Uheld i kantinen

Hun lo og satte kursen derhen. "Jeg kender ikke til noget bedre end det." Grinte hun og satte sig inderst vindue og smilte til ham.
Hun betragtede ham kort inden hun kiggede rundt.'


// Logger, ses:D

En gammel mand med skægstubbe og rynker der skjulte hans ansigt trådte ind af døren. Caden lænede sig hen til Cisse og hviskede i hendes øre: "Det der er lærer Filkins, jeg må desværre medele dig at du dør af kedsomhed inden timen er omme" han smilte men sukkede indvendigt; det her skulle vise sig at være en lang dag.

//Oss' mig ses:)//

Cisse fniste. Det var et ægte et og kiggede derop.
"Han ligner en bulldog." Hviskede hun tilbage og fniste igen.
Hun plejede ikke at more sig rigtigt. Men noget gjorde at han fik hende til det. Da han bedte dem om at finde deres bøger frem, rakte hun over bordet, da han havde stilt dem på hans side.

Han havde ikke regnet med den pludselige nærkontakt og stivnede et kort øjeblik. Da han så at det var bøgerne hun ville have fat i skubbede han dem indenfor hendes rækkevide, hans kinder en smule røde. Han slog sig mentalt for panden. *Flot Caden. Virkelig. At stivne for ingenting altså* Han rystede på hovedet af sig selv. Lærerens monotone stemme gjorde ham virkelig søvnig... og han var ude som et lys.

//Arbejder på en engelsk stil imens - sorry hvis der går lidt længere tid en normalt :)//

Da han stivnede dannede et lille smil sig på hendes læber.
Hun tog sine bøger og satte sig til at tage notater, selvom hun havde lært om det før.
Da han faldt i søvn sad hun og betragtede ham åbenlyst.
Da timen var færdig lagde hun sine læber mod hans øre.
"Vågn op." hviskede hun så blidt ind i øret på ham, og ruskede ham ganske blidt i armen.

Han mumlede usammenhængende og gled en smule ned af sædet. *Gud hvor er jeg træt* En kildren ved han ører trak ham ud af søvnens greb og en blid stemme bad ham om at vågne. Han kunne ikke benægte den stemme der var så tæt på at det kunne have været hans egen hvis det ikke var fordi det var en piges - Cisses for at være præcis. Lyset fra lamperne skar i hans øjne og han blinkede et par gange før han vendte cendte opmærksomheden mod Cisse, hvis ansigt kun var få centimeter fra hans - ikke så underligt at hendes stemme lød så tæt på. Han smilte og mumlede "snorkede jeg højt?"

Hun lo blidt i hans øre, inden hun trak sig væk med et lille smil der var umuligt at gennemskue. "Nej, prøv at kigge dig om." Sagde hun med sin engleblide stemme. Der var faktisk ikke andre end de to. Alle var flygtet ud i friheden lige efter det havde ringet. "Du har fri." Grinte hun så, med en lyd af klokker.

"Og tak gud for det!" sagde han og smilede skævt. Han kiggede rundt i lokalet. Hun havde ret, der var ikke en sjæl at se. Han samlede sine ting sammen - han havde ikke pakket noget ud så det var ikke det store problem - og strakte sig i sin fulde højde så ryggen sagde et lille knæk. Hans ansigt fortrak sig i en grimasse det var en smertefri men ubehagelig lyd. "Hvad skal du så nu?" spurgte han og kastede tasken over den ene skulder. Han havde haft det virkelig sjovt sammen med Cisse og var en smule ked af at det allerede var slut. Måske skulle han have prøvet at holde sig vågen?

Hun grinte og tog sine bøger op i armene.
"Jeg har tænkt mig at gå lidt rundt, måske tage hjem til mit hus." Sagde hun og trak på skulderen. "Jeg er ikke sikker." Hun smilte.
Hun havde lyst til at tage hjem til sit hus. Der var virkelig ensomt.
Hun bed sig i læben og så ud af vinduet. "Men vejret er perfekt. Så mpske skulle jeg gå rundt." Sagd ehun og kiggede på ham med et lillle smil. *Hvileløst..* Tænkte hun og sukkede indvedigt.
"Hvad skal du?" Spurgte hun og smilede.

"Jeg skal heller ikke noget" Det eneste han havde at komme hjem til var en tom lejlighed der lignede en djungle indenfor. Han havde allemulige planter og træer derinde - hans element var trods alt jord. Han sukkede ved tanken om at spændere endnu en dag indenfor. "Jeg syntes en gåtur lyder fornuftigt" sagde han stille.

Hun nikkede og smilede blændende til ham.
"Skal vi gå sammen?" Spurgte hun med et smil og kantede sig forbi ham og gik mod sit skab på gangen. Hun åbnede det hurtigt, hurtigere end menneskeøjne kunne se og lagde sine bøger ind, og lukkede det igen.
Hun vendte sig om og smilede charmerende til ham.

Caden gengældte hendes smil med sit skæve. "Hvor har du lyst til at gå hen?" spurgte han. Selv herfra kunne han lugte duften af fugt - det var begyndt at regne. "Jeg håber du har en paraply liggende for ellers bliver det en våd gåtur" Det bekymrede ham ikke selv, han elskede regn.

Hun grinte af ham og trådte ud i den øde skolegård.
*Mærkeligt som alle forsvinder så hurtigt.* Tænkte hun og smilte for sig selv. Hun gik ud i regnen og vendte sit ansigt mod himlen og lo højt.
"Jeg ELSKER regn." Sagde hun til ham og kiggede på ham med sit våde ansigt. "Hvor syntes du vi skal gå hen?" Smilte hun.

"Hmm lad mig lige tænke.." sagde han og lagde hovedet let på skrå med et tankefuldt udtryk. Han lyste op i et smil "Hey hvad med -" han nåede ikke længere. En stor skygge løb over taget på skolen og forsvandt op på den næste forhøjning. Han stirrede med munden halvt åben inden han stille hviskede "Jeg tror vi skal se at komme væk herfra"

Hun kiggede uforstående på ham og gik hen til ham.
"Hvad er der..?" Spurgte hun og kiggede sig omkring. På vagt efter hvad som helst. Hun var totalt forvirret og kiggede på Caden med et overrasket udtryk og kiggede så rundt. Hun spændte i hele kroppen og lignede nu en elegant kat i kampens hede, hun var anspændt. Men kunne ikke hører noget. "Hvad så du?" Hvisked ehun så en smule bange.

"Jeg" begyndte han, men måtte lige tænke over sit svar. Han ville ikke gøre hende bange for ingenting og måske var det bare en stor fugl eller noget? Hans mavefornemmelse sagde dog noget helt andet men han ignorerede følelsen. "Jeg må have bildt mig det ind. Det er lige meget." sagde han smilende, men hans mimik var stiv og hans opmærksomhed var rettet mod deres omgivelser - bare for en sikkerheds skyld.

Hun kiggede op på Caden da han var højere end hende.
"Er.. Er du sikker?" mumlede hun og kiggede sig omkring. Hun kunne ikke se eller høre andet end dem to.. Hun bed sig i læben og prøvede at slappe af i kroppen, men uden held. Hun holdte øje med Caden mens hun trak vejret dybt i forsøget på at slappe af,

Caden blev stående i samme position i et par minutter og kørte mulighederne igennem. For at være ærlig var hans nysgerrighed vakt og når den først var det var det svært ikke at undersøge sagen. "Vent her" sagde han, roligt "Jeg undersøger sagen." Caden satte i løb mod skolebygningen og håbede at hans bange anelser bare var en eftervirkning på for meget nærkontakt med kantinemaden.

Cisse lukkede øjnene og prøvede at slappe af.
Hun lyttede til regnen der ramte jorden og gled hen af jorden.
Hun trak skælvende vejret og gjorde endnu et forsøg mod anspændtheden.
Hun lytede skarp efter lyde mens hun ventede her.

Hvis han hoppede fra en af bænkene der var stationeret rundt omkring i gården kunne han lige nå kanten af taget. Han svang sig med lethed op og begav sig længere ind. Taget ændrede højde fra lokale til lokale hvilket gjorde det svært at se noget længere fremme. Han var ved at fortryde overhoved at gå der op. *Hvem vølger at gå op på skoletaget i regnvejr?* Han kastede et hurtigt blik bag skulderen for at se efter Cisse men taget fra den tidligere bygningsdel skjulte udsynet. *Great*

Cisse kiggede op og kiggede efter Caden. Og da han var ude af syne begyndte hun at gå en anelse i panik. Hun vidste jo ikke hvor Caden var, og hun vidste ikke hvad dte havde været som han havde set. Hun kiggede sig om. Hun var ikke bange for sig selv, hun var af en eller anden grund bange for at der skulle ske noget med Caden.. hun bed sig i læben og så sig omkring igen. Hun kunne ikke kalde på ham, hvis der nu var nogen.

//pis! Kan ikke huske hvad det skulle være for noget (skyggen altså) >.< hjælp?//

Caden fortsatte sin søgen men fandt intet. Hvad det end var så var det væk nu. Regnen var stilnet til en let dryppen. Han gik tilbage samme vej han var kommet. Han sprang op på det allersidste tagstykke og fandt Cisse det samme sted som han forlod hende. Han åndede lettet op, han havde ikke kunnet mærke sin bekymring for pigen før han så hende igen. Han vinkede til hende med et smil for at vise hende at alt var helt fint. Han lagde slet ikke mærke til skyggen der hastigt nærmede sig fra den anden ende af bygningen.

//Altså!//

Cisse smilede lettet og kiggede op på ham og vinkede inden hun lod sit hånd danne sig til en rædselslagen pegefinger inden hendes ansigt blev fyldt med rædsel. "Bag dig!" Sagde hun skingert og begyndte hastigt at klatre op mod ham i et desperat forsøg på at beskytte sig selv. Og ham.

//Det her var det bedste jeg kunne finde på :/ sorry kreativiteten er ikke på det højeste idag//


Han vendte sig om og stod ansigt til ansigt med den største kat han nogensinde havde set. En sort kat med grønne øjne der skreg vildskab. Den læber var trukket tilbage i en hvæsen. *Er der en zoologisk have i nærheden?!* Den gik i små ottetalsformer som om den ikke kunne bestemme sig om den skulle flygte eller angribe og Caden var under lidt af det samme dilema. Han begyndte at mumle beroligende. Katen ville nok ikke kunne gøre den store skade men han ville ligne noget katten havde slæbt ind... bogstaveligt talt.

//HAHAHAH! EN KAAAT!//'

Cisse begyndte at grine højt, en beroligende og behagelig lyd.
En lyd der fik katten til at slappe af. Hun gik hen og stilte sig ved siden af katten og strøg den forsigtig over hårende. "Såså..." Hviskede hun og strøg den endnu en gang. Hun kiggede på Caden med latter i øjnene.