The club of nightmares.

"Jeg klarer mig," sagde han blot og så tænkende op i loftet. Det var underligt for ham. Han havde aldrig rigtig prøvet, hvor nogen lå hos ham. Og aldrig rigtig oplevet nogen, som var tryg ved ham på den måde. Han tænkte over det, da det var nyt for ham.

Silvia lage sin krop op langs hans og så op i hans ansigt"...okay så...", sagde hun som det sidste før hendes øjne helt lukkede i. Hendes vejrtrækning blev langsomt og roglig og hendes ansigt udtrykdsløs.

Vicente lukkede sine øjne og lod sig langsomt falde hen i søvnens greb. Han ville sikkert sove godt i den seng her. Han havde aldrig rigtig sovet i så god en seng. Imorgen ville han finde sig et offer og sætte tænderne i det. Han havde snart brug for noget blod.

-næste dag ved solnedgang-


Silvia åbnede lidt sine øjne og bed sig hårdt i læben da tørsten hun næsten havde glemt aften før, ramte ind i hende som et slag. Hun åbnede øjne helt og drejede hoved fo at se op på vicente.

Vicente var vågen og lå og stirrede op i loftet. Det var længe siden han havde tørstet sådan efter blod. Han slikkede sig kort over sine spidse hjørnetænder og rettede efter et kort stykke tid sit blik mod Silvia.

Silvia satte sig op lidt omtumlet, lage en hånd imod sin pande og knækkede sine fingre og nakke. Hun lage derefter sit blik på ham og sukkede kort imens hun nussede hans kind med sin ene hånd"..du har slet ikke sovet, vel?"

"Jo.. Men kort," svarede han og satte sig op. Han rettede sit blik mod hende igen. "Jeg skal ud og have noget blod snart," sagde han. Hvis han ikke snart fik noget blod, så ville han sandsynligvis ikke klare sig til næste dag.

Silvia sukkede kort for sig selv og klappede ham let på kinden"..så kom op og stå..tiden løber", sagde hun og rejste sig selv op. Hun gik hen og åbnede skabet igen hvor et spejl i hendes højde hang. Hun fandt en børste frem fra skabet og begyndte at køre det i gennem håret.

Vicente rejste sig og gik hen og tog sin trøje og sin jakke på. Han så i et kort stykke tid på hende før han trådte hen til vinduet og kiggede ud. "Hm.." mumlede han og et lavt suk undslap hans læber.

Der gik ikke mere ind et halvt minut før Silvia stod ved siden af ham, hendes isblå øjne nærmest sølv-agtige på grund af manglen på blod. Hun vendte hoved imod ham og havde allerede iført sig tøjet fra dagen før.

Vicente vendte sig om mod døren og gik hen og åbnede den. Han kunne ikke huske, hvor udgangen lå. Palæet havde jo mange gange. "Fører du an?" spurgte han og kastede et blid over sin skulder hen på Silvia.

"selføglig..", sagde hun rogligt og passere ham blot. Hun slukkede lyset på kontakten ved døren og gik 2 meter foran ham. Hun sagde ikke nået før de var nået ud i gårdspladsen og de gik imod gaden. "..Hvilken slags holder du mest af?"

"Hvad mener du?" spurgte han og så på hende mens han fulgte efter hende. Han kørte sit lange sorte hår om på ryggen, så det hang løst ned ad hans ryg og kløede sig bagefter let på sin blege kind.

"unge, gamle, kvinder, mænd?", sagde hun og sænkede farten så hun gik på siden af ham og henvidste til hvilken slags mennesker han hodlte af. Vis man så dem gå ned af gaden lige nu, ville man ro det bare var to meget blege venner, måske endag et ungt par, som blot ville nyde aften, hvilket de også ville gøre, bare med at drikke blod.

"Alt hvad der kan skrige af smerte," svarede han blot og fortsatte med at gå. Han så frem for sig og sukkede lavt. Det var ubehageligt, at hans tørst efter blod var så stor. Han plejede normalt at drikke i god tid, så han slap for dette.

"hm..jaså", sagde Silvia og så lidt på ham, hun kunne jo se han var rastløs efter blod..hvilket hun også selv var. Heldigvis for dem var der 2 ludere som havde fundet dem meget intresandte, især vicente fordi han så mystisk ud med røde øjne og langt hår. Den blonde af dem henvendte sig til Silvia og vicente imens hendes veninde stod tilbage ved muren. "Min veninde tænkte på om i havde planer i aften", spurgte hun Vicente. Silvia betragtede den unge kvinde og lage øjne op på Vicente.

"Det har vi," sagde han blot og greb fat om den blondes hals, hvorefter han væltede hende i jorden. Han åbnede sin mund og gjorde klar til at bide. Han regnede med at Silvia tog den anden. Han borede sine spidse hjørnetænder i halsen på hende og begyndte at drikke hendes blod.

Der gik ikke 2 sekunder før den blonde pige skreg op i smerte. Silvia, der fortrak sine ofre stille, holdte blondine`s rødhårede veninde imod muren, en hånd over hendes mund. Den unge varmpyr kvinde tøvede ikke et sekundt og borede tænderne ind i hendes hals.

Vicente lukkede sine øjne og nød smagen af blod. Det var som en gammel ven der var kommet tilbage. Han fik stillet sin tørst og knækkede derefter nakken på hende, men han havde stadig sine øjne lukkede. Han rejste sig og åbnede først sine øjne der. De var nu grønne, men skinnede stadig.

En dumpende lyd lød bag ved Vicente. Silvia havde taget så meget blod hun kunne før pigen mistede så meget at hendes hjerte simpelhen stoppede med at slå, og siden varmpyre døde vis de drak blod fra døde mennesker, stopepde hun der. silvia lænede sig imod muren og trak vejert dybt, hendesø jne var mørkeblå nu og hendes hivde trøje var indsmurt i blod.

Vicente stod og stirrede ud i luften. Han lod blodet løbe igennem kroppen på ham. Han nød, at han ikke længere havde den ubehagelige træng til blod. Han rettede nu sine grønne øjne mod Silvia. "Hvad så nu?" spurgte han.

Silvia trak vejert dybt en sidste gang før hun lage hoved på hans skulder igen"..det klær dig med grøn", sagde hun og henvidste sig til hans øjne. Hun kørte en hånd i gennem sit hår og betragtede ham blot"..aner det ikke"

Vicente rettede sit blik mod palæet igen. "Vi kunne gå tilbage igen?" spurgte han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine grønne øjne. Han stak sine blege hænder i lommerne på den sorte frakke og så derefter mod Silvia.

Silvia lage en hånd op på hans kind og mødte hans blik"..eller du kunne hente din fløjte?", sagde hun med et let lille smil over de røde kolde læber-

"Hm.. Okay," svarede han og vendte sig mod den retning de var kommet fra, da de først var kommet til palæet. Han begyndte at gå og så studerende rundt på sine omgivelser. Han plejede normalt altid at have sin fløjte på sig, men han havde lagt den i hytten af ukendte årsager.