Alene i mørket

Morgan så ned på hende og lukkede sine øjne kort i
"du er jo træt" hviskede han
og rejste sig langsomt op og løftede hende op i sine arme, han begynde at gå og trykkede hende tæt ind til sig

Amber gryntede lettere træt da hun blev løftet hun åbende øjene kiggede på Morgan " nej da" sagde hun som et barn der altid benægtede det når hendes forældre spurgte men puttede sig alligevel ind til ham hun bed sig svagt i læben " måske en lille smule" ankendte hun

Morgan lo lidt af hende og gik videre
"du kan bare indrømme det" hviskede han
og kyssede hende på kinden

Amber gabte igen" men vil ikke sove" indvendte hun ikke nu hvor han var der men hendes øjene var en smule små hun bed svagt i læben " ikke i nu" sagde hun og vendte sig en smule så hun kunne se op på ham

Morgan så ned på hende og lag sit hoved lidt på skrå
"bare sov, jeg forsvinder ikke" hviskede han
og kyssede hende på panden

Amber rystede på hovdet hun havde ikke lyst til at sove hun rømmede sig en smule " hvor går du hen?" spurgte hun prøvede på at lyde mere vågn men det havde ikke den ønskede efekt hun lød endnu mere træt end før

Morgan så ned på hende og træk på skulderne
"det ved jeg ikke endnu, før jeg når der til" hviskede han
og lod et grin ryge ud af sin mund
"smukke du er jo træt" hviskede han
og trykkede hende tætter på sig for at holde nået af kulden væk fra hende, selv om det jo var svæt når han jo selv var kold

Hun kiggede op på ham med et sigende blik men vendte hurtigt sit blik væk hun gabte igen hendes hendes øjene gle " jamen" mumlede ind imellem sin gaben hun lukkede til sifst øjene i og trak vejret let hendes varr lukkede og hun sov trygt

Morgan så ned på hende og nikkede
"bare sov, jeg er her når du vågner" hviskede han
og gik bare videre igennem skoven og så sig lidt omkring

Amber smilede svagt i søvne idet han sagde det hun mumlede svagt i søvne hende øjene var stadig lukket og hendes hår hang svagt ned af hendes ryg og bevægede sig en smule hver gang han tog et skridt

Morgan smilte svagt og træk sin frække tætter omkring hende, han gik bare videre igennem skoven og så sig omkring. da han ikke var tryk ved at være i skoven, da han ikke viste om der kom nogen eller ikke

Amber sov stadig men bevægede sig alligvel en smule hun havde vendt sit ansigt sådan at hvis hun havde åbene øjene ville hun kigge op " jeg elsker dig" mumlede hun i søvne hun talte tit søvne når hun sov

Morgan begynde at smile over det hun sagde
"det ved jeg godt" hviskede han
og kyssede hende på kinden, han gik hen til et stort træ og hoppede med lethed op og satte sig på et gren. han træk hende tætter på sig og lukkede sine øjne lidt i

Hun vångede svagt op med ærgeligt utryk " jeg har virkelig sovet"sagde hun og bed sig i underlæben hun havde ikke opdaet at var i et træ men kiggede hun var stadig træt og det var nok også derfor hun ikke havd opdaget at de sad i et træ

Morgan blev bare siddende og lignede mest en der var nød
"ja du har sovet" sagde han
og smilte lidt og træk hende tætter ind på sig og bed sig lidt i læben

" jamen jeg skulle ikke sove" sagde hun smule surt ikke fordi hun var sur på ham men på sig selv hun fandt først ud af at hun sad i et træ nu og gispede svagt af forundelse hun bed sig svagt i læben og vdste ikke hvad hun skulle sige til sidde træet

Morgan smilte lidt af hende og åbnede det ene øje
"er du okay ?" spurgte han om
og lukkede det i igen

" hmm ja jeg bare overrasket" sagde hun kyssede ham svagt på hans læber før hun løftede hendes hånd op til hans læber som hun havde gjort den første gang det havde mødt hianden på legepladsen hun betragtede ham svagt og smilede hun følte sig tryk i hans selvskab og det var tydeligt at se

Morgan smilte lidt og kyssede hende tilbage
"skulle jeg havdet fundet et tætter på jorden ?" spurgte han om
og lod hende bare gøre hvad hun ville, han åbnede sine øjne lidt og så ned på hende
"der er nået jeg er nød til at snakke med dig om" hviskede han

Amber rystede svagt på hovdet hun kiggede op på ham og frygtede det værste " jeg ved ikke om jeg vil høre det" mumlede hun og vendte blikket ned imod jorden hun bed svagt i læben og vidste ikke hvad hun skulle sige og hendes utryk blev mere nedtrykt selvom hun ikke vidste hvad han ville sige

Morgan nikkede og viste at han blev nød til at snakke med hende om det
"Amber, jeg altså jeg er nød til at tage tilbage til min Klan.. og mens jeg er der så kan jeg ikke se dig udover i smug" hviskede han
og var ikke glad for at sige dt

hun betragtede ham og kiggede trist på ham " jamen hvorfor?" var det eneste hun kunne sige hun brød sig slet ikke om at skulle undvære ham hun blev en smule trist og sukkede hun rettede ingen gang blikket op imod ham tanken om at hun ikke skulle se ham særlig tit gjorde hende trist

Morgan tog en dyb indånding
"det er fordi at jeg kan ikke lide den jeg er blevet til, jeg vil blive kold igen.. og det kan jeg kun hvis jeg tager tilbage" hviskede han
og lod sin tunge glide hen over sine læber

" hvad så med mig?" spurgte hun og satte sig lidt op hun lagde hovdet på med et trist blik rettet op imod ham hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til det han sagde hun følte det som om at luft blev slået ud af hende

Morgan så ned på hende og tænkte lidt over det
"du skal passe på dig selv, og hvis der er nogen der gør dig nået så få fat i Andy.. og fortæl ham at du kommer fra mig, han skal nok passe på dig" hviskede han
og kyssede hende i håret og så sig omkring igen og tænkte lidt mere over det
"og hvis du ser mig, så lov mig ikke at sige hej" sagde han
og ville ikke engang tænke på hvad der ville ske med hende