Uheld i kantinen

Hun lo lidt. "Jeg har på fornemmelsen at planten sladre." Sagde hun med et smil, hun flyttede sig stadig ikke. Hun havde hørt planten, ikke specielt højt og heller ikke forståeligt da hun ikke havde evnen til at tale med planter.
Hun trak så på skuldrende med et leende blik. "Vampyre bliver let distraheret." Sagde hun sandt. Ikke hele sandheden, men det var sandt.

'Jeg tror hun taler sandt, men hun lyver også'[i] Caden flyttede blikket til planten. 'Det hjalp.'[i] Svarede han bebrejdende . han var glad for at planter forstod sarkasme. Han vendte opmærksomheden tilbage til Cisses dybe øjne. Han følte det som om han kunne falde ned i dybet af hendes øjne - han registrerede kun fjernt at han stirrede. "Så siger vi det" sagde han da han endelig fik sine tanker på gled igen.

Da han stirrede begyndte hun at grine af ham.
"Men jeg er vist ikke den eneste der bliverr distraheret." Sagde hun og blinkede fornøjet til ham. Hun smilte lidt da hun havde hørt planten snakke igen, en hvislende lyd der beroligede hende af en mærkelig grund.
Hun rystede på hovedet for at få lyden ud af hovedet. Hun kiggede igen på ham med et let smil.

Han kunne mærke blodet stige til kinderne *so.. that backfired..* Han kiggede op mod rosen i hendes hår men den forblev tavs hvis man ikke tælte de små kliklyde der fortalte ham at den lo af ham. *Den lille..!* Ares rejste sig og gik hen for at gnide sig op af deres ben - hvilket ikke var særlig svært at gøre samtidigt eftersom de stod så tæt. Han overvejede lidt om han skulle give hende mere plads, men valgte at vente til hun selv gjorde det. Det var jo ikke fordi han havde noget imod situationen. "Det gør Dæmoner nogle gange" skød han tilbage med sit skæve smil og fornøjede glimt i øjet.

Hun begyndte at grine.
"Ja, men de stirre og rødmer også." Sagde hun med et lille smil.
Hun flyttede sig heller ikke da hun ikke havde noget imod at stå så tæt i uvejret, oppe på taget.
Faktisk havde hun ikke taget notits af det.
Hun smilte fornøjet da hun kunne lugte sejr mens hun strøg katten over håret.

"J-Jeg, erhm, a-altså!"
Han pludselig en smule nervøs - både af ikke at have et come back til det hun sagde men også fordi at det hun lige havde pointeret ikke var noget der normalt skete for ham.
"Det gør vampyrer også" kom det lame svar, selv blomsten rystede let på hovedet af ham. 'tak for opbakningen!' sagde han arrigt hans ord hvislende af irritation mens rosens eneste svar var 'find selv på noget' Han måtte huske sig selv på at han havde lovet Plantedronningen Rosa (ja kreativt ikke?) at beskøtte hendes folk, ellers ville han have jokket på rosen med hans sorte sko. Han sukkede. "Fryser du ikke?" sagde han så da han for første gang lagde mærke til regnen der silede ned omkring dem

Hun begyndte at grine af ham og klappede ham på kinden.
Hun var gennemblødt, men frøs ikke, det gjorde vampyre ikke.
"Vampyre rødmer ikke." SMilede hun triumferende da hun opdagede hans nervøsitet. "Du er jo så nervøs." Sagde hun drillende.

"Du fik mig" sagde han opgivende og smilte blidt til hende. Han tog sin sorte jakke af og lagde dem over skulderne på hende. "Det kan godt være du ikke fryser -" sagde han og rystede på hovedet for at få håret væk fra øjnene "Men du kan ikke undgå at blive våd" Han undrede sig over hvorfor Ares stadig sad ude i regnen, men han måtte vel gå ud fra at det store kattedyr var van til at være udenfor uanset vejrforhold. Han prøvede på ikke at skutte sig for det kolde vand. han elskede regnen, men hvor var det pokkers koldt!

Hun lo og tog den af, hun stak ham den med et smil.
"Det er ligemeget, jeg vil ikke risikere du bliver syg pga mig." Lo hun og klappede ham kærligt på kinden.
Hun smilte forførende til ham, det var tydeligt han havde en svaghed for hende, som hun havde for ham.

Han gengældte hendes forførende smil og tog jakken på igen og bukkede elgant for hende. Han kiggede op igennem sit blå pandehår og smilede skævt. "Jeg takker for venligheden" Han skulle nok få hende til at rødme, uanset om hun var vampyr eller ej.

Hun smilte og nejede for ham. "Det er kun alt fortjent." Smilede hun med et let glimt. Hvis hun havde kunnet var hun rødmet nu. Men det var fysisk umuligt. Hun var drivvåd, men det så pænt ud til hende, en hav prinsesse, lignede hun sikkert.

"Hør hvad med at vi tager et tørt sted hen?" foreslog han og skuttede sig. Han frøs faktisk ganske meget. Ares lignede en drunknet mus og det samme gjorde han. Han rakte uden at tænke over det hånden frem for at stryge pandehåret væk fra Cisse men tog sig selv idet.

Cisse bed sig hårdt i læben, da det at hans hånd rakte mod hende gav hende en kvælende lyst til at mærke hans arme om hende.
Hun nikkede roligt og smilede, dog anstrengt, men det lykkedes hende at skjule det.. "Det kan vi godt." Smilede hun så roligt som muligt.

*Fuck* Han bemærkede hendes humørskift og tog det som at hans opførsel gjorde hende ubehageligt til mode. Han tog et skridt tilbage og mumlede "Undskyld". Det var en impuls, han tænkte ikke engang på hvad han lavede. Han havde bare pludselig virkelig lyst til at være tæt på Cisse men med de tanker havde han åbenbart støt hende væk *Typiskt Caden. Simpelthen typisk* Hvis han havde pauset i sin mentale talestrøm ville han nok have lagt mærke til rosen der forsøgte at hviske til ham at han havde misforstået det.

"Tror din blomst snakker." Sagde hun og smilte lidt.
Det at han havde taget et skridt væk gjorde den nærmest ubehagelige lyst værre. "Hvad siger du undskyld for?" Spurgte hun så halvt hviskende, var det fordi han havde stået så tæt på hende, havde fundet ud af hvordan hun havde det og ikke gengældte det?
Hun blev pludselig ked af det, dog gemte hun det bag et smil.

'Blå-Med-Gul-Blad din idiot!' han tog sig til ørerne af den høje frekvens blomsten hvæsede til ham i. 'Hvis du ikke havde så travlt med at have ondt af dig selv ville du opdage at pigen faktisk godt kan li' at have dig tæt på!' Det var typisk for en rose at være så dramatisk. Dog vendte hans smil tilbage og han tog et skridt frem igen så afstanden imellem dem var tæt på intet. Han kunne godt li' den nærhed."Ved du hvad" sagde han og satte noget af hendes pandehår bag øret. "Jeg tror du har ret" det sidste kom som en hvisken.

Hun sukkede indvendig da han strøg hendes hår væk.
Hun bed sig i læben og så ham i øjnene. "Jeg har for det meste ret." Hviskede hun, da hun ikke rigtigt kunne finde sin stemme lige nu.
Hendes øjne gled ned på hans hage og op igen flere gange. Mest fordi hun indprintede ham.

Caden fangede sig selv i at lade øjnene glide ned mod hendes læber. Han havde den her ubeskrivelige trang til at være tættere på hende, holde om hende men han var ikke sikker på om hans skulle reagere på det. måske ville han skræmme hende væk? Det var noget han definitivt ikke ville. 'Stå dog ikke bare der gør noget!' *Hærligt. jeg for råd fra en blomst. Kan den ikke vare holde sin mund (?) lukket?* Han strøg prøvende nogle regndråber væk fra hendes pande med fingerspidserne for at se hvordan hun reagerede.

Hun begyndte at dirre da han rørte hendes kind.
Hun fugtede sine læber og så på ham.
Hendes arme hang slapt ned af hendes side, selvom hun helst ville have dem omkring ham. Hun lænede sit ansigt ind mod hans hånd og bed sig i læben. Hun vidste ikke hvad der gik af hende, men den her trang til at være tæt på ham var uimodståelig. Hun lukkede øjnene et kort øjenblik, inden hun igen så ham i øjnene. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige.

Hendes reaktion var langt mere end han havde forventet. Han lod sin hånd glide ned mod hendes kind og beholdte den der imens han så hende dybt i øjnene. Han rømmede sig let og sagde en smule åndeløst: "Nu må du ikke tage det på den forkerte måde, men dine læber ser virkelig indbydende ud." *Ops* Det var nu ikke helt sådan han havde tænkt sig det skulle komme ud men sket var sket, han måtte bare vente på hendes svar.. imens han prøvede på at huske på hvordan man trækker vejret.

Hun sukkede nu højt og smilede så da han kommenterede hende læber.
De brændte af en mærkelig grund.. "I Rigtig meget lige måde.." Halv hviskede hun og snappede efter vejret, da hun lod sit blik glide ned mod hans læber.

Caden vidste at hans kinder brændte men han ignorerede det. Eller rettere han havde alt for travlt med at gennemgå den sidste sætning Cisse havde sagt igen, og igen, og igen. Caden lænede sig ind mod Cisse og tøvede et øjeblik inden han stjal et sommerfuglekys fra hendes bløde læber.

Cisse mærkede hans læber mod hendes.
Hun lænede sig ind mod ham, også selvom han næsten ikke rørte hendes læber. Hans mund satte ild til hendes og fik hende til at hungre efter mere..
Hun smilte lidt, dog ikke særlig meget.

Caden lod den ene arm glide rundt om hende i et halvt knus og flyttede hånden fra kinden til hendes nakke. Han var hypersensitiv til alt omkring dem - mest hende - og sommerfuglekysset blev til en dyb, næsten hungrende intensitet. Rosen sang af glæde og han nød hvert eneste sekund af det.

Hun lo indeni mens hun kyssede ham tilbage med hunger.
Hun lagde sine arme om halsen på ham og lukkede sine øjne i med en langsom bevægelse. Hendes nerver dirrede i kroppen på hende og gjorde hende opmærksom på ham og regnen der faldt ned over dem. Hun sukkede nærmest lykkeligt.