Uheld i kantinen

Hun lo stadig lidt af ham. "Hmh.. Alle steder er lukket nu.." Mumlede hun stille, hun tænkte over om hun skulle tilbyde ham et besøg hun hende, men hvad ville han tænke? Det var jo første gang de mødtes..

Den tanke havde slået ham og han tog sig til hagen (en vane) i eftertænksomhed. De kunne jo altid gå videre rundt men han frøs i sit våde tøj og hvem ved hvad natten havde at byde på når de natlige beboere vågnede op. Han kunne jo altid invitere hende hjem til sin lejlighed. Der var pinligt og der skulle ikke ligge andet en han guitar og hans mange tegninger og historier spredt rundt i lejligheden. Eller måske ville det være påtrængende? Gud hvor var det svært at forstå sig på sådan noget!

Hun bed sig i læben. Måske skulle hun spørge om de skulle tage hjem til ham? Han var drivvåde og lignede en der frøs. "Du fryser.." Mumlede hun og strøg noget af hans våde hår væk fra hans øjne. "Måske skulle du tage hjem.." Sagde hun og bed sig let i læben. Hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle sige det. "Du skal vel også snart sove." Sagde hun og trak på skuldrende, dog begyndte hun at grine, hun lød som hans mor.

"Haha sandt nok.. heeey jeg tænkte på om... uhm.. du ville med?" mumlede han og smilte lidt genert. *Hov vent det lyder da lidt -* "Altså ikke med og sove" skyndte han sig at sige "Eller jo hvis du ikke har noget sted at sove - hvad er det enlig jeg siger - jeg mener - erhm.."

... Okay akavet...

Han sukkede og nøjedes med at afslutte sin rabblen med "Så.. vil du med?"

Hun begyndte at grine af ham og stoppede op inden hun stilte sig foran ham og stilte sig på tæer og kyssede ham længe inden hun smilte.(Omg mange og'er.) "Det vil jeg gerne." Sagde hun blidt og strøg ham over kinden. "Fører du an?" Spurgte hun gavtyve agtigt.

Han nikkede med røde ører og satte kurs mod den sydlige del af byen. BYgningen var på ydersiden ret så faldefærdig måtte han indrømme, men som en drøm indeni.
Det var lille men hyggeligt og rummeligt nok til når det kun var ham selv der boede der. Han håbede bare ikke han havde ladet noget ligget ude som helst skulle være udenfor syn. Ikke fordi han kunne komme i tanke om noget der skulle gemmes væk! Nej, nej! *A-herm...*
Han trak den sorte nøgle frem (han havde fået en nøglesmed til at farve den, sølv var bare lidt for almindeligt) og satte den i låsen og drejede om så det klikkede. Han trak i døren og den åbnede med en knirken og et stykke af malingen faldt af dørkarmen. *Jeg burde snart få den malet..* "Vi tager elevatoren, det er den allerøverste etage" sagde han med et smil edr var en smule undskyldende. Både for den forfærdelige stand ydersiden af bygningen var i (vent til du ser min lejlighed.. en drøm siger jeg dig) men også fordi det lå på ottende etage.

Hun fulgte efter ham, undersøgte og printede alting i dette kvarter. Det lignede ikke der hun boede overhovedet. hun boede i det fine kvarter i Werclare, med de antikke huse fra 1800 tallet, der var i smuk stand.
Dette var nyere, men mere faldefærdig. Dog fandt hun det utrolig smukt, og hyggeligt. Da de gik ind i den lejlighed han boede i så hun hvordan malingen faldt af. Hun smilte. Hun elskede det allerede.
Da han sagde de skulle tage elevatoren begyndte hun at grine af ham. Han lignede en der havde tilbudt hende en sæk frem for designer tøj.
"Det er helt okay med mig." Smilte hun og tog hans hånd inden hun trådte ind i elevatoren og de begav sig opad. Hendes barneglimt kom pludselig frem igen. "Jeg glæder mig faktisk." Ubrød hun så og smilte.

Caden smilede, glad for at Cisse var så ivrig.
Han havde selv sat lejligheden i stand. Malet det hele i orange og sorte mønstre der hvirvlede over vægge og tag. Alt i hans lejlighed mindede ham på en eller anden måde om naturen. Han havde stillet krukker med muld rundt omkring i lejligheden og inviteret en hver plante der havde brug for det ind i sin lejlighed. Derfor sprudlede den i farver og blomster fra alle mulig steder. Han guitar, en sort western som han til tider kaldte 'Molly' lå på den sorte lædersofa hvor han sidst havde forladt den. Glasbordet overfor var fyldt med papirer, nogle historier og digte, andre chords og tabs som han legede lidt med.
Hele lejligheden var som at træde ind i hans hoved.

*Hjem kære hjem*

Da hun trådte ind, kiggede hun rundt og tabte kæben i ren begær til dette rum. Hun havde en lyst til, ret mærkeligt, at bare kigge, kigge som hun gjorde lige nu. Men hun så sikkert vildt mærkelig ud. Så hun stoppede hurtigt og tvang sit blik på ham. "Waouw." Var det eneste ord hun kunne få frem, eller nærmere en lyd.

Hans hvilede sin ene hånd på nakken og sukkede let. "Jeg ved godt har kan være lidt.. udnerligt men det her er virkelig et hjem for mig. Det er som mit sind" sagde han og pejede med to fingre som en pistol op mod sit hoved. "Det er okay hvis du syntes det er lidt skørt" sagde han. *Hvorfor er jeg så nervøs?!*

Hun begyndte at grine og gik derind. "Skørt!? Jeg er vild med det!" jublede hun og dansede rundt, der hvor der var plads. "Jeg spiller selv piano." Sagde hun og pejede på hans guitar.

Han var ikke overrasket. Cisse virkede definitivt som en piano-person... eller harpe. I hvert fald et elegant instrument, det passede ligsom bare til hende. Han samlede guitaren op fra sofaen og smilede skævt til hende. "Lyst til et nummer?" spurgte han og pejede ned mod de spredte sangtekster og nedskriblede akkorder.

Hun satte sig på gulvet foran ham og nikkede ivrigt, men yndefuldt.
"Ja selvfølgelig!" SMilte hun og klappede begejstret, som en lille pige.
Hun smilte utroligt smukt, men glad. Her var VIRKELIG hyggeligt, hun elskede blomsternes hvisken, hun vidste godt nok ikke hvad de sagde, men lyden var beroligende.

Han begyndte på en langsom lys melodi som han ofte spillede på regnfulde dage. Planterne stemte i og de fik sammen tonerne til at svirvle rundt i lokalet som forårsregn. Han skiftede til et hurtigere tempo og planternes stemmer steg i takt med guitaren. Han havde altid hele sin opmærksomhed på sangen men på lige netop dette stykke endte han altid med at imrovisere lidt efter hans humør. Hans hukommelse fremhentede et billede af den dag han var ude på engen og græsset bød ham op til dans i den svale forårsbrise. Han smilte blidt og gik tilbage til det langsomme blide som mindede ham om den dag. Planterne nød i hvert fald af hans rolige fingerspil.

Cisse smilte mens hun lyttede til hans spil. Hun satte sig mellem to planter op af væggen og lagde hovedet tilbage. Hun elskede utrolig meget musik. AF alt slags, undtagen techno og elektronisk. Alt andet var helt hendes smag.

Caden afsluttede sin sang og han sukkede (sammen med resten af planterne) lavmældt og smilede genert til Cisse. "Hvordan var det?"

Hun åbnede sit ene øje på klem og smilte til ham. "En til." Sagde hun og smilte forførende til ham. Noget der for det meste tog vejret fra folk.

Han var ingen undtagelse. Han var i et kort øjeblik tavs og prøvede på at bekæmpe blodet der steg til hans kinder, inden han smilede skævt til hende og begyndte på en ny sang. Planterne stemte endnu en gang i og farvede sangen i lyse og mørke toner der samlede sig om sangteksten som han havde skrevet til dem. Han holdt næsten mere af deres sangstemmer end af guitaren men så også kun næsten guitaren var hans kæreste eje og ingen plante kunne overgå dens sang. Han stoppede midt i det hele og lagde guitaren fra sig og sprang som en kat hen bag Cisse og satte munden tæt mod hendes øre så hans åndedrag kildede hendes nakke.
"Din sang, Prinsesse"hviskede han

Hun begyndte stille at grine af ham. "Hvornår er jeg blevet en prinsesse? Og hvilken sang snakker vi om?" Spurgte hun med et smil, hun lænede sig ind mod hans krop med et lille smil.

Han lo stille og begravede sit ansigt i hendes nakke og indsnusede hendes søde duft. *som en blomst* tænkte han undrende imens han knurrede drillende ned i hendes nakke. "Ih, du driller mig Prinsesse." kurrede han og lagde armene løst om hende.


//sorry lillesøs stjal computeren-.-//

Hun lo af ham og lænede sig op af ham. "Hvordan det?" Spurgte hun smilende, hun nød han havde ansigtet begravet i sin nakke.
Hun nød i dte hele taget at være tæt på ham.

Han lo og strammede sit greb om hende og trak hende nærmere.
"Lad mig kalde dig prinsesse... prinsesse" drillede han og lod sine fingre lege med hendes bløde hår. For ham var hun i hvert fald en prinseese. En prinsesseder herskedeover natten.
Planterne omkring dem nynede stille på den vuggevise de sang for ham når de skulle sove og han kunne mærke sig selv blive døsig. Hans øjenlåg føltes utrolig tunge og hans hoved hvillede mod hendes skulder.
"såå...trææææt..." mumlede han ned i hendes skulder.

Hun grinte, og puttede sig ind til ham. "Skal jeg så gå eller?" Spurgte hun så ind mod hans hud og lod sine læbe glide over hans kind for at tire ham.
Hun var lidt ærvelig over det, for hun nød at være her i hans arme.

"Mhmm nej... pude...bli'" mumlede han. *De pokkers planter og deres pokkers- gud hvor er jeg træt...* Han sank sammen på gulvet og forsvandt ind i hans egen drømmeverden. Planterne fniste og lo rundt omkring dem af at have fået deres ret så drillagtige herre ned og ligge - så at sige. Hans øjne flakkede ag hans øjenlåg og han mumlede noget uhørligt imens han puttede sig mod den eneste varme i nærheden - Cisse.

Hun begyndte at grine og lagde sig inde til ham.
Hun kunne ikke selv sove, så hun nød bare at lægge så tæt på ham og indsnuse hans duft. Men så lagd ehun samtidig mærke til sit våde tøj. Han ville blive sindsygt syg. Så hun kravlede forsigtigt ud af hans arme og fandt ind til hans soveværelse hvor hun fandt hans dyne. Så drønede hun tilbage og lagde den tæt om ham. Hun satte sig ved siden af ham og lagde hovedet på skulderen af ham uden at røre ham med sit våde hår.