Uheld i kantinen

//I know, I´m a genius!>:3//

Caden tabte fuldstændig hagen da Cisse bare slentrede hen til det store dyr som om det var en huskat og aede dens bløde pels. "Øhm" ´sagde han uden rigtig at vide hvad han skulle sige. Han to sig til hjertet for at berolige sit galoperende hjerte, han havde frygtet langt værre ting. Han beundrede Cisse for sit mod og katten så ud til at elske hende. Han lo nervøst og trak en hånd gennem hans våde hår. "Jeg tror den kan li' dig"

Hun begyndte at grine af ham. "Katten og Vampyren har været sjælevenner siden verdens begyndelse." Sagde hun og kyssede ham flygtigt på kinden, da hun havde hørt hans hjerte der nærmest var på ud af munden på ham. Hun løftede også hans underlæbe op til sin overlæbe nu hun var igang. "Fluerne flyver ind." Grinte hun, og kløede den kæmpe kat bag øret og fik en høj spindende lyd tilbage. hun lo dæmpet og vendte opmærksomheden tilbage til Katten.

Cadens kinder flammede både pga kysset og hans panikanfald over en kat. Han slappede af i kroppen og satte sig ned med benene over kors og betragtede vampyren og hendes nyfundne ven. Han blev pludselig grebet af synet. Den smukke pige der stod foran og det store kattedyr der begge bar på elegance og værdighed - nattens væsner. *Gid jeg kunne male det her øjeblik* tænkte han med et lille smil på læben.

Hun lo stille da hun kunne mærke hans blik.
Hun kløede fortsat katten men vendte sig så om og satte sig ved siden af ham. "Dine kinder minder mig om min bror." Sagde hun og lo let.
Hun lod sin pegefinger ramme hans kind, og mærkede varmen mod sin hud.
"Så utrolig varm.." Mumlede hun og lukkede stille øjnene men åbnede dem så da katten miavede efter opmærksomhed. Hun begyndte at grine og slap hans kind inden hun kløede katten igen.

Cades kinder blev kun rødere af den bemærkning og han kiggede hurtigt ud til siden for at skjule det. Han følte sig som et usikkert menneske og det irríterede ham grænseløst. Da han fik sig selv en smule under kontrol vendte han sig mod Cisse og katten og trådte forsigtigt nærmere i et forsøg på ikke at forskrække katten. Han rakte langsomt hånden frem for at ae katten med et koncentreret anigtsudtryk.

Hun kiggede på ham. "Slap af.. Den kan mærke du er anspændt." Smilede hun og blinkede drillende. For hun kunne selv se at han virkelig var anspændt. Hun grinte og kløede katten.

Han lo nervøst og tog mod til sig og lod sin hånd køre igennem dens mørke bløde pels. Katten lod sig ikke bemærke af det hvilket han tog som et godt tegn. "Jeg tror kun den lader mig gøre det her fordi du er her" sagde han eftertænksomt

Hun begyndte at grine og trak sig væk fra katten.
"Det må vi undersøge." Sagde hun og smilede drilagtigt til ham.
Hun stilte sig bag ham så hun stadig kunne gribe ind hvis der skete noget.
Hun lo stille og betragtede de to.

Caden stirrede ind i dyrets mørke øjne. Af et dyr at være var de meget udtryksfulde. Den var skuffet over at Cisse ´trak sig tilbage og irriteret over min stirren. Den knurrede lavt og før Caden kunne nå at stoppe sig selv knurrede han igen, højere og dominerende. Katten fik et paf udtryk, den lagde ørerne tilbage og hovedet let på skrå inden den lagde sig ned på maven i underkastelse. Han kløede den blidt på maven for at anerkende dens beslutning og for at vise at han ikke var sur på den og bare ville være venner. Han smilte blidt af det store dyr *Hvor er den smuk*

Hun lo højt og sprang op på ryggen af Caden.
"DU GJORDE DET!" Grinte hun i øret af ham med sin blide stemme, og rystede nærmest af latter. " Du er vist den følgesven." Grinte hun af ham.
Da han havde vist han var den dominerende, ville katten nu, så vidt hun vidste, følge ham til verdens ende.

//Yay! jeg tror jeg adopterer den som mit kæledyr:D må man godt det? 0.o?//

Han smilte af det store kattedyr. *Gad vide hvad for en race den er* tænkte han eftertænksomt. *Den er større end nogen af de kendte katteracer, mere som en los eller ouma faktisk..*

"Har du nogen idé til et navn?" sagde han og vendte hovedet til siden så han kunne kigge op på Cisse der sad på ryggen af ham og storsmilede.
"Jeg tror jeg vil give dig æren, den minder mig lidt om dig faktisk"

Hun grinte højt og sprang af hans ryg, der ellers havde været behagelig at sidde op af. "Er jeg virkelig så behåret?" Grinte hun og strøg den over hovedet. Den spandt med det samme, dog ikke lige så meget som ved Caden. Men dte var nu forståeligt, når den nu tilhørte ham. "Syntes den skal hedde.. Ares. Som den græske krigsgud." Sagde hun og lo blidt.

"Perfekt" udbrød han smilende. Han satte sig ned foran det store dyr og lænede sig ind og hviskede næppe hørligt: "Ares". Som om den forstod at der var dens navn lagde den hovedet på skrå og kom med en dyb mjaven. Han smilte og strøg den over hovedet i en langsom bevægelse. "Nej det er ikke kropsbehåring i har til fældes men noget ganske andet" sagde han hemmelighedsfuldt med et udspekuleret smil.

Hun stirrede mistænktsomt på Caden. "Og hvad er så det?" Spurgte hun og Nærmest kiggede ham lige op i hovedet med ansigtet få cencimeter fra hans. Hun stirrede med store øjne på ham mens hun afventede svar.

Han lagde en finger mod sine læber og smilede drillende "Min lille hemmelihed" sagde han. Ares skarpe grønne øjne fulgte vores samtale og kom med nogle kurre og mjavende lyde ind i mellem. Han blev ved med at ae dens hoved og den så ud til at nyde all opmærksomheden. *jeg havde enlig gået og tænkt på at skaffe hund, men det her er meget bedre*

Hun smilte lumsk. "Så mp jeg bruge andre metoder." Sagde hun og smilte en anelse ondskabsfuldt. Det fangede katten og den rejste hårende en anelse. "Fortæl mig det." Sagde hun med en stemme fast og blød, blødere end Silke, den stemme hun brugte sin evne med.

hans mund indrømmede det han ville holde fra hende som om den havde sit eget liv. "Jeg syntes bare at i har den samme elegance og at i begge er smukke" Han spærrede øjnene op og holdt sig for munden for at stoppe sin ordstrøm. Ares knurrede lavmælt af Cisse der havde brugt beskidte tricks mod sin eger men blev pænt liggende fordi Caden ikke havde sagt andet. "Hvordan gjorde du det" hviskede han.

Selvom hun ikke gav udtryk, fik det hende til at smile invendigt.
"Jeg er vampyr, dethører med." Sagde hun og lo til ham.
Hun smilede et bedårende smil til katten, faktisk sit medfødte smil.
"Min evne,." Lo hun og blinkede til ham.

Han blinkede et par gange og sad lidt i tavshed for at sluge en nye information. *Mind mig om aldrig at komme på hendes dårlige side* jokede han med sig selv. Han smilte og accepterede hendes evne, han havde jo sin egen. "I orden" sagde han bare. Han opdagede at han faktisk kunne læse hvad katten nogenlundne tænkte og følte efter dens kropssprog, som om de var forbundet. Det virkede også som om den kendte hans følelser bedre end sine egne. det var en underlig men god følelse, han vidste at han ville komme til at elske katten som var det en familiemedlem.

Hun grinte og kyssede ham på kinden. Denne gang ikke så flygtigt, det var længere og blødere. "Som tak for sandheden." Lo hun og smilede til ham.
Hun kiggede på katte og ham, de machede ret godt sammen,

Han snog sig om bag hende og holdt hendes arme fast mens han knurrede dybt i hendes øre men han sørgede for at smile for at vise hende at det var for sjov og at hun ikke skulle være bange for at han ville gøre noget. *Hvis hun kan spille det spil kan jeg også* Han tog et frø op fra sin lomme - dem havde han altid med sig uanset hvor han gik - og pustede let til det og hviskede nogle ord på et sprog kun planter forstod. Den voksede for øjnene af ham og blev til en sort rose med røde linjer der lignede årer der dekorerede kronbladene. Han hviskede igen til den, hans udtale ændrede sig til en mere eksotisk og bølgende tone der svarede til den blomst han holdt i hånden. 'Hver gang hun lyver skal du åbne dine kronblade' Han satte blomsten bag øret på hende og smilede til hende.

Hun løftede et øjenbryn og kiggede på ham.
"Hvad er det du laver?" Spurgte hun og løftede et øjenbryn.
hun så sig over skulderen og fik øje på på bloomsten. Nu kiggede hun på ham med store øjne. "Hvad er du ude på?" Spurgte hun og gik truende hen og stilte sig helt hen til ham, dog måtte hun stå på tæer for at virke en smule farlig, hun stirrede på ham med truende øjne, dog med et lille drillende glimt i øjet.

Caden smilede og knurrede dybt og blev stående så de stod tæt op ad hinanden. Han holdt hendes blik fast og lagde knap nok mærke til at Ares havde rejst sig og kiggede hen imod dem med hovedet let på skrå. "Intet" sagde han uskyldigt. Han elskede at drille Cisse.

Hun grinte, men flyttede sig ikke, og gjorde ikke mine til det.
Hans duft overvældede hende lidt efter, en duft af maskulinitet.
Hun trak vejret dybt inden hun så på ham igen.
Så smilede hun lumsk. "Du får et kys hvis du siger det." Sagde hun og rakte tunge til ham.

Caden lo stille og lagde en finger over sine læber. "Jeg siger intet" Blomsten i hendes hår lo (sådan som planter nu ler) og hviskede Du distraherer hende ved at være så tæt på Blå-og-Gul-Blad Caden vidste at 'Blå-Med-Gul-Blad' var det planterne kaldte ham eftersom de ikke kunne udtale menneskenavne. Han gik ud fra de mente hans hår. Han smilede og gik endnu tættere på så deres næser næsten rørtes. "Distraherer jeg dig?" hviskede han