Til Alane ;)

Alane så stadig ned i gulvet og bed sig i læben. Hun var stadig utrolig flov. Hun så på ham da han begyndte at tale igen og smilte stille "Jeg er bare glad for du ikke efterlader mig" Hun så ham i øjnene og lukkede så øjnene efter det. Hun lænte sig op af borbenet og drak en tår cola. Hun rejste sig og fant nogle hovedpin piller og slugte et par. Hun så ned da han begyndte at snakke om hendes familie. "M-Mine forældre blev myrdet da jeg ikke var særlig gammel af et fjendtlig pack som også var efter os da jeg blev født, jeg blev tvunget til at se på mens de slog dem ihjel... Resten af mit pack blev slået ihjel den aften jeg blev født. Ser du jeg blev født midt under et slag mod det samme pack som slog mine forældre ihjel senere og som sagt efterlod min bror mig da jeg var 11 og han havde aldrig forklaret mig hvordan man er en varulv. Så teknisk set er jeg stadig en lille hvalp altså efarings mæssigt"
Hun så ham i øjnene.

Axel sad roligt, og betragtede hende lidt "jeg efterlader dig ikke, og hvis jeg går så kan du få mit nummer så kan du bare ringe hvis der er noget.. du kan ringe nat og dag.. eller måske ikke nat.. eller jo det kan du nok godt.." sagde han og smilede lidt. Han så lidt på pillerne, men sad stille og sagde ikke noget til det. "det lyder ikke rart, jeg kan godt forstå hvis det har mærket dig.." mumlede han og lænede ryggen mod et skab. Han så tænksomt op i loftet "ja jeg kan jo nok ikke lære dig det, jeg er jo lidt modsat af dig" sagde han stille, og tænkte lidt "hvorfor prøver du ikke at finde en varulv og snakke med ham... eller hende" sagde han og smilede stille.

Alane smilte glad da han sagde det. Hun krammede ham kort og nikkede så stille. Hun grinte lidt af hans ubeslutsomhed og så så ned igen. Pillerne havde hun self. skyllet ned med cola. Hun så stille ned i gulvet igen og sagde ikke så meget mens hun bed sig stille i læben mens hun tænkte tilbage på den dag hendes bror forlod hende. Hvordan havde råbt og slået hende. Han var grunden til at hun egentlig var en smule bange for varulve. Hun så på ham og rødmede en smule. "Øhmmm, for at være ærlig er jeg vist en smule bange for varulve..." Hun legede nervøst med sine fingre mens hun sagde det.

//Skal spise nu, så logger af nu//

Axel så på hende og nød krammet, og begravede kort sit ansigt i hendes hår. Han slap hende stile da hun slap ham. Han brast i latter da hun sagde at hun var bange for varulve, og måtte bruge al sin selvkontrol for at få kontrol over grineflippet. Han rømmede sig myndigt "du burde ikke være bange for din egen race, de fleste af pigerne er faktisk ret søde, jeg har snakket med en hel del" sagde han venligt. Han lænede ryggen mod skabet igen og så på Alane "skulle du forresten ikke sove?" spurgte han pludselig, for han havde jo forstyrret hendes søvn.

Alane så på ham og inhalerede kort hans duft mens hun smilede stille. Hun rødmede vildt da han begyndte og grine og så væk. Hun syntes det var vildt pinligt. "J-Jeg ved godt jeg ikke burde være bange for dem..." Hun lænede sig op af skabet og så stadig ned i gulvet men så igen på ham da han snakkede. "Jo men jeg er ikke træt mere så det kan være lige meget nu." Hun smilte stille og så ham i øjnene.

Axel smilede skævt og rystede kort på hovedet "du må tage noget mere ud, og opsøge de andre, de skal nok være søde det er jeg helt sikker på.." sagde han, og tænkte lidt. "Jeg kender en der hedder Harley, hvis du skulle støde på hende kan hun måske fortælle dig lidt" sagde han muntert, og var blevet mere glad efter krammet, og efter at hun virkede mere glad. "Nå okay, jamen det er iorden, men du må endelig sige til hvis du er træt, jeg skal nok blive her til du vågner bare rolig" sagde han blidt og smilede stille.

Alane rødmede stille og så stadig ned. Hun kiggede på Axel mens han snakkede og smilede stille. "Det burde jeg vel, men kender du nogle gode steder at tage hen?" Hun trak på skulderne. "Det ved man jo aldrig om man gør" Hun smilede stille. Hun strakte sig lidt men ikke fordi hun var træt hendes muskler var bare ømme efter alt det løberi hun havde lavet de sidste par uger. Hun lukkede kort øjnene men åbnede dem hurtigt da han begyndte at snakke igen. "Rent faktisk tror jeg jeg vil tage et bad hvis du ikke har noget imod det?" Hun smilede stille. "Du kan jo komme med hvis du vil" Hendes smil drillende. Hun havde ikke dårlig samvittighed. Hun vidste jo godt de aldrig ville blive mere end venner.

Axel så på hende og smilede beroligende til hende, han så ikke nogen pinlighed i det. "Petronia night club.." sagde han stille, men skiftede hurtigt mening "nej Reggie club er nok mere dig" sagde han og smilede blidt. Han trak på skuldrende "Nej gå du bare i bad, bare jeg får lov at slippe" sagde han hurtigt, han hadede jo stadig vand, og bade kunne han slet ikke, hun måtte tvinge sig selv i bad når det var. "Du må huske at jeg ikke kan lide vand, ellers jo tak så var det meget fristende.." sagde han og smilede skævt af hende. Han kunne godt lide hendes selvskab, og han havde sat sig i hovedet at passe på den lille varulv, hun var jo næsten hans ansvar, som når man havde bidt et menneske.

Alane så på ham og slappede mere af nu og hun smilede still. Hun lyttede til det han sagde og nikkede stille "Okay". Hun lagde hovedet på skrå og grinede lidt da han skiftede mening. "Hvorfor det?" Hun smilte stadig og så ham i øjenene, hun rejste sig stille op og strejkte sig igen. "Jeg drillede også bare, du må sagtens blive fri." Hun grinede en smule og så ned på ham og følte sig for en gang høj. Hun smilte og rakte ham hendes hånd. "Aww det var da syndt. Hvorfor var det fristende?" Hun satte den anden hånd på hoften og smilte skævt. Hun ventede stadig på han tog hendes hånd og imellem tiden lod hun sine øjne glide hen over hans ansigt med et lille smil på læben.

Axel så på hende og tænkte sig lidt om, han måtte veje sine ord før han sagde det så hun ikke troede det var en slags udfordring "fordi Reggie er hyggeligere... Petronia er.. hvor de lidt hårdere typer tager hen" sagde han stille, og måtte kvæle et smil over hans valg af ord 'hårde typer' han greinede stille. "Tak det sætter jeg pris på" sagde han og smilede blidt, og så lidt på hendes hånd. Han tog den, og rejste sig stille op og målte hende med blikket, og så hende i øjnene "skal jeg virkelig skære det ud i pap?" spurgte han drillende, og kærtegnede kort hendes hofte.

Alane så på ham og smilede skævt hun lukkede igen kort sine øjne men åbnede dem så igen, hun tog en slur af den nu lunkne cola og stak tunge ud efter hun var færdi, hun tog tungen tilbage i munden da han begyndte at snakke. "Hmmm, så du mener jeg ikke kan klare mig mod typerne på Petronia?" Hun lagde armene over kors og smilte skævt. "Jamen det var da så lidt" Hun hev ham stille op og slap så hans hånd igen efter han var kommet op og stå. Hun var pænt lille i forhold til ham. Hun så også ham i øjnene "Ja, det må du meget gerne" Sagde hun med et skævt smil og rødmede lidt da han kærtegnede hendes hofte men nød det også samtidig.

Det var næsten det han havde frygtet at hun ville sige, og han rakte tunge tilbage af hende "jo men du er måske ikke helt bevidst om dine evner, eller hvordan du skal forvandle dig, eller gebærde dig som varulv" sagde han og satte sine hænder bestemt i siden. Han smilede skævt, og grinede lidt af hendes ord "fordi du et tiltrækkende" sagde han rolgit "og fordi du har en pæn krop" sagde han drillende, og lænede sig ned mod hende. "Men du må passe på for ilden brænder.." hviskede han stille, og havde sin næse en mm. fra hendes, men trak hende så ind til sig, og slikkede hende så drillende på kinden.

Alane så på ham med armene lagt over kors og skruede så låget på cola'en. "Jeg har styr på min evne og jeg kan forvandle mig fint. Men gebærde, det ved jeg godt nok ikke fordi jeg ved ikke engang hvad ordet betyder" Hun grinte lidt forsigtigt. Hun grinede endnu mere da han stilte sig på den måde og så ham i øjnene og smilte stille. "Mig? Tiltrækkende.... Det tror jeg virkelig ikke" Hun rødemede vildt da han sagde hun havde en pæn krop. Hun så lidt genert ned og bed sig i læben. Hun fik et lille chok da han trak hende ind til sig og hun så op på ham og rullede øjne da han slikkede hende på kinden og tørrede det så væk. "Jeg troede det var mig der var hunden her" Sagde hun med et skævt smil"

Han smilede og himlede lidt med øjnene "nu er jeg altså fra tolvhundrede tallet, og mit sprog er præget af mange forskellige ord" sagde han selv om han var dansk, og altid havde været det, undtagen et par år i norge. "Men altså om du kan omgås de andre væsner uden at komme ud i noget rod lige med det samme" sagde han drillende. "Ja tiltrækkende" sagde han og smilede let. Han slap hende lidt igen efter at have slikket hende på kinden, og grinede drillende "jeg kan godt lide at drille dig... også selvom jeg ikke er en hund.." sagde han og smilede muntert. Han rodede hende kort i håret "du glemte at du skulle i bad.." sagde han og smilede skævt.

Alane så på ham og lagde armene over kors og smilede skævt. "Wow, har du levet så længe? Hvordan var det dengang? Og når det .... Jeg ved ikke om jeg kan det" Hun kløede sig i nakken og smilte forlegnt. Hun rystede på hovedet. "Nej, jeg er ikke tiltrækkene" Hun så ned og bed sig i læben igen. Hendes lave selvværd var der endnu engang. Hun smilte stille op til ham og så ham i øjnene. "Bah" Hun lagde armene over kors og og vendte ryggen til ham men vendte sig efter kort tid om mod ham. Hun slog hans hånd væk da han rodede hende i håret og havde nu sat sig for at drille ham endnu mere "Når ja det er rigtigt" Hun tog trøjen af så hun kun stod i undertøj nu. Hun så op på ham med et drillende smil. Hun havde intet problem med at hun var i undertøj eftersom det bare var ligesom badetøj for hende. Hun vendte rundt og gik ud mod badeværelset mens hun vrikkede drillende med hofterne.

Axel så på hende og smilede lidt "Ja det har jeg.. og det er meget forskelligtt fra det vi har idag.." sagde han stille, og smilede lidt. Han havde flere gange gennem tiden troet at han ville blive sindssyg, af både tiden og ensomheden, for han havde holdt sig meget for sig selv i de første hundrede år. "Lad være med at sige sådan noget, du er meget tiltrækkende" sagde han og smilede blidt til hende, og sukkede lydløst da hun vendte ryggen til ham *lille besværlige venskabssøgende hundehvalp..* tænkte han og smilede stille for sig selv. Han nikkede kort "ja det er rigt.." sagde han og blev afbrudt da hun tog trøjen af og vidste ikke helt hvad han skulle sige, eller gøre. Han så lidt efter hende da hun gik ud på badeværelset. *skøre tøsebarn..* tænkte han med en hgovedrysten og et lille grin.

Alane så på ham og smilede stille. "Wow..... Okay så" Hun strejkte sig igen, hendes muskler meget ømme hun bed sig i læben af smerte men sagde ikke noget. Hun lukkede øjnene og ømmede sig kort mens han så væk. Hun rystede på hovedet og sukkede stille mens hun stod med ryggen til, hun så op på ham og smilede stille da han vendte sig om. Hun grinede da han blev helt mundlam "Pas på du ikke savler for du får selv lov til at tørrer det op" Hun smilte drillende og gik gennem stuen med et skævt smil på læben. Trøjen lå stadig på gulvet og hendes duft var tydelig på den. Hun lukkede døren ud til badeværelset og fandt et håndklæde frem. "Du kan bare se noget fjernsyn eller et eller andet imens" Hun sagde det højt nok til at han kunne hører hende. Hun tændte for vandet i bruskabinen og tog så sit undertøj af og hun gik ind i det varme vand. "Ahhh" Hun kunne føle hvordan hendes ømme muskler løsnede sig og hun vaskede sig og skyllede sig så ren. Hun gik ud og viklede håndklædet om hende og gik så ud af badeværelset. Hun så kort rundt efter ham og gik så ind på hendes værelse. Hendes ryg var helt blå lilla samt hendes arme og ben. Det var der hvor musklerne var og det var tydeligt det var fordi hun pressede sig selv for meget.

Han så efter hende "tsk.." mumlede han, og smilede en lille smule "pas på dit ego ikke sprænger i luften på vej ud på badeværelset" sagde han og grinede lidt. Han så på hendes trøje og løftede den op og gik ind i stuen "okay.." sagde han stille. Han lagde trøjen sammen og lagde den ind på hendes seng. Han stod lidt i hendes værelse og så sig om. Han havde vel været i pigeværelser før, men de havde ændret sig meget gennem tiden. Han stod og kiggede sig omkring, og lagde ikke mærke til at tiden gik og Alane pludselig var færdig med at bade. Han stod stille, og var ikke lige til at se da hun lige kom ind i værelset, da han stod og så lidt ud af hendes vindue. Han brød sig ikke om at det var ved at være morgen, så kunne han ikke tage hjem. Mon han skulle spørge hende om han måtte blive der om dagen? Så kunne han jo bare tage hjem den næste aften.

Alane smilede skævt og grinede. Hun stod inde på værelset og havde ikke set Axel. Hun gik over til sit skab og smed håndklædet og hev noget rent undertøj ud og en stor sort t-shirt. Hun smed det på sin seng og begyndte så at tørrer sit hår. Hun nynnede stille, hendes stemme ren, uskyldig og meget smuk. Hendes blege ryg var dækket af lilla mærker hen over musklerne, det samme galdt for hendes ben. Hun ømmede sig kort og begyndte så at tørrer sin krop igen. Hun havde stadig ikke opdaget at Axel var i lokalet. Hun fortsatte sin nynnen med et smil på læben og lukkede øjne.

Axel så hende ikke komme ind. Han så sig lidt over skulderen og vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, hvis han sagde noget forskrækkede han hende nok, og hvis han tiede stille blev hun nok vred når hun alligevel opdagede ham. Han så hendes ryg og hans forlgenhed blev til bekymring "hvem har slået dig?" sagde han stille, og næsten trist. Han kunne da ikke forestille sig nogen ville have slået hende. Han stod på den anden side af hendes seng. Ikke at han ikke havde set en nøgen kvinde før, men han syntes nu ikke Alane var utriltrækkende. Han var en fyr, og kvindekroppen tændte ham, så han vendte blikket bort.

Alane blev færdig med at tørrer håret og rettede sig så op igen. Hun smed håndklædet hen til døråbningen, hendes nynnen kunne stadig høres. Et lille smil dekorede stadig hendes læber. Hun skubbede pandehåret ud af øjnene og sukkede stille, hun gnubbede stille sin ryg men stoppede hurtigt da en smerte skar gennem hendes ryg. Hun stivnede da hun hørte Axel og rødmede vildt. Hun havde aldrig været nøgen foran nogen andre. Hun så sig over skulderen på ham med knaldrøde kinder, men hun så ikke sur ud bare pinlig berørt. "D-Der er ingen der har slået mig? H-Hvorfor?" Hun kom i tanke om at hendes ryg og ben så sådan ud og vendte blikket ned af. Hun så at Axel kiggede væk og brygte chancen for at få hendes undetøj på. Efter det tog hun sine trøje i hånden og gik hen foran Axel. "Det er ikke fordi nogen har slået mig.... J-Jeg skubber bare mine grænser for langt. Det er mine muskler der er ødelagt på den måde og det danner de blå/lilla mærker." Hun så ned og rødmede. Hun trak så trøjen over hovedet. og holdte blikket nede på gulvet.

Axel så på hende og stod stille med blikket fæstnet til jorden for han ville ikke gøre hende pinlig ved at stå og se på hende. "Du har blå mærker på ryggen og benene" mumlede han stille, og så fortsat på hendes gulvtæppe. Han hørte hun tog sit tøj på, men stod fortsat stille, og lyttede. "Hvorfor gør du det?" mumlede han stille, han kunne ikke forstå hvorfor hun pressede sig selv. "Gør det ondt?" spurgte han blidt, og så lidt på hende da hun havde fået sin trøje på. Han brød sig ikke om at hun havde blå mærker over det hele, han var næsten bange for at røre ved hende, for det kunne jo være han skadede hende.

Alane smilede taknemmeligt og så på ham, hun så så ud af vinduet, solen var ved at stå op. Hun så på Axel. "Vil du blive her indtil det bliver mørkt igen?" Hun rullede mørklægnings gardinet for og det blev næsten sort bortset fra spræken af lys som kom in fra døren til stuen. Hun så stille ned. "Det ved jeg ikke, jeg tror jeg prøver at straffe mig selv. Det er jo min skyld at ingen vil have noget med mig at gøre." Hun så væk og vidste han ville sige hun skulle lade være. "Ja, det gør ondt af lort til...." Hun så ned og bed sig blidt i læben. Men så så op på ham "Men please su må ikke stoppe med at kramme mig pga det her. Jeg kan klare det og jeg glemmer det gør ondt nåt du krammer mig." Hun rødmede stille og så igen ned.

//Ses. Logger nu :)

Axel så på hende og så derefter lidt på mørklægningsgardinet. "Jo det bliver jeg nok nødt til, solen står snart op.." sagde han stille og så på hende. Han satte sig på sengekanten, og så lidt ned. Han sukkede tungt, og rystede lidt på hovedet "du må ikke straffe dig selv, der er folk der holder af dig det er der.." sagde han og så lidt op på hende med sine store havblå øjne. Han bed sig i læben da hun sagde det med at det gjorde ondt "men hvis det gør ondt på di.." begyndte han men stoppede da hun sagde det med at det gik væk når han krammede hende "er det fordi jeg har effekt som en ispose?" spurgte han.

Alane så ppå ham med et lille smil. "Okay, du har ikke noget imod at dele seng har du?" Hun lagde hovedet stille på skrå stadig med et lille smil på læben. Hun så ham i øjnene og blev stående og sænkede så lige så stille blikket ned. "Hvem skulle det være?...." Hendes stemme lille og skrøbelig. Hun så kort på ham men sænkede så blikket i skam og bed sig i læben, en lille dråbe blod piblede ned af hendes hage. Hun så på ham da han begyndte at snakke og smilte stille og roligt. "Ja, også fordi det får mig til at glemme smerten fordi det gør mig glad" Hun så ned og bed sig i læben igen.