til theo

Theo smilede lidt til David "ja hunde er selvfølgelig mere legesyge.. i hvertfald mere legesyge i længere tid end katte er" svarede han roligt. Han så lidt på David, der var noget ved ham, som om han vidste nogen ting, han forstod ikke hvordan han kunne snakke så forsigtigt til ham, som om han havde luret at han havde et voldsomt temperament. Men han kommenterede det ikke. Han så lidt ned i jorden, han kunne jo ikke stå og forklare David at han skulle ud og slå en eller anden ihjel, fordi han var sulten. Han bed sig kort i læben "øhm.. det er bare noget jeg skal have sendt, men det kan sagtens vente" sagde han hurtigt, og smilede svagt. Han fortalte som regelt ikke folk han lige havde mødt at han havde et voldsomt temperament, det kunne godt afskrække dem lidt.

David nikkede og smilte tilbage "det er rigtigt..." sagde han med et lille grin og kløede sig en smule i nakken. han betargtede Theo lidt tid, men vendte så blikket ned og tænkte lidt over det han sagde "altså...hvis det kan vente...kan vi så ikke være lidt mere sammen...jeg mener du er hyggelig at snakke med" sagde han lidt genret, da han ikkke normalt bedte folk om at blive på den måde. han så op på Theo igen og smilte for at skjule at han var lidt genert.

//sorry længten krea røg//

Theo så på ham og smilede svagt. Han så kort ud på Beilay og stod stille. Så vendte han han blikket mod Theo igen. "Det kan godt vente" sagde han roligt og ventede på resten af det han sagde han blev overrasket over at David gerne ville snakke videre, og blev lidt forlegen. "Jo øhm..kan du vente lidt tid hvis det er? Så kommer igen?" Han grublede lidt "det tager ikke mere end et par minutter. "Jeg kan møde dig oppe ved huset hvis det er?" sagde han roligt, for han ville stadig ikke skade David. Han lagde ikke mærke til at David var genert han smilede bare tilbage.

//*at kaste chips efter dig* det er da ligemeget om du skriver 10 linjer eller 1 din moor.. xD//

David så på Theo med et opmærksomt blik, nærmest sirrende og smilte glad imens. han nikkede stille og lagde hovedet let på skrå, da han så han blev overrasket og kunne ikke lade være med at grine lidt af det. han nikkede bare til altd et han sagde uden at sige noget over hovede. han grinte så lidt "jeg går hjem..så kommer du bare døren vil ikke være låst så du kan bare gå ind" sagde han glad og var glad for at Theo ville snakke videre. David kunne godt regne ud det nok havde noget med føde at gøre at Theo ville væk. han var jo selv dæmon og vidste at føde var nødvendigt, især for blod dæmoner, men han ville ikke fortælle sin viden om det. han fløjtede stille på Beilay, som med det samme reagerede og fik fat i bolden og svømmede mod land.


//noorh din far altså XD//

Theo så på David med et smil, han opfangede dog godt det opmærksomme blik, men så ham ikke i øjnene. Han undrede sig lidt over hans latter, men smilede bare skævt af den og lod være med at kommentere den. "Fint så kommer jeg om lidt" sagde han roligt. Han så godt Beilay komme op på broen, og lod med det samme sine nøgler være i sin lomme "jeg smutter nu inden hun får den idé at hoppe op af mig" sagde han med et skævt smil til David. Han begyndte at gå tilbage af broen, og så kort op mod villaen. Han tog en dyb indpnding og fortsatte op på havnen. Hans øjne gik fra en blanding mellem sort og rød, til helt røde, og han gik hen af kajen, med et spejdene blik.

David nikkede kort "okay..vi ses så længe" sagde han glad og så efter Theo. han hjælp hunden op på broen og tog bolden, hvorefter han rolig gik ned af broen. han fulgte hele tiden Theo med blikket til han skulle dreje mod sit hus. hunden fulgte med ham efter den havde rystet sig tør. David satte så i løb hjem, så han kunne ryde bare lidt op før Theo ville komme. han åbnede døren og lod hunden komme ind først og gik ind efter. han skubbede sine sko af og gik ind i stuen. han rydede lige det værste op og fik Beilay til at sidde stille i sin kurv.

Theo følte godt Davids blik i sin ryg, men smilede bare kort af det. Han så en fisker stå på bredden, og styrede direkte hen mod ham. Han tog fat i ham og hev ham hen bag et af bådskurene, og bed ham i halsen. Manden vred sig og var forvirret over den voldsomme behandling, men havde ikke en chance da Theo var stærkere og et væsen. Han sprællede lidt men døde så af bidet. Han drak mandens blod og spiste en smule af hans kød. Nogen gange væmmedes han over sig selv, og sin race men sådan var det han skulle vel også have føde? Han blev færdig og rejste sig. Han blev af med resterne af manden, og fornemmede at den sorte øjenfarve igen var der. Så vendte han sig om og gik tilbage mod Davids hus.

David satte sig i en sofa og lukkede sine øjne. han fornemmede Theo's aura og lod sig kort grave ind i hans fortid, men så kort at han kun så hvad Theo lige havde gjort. David åbnede hurtigt sine øjne og stirrede tomt ud i luftet. han træk vejret dybt og sukkede tungt *hans natur...rolig David* tænkte han og rejste sig op, hvorefter han gik hen til hunden og legede lidt med hende. han smilte glad og grinte af den fjollede hund, som hoppede rundt om ham og hyldede af klæde.


//din mor det blev kort igen sorry XD//

Theo kunne høre hunden hyle på lang afstand og kunne ikke lade være med at smile kort. Han kom hen til huset og standsede. Det var sært det her, han mødte ikke bare folk og blev indviteret hjem til dem, det var sært. Men væsener havde ofte en helt anden personlighed end mennesker. Han åbnede stille døren "hallo?" spurgte han stille. Han så rundt på husets arkitektur *nice..men jeg tror nu at han føler sig ensom her, jeg ville slet ikke kunne holde det ud* tænkte han, og lukkede døren bag sig.


//aer fordi du grim ikåsh? jeg slår dig virtuelt fordi jeg har forklaret dig hundrede gange at jeg er ligeglad, og jeg tager din misten af krea som en fornærmelse fra nu af XD//

selve gangen så meget ud som et kunstværk og det var tydeligt at det var lavet specielt til Theo. David hørte hans stemme og rejste sig med det samme op. han fik kort et billede frem i hovedet af manden Theo lige havde slået ihjel og det rystede kort igennem hans krop. han tog en dyb indånding og gik rolig ind i gangen "hej.." sagde han glad og smilte stort. han skjulte alle tegn på at han vidste hvad Theo havde gjort og prøvede så vidt muligt bare at virke glad. han var også glad for Theo var der, for han syntes han var en venlig person "kom med ind.." sagde han stille og gik et par skridt tilbage.


//din mor altså XD jaja så skriver jeg det ikke mere XD//

Theo så rundt på gangen og beundrede den. Han smilede lidt af det da han kom til at tænke på at hele huset måtte afspejle David. Han fik øje på David, og smilede venligt. Han så efter ham og gik tøvende med, han lagde mærke til at huset var stort, og det beroligede ham lidt. Han fik øje på Beilay, og satte sig kort ned på hug og nussede hende blidt bag øret som et hej. Han rejste sig igen og så efter David "du bor pænt, det afspejler dig lidt i din indretning" sagde han og smilede let.

David smilte glad og så på ham. han fulgte Thoe med blikket og betragtede ham lidt som han stod og nussede hunden. Beilay så op på ham med store mørkebrunde øjne. det var tydeligt den nød at blive nusset og den kunne lide Theo. David så på ham med et opmærksomt blik "tak...og det skulle det også gerne...det er blevet lavet ud fra mine tanker" sagde han og så lidt rundt i stuen. stuen var meget stort og der var meget højt til loftet, da man kunne så op til Anden sal. der var meget kunst i rummet og møblerne så meget specielle ud. hele den ene væg var bare et stort vindue, som vendte ud mod havet, så der var den smukkeste udsigt.

Theo så på Beilays store øjne og smilede varmt. Han kunne nu godt lide dyr. Han rettede sig op og så på David "ja det kan du være sikker på det gør" sagde han med et lille smil. Han så på kunsten "hvem har malet dem?" spugte han stille, og betragtede malerierne, og så kort på det store vindue. Han mærkede igen lettelsen over at det ikke var små rum over det hele. Han så på David og smilede venligt "det er et fint hus, stort og rummeligt" sagde han og slog ud med armene for at vise hvad han mente. Han var helt rolig, og så sig stadig lidt omkring men hans blik vendte tilbage til Davids ansigt.

David så hen på ham og smilte skævt. han lukkede sine øjne og tænkte det hele igennem "det var godt..." sagde han og grinte stille. han så lidt rundt på kunsten "altså det er meghet plandet...gade kunstnere og sådan noget...og så en masse af salvador dali" sagde han med et skævt smil og s rundt. han elskede sine billeder af salvador dali, da han vidste den kunsner havde et sygt hovede og var meget fantasiful. han så på Theo og smilte glad. han gik hen til ham "jep dejlig hus" sagde han glad og krammede ham pludselig "undskyld..men jeg vil altså lige kramme dig" sagde han glad og så intet problem i det. han elskede at kramme andre når de var blevet hans venner.

Theo så på ham og stod stille. Han kunne godt lide atmosfæren i huset, den var David en del af ham og det kunne han godt lide. Det gik langsomt op for ham at han egentlig syntedes meget godt om David, han var en fin sød fyr. Han nikkede langsomt, og betragtede billederne "interessant..jeg kender ikke mange malere og jeg har faktisk ingen kunst hængende derhjemme, men jeg kan godt lide det du har lavet" sagde han med et glad smil. "Meget" svarede han. Han blev overrasket over krammet, men lagde så armene og krammede ham venligt tilbage han slap ham igen da han slap "det er helt iorden, kram kan være meget hyggelige" sagde han og smilede venligt til ham.

David kunne godt lide at kramme med _Theo han var sådan en venlig fyr og det kunne han godt lide. han slap ham stille og så lidt rundt på de forskellige maleriger "har du ikke noget kunst?...jeg vil ikke kunne leve uden kunst" sagde han med et lille grin og smilte glad. han så ind i hans øjne "det er de nemlig..hvis man krammer en som man kan lide" sagde han og smilte venligt. han gik stille hen til vinduet og så ud over havet. han så så hen op Theo igen "er der noget du vil havde?" spurgte han og kløede sig stille i nakken "jeg har sådan set alt" sagde han og smilte uskyldigt til ham. han smilte kun uskyldigt nar han bare var glad og slet ikke tænkte over at han smilte.

Theo smilede lidt af Davids kram, han krammede som regel ikke folk han kramme kun sine venner. "Nej ingen kunst jeg har endnu ikke fundet noget jeg kan lide" sagde han med et skævt smil. Det gav et ryk i ham da David igen så ind i hans øjne og han nåede lige akkurat at se væk før han gav ham stød. Han så kun folk i øjnene hvis han ikke kunne lide dem, stødet var nærmest en optakt til at tage folks sanser fra dem, en lille advarsel, og så tog han noget dyrebart fra dem. Han så efter David, og smilede venligt og rystede lidt på hovedet "nej ellers tak" svarede han stille. Han hævede et øjenbryn "set alt?" spurgte han lidt forvirret, David kunne altså godt være lidt sær efter hans mening, men på den gode måde.

David kendte jo godt til Theo's evne på grund af han havde brugt sine egne evner og derfor vidste han også han tog en chance ved at se ham i øjnene, men David ville se folk i øjnene bare kort nogle gange. da han jo mente at øjne er sjælens vindue og man kunne lære en person godt at kende på den måde. han havde dog lagt mærke til hvor hurtigt Theo så væk og det fik ham til at tænke lidt over om han skulle prøve igen "okay...ja set alt..sådan set alt..hvis du havde lyst til noget at drikke foreksempel så har jeg sådan set alt hvad hjertet kan begær" sagde han med et skævt smil og håbede han nu ville forstå hvad han mente.

Theo så godt på David igen, men aldrig var hans blik i nærheden af hans øjne. Det kunne irritere folk grænseløst, at han stod og kiggede forbi dem når de snakkede, eller bare så på et bestemt sted på deres hage eller hals. Han havde vænnet sig til ikke at se folk i øjnene selvom han gerne ville, holdt han sine øjne for sig selv for ikke at skade folk unødvendigt. Han forstod godt Davids snak og hævede sine øjenbryn i undren "nej det er helt okay, jeg har næsten lige fået noget at drikke men ellers tak" sagde han, han havde ikke lyst til at skade David, vampyrens tænder gjorde ondt, men de var skabt til at bide og drikke blod. Hans var skabt til at flå, og der var stor forskel.

David så lidt ud og tænkte over det han sagde. han så hen på ham igenn og smilte stille " når ja..havde jeg glemt" sagde han uden at tænke over det, men fik så et lidt nervøst blik i øjnen. han var bange for at Theo ville kunne misforstå det eller forstå præcist hvad han sagde. han var ikke iskker på hvilken reaktion han ville få fra Theo, da han jo vidste han havde et stort temprament, men det var ikke noget han havde vist så længe de havde været sammen. han var dog stadig bange for han ville blive vred over at David vidste hvad han havde gjort ved den mand osv.

Han lagde hovedet på skrå og så på David. Pludselig gik det op for ham, han forstod Davids roderi med ordene, og hans lette nervøstitet. Theo lagde hovedet på skrå og betragtede ham kort indgående "Kan du se.. hvad jeg har lavet?" spurgte han. Men han stod stille, dog var der noget der havde ændret sig ved ham, han var på vagt, han var hverken hadefuld, eller vred, han var bare på vagt. For hans fortid var ikke noget at prale af og hvis David ville konfrontere ham, så var han gået. Han havde stadig intet ønske om at skade David, for han anså dem som venner, og det var ganske besværligt at skulle skade en anden dæmon.

David stirrede på ham og bed sig nervøst i læben. han så ned i gulvet og nikkede stille "jeg kan se i din fortid...og jeg kan finde ud af alt om dig..selv ting du ikke selv ved" sagde han stille og knyttede stille i sine hænder. han var lidt bange for at det ville såre Theo at han havde brugt sine evner på ham o at Theo så ikk eville være der længere og måske ville gå. han så op på ham igen "undskyld jeg ikke har sagt det..men jeg ved du har det der temprament..og jeg var lidt bange for..for du ville blive sur over det..for det er der nogle der gør" sagde han undskyldende og bed sig hårdt i læben. han håbede ikke Theo blev sur og måske ville gå, for han ville gerne havde han blev.

Theo så på ham mens han sagde det, han stod fuldstændig stille. Han lyttede til ham, og bed kort tænderne sammen da han nævnte hans temperament "det forstår jeg godt jeg er heller ikke ligefrem særlig rar når jeg bliver vred" sagde han stille og kort. Han så igen på David "jeg må hellere gå" mumlede han stille. Han mente at David nok ikke var alt for vild med at have ham der, han var jo noget af en hidsigprop når det huede ham. Han begyndte at gå ud mod døren som han var kommet ind af. Han ville ikke skræmme David, og det vidste han godt at han var blevet og så var det ikke nemt at bygge et ordentligt venskab, det skulle nemlig ikke bygges på frygt.

David blev lidt lettet da han sagde han forstod det han sagde, men stivnede i hele kroppen lige da han hørte at han ville gå. han løb hurtigt efter ham og sprang op på hans ryg "du må ikke gå!" sagde han højt og knugede sig tæt mod hans ryg. han ville ikke havde Theo gik, for han kunne godt lide ham. David var egentlig ret ligeglad med at havde set han slog manden ihjel via sine evner, da det jo havde været hans egen skyld. han syntes det var naturligt at skaffe føde, han ville bare helst ikke se på det. det at han så brugte sine evner og fandt ud af hvad Theo havde lavet var jo hans egen skyld. han var ikke bange for Theo. han var bange for ar gøre noget forkert, men han var blevet mere tryg ved hans selvskab, så han ville ikke havde Theo gik.

Theo fik et ordentligt chok da David lige pludselig sad på ryggen af ham, og måtte kæmpe lidt for at genvinde balancen så han ikke faldt, med David på ryggen. Han så lidt rundt "hvad? hvorfor ikke?" spurgte han undrende, han fattede ikke at David blev så bange for at han skulle gå, det forvirrede ham for han troede at David var bange for ham. Han stod stille og så lidt på døren, og så lidt om på David. "Jeg forstår dig ikke rigtig, først virker du så skræmt, og så vil du ikke have at jeg går..? Det er ikke nemt at have et venskab der bygger på frygt" sagde han. Men han fornemmede godt hvordan David knugede sig til hans ryg, måske var han alligevel lidt ensom, selvom han ikke indrømmede det? Men han gik ikke, han blev stående og afventede Davids svar.