Det gamle slot

Såret hellede på no time. og kun den fine bloddråbe løb nu.
I det samme rykkede han sig frem i kroppen men blev alligevel stående hvor han var.
Han hviste af Rose og begyndte så at grine svagt: "hmhmhmhmhehehaha"

Rose så på Demetri og gik et lille skridt tilbage "Tag dig sammen, Demetri" sagde hun da han begyndte at grine. Hun brød sig ikke rigtig om den opførsel han havde, men det gjorde hun aldrig så der var jo ikke noget nyt i det.

"Hvorfor Rose, man skulle tro du nød at blive slået, du er måske til sm" sagde han og
lavede et skævt smil efter han havde sprugt om hendes sekualitet.

"Hvorfor skulle jeg dog kunne lide sår'n noget?!" spurgte hun og kunne ikke fordrage sår'n noget og rystede på hovedet af det han sagde og så på hans smil og knyttede sine hænder hårdt sammen.

Fordi du hele tiden kommer til mig" sagde han og gik så endnu tættere på Rose sådan
at hendes barm rørte hans brystkasse.

"Og er du ind til sådan noget, eller hva?" spurgte hun og følte sig utryg ved at han stod så tæt på hende og gik et lille skridt baglæns og så advarende på ham.

"LAd os afprøve hvad jeg er til" sagde han og tod så ud efter hende,
//så det nu du skal løbe XD //

Rose sprang hurtigt et skridt tilbage "Du rør mig ikke!" snerrede hun og vendte sig derefter om og begyndte at løbe. Hun skulle ikke nyde noget af den afprøvelse. Hun løb ikke tilbage mod festlokalerne, men løb videre ud i mørket i håb om at han ikke kunne finde hende dér.

// LØØØB xD//

Demetri løb med afslapped skridt efter hende, hun havde provokeret ham
eller iværtigfald prøvet og nu skulle hun smage prisen for det eller rettere,
han ville smage hendes pris XD

Rose løb så hurtigt hun kunne og kunne høre Demetris fodtrin bag hende og vidste at det var nytteløst at løbe da han jo kunne løbe hurtigere end hende, men hun ville ikke lade ham komme i nærheden af sig, så hun blev bare ved med at løbe videre ud i mørket.

I det Rose ville tråde et skridt frme var det som en mur stoppede hende og ville højst sansynligt gøre sådan at hun faldt og ville slå hul på sin hud.

Rose løb direkte ind i en mur som hun ikke havde set før at den var lige fremme foran hende. Hun ramte den hårdt og fik revet hul i sine håndflader da hun tog dem ud foran sig da hun løb ind i muren. Hun bandede lavmælt og så ned på sine håndflader som langsomt begyndte at bløde.

Demetri sad kort tid efter på hug ved siden af hende.
"Sødt, du er virkelgi bange" sagde han og grinte lidt af hende.
Han tog fat i hendes hår løftede derved hendes hoved med det,
"Du skal have en lille lærestreg" sagde han og smilte så stort til hende
de knivskarbe tænder hviste sig i smilet og fik smilet til at ligne noget
kun døden selv kunne smile.

Rose prøvede at få sit hår ud af hans greb og så op på Demetris ansigt med frygt i øjnene og prøvede at komme væk fra ham og greb fat i hans hånd som havde fat i hendes hår med en af sine skadede hænder "Nej.." hviskede hun og klemte sine øjne sammen.

Han trak nu bare hendes hoved endnu mere tilbage, "Nårh så du vil have mere" sagde han
og grinte så, hvorefter han rejste sig imens han stadig holdte i hendes hår.
Dette var smertefuldt da hendes hår jo sad fast på hendes hoved.

Hun skreg af smerte og skræk og ville have ham til at stoppe "Stop nu, Demetri.." hviskede hun bedende og fulgte ham op at stå og kunne mærke tåre falde ned af sine kinder og prøvede at få hans hånd væk fra hendes hår.

"Du har selv leget med ilden, og skal jeg fortælle dig noget, ilden bider"
Han slog hende i maven og slap så hendes hår da hun højest sansynligt ville knække sammen.

Hun stønnede af smerte og knækkede sammen og holdt sine arme omkring sin mave. Hun klemte sine øjne sammen igen og kunne mærke flere tåre falde ned af hendes kinder "Stop nu.." hviskede hun med sammenbidte tænder.

Han skubbede til hende med foden så hun landte omme på ryggen uden at kunne gøre noget som helst.
"Hold kæft" hviskede han og lod sin fod hvile sig på hendes mave, dog pressede han ned af så hun ville kunne få svært
ved at trække vejret.

Hun trak vejret i små, paniske stød og åbnede øjnene og prøvede at få hans fod væk fra hende og prøvede at komme op at stå igen. Hun så bedende op på ham og bed sig i underlæben.

Han sparkede hendes hænder væk og lod så sin fod stå på jorden sammen med den anden.
Han bukkede sig og trak hende så på så hun hang i luften imens Demetri stod med hende
med en arm.

Rose så på Demetri og begyndte hurtigt at sparke ud efter ham "Slip mig så Demetri! Du er syg i hovedet!" snerrede hun vredt og prøvede ihærdigt på at komme væk fra ham.

Rose ramte ham godt nok i maven men det tog han sig ikke synderligt af, han var alt for langt væk
til overhoved at tag sig af smerte eller andet lige nu.
Han begyndte bare lige så stille og grine og sagde så med et dødt smil.
"Farvel" hvorefter han grinte og i det samme sad tænderne i Roses Hals.
Denne gang var det ikke bare et bid men virkelig et dræbende bid han havde lavet i hendes hals.

Hun stønnede af smerte og tog fat i hans hår og hev hårdt til for at få hans hoved væk fra hendes hals. Hun klemte sine øjne hårdt sammen og kunne mærke tåre falde ned over sine kinder og prøvede at ignorere smerten i sin hals og prøvede bare at rive og flå i Demetri for at få ham væk.

Demetris tænder som var som barberblade sad og prikkede hul på Roses hals, blodet løb ned af halsen og Roses arbejde for at slippe fordi Demetris dødsbid var umuligt, Demetris kæber var for stærke til at kunne blive taget væk på nogen måde, kun hvis Demetris selv bestemte og give slip, hvilket ikek var tilfældet.
Demetris øjne var helt vide nu og hans prupil var forsvundet fra hans øjne de lyste op og hviste at Demetri nu var igang med at dræbe/indtage blod.