måske ledte efter en?.

Jacob sov ligeså fredeligt som han havde gjort nattet før, hvor Abbigail også havde sovet ved siden af ham. Han så bare helt stille med den ene arm bag sit hoved og den anden arm rundt om hende ligesom sidst. Lige nu lignede det bare at der var intet som kunne vække ham, og det var der nok heller ikke. Før hans mobil begyndte at ringe, den ringede kun i 5-6 sekunder også slukkede den igen, det var ikke hans vækkeur, der var ren faktisk nogen som ringede til ham så tidligt om morgen. Sådan blev hans mobil ved 2-3 gange, inden Jacob begyndte at røre på sig og slå øjnene op, han så kort over på Abbigail og smilte svagt, inden han vendte hovedet imod sin mobil og tog den. "Det er Jacob" sagde han og halvgabte lidt, hvorefter at han blev lidt mere vågen og satte sig på i sengen, han havde sluppet Abbigail og havde lagt sin arm ved siden af sig i stedet for. Han så kort over imod hende igen med et svagt smil, men rejste sig så fra sengen og gik ud af soveværelset, imens han sagde, "jeg kan altså ikke rigtig hjælpe dig ud af den der, jeg har jo sagt nej til dig en gang før" sagde han lidt alvorligt og gik ind i stuen og satte sig på sofaen. "Hør nu her Johnny, jeg sagde nej. Jeg er ikke sådan der mere, jeg vil ikke hives ned i det igen" sagde han og lagde derefter på og slukkede sin mobil. Han sad først lidt i nogle sek på sofaen og grublede, men rejste sig så og så på klokken.

*Er den virkelig kun lidt over 7* tænkte han og kløede sig lidt i håret. "Arhh, jeg kunne godt sove lidt mere" sagde han og strakte sig en anelse, så hans muskler spændte lidt, men slappede så derefter af i hele kroppen og tænkte sig kort om. "Abbi, kunne du tænke dig noget morgenmad?" spurgte han hende, da han fik øje på hende og smilte svagt. Han gik over til hende og kyssede hende på panden, "godmorgen smukke, det glemte jeg vist at sige" sagde han lidt flovt og gik så derefter ud i køkkenet og lukkede køleskabet op. "Hmm.. Jeg har stadig ikke rigtig fået købt ind, det må jeg se at få gjort i dag" mumlede han lidt for sig selv og kløede sig i nakken.

Abbigail vågnede da hun hørte Jacob´s mobil, men ladet blot som om at hun stadig sov videre, eftersom hun egenlig også var temmelig træt og det var sikkert skolen eller nogen andre der ringede til jacob hvilket samtalen sikkert var om et eller andet som hun ikke skulle blande sig i eller blot noget kedeligt, men da hun hørte Jacob og så ham gå ind i stuen, rejste hun sig langsomt op. Det lange bølgende nøddebrune hår gled ned af den gylden brune krop af Abbigail, mens de husky isblå øjne stirrede stift mod stue døren, indtil hun nået hen til den og stod nu op af dørkarmen iført de små hotpants der blottede det meste af hendes faste lår og lange ben, samt hendes mave var en smule blottet samt hun bar ingen bh og det kunne skam ses lidt.

Hun betragtede Jacob lidt overrasket over det han sagde og mere overrasket da han pludselig så over mod hende og sagde godmorgen!?. * Er han ligeglad... med at jeg hørte hans samtale* hun rødmede let over kinderne og mumlede lidt flovt " Go-godmorgen Jacob" hun smilede let og fulgte med ham ud i køkkenet og spurgte ham så endelig" Jacob... hvem var det der ringede til dig og hvad er det... du ikke vil hives ned i igen... og hvad er det du ikke vil være som.. Jacob... hvad er sandheden om dig, er du virkelig den her søde fyr eller har du en side jeg slet ikke kender til" hun gik lettere alvorligt men dog stadig venligt hen til Jacob og tog fat i hans skuldre og fik ham til at se direkte på hende. Hans brune øjne var så smukke men vis man så i Abbigail´s husky isblå øjne... kunne man se bekymringen og hvordan hun følte en vis ubehag af at spørge Jacob om noget så personligt som dette.