Til Alane ;)

Alane så på ham med et smil. Hun lukked så øjnene og døssede kort hen men åbnede dem så. Hun ventede på at han kom tilbage med forbindingen og lod ham gøre som han gjorde. Hun var helt rolig og så ham i øjnene. Hun smilede stille til ham og rejste sig da han blev færdi, hun var lidt usikker på benene dels pga af smerten i musklerne og fordi hun var lidt omtåget. Hun gik ind i stuen og satte sig og samlede sin lille hvalp op og nussede den. Han vågnede hurtigt og gøede gald da han så hende. Hun smilte og nussede den. Hun så mod soveværelses døren og ventede på Axel kom ud.

Axel så på hende og blev hurtig færdig med at forbinde hendes hals. Han så lidt bekymret efter hende da hun rejste sig og stavrede ud af rummet "Alane tror du ikke at du skulle være blevet i sengen? Jeg har lige taget en ordentlig portion blod fra dig" sagde han og rejste sig stille. Han rejste sig stille og gik ind i stuen og så på hende. "Er du helt okay" spurgte han stille og stoppede ved sofabordet, og så lidt på hundehvalpen. Han tænkte lidt på hvad han skulle foretage sig, for klokken var jo ikke særlig mange.

Alane ventede roligt på han blev færdi med at forbinde hende, hun havde lukkede øjne imens men åbnede øjenen da hun gik ind i stuen og satte sig på gulvet. "Jeg har det helt fint Axel." Man kunne tydeligt hørrer smerten i hendes stemme og hvor slørret den var. Hun lukked øjnene og smilede stille. Hun nussed Kaiden i hendes favn. Hun kunne føle hvor svimmel hun var men ignorrede det efter som hun ikke ville have Axel skulle have dårlig samvigtighed. Hun lænede sig op af sofa'en og satte hunden på gulvet.

"Du lyver.." hviskede han da han stod i døren, og hørte udemærket smerten i hendes stemme, og så hvordan hun svejede på gulvet. Han stod stille ved bordet og lyttede til hendes åndedræt, og så derefter på hunden, og undrede sig lidt over hvor gammel den kunne være. Han gik hen mod soveværelset, men stoppede i dørkarmen og lænede ryggen mod den. Han så kort ned i gulvet og tænkte sig om. Han burde nok give hende sin adresse og sit telefon nummer når han gik den aften, så hun altid kunne ringe, hvis der var noget galt, eller hvis hun ville have at han kom. Dog kunne han selvfølgelig ikke komme hver dag, og han havde også problemer med at komme om dagen, men han kunne idet mindste komme om natten det var der ikke mange der kunne.

Alane så ned og bed sig i læben. Hun lagde sig på gulvet, hun var tæt på at besvime og hun vidste hun ikke kunne klare sig selv i et stukke tid men ville ikke sige noget til Axel eftersom hun ikke kunne bede ham om at blive. Hun sukkede stille. Hun besvimmede stille men det lignede bare hun sov, hun trak bare vejret langsommere end normalt. Hun lå bare på gulvet og sagde ikke noget.

Axel stod og så på hende "hvad laver du?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå. Han blev lidt overrasket over hun ikke svarede, men bare lukkede sine øjne. "Alane... hvad laver du?" spurgte han og undrede sig lidt. Han blev overrasket da hendes åndedræt pludselig blev tungere. Han gik hen til hende og gik ned i knæ "Alaaaaaane?" sagde han stille og fik hende op og sidde "er du dårlig?" sagde han igen selvom han efterhånden havde fattet der ikke kom nogen svar. Han rejste sig med hende i armene og gik ud i køkkenet og lagde hende på køkkenbordet. Han greb et glas og fyldte det med vand. Han vendte sig mod hende igen og løftede hendes nakke, og tvang lidt vand i hende.

Alane lå bare på gulvet helt stille. Hun svarede ikke og jorde ikke noget. Hun vejede igenting overhovedet da han løftede hende op. Hun var koldere end hun plejede og mere bleg. Hun kå bare i hans arme uden at gøre noget. Hun lå stille på køkkenbordet da han lagde hende der. Vandet gled ned men hun vågnede dog ikke af det. Hun var stille. Hendes åndedræt det samme som før.

Axel ruskede let i hende "Alane?!" sagde han, og var irriteret på sig selv, han skulle have skubbet hende fra sig da hun tilbød sit blod, og sagt til hende at han sagtens kunne klare sig. Han tog vandglasset og fyldte det med koldt vand. Han så lidt på hende imens og lyttede til hendes åndedræt, og om hun bevægede sig. Han holdt vandglasset hen over hendes ansigt og vendte så bunden i vejret på det så hun fik det kolde vand i hovedet.

Alane lå bare uden at røre sig, hun var stille og gjorde ikke noget. Hendes åndedrag var langsomt og stille men det var der dog. Hun skød op da hun fik det kolde vand i hovedet og knaldede hovedet op i skabene over bordet. Hun stønnede i smerte og lagde sig ned på bordet og tog sig til panden. Hun så rundt stadig med slørrede øjne og stadig med smerte i øjnene. Hun så op på Axel uden at sige noget.

Axel så på hende, og fik et chok da hun knaldede hovedet lige op i skabene. Han måtte kvæle en latter "Aj aj undskyld skete der noget??" spurgte han hurtigt, og vendte hende om så hun sad med benene ud over kanten på skabene, og kærtegnede kort hendes pande, og vendte så blikket ned i jorden. Der undslap ham et lille fnis. Han så på hende igen med sine store blå øjne "det er jeg altså virkelig ked af, jeg var bare bekymret for dig... her kom" sagde han og løftede hende, og gik ind i soveværelset og lagde hende ned "slap lidt af... du virker helt rundt på gulvet" sagde han stille.

Alane sad bare og foldt sig for panden og knurrede mens hun bandede og sbovlede. Hun stopped hurtigt og så på Axel. "Mega hovedpine" Hendes øjne stadig slørret og nu mere smertefulde. Hun var let at flytte på eftersom var så lille og tynd. Hun flyttede hænderne og lod ham kærtegne hendes pande. Hun smilede stille og nød det. Hun åbnede øjnene og så ham i øjnene. "Det er fint. Var du virkelig bekymret for mig?" Hun fik et lille chok da han løftede hende op. Hun lukkede sine øjne og var gald for den bløde kolde seng som hun nu lå på. Hun så op på ham med slørrede øjne. Nikkede så stille og lå bare.

Han begyndte at grine ubeherkset, det var så sjovt, det havde set så sjovt ud da hun hamrede hovedet mod skabet ovenover sig, hun havde været totalt forvirret at se på. Han stoppede hurtigt igen for ikke at gøre hende vred "undskyld" sagde han og smilede muntert. "Ja jeg var bekymret, du var jo helt væk" sagde han og holdt øje med om hun blev liggende. "Skal jeg hente noget mere vand til dig? Du kunne sikekrt trænge til det" sagde han stille, og kærtegnede kort hendes pande igen "du får nok en bule.. " mumlede han, og kom til at smile igen "aj nej jeg går ud og henter noget mere vand inden jeg brækker mig af grin" sagde han hurtigt og rejste sig, og løb med vampyrfart ud i køkkenet og hældte mere vand op i glasset, og løb med vampyrfart tilbage "her" sagde han og satte sig ned.

Alane lagde armene over kors og så væk. Hun fandt det overhovedet ikke spor morsomt. Hun knurrerede stille og så stadig væk. Hun svarede ikke rigtigt og så stadig væk. *Det er takken for at man lader ham drikke sit blod. At han grine af mig...* Hun så på ham. "Det virkede ellers mere til at more dig" Hendes stemme stadig blød men tør. Hun lå bare og så op i loftet og trak på skulderne da han snakkede om vandet. Hun lukkede øjnene og nød den korte kærtegnen. Hun vendte ryggen til ham da han gik ud og trak dynen op over hovedet på sig selv. Hun blev bare liggende under den.

"Alane.." bad han stille og så på hendes ryg "du må ikke være sur på mig, du så bare så sjov ud i ansigtet" forsøgte han bedene. Han sukkede stille da hun ikke reagerede, og lagde sig på maven ved siden af hende der lå under dynen. Han lå og pillede lidt ved pudebetrækket, og var stille. Han lagde hovedet ned i puden, og sukkede igen. Han overvejede hvordan han kunne gøre hende glad igen, men blev bare liggende og havde ingen gode idéer. Han så lidt på dynen, hun kunne nok ikke holde ud at ligge under dynen særlig længe, der blev kvælende varmt under den, medmindre altså at man var vampyr.

Alane lå stille og sagde intet, hun sukkede stille og blev liggende med ryggen til ham. Hun svarede ham stadig ikke. Hun puttede sig ind i puden og mærkede godt han lagde sig ved siden af hende men hun reagerede ikke på det. Hun puttede sig igen godt ned i puden. Der var mega varmt under dynen og hun kunne mærke hvordan et rndt lag sved dækkede hendes krop. Hun hev sin trøje af så hun kun lå i undertøj. Hun med trøjen ned på gulvet men forblev stadig under dynen. Det var stadig alt for varmt. Hun sukkede og sparkede dynen af sig. Hun tog en dyb indåning. Hun lå stadig med ryggen til ham, hendes ryg bleg og stadig lilla over musklerne, hun havde en sort bh og sorte hotpants på med snor i siderne. Hun lukkede sine øjne. Hun var smuk som hun lå der.

Axel så på hende, og så lidt ned i puden da hun stadig intet sagde til ham. Han kunne godt lide at mærke den bløde pude mod sin kind, og slappede lidt af. Han overvejede kort hvad klokken kunne være, da dynen bevægede sig, og først troede han at hun ville komme ud, men der skete ikke noget. Han var stille, og så lidt rundt i værelset, og hørte så dynen rasle igen. Denne gang, blev den sparket af. Han lå lidt og stirrede på den hvide ryg med de lilla mærker på. Han bed sig kort i læben, og rakte ud og rørte ved de blå mærker helt, helt forsigtigt. Han trak stille sin hpnd til sig igen, og lagde sit hoved tilbage i puden, og lå helt stille. Han lå stadig og så lidt på den hvide ryg og lidt af hendes nakke og ben. Han rødmede og vendte sig stille om så han også lå med ryggen til hende.

Alane lå bare i sengen unden dynen. Hun fik kuldegysninger da han rørte hendes ryg hun smilte svagt men det forsvandt hurtigt og hun rejste sig op da han vendte ryggen til hende. Hun var stadig meget usikker på benene. "Jeg ved godt min krop er ulækker. Jeg går ind i stuen og sover" Hun gik forsigtigt og usikkert ud af værelset. Hun lukkede døren efter sig og lagde sig på sofa'en sammenkrøllet. Hun hev sin lille hvalp op til sig og lå med ryggen til døren ind til sove værelset. En lille tåre løb ned af hendes kind. Kaiden peb og slikkede hendes tåre væk og puttede sig så ind til hende. Hun hev et tæppe over dem begge tog hvorefter hun lukkede øjnene.

Axel så på hende da hun rejste sig, hvorfor misforstod den pige altid hvad han gjorde?! Han gav et opgivende suk fra sig, og lod sig falde bagud med et bump. Han lå og stirrede op i loftet, og tænkte at det nok var godt at hun snart slap for ham så hun ikke hele tiden blev gjort ked af det af de ting han gjorde. Det kunne også bare være at hun ville være i fred, men en ulækker krop det havde hun bestemt ikke!
Han sukkede igen, og lukekde sine øjne i, og gemte sit ansigt i sine hænder. Han var træt, men kunne ikke sove, han var ked af det, men kunne ikke græde, der var sgu også meget galt. Han kørte sine hænder op i sit hår fra sit ansigt.

Alane faldt stille i søvn med Kaiden puttet ind til hende. Hun sov let og vendte og vred sig. Hun havde mareridt. Hun lå og mumlede og vendte og drejde sig.

Han rejste sig stille, og gik hen og åbnede døren, og så ind på den lille sammenkrummede pige under tæppet. Han gik ind til hende og så lidt ned på hende, måske var det forskellene på dem, der fik dem til at misforstå hinanden hele tiden. Han bøjede sig ned, og løftede hende forsigtigt. Han løftede hvalpen med, og vendte om og gik ind på værelset. Han lagde hende stille ned på sengen og lagde dynen omkring hende, og gav hende et lille kys på panden, med sine kolde læber. Han satte sig stille på den anden side af sengen og så ned i gulvet.

Alane vred sig stadig, hun havde stadig mareridt. Hun blev rolig da Axel kyssede hende på panden. Hun åbnede stille sine øjne og så op på Axel. Alane satte sin hvalp forsigtigt ned. Hun kravlede hen bag Axel og lagde sine arme om hans skuldre. Hun hviskede stille. "U-undskyld...." Hun lagde sit hovede mod hans skulder og hun beyndte stille at græde. Hun virkede som en porcelænsdukke, hun var så lille og fin at hun måske gik i stykker. Hun græd stadig stille ind i hans skulder.

Axel så lidt ed i gulvet, og tænkte sig om, og troede stadig at hun sov indtil han fornemmede hendes varme krop mod sin ryg. "Du skal ikke undskylde" hviskede han, og lagde sin hånd om i hendes hår. Han vendte sig lidt om mod hende og lagde armene om hende "shh shh" hviskede han stille, og strøg hende over håret. Han var bange for at hun ville misforstå ham igen, men forsøgte at være lidt positiv. "Du må ikke blive så ked af det, du må prøve at se lyst på tingene" hviskede han ned mod hendes hår, og tænkte lidt.

Alane sad bare og holdte om ham mens hun græd in i hans skulder. Hun snøftede stille og holdte godt fast i hans bluse. Hun bed sig i læben og prøvede at stoppe sig selv men kunne ikke. Hun så ham kort øjnene men så så hurtigt ned igen. Hun puttede sig ind i hans arme og hulkede stille, tårene løb ned af hendes kinder. Hun prøvede at stoppe men hun kunne ikke få kontrol over sine føleser og hulkede stille igen. Hun så op på ham. "U-Undsskyld, jeg kan bare ikke styre mine følser" Hun snøftede og tørrede sine øjne hvorefter hun borrede sit ansigt ind i hans brystkasse.

//Ses, logger nu ^^ //

Axel så på hende, og vuggede hende forsigtigt fra side til side som et lille barn, mens han lod hende græde. Nogen gange forvirrede det modsatte køn ham, de kunne være så overfølsomme, Sian var ikke så forskellig fra Alane, hun var også blevet meget følelsesladet den aften hun havde sovet hos ham. "Det er iorden, du behøver ikke undskylde dine følelser, jeg ved godt at du ikke gør det med vilje" sagde han og smilede blidt til hende. Han nussede hende stille i håret, mens han stadig holdt om hende.

Alane græd srille men stoppede langsomt. Hun puttede sig bare ind til ham. Hun snøftede stille og så så op på ham og så ham i øjnene. "Hvorfor er du så venlig mod mig?" Hun lagde hovedet på skrå og studerede ham. Hun lagde forsigtigt sin hånd på hans kind og kærtegnede den forsigtgt. Hun lagde sit hovede mod hans skulder og så stille op på ham. "Tak" Hun lukkede sine øjne og puttede sig ind til ham mens hun stadig kærtegnede hans kind men begyndte stadig at nusse ham i nakken og lidt op i håret. Hun kunne ikke huske sidste gang hun var blevet så ked af det men det var nok fordi Axel betød meget for hende allerede.