Det gamle slot

Rose nikkede og så op på Demetri "Tak" sagde hun og var egentlig ret glad for at han sagde det. Hun havde aldrig rigtig være god til at danse, men nu så hun egentlig at hun godt kunne.

Han grinte lidt, og svingede hende så ind til sig i en langsom bevægelse.
Hun var nu i hans favn, men blev roligt svinget ud af den igen.
"Ser du" han holdte en pause, "det ikke så svært hvis man bare føler med Musikken"
sagde han og huskede godt selv dengang han selv skulle lære dansen hvor kejdet det var.

Rose blinkede et par gange, svimmel, da hun havde blevet svunget lidt rundt og lyttede opmærksomt til det som han sagde "Det forklare en del. Jeg høre kun musik.. Jeg føler det aldrig" sagde hun i et lille skævt smil og så op på ham.

Han nikkede og bukkede så da dansen var færdig.
"Den dag du føler musikken, den dag vil du mærke hva ting betyder for dig"
sagde han og slap så roligt hendes hænder.

Rose nejede høfligt for ham og nikkede derefter "Det vil jeg huske" sagde hun muntert og så op på ham og så så lidt tænkende ud "Du sagde at du så efter mig.. Og jeg derefter forsvandt.. Hvorfor så du efter mig?" spurgte hun lidt nysgerrigt og smilte venligt og lagde hovedet let på skrå.

"HM...." Han trak på skuldernde, "der er et eller andet over dig" sagde han og fjernede noget af hendes hår fra øjnene.
"Det som jeg har set dig for og så også det du er smukkere end et normalt mennekse" sagde han og kiggede helt indbydende på hende.

Rose kunne ikke lade vær med at smile glad, selvom at hun fik en underlig følelse i maven. Selføli havde han jo set hende før, men det valgte hun ikke at sige. "Jeg så oss efter dig.. Piger kan godt lide dig" sagde hun og grinte lavmælt. Først så havde hun jo ikke vidst at det var Demetri, og havde jo været fuldstændig væk i ham. Hun havde set ham danse og snakke med forskellige piger inden hende selv. Hun så ham ind i øjnene og smilte varmt.

"Virkelig" sagde han til det med pigernde, han haved løftet øjenbrynene da hun have sagt det.

Hun nikkede "Yup" mumlede hun og trak derefter på skuldrene og fik sit blik væk fra hans øjne og så lidt væk fra ham, men smilte stadig.

Han nikkede, og og sig tænkende til hagen.
"Af hvilken gjorder du det" sagde han med hentydning til at hun også kiggede ham.
Det han undrede sig over var de ikke havde mødt hinanden blikke.

Rose trak på skuldrene endnu engang og så tilbage på Demetri "Der var vist oss bare noget over dig.. Som jeg godt kunne lide" mumlede hun og kløede sig lidt tænkende på kinden og så op på ham.

Han grinte lidt og nikkede så, "Hvem...Hvem er du" sprugte han formelt.
Han kiggede nu på hendes ansigt igen for at virke intresseret.

Rose så lidt op på ham og tænkte så det knagede. Hun ville under ingen omstændigheder fortælle hvem hun virkelig var "Ashley" sagde hun hurtigt og kom blot på et tilfældigt navn og smilte op til ham og håbede at han faldt for det.

Han nikkede og så så lidt rundt, der var ingen mennesker oppe på balkonen.
"Ashley" gentog han og syntes at en lugt begyndte at gemmentrange luften en lugt af nervøsitet..
og en anden lugt han ikke kunne generalisere.

Rose nikkede "Yup. Ashley er navnet" gentog hun blot for at få ham virkelig til at tro det. Hun smilte svagt op til ham og strøg nogle fingre gennem sit hår og lod sit blik gå væk fra ham i frygt af at han vil se hende i øjnene og læse hende som en åben bog.

"HVad der galt" sagde han og tog hendes ene hånd da hun kiggede væk.
HVis det havde en ver anden dag havde han straks set hendes løgn men
Demetri var så underlig lige nu.

"Ikk noget" sagde hun hurtigt og så tilbage op på Demetri og smilte varmt til ham for at overbevise ham om at der intet var galt. Hun lod sit blik gå ned på sin hånd som Demetri havde fat i og så så op på hans ansigt igen. Hvis dette havde været en helt almindelig dag hvor Demetri havde været ham selv og Rose oss havde været sig selv, ville hun have haft trukket sin hånd tilbage, men hun var vist oss lidt underlig den dag. Hun lod ham holde hendes hånd og smilte varmt og sødt op til ham.

Han kyssede hendes hånd og nikkede så, "I orden" sagde han og tog hendes ord.
"Lad mig præsentere mig selv jeg er Demetri" han bukkede og måtte jo så slippe hendes hånd.

Rose nikkede og så på ham "Jamen, godaften Demetri" sagde hun venligt og nejede høfligt for ham.

Han smilte nu stort men stadig med lukket mund.
"Hvor kender du endlig alle de her skikke fra" det ligne virkelig at hun kendte til den her tid.

Rose begyndte igen at tænke på sine svar "Har læst mange bøger om det og sår'n noget" sagde hun hurtigt inden at der gik alt for lang tid og inden at man kunne se på hende at hun tænkte på hvad det var hun skulle svare. Hun smilte op til ham og lod sine fingre stryge i gennem sit hår igen.

Han stod lidt han havde aldrig læst døre hvor han lærte så meget om den tid.
"Hvilke" sagde han da han gerne ville vide det og studere bogen nøje efter.

"Sår'n nogle, gamle bøger. De står hjemme i min bogreol. Har brugt internettet og har vidst bare tingene printet ind i hjernen" sagde hun og prøvede at komme ud fra den her samtale. Hun så på Demetri og gjorde sit allerbedste for at blive ved med at have et varmt og venligt smil og ikke se nervøs ud.

Han kiggede undrende på hende, "Lad og ikke tale mere og det" sagde han og rakte endnu en gang hånde ud til hende, "skal vi ikke se lidt på de dansede" sprugte han hende om da man altid kunne tale om hvordan man syns folk dansede eller nogen.

Rose kæmpede mod trangen til at ånde lettet op da han snakkede om noget andet. Hun så på hans fremstrakte hånd og nikkede så smilende "Jo, det kan vi godt" sagde hun og tog atter en gang fat i hans hånd og så op på ham.