Til Alane ;)

Axel sad stille med armene omkring den lille sårede varulv. Han nussede hende forsigtigt på ryggen mens han lyttede til hendes snøften. Han så lidt in di hendes øjne da hun så ind i hans "fordi du er min ven" sagde han stille, og nød kærtegnet. Han sad stille med armene om hende og lyttede til hendes vejrtrækning "du behøver ikke takke mig" hviskede han stille, og nussede hende fortsat på ryggen. Han nød at hun kørte sin hånd op i hans hår, og lukkede sine øjne halvt i nydelse. Han holdt om den lille pige der nærmest var en slags søster for ham.

Alane så på ham og snøftede stadig stille. Hun lukkede så sine øjne igen og puttede sig ind til ham. Hun nussede ham fortsat i håret mens hun stille begyndte at nynne. Hun åbnede sine øjne og så på ham. Hun følte en trang til at kysse ham men lod vær. Hun smilte stille og krammede ham så. Hun nussede ham stadig i håret- "Min første ven" Hun hviskede det stille og var glad. Hun smilte stille og nussede sig ind til ham. Hun brummede tildfreds og så lidt på ham nede fra hans skulder. "Jeg følte bare jeg skulle sige tak" Hun nød at blive nusset. Hun lukkede sine øjne og smilte stille. Hun nussede ham stadig i håret.

Axel så på hende, men lukkede øjnene da hun fortsat nussede ham i håret. Det var en af hans svagheder, han elskede at blive nusset i håret det fik ham til at føle sig som en zombie fordi det gjorde ham så sløv. Han smilede lidt af det hun sagde "og bestemt ikke den sidste" sagde han og mente det, for hun skulle nok skaffe sig flere venner. "Men du behøver ikke takke" sagde han med et lille grin, og nød hendes hænder i sit hår. Han lukkede øjnene helt, og nussede hende forsigtigt på hendes blålilla ryg.

Alane så på ham og smilede "Hvor er det sødt!" Hun smilte skævt og forsatte med at nusse ham i håret. Hun havde forlænsgt glemt hun kun sad i undertøj. Hun så på ham og lagde sit ansigt mod hans brystkasse og strøg langsomt ned af hans ryg også op i hans hår igen. "Tak, det er jeg glad for du tror" Hun smilte glad og så på ham. Hun lagde så sit hovede mod hans brystkasse igen. "Okay" Sagde hun stille. Hun smilte og så på ham. "Du behøves ikke være så forsigtig med mig, jeg går ikke i stykker" Hun smilte blidt. Hun så så ned. "Axel vil du blive hos mig indtil jeg får det bedere, jeg er bange får at når du tager afsted så vil jeg presse mig endnu hårdede." Hun så ned og puttede sig mere ind til ham.

Axel så på hende og smilede lidt "hvad er sødt?" spurgte han lidt undrende, og grinede lidt af hendes eintusiasme. Han nød hendes nussen, og lukkede øjnene igen med et lille suk af nydelse. "Det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved" mumlede han i sin zombie tilstand, og sad stille, dog nussede han hende stadig forsigtigt på ryggen. Han tænkte lidt over det hun sagde "du kunne ellers godt virke sådan nogen gange.." hviskede han så lavt at det næsten ikke kunne høres. Han lyttede da hun sagde mere, og åbnede sine øjne på klem og så på hende "Alane.. jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg har mit arbejde og jeg har min kæreste, så jeg kan ikke blive her, sådan.. boende agtigt" sagde han. Han lagde sine hænder på hendes kinder "misforstå mig nu ikke, jeg vil gerne hjælpe dig" sagde han, for han ville ikke have at hun misforstod det til at han var ligeglad med hende, for det var han ikke.

Alane så på ahm og smilte stille. "Den måde du bliver på når jeg nusser dig i håret" Hun grinede og så på ham. Hun nussede ham stadig i håret. Hun puttede sig ind til ham og sukkede tildfredst. "Mange mange tak" Hun lænte sig op og kyssede ham på kinden som en lillesøster ville gøre. Hun var stille og puttede sig ind til ham igen. Hun fortsatte med at nusse ham i håret og lukkede så sine øjne. Hun så stille op på ham og var stille. "Det ved jeg godt, men det gør jeg ikke. Eller jo måske" Hun gned sig stille i øjnene og gabte stille. Hun så op på ham da han begyndte at snakke. "Det er okay, jeg forstår" Hun smilte stille og så på ham. Hun så lidt ud af vinduet og så det var mørkt. Hun flyttede sig fra hans skød og tog sin trøje på igen eftersom det var begyndt at blive koldt. Hun så lidt ned og så så op på Axel. Hun kunne ikke bebejdre ham.

Axel smilede let "nååh det.. det er bare dejligt" sagde han og smilede muntert. Han holdt blidt om hende mens han tænkte sig lidt om, og nød kysset på sin kind og smilede varmt. Han trak hende tættere ind til sig og så lidt på gardinerne der hang for vinduerne, heldigvis. Han nød det med at blive nusset i hånden og lukkede sine øjne igen og var stille lidt tid "er du træt?" spurgte han stille, og åbnede ikke sine øjne. Han slap hende stille da hun rejste sig fra ham, og åbnede øjnene "okay.." sagde han stille og tænke lidt.

Alane smilede og så på ham. "Det er jeg da glad for at det er" Hun strakte sig stille og gabte stille. Hun nød at blive holdt om og puttede sig så ind til ham. Hun gned sig stille i øjnene og så på ham. Hun smilede og puttede sig mere ind til ham. Hun nussede ham i håret og så stadig hen mod gardinet og smilte hun var glad for natten. "Bare lidt træt men ikke særlig meget" Hun nussede ham stadig i håret men rejste sig så og sad nu på sengen. Hun rejste sig op og gik hen og rullede gardinet op og så ud af vinduet. Hun åbnede stille vinduet og den kolde aftenvind strøg sig blidt om hendes krop. Hun fik kuldegysninger og rystede svagt. Hun smilte stille og betragtede natten.

Axel så lidt på hende da hun stod henne ved vinduet og tænkte lidt "du burde få noget søvn så" sagde han med et lille smil. Han rejste sig stille og kløede sig kort i nakken. "Vil du sige farvel?" spurgte han forsigtigt, og bredte armene lidt ud til et kram. Han regnede med at gå nu, for hans sult var begyndt at plage ham igen, han havde været så sulten om formiddagen at han havde tømt Alane hvis ikke han havde husket sig selv på ikke at drikke for meget, så nu manglede han blod igen. Hvis hun havde været et menneske og han ikke havde kendt hende, havde han suget hende tør. Han sank lidt ved tanken og stod stille.

Alane så stadig ud af vinduet og var stille. Hun kløede sig lidt i øjnene. Hun smilte stille. "Det brude jeg vel" Hun vendte sig mod ham og så ham i øjnene. Hun så så ned og gik stille hen til ham. Hun lagde forsigtigt armede om ham og krammede ham. Hun lukkede stille sine øjne. "Farvel så" Hun bed tårene tilbage og slap ham så. "Jeg følger dig lige ud får at låse efter dig" Hun så på ham og smilte stille. Hun gned sig i øjnene igen. Hun vidste at med det samme han gik ville hun trække i tøjet og løbe. Hun sukkede svagt og så igen på Axel.

Axel så på hende og stod stille til hun kom hen og lagde armene om ham. Han lagde stille armene om hende "jeg skal nok skrive min adresse og nummer på en seddel inden jeg går, så ved du hvor jeg er, eller du ved hvor jeg er når det er dag" sagde han og smilede, og strøg hende over håret, og så ind i hendes øjne "få nu lidt søvn... lov mig det?" sagde han med sin bløde stemme, der plejede at få folk til at smelte og give efter for hvad han sagde. Han slap hende stille og nikkede "ja, lad os gå ud i gangen" sagde han, og åbnede døren til stuen.

Alane så ned i gulvet mens hun gik over til ham og så så op på ham da hun krammede ha. Hun lukkede sine øjne stille. "Okay". Hendes stemme lille og blød. Hun klemte sig et svagt øjeblik indtil Axel men sukkede så meget svagt. Hun inhalerede stille hans duft og smilede stille. Hun nød at blive kærtegnet i håret. Hun så ind i hans øjnene. Hun nikkede stille men sagde ikke noget med ord. Hun ville gerne love det men hun kunne ikke love det med ord eftersom hun ikke vidste om hun ville kunne holde det løfte. Hun slap ham stille og gik ud i gangen. Hun låste døren op og vendte sig så mod Axel.

Axel så på hende, og gik med hende ud i gangen. Han standsede op derude og tog sine sko på, og derefter sin jakke. Han rettede sig op igen, og så hendes nikken og regnede med at hun så ville gøre som han havde bedt hende om. Han gik hen i døren og smilede lidt til hende "Har du noget at skrive med så jeg kan give dig adresse og telefon nummer?" spurgte han, så han ikke glemte det, ellers havde han nemlig glemt det hvis de bare havde sagt farvel nu. Han havde det ikke så godt med at sige farvel til den lille varulv, tænk hvis hun blev ked af det når han var gået og gjorde noget dumt? Nej nu mptte han stole på hende.

Alane så ned i gulvet og sukkede stille. Hun studerede gulvet og ventede på han fik sine sko og jakke på. Hun så op da han blev færdig. Hun vidste stadig ikke om hun ville gå i seng når han gik. Hun ville sikkert løbe og løbe. Hun havde det aldrig godt med at sige farvel, hun var nemlig bange for der aldrig kom et godag igen og at hun ville blive efterladt igen, men hun var ikke bange for at Axel ville efterlade hende. Han havde lovet det og hun stolede på ham. "Ja, 2 sek." Hun forsvandt ind i stuen og tog så en lille blok og en kuglepen. Hun gik igen ud i gangen og gav det til Axel. "Her". Hendes stemme stadig lille og blød.

Axel så på hende og smilede svagt, han håbede på at se hende igen så snart som muligt. Han så efter hende da hun løb ind i stuen og stod stille mens han tænkte sig lidt om. Han så på hende da hun kom tilbage og tog bloggen og kuglepennen. Han skrev sin adresse, og sit telefon nummer. Han tøvede lidt, og skrev så nedenunder adressen og nummeret at hun skulle passe på sig selv, og at han ville være der for hende hvis der var noget. Så foldede han sedlen sammen og rakte den til hende og smilede stille.

Alane så på ham og smilede stille hun lod så sit blik glide ned på gulvet igen. Hun kom hurtigt tilbage med blokken og kuglepennen. Hun gav ham det forsigtigt og så på ham. Hun så ned og bed sig blidt i læben. Hun tørrede stille sine øjne da hun troede han ikke så det. Hun snøftede meget svagt næsten lydløst. Hun så på ham og tog imod blokken og kuglepennen. Hun knugede det blidt i hånden og så på ham.

Han stod og så på hende i et stykke tid. Så lænede han sig frem og kyssede hende blidt på panden "See ya' around" hviskede han mod hendes pande, og trak så sit hoved til sig, og smilede lidt til hende. Så greb han i døren og gik ud fra hendes lejlighed og lukkede døren bag sig. Han gik ned af trapperne og udenfor og skævede kort op mod hendes altan, og gik så ned af gaden, og begravede sine hænder dybt i sine lommer.

//out//