Uheld i kantinen

Caden smilede imod hendes læber da hun lagde armene om halsen på ham. Det gik pludselig op for ham at det muligvis hele tiden var det her han gerne ville. Helt fra det første øjeblik han mødte hende i kantinen. Jaja, det lyder måske totalt clishé men sådan var det altså! Han slap hendes læber et kort øjeblik for at få vejret - han havde glemt at trække vejret, den idiot - og smilede åndeløst. "Betyder det her at vi kommer til at se hinanden oftere?"

Hun lo blidt og åbnede øjnene, hun havde selv ikke brug for luft, da hun ikke havde brug for ilt til sit hjerte, eller hjerne.
"Kun hvis du vil." Mumlede hun og smilte skævt, sin medfødte smil. "Men altså, jeg regner ikke med du vil såå.." Hun trak på skuldrende og lod sine hænder glide ned fra hans hals. Hun smilte en anelse trist, for hun troede helt ærligt at det bare havde været en one time.

Han ansigtudtryk faldt fra sit sædvanlige smil og han stirrede forfærdet ind i hendes triste øjne. "Du troede.." begyndte han men måtte stoppe for at køre det hele igennem én gang til. "Du troede jeg bare pludselig ud af det blå ville kysse dig og så afskrive det som 'one time only'?" Han var ærligt skuffet og en smule sur på sig selv over at det var sådan hun ofattede ham. Han åbnede munden for at forklare men bestemte sig for den nemme løsning. Han lænede sig frem igen og kyssede hende langsomt og blidt. "Hvis du ikke tror mig, brug din evner"

Hun bed sig i læben og kiggede ned i jorden. Hun kunne godt se han var skuffet over hende, hun sukkede da han kyssede hende igen.
"Undskyld.." Mumlede hun og strøg ham forsigtigt over kinden. "Men sidst jeg var ude for det her var det en one time.." Mumlede hun og bed sig i læben, den ækle varulv der havde gået i seng med hende første gang de mødtes og derefter bare skredet indne hun vågnede. "Jeg tror på dig.." mumlede hun så.

"Godt" mumlede han og kyssede hendes pande. Regnen var endelig holdt op (hvor clishé enlig?) og de mørke skyer trak sig mod øst. *Måske ser vi solnedgangen* tænkte Caden. Lugtene omkring dem der var frembragt af fugten stak i hans sensitive næse. Duften af vådt græs og tøj var tydligst. Og så duften af Cisse.

Han havde stadig sin arm om hende, og det nød hun fuldt ud.
Hun smilte stille op til ham, og bed sin fyldige læbe igen.
Det klædte ham at være våd, sådan som hans hår klistrede sig til hans ansigt så virkelig sødt ud syntes hun. Hun smilte stille,

Han lod sine tanker vandre et stykke tid imens han legede med spidserne af Cisses hår. Han sukkede og med et lille smil gestikulerede han til at de skulle sætte sig ned. Han trak Cisse med ned og begyndte langsomt at massere hendes skuldre for at have noget at lave. "Underlig dag vi har haft syntes du ikke" sagde han stille. "Jeg startede med at få sportholdet på nakken derefter faldt jeg i sævn i timen. Jeg finder en kat der mere ligner en panter undsluppet fra zoo og i det næste øjeblik står jeg og kysser en vampyr i regnen. Lyder enlig ret clishé når man remser det op" sagde han og lo stille.

Hun lo stille og satte sig op på hans skød med ryggen mod hans bryst.
"Det er lidt ligesom de der piger i tvserierne." Sagde hun og grinte.
Hun indånede ham og smilte lidt.
"Men var det en dårlig dag?" Spurgte hun med et skjult smil og puttede sig ind til ham.

Han lagde armene om hendes mave og trak hende nærmere. "Nej, den bedste" hviskede han i hendes øre. På meget kort tid var Cisse kommet tættere på ham end nogen anden havde lykkedes i meget lang tid. Han havde ikke troet at han kunne lukke nogen ind igen, men her på hans skød sad pigen der åbnede hans barrierer som om de var lavet af luft. Han ville ønske dagen aldrig endte. "Hey" spurgte han efter et stykke tid. "Har du noget imod at fortælle mig lidt om din fortid? Jeg elsker en god historie" sagde han og smilede ned i hendes fugtige,men meget velduftende, hår.

Hun smilte lidt. "Fra før eller efter jeg blev vampyr?" Spurgte hun stille.
De fleste kunne ikke huske deresfortid efter de var blevet vampyre.
Men Cisse huskede sin uden problem.. Hun huskede den alt for godt..
Hun bed sig let i læben, og lagde sin nakke på hans skulder.

"Hvad du føler dig bedst tilpads med" svarede han stile og skiftede til at stryge fingrerne igennem hendes bløde hår. Han vidste kun alt for godt at der var visse ting der var svære at snakke om.

Hun begyndte at smile lidt. "LAd os vente med det før min forvandling." Smilede hun stille, hun ville ikke fortælle det hun ikke havde fortalt nogen andre lige med det samme til ham. Hun ville gerne, men hun ville vente.
"Tja.. Da jeg lige blev forvandlet gik jeg på blodtogt nede i Californien." Sagde hun og lo lidt. "Som de flese New Born." Hun smilte lidt. "Efter der, fik jeg dårlig samvittighed over alle de drab og over dne måde jeg havde gjort det på. Altså, jeg kan ikke gøre dte på andre måder, for at holde mig i live." Hun kiggede op på ham, og smilte lidt. "Så jeg begyndte at vænne mig til at drikke mindre. Jeg begyndte at rejse rundt i verden, efter jeg havde slået min familie ihjel." Hun så forsigtigt op på ham. "Også jeg blev glad for at studere mennesker. Det er derfor jeg opholder mig i Cafeteriet og blandt mennesker." Sagde hun smilende. "Det er vel min historie." Hun lo lidt. "Den er ikke den bedste." Hun trak på skuldrende.

"Jo, den var god Cisse" mumlede han ned i hednes hår. Han vidste ikke om Cisse selv var klar ovr den men hendes stemme var blevet urtolig sørgmodig da hun fortalte om drabene og alt det hun havde været igennem stod malet i hendes fjerne blik. "Det er okay" mumlede han "Det er okay"

Hun lagde sig i fosterstilling på hans skød og puttede sig ind til hans våde tøj. "Ja dte er.." Mumlede hun. "Det er okay når du er her." Hviskede hun mumlende ind i hans skulder. "Se." Sagde hun og pegede på himlen, den var fyldt med røde skyer og den røde sol der var på vej ned.

Han så op mod himmelen der var badet i solens sidste stråler. Røde og orange skyer sejlede hen over himmelen og solen var på vej ned i horisonten. En god afslutning på en god dag. "Så starter din dag, Nattevandrer" sagde han stille og kiggede ned på den smukke vampyr. Han var måske en smule dramatisk (uanset om det er med vilje eller ej) men det var vel en del af hans personlighed. Og så nød han af at drille den unge vampyr. Han smilede ved tanken.

Hun lo af ham og kyssede hans kind. "Ja, min ensomme dag starter nu." Smilte hun roligt. "At være nattevandre er noget, åh ,så forfærdeligt." Hun holdte sig teatralsk(?) får panden, med sin håndryg og lignede en døende jomfru..

Han lo hjerteligt og tog hendes hånd væk fra panden for at kysse hendes håndryg. "Frygt ej, prinsesse. Jeg vil vandre igennem den mørke nat ved din side og beskytte dig mod uhyret 'Ensomhed'"

Hun lo kærligt. "Åh min helt, du modige ridder. Jeg takker dig." Sagde hun på en latterlig måde, så dte lød som en prinsesse fra middelalderen.
Hun vendte sig så om mod ham, og kyssede ham blidt mens hun langsomt væltede ham bagover, så hun lå på ham.

Han faldt tilbage med et blødt bump og overgav sig til hende. Han lod sine arme glide omkring hende og trak hende tæt indtil sig. Han bed hende blidt i læben og smilede drillende op til hende med et varmt glimt i øjnene.

Hun smilte og nusede ham i håret.Da han bed hende i læben, smilte Hun og kyssede ham på næsen og nød fornemmelsen af hans arme omkring hende. Hun kyssede ham igen, dog ganske kort.

Solens sidste stråler forsvandt bag den mørke horisont og nat overtog dag. Caden rejste sig en smule op for ikke at forstyrre Cisse der lå oven på ham. "Vi må nok hellere se at smutte inden skoleporten lukker" sagde han og kaldte Ares til sig med en rumlende lyd fra hans hals der lød som om han spandt. Ares kom luntende hen til dem og gav sig til at slikke hans kinder han lo og skubbede til dens snude imens han knurrede legesygt til den. Den knurrede let tilbage. Deres sprog var opbygget næsten som planternes bortset fra at dyr viste det udefra ved hjælp af kropssprog og lyde mens planter benyttede sig af toneleje og sang. Han forstod hvad Ares ville og hvad hun fortalte ham, men kun i små bider. mest følelser og sindsstemninger.

Hun smilte til ham og rejste sig op efter at ha løsrivet sig fra hans arme der havde lagt tæt omkring hende. "Lad os det.." Mumlede hun og smilte.
Hun rakte sin hånd ud efter hans og smilte lidt over de to.

Han tog Cisses (bløde opdagede han) hånd og rejste sig op. "hvor skal vi gå hen?" spurgte han så og kiggede tilbage mod Ares. Han miauvede ad den (han opdagede også lige at han lød mere som en killing en som en kat, pinligt) og Ares fulgte lydigt efter og svarede med et svirp med halen.

Cisse begyndte at grine af Caden da han miauvede som en killing.
"SIkke en sød lyd." Grinte hun af ham, Så trak hun ganske lidt på skulderen.
"Hvor vil du hen?" Spurgte hun smilende og tog hans hånd.

Han kinder flammede op og han gjorde en mental note om ikke at miauve foran andre en Ares - muligvis også Cisse hvis hun kunne lade vær med at grine for meget . " Aner det ætligt talt ikke, er rimelig ny her omkring"