Det gamle slot

Rose gik langsomt hen ved siden af ham. Hun stod et par få meter væk fra ham og havde sit blik rettet ud mod haven "Det er flot" sagde hun lavmælt, så det kun var fyren der kunne høre det, selvom at hun ikke rigtig regnede med at der var nogen andre som var i nærheden. Hun så ikke på fyren og smilte et varmt smil. Hendes sorte hår bølgede let i vinden udenfor og det fik hende til at se mere fortryllende ud i forvejen. Hun kunne godt ligne en eller anden eventyrsprinsesse. Hun manglede blot kronen og prinsen på den hvide hest x3

"Som en drøm" sagde han og nikkede til det hun svarede, han regnede bare med det var en eller anden pige der ville snakke med ham, dog lød pigen som lige havde sagt det lidt intressant men den pige han havde set var bare så overmenneskelig smuk, og det var nok fordi hun ikke var et menneske men en engel, men hvordan hviste Demetri det.

Rose sukkede lavmælt drømmende og elskede simpelthen haven. Hun lod sit blik gå hen på fyren og kunne se et eller andet ved ham som var bekendt, men hun ville ikke tænke videre over det, da hun vidste at hun sikkert ikke ville bryde sig særlig meget om svaret. Hun så langsomt tilbage ud over haven og strøg nogle fingre gennem sit hår.

Han vendte sig om og så at det var pigen han stod helt overrasked, og så på hende der var noget så bekendt ved hende men hendes lugt var alt for menneskelig og ukendt til at kunne være nogen han kendte.
Hans øjne var dog til at kendte de metallíske grå øjne som var døde kolde og ligegyldige go dog så smukke, lokkede, foførrende og kådefulde fuld med hemmeligheder og faktisk viden.
Han kiggede på den unge pige som om han var forstenet.

Rose så tilbage på fyren og så først ikke hans øjne, så hun smilte blot et varmt og sødt smil og så lidt ned og så, efter nogle sekunder, tilbage op på fyrens ansigt og så hans grå øjne. Hun holdt masken, men hun kunne se at det ikke var et menneske foran hende. Det var Demetri. Hun blev ved med at smile varmt og sødt til ham og håbede på at han ikke genkendte hende.

Han stod lidt og kiggede på hende, "Men desværre kun en som en drøm" sagde han og nikkede ned i gulvet da han tænkte over noget, han kiggede op på den smukke pige igen, så helt normal ud, ikke det syge som han var når han var sig selv, ikke den idiot alle hadede.

Rose nikkede og så på ham. Der var noget ved ham som var anderledes. Han syntes ikke at være den idiot som han plejede at være og som hun hadede. Hun kunne egentlig godt lide når han ikke havde de der syge træk over sig og smilte ikke falsk. Hun smilte varmt og sødt til ham "Så håber jeg at denne her drøm kan vare ved lidt endnu" mumlede hun og rettede sit isblå blik ud over haven igen.

"Ja...."sagde han og holdte en pause hvoreftre han sagde "Men drømme kan blive til virkelighed"
han nikkede anerkendene til det han sagde da han hviste at nogen drømme gjorder.
Han sukkede og smilede så venligt til hende det havde det godt lige nu som om han var blevet
et menneske, eller en der bare havde menneskelige følser.
Han var jo født som vampyr.

Rose nikkede og så over på ham og blev helt overrasket af at se ham smile venligt. Hun gengældte smilet "Jah, det kan de.." sagde hun muntert og strøg langsomt sit pandehår væk fra sit ansigt, da det hele tiden gik ned foran hendes øjne. Hun så betragtende på Demetri og lagde hovedet let på skrå.

"Jeg har set efter dem" sagde han og kiggede roligt på hende.
Han begyndte at kunne lide snakken selvom de ikke rigtig havde
noget af snakke om, "Men så forsvandt de" sagde han og kiggede
lidt spørgernde på hende.

"Forsvandt de?" spurgte hun og rynkede forvirret på panden og forstod ikke rigtig hvad han sagde. Hun kløede sig lidt tænkende i håret og så så på Demetris spørgende blik.

///Gammeldages sprog....der hvor man siger de istedet for du??///

// Nååååårh xD//

Hun nikkede svagt "Ja.. Der er mange derinde. Man kan let forsvinde i mængden" sagde hun og lavede et lille hovedkast ind mod de festende mennesker.

Han nikkede og gik 2 skidt over mod hende så de stod i en pæn afstand fra hinanden.
Han kiggede ned på hende da han var ret så meget højere end hende.

Rose så op på hans ansigt og selvom at hun hadede ham, nød hun hans selskab. Måske var det fordi at han ikke var den idiot han plejede at være. Hun smilte varmt op til ham og blev stående hvor hun var.

Man kunne høre at de skulle til at begyndte en nu sang som man kunne danse til, han kiggede ud mod danse salen og så tilbage på pigen, han bukkede sig lidt og rakte sin hånd ud til hende, "Danse" sagde han og så afventede på hende, med et smil.

Rose så på Demetris hånd og derefter på hans ansigt og kunne egentlig ikke få sig selv til at sige nej. Hun nikkede "Jo tak" sagde hun venligt og smilte til ham og tog forsigtigt fat i hans hånd.

"Her eller blandt folket" sagde han og foldede blidt sin hånd om hendes.
Han så så roligt og fredfuld på hende.

"Helst her. Så vil jeg ikke gøre mig fuldstændig grin foran dem derinde" sagde hun og grinte lavmælt. Rose var ikke ligefrem den bedste til at danse. Det var i hvertfald hendes egen mening. Hun så ind i hans fredfyldte og rolige blik og nød at se ham være sår'n. Hun var ret sikker på at hun aldrig havde set ham så rolig i hendes nærvær.

Han nikkede, og rettede sig så lidt op.
Han stilte klar til dansen, "Er det i orden jeg holder på din tajle" sprugte han da nogen piger ikke brød sig om det.
Og også fordi man sprugte dengang.

Rose så op på ham og nikkede "Ja, det må du gerne" sagde hun og stillede sig tæt til ham og lagde sin frie hånd op på hans skulder og gjorde sig klar til at danse. Hun så ham ind i øjnene og blev ved med at smile varmt.

Han lagde sin anden hånd på hendes tajle og stilte sig så klar.
Han laged godt mærke til hendes varme blik og lod sig selv
mærke den indre varme, den var faktisk ikke særlig behaglig da
Demetri ikke var vandt til det men alligevel, han haved kun mødt
en stærkere varme en den han mødte lige nu men da var for mange
mange år siden.
Musikken begyndte og Demetri drejede lidt til højre og så begyndte dansen.
Han trak roligt pigen med sig så også hun bevægede sig, i tarkt til musikken.

Rose så frem og tilbage mellem sine fødder og op på Demetri og var ret overrasket over at hun ikke faldt over sine egne fødder. Hun smilte muntert og fulgte hans bevægelser i takt til musikken og stramte sit greb i hans hånd ganske svagt, bare for en sikkerhedskyld, hvis hun nu faldt.

Han dansede roligt med hende da hun jo havde hentydet til hun ikke var særlig god.
"Du klare dig da fint" sagde han og kiggede så ned på hendes fødder da han ikke
kunne få hendes øjenkontakt.