Til Alane ;)

Axel så på hende og smilede svagt "nej nej, det er jeg van til.." sagde han roligt. Han stod stille og tænkte lidt, men holdt stadig om hende "dine venner, sådan en som mig" sagde han, og tog en dyb indånding. Han snuste lidt, og kunne med det samme dufte blodet fra hendes læbe "du bliver altså nødt til at holde op med at bløde hele tiden ellers sker der bare et eller andet dumt.." mumlede han ned mod hendes hår, og tørrede uden at se på hendes ansigt bloddråben væk. Han kæmpede lidt med at holde sine øjne ved den blå farve, men det lykkedes ham. "Det er jeg glad for" sagde han og smilede lidt, og trak hende lidt ud fra sig så han kunne se hende.

Alane så på ham stadig med et lille smil på læben "Okay det var heldigt" Hun lukkede kort sine øjne og gabte stille. Hun satte sig forsigtigt på hans skød og lænte sig ind til ham mens hun lukkede øjnene. "U-Unskyld...." Hun rødmede svagt og så ned. Hun så op på ham og smilte stille og lænede sig så op og kyssede hans kind på en venskablig måde. "Mange tak." Hun lukkede igen sine øjne og puttede sig ind til ham men åbnede sine øjne og så op på Alex da han kiggede ned på hende. Hun lagde hovedet på skrå og smilede stille.

Axel så på hende, og lagde hovedet lidt på skrå "du er træt" konstaterede han, og smilede stille. Han lod hende sætte sig på hans skød, og lagde armene om hende da hun lænede sig ind til ham. "Det går nok, du må bare tænke lidt over det får når det bliver aften senere er jeg nok på nippet til at suge blod fra hvad som helst" sagde han og tænkte lidt. Han nød kysset og smilede til hende "så lidt" sagde han, og lod hende putte sig ind til sig. "Alane.. er du sikker på du ikke hellere vil ligge ned og sove?" spurgte han lidt drillende, og smilede stille for ddet kunne da umuligt være rart at ligge, eller sidde på den måde og sove.

Alane så på ham og smilede stille. Hun begyndte stille at grine "Godt observeret" Hun grinede stadig lidt men stoppede hurtigt igen. Hun smilte og puttede sig mere ind til ham og lukkede øjnene og var på nippet til at at falde i søvn. Hendes åndedræt tungt og toligt. Hun åbnede sine øjne og så op på ham. "Okay, jeg skal nok tænke over det det lover jeg" Et træt smil på hendes læber. Hun puttede sig ind til ham igen da hun havde kysset ham. Hun lukkede stille øjnene og lyttede til det han sagde. "Så længe du bliver hos mig" Sagde hun stille og så så op på ham med et træt lille smil på hendes bløde varme fyldige læber.

Axel så på hende og smilede skævt "jeg er meget god observant, det er du ikke den eneste der har sagt" sagde han med et lille grin. Han lyttede til hendes trætte åndedræt, og smilede svagt. "det er godt.. tak" sagde han stille, og holdt om hende så hun ikke faldt ned. Han sukkede stille af hendes forvirrede svar, og smilede kærligt af hende "sov så din dumme unge.." mumlede han kærligt, og strøg hende over kinden. "man kan ikke sove med åbne øjne" hviskede han til hende, og så lidt ned i hendes øjne. Han sad stille og slappede af.

Alane smilede og grinede stadig lidt mens hun så op på Axel. Hun lukkede så sine øjne og hun faldt stille i søvn. Hun puttede sig ind til Axel i søvnen og tog meget forsigtigt fat i hans bluse. Hendes åndræt tungt og roligt. Hun var meget afslappet. Hun havde et lille smil på læberne mens hun sov. Hendes varme krop var puttet tæt ind til Axel kolde krop. Hendes smil voksede en smule. Hun sov tungt og det var tydeligt.

Axel så på hende og smilede lidt af at hun faldt i søvn så hurtigt, og så i armene på en der myrdede flere gange om måneden, og var hendes naturlige fjende. Han holdt om hende, og så kort rundt i værelset, og fornemmede godt at hun tog fat i hans trøje. Han rykkede sig langsomt helt op på sengen, stadig med hende i armene. Han satte sig lidt bedre til rette der, og der kunne Alane også godt ligge selvom han sad op. Han lagde sin anden arm om hende, som han havde brugt til at trække sig op på selve sengen.

//skal vi bare springe videre til morgenen? ^^//

Alane sov tungt og vågnede ikke forløbigt og det var tydeligt. Hun smilede stadig stille. Regnen trommede stadig mod vinduet og det så ikke ud til det ville stoppe snart.

//Jo ^_^

Axel havde slappet af med lukkede øjne hele natten, det hjalp ham til en falsk følelse af at sove. Han holdt blidt om hende, og lyttede til hendes åndedræt. Han kunne godt lide at ligge ved siden af folk der sov, der var en god fornemmelse, en tryg en, derfor havde han intet imod at Sian sov hos ham.

Alane vågnede stille op og gabte. Hunstrakte sig og smilte stille. Hun så op på Axel "Godmorgen" Et lille grin på hendes læber eftersom hun godt vidste det ikke var morgen. Hun puttede sig ind til ham og lå der bare. Hun så op på ham og smilede stadig stille men også søvnigt eftersom hun lige var vågnet. Hun slap forsigtigt hans bluse og rødmede svagt- "Undskyld..."

Han åbnede øjnene så snart hun begyndte at bevæge sig. Han så lidt på hende og smilede let "Morgen" sagde han, og så mod vinduet hvor han kunne skimte grå morgenlys, og sukkede stille. Han var sulten, og håbede at det var oppe af formiddagen eller noget i den stil. Han var lidt sløv på grund af lyset, og at det var morgen. Før Sian havde han oftest bare ligget og slappet af om dagen, det var jo nærmest hans nat. "Hvad undskylder du for?" spurgte han undrende og så på hendes hånd da hun slap hans trøje. Han strakte sig lidt, og gabte så hans lange hjørnetænder blev blottet.

Alane så på ham og smilede stille mens hun strakte sig. Hun lukkede kort øjnene men åbnede dem så hurtigt igen. Hun gabte stille og så på ham. "Du er sulten, er du ikke?" Hun så lidt bekymret på ham og satte sig så op i hans skød i stedet for at ligge ned. "Jeg havde jo holdt fast i dig og hvis du gerne ville have gået rundt i lejligheden eller udenfor eller sådan noget" Hendes blik sænket mod sngen hvor hun pillede lift ved lagnet. Hun så op på ham igen og betragtede hans hjørnetænder.

Axel så på hende og smilede venligt, selvom smilet dalede lidt da hun spurgte om han var sulten. Han nikkede kort, og vendte blikket ned i sit bryst, og kløede sig forlegent i nakken "det er ikke så slemt, jeg kan heldigvis godt vente til i aften" mumlede han og så på hende, med et lille smil. Han lod hende sidde, og sad stadig lænet op af væggen, og havde en mistanke om at han sad på en af hendes puder på sengen. "Nåå nej nej, det skal du ikke undskylde for jeg har bare slappet af" sagde han og smilede lidt, og sad stadig stille.

Alane så på ham og smilede stille, hun puttede sig ind til ham og brummede tilfredst som en hund nu ville gøre. Hun så op på ham og nikkede stille. Hun flytede håret fra in hals. "Her" Der var allerede et bidemærke på hendes hals som så ret nyt ud. Hun sad roligt og så ham. Hun virkede ikke spor bange eller noget. "Okay så" Hun blev siddende og så ham i øjnene. Hun så stadig ikke bange ud eller noget. Hun strøg forsigtigt hans kind.

Axel så på hende og smilede skævt af hendes brummen "så skulle det lige passe at du pludselig fik en hale og begyndte at logre!" sagde han drillende og grinede stille. Han så lidt på hendes hals, og hans øjne blev røde med det samme. Han vendte ansigtet bort fra hendes hals "Nej jeg vil ikke bide dig" sagde han fast og sad stille med ansigtet drejet væk fra hendes hals "jeg kan sagtens vente til i aften" sagde han, og mærkede det bløde strøg på sin kind, og sank en klump.

Alane så på ham med et smil. "Jeg har ingen hale i menneskeform" Grinede hun stille. Hun så roligt på ham stadig med håret flyttet. Hun rykkede tættere på ham "Det er okay, jeg vil gerne have du gør det" Hendes stemme blid og rolig. Hun blev ved med at stryge hans kind og vendte forsigtigt hans hovede mod hende selv. "Det regner stadig og det ser ikke ud til at stoppe" Hendes stemme stadig rolig.

Han så på hendes hals, og sank igen mens han lagde hovedet bagover så han ikke var så tæt på hendes hals, men det hjalp ikke meget for hun rykkede jo tættere på. Han vædede sine læber med spidsen af sin tunge "Nej du vil ikke.." sagde han med en kort hovedrysten. Han nød hendes strøg over hans kind, men det hjalp ikke ligefrem til at holde ham fra hendes hals. Han kunne høre regnen, og så lidt på hende igen "men.." invendte han stille, og så lidt på hendes hals igen, og havde lidt svært ved at kontrollere sine instinkter.

Hendes hals så bleg og silkeblød ud. Hun så på ham og smilede. Hun tog forsigtigt fat i hans håndled og hev ham med bagover såå hun lå på sengen under ham. Hendes hals stadig blottet. Hun så ham i øjnene og så helt rolig ud. "Jo jeg vi" Hendes stemme rolig men beslutsom. Hun strøg ham stadig over kinden og kærtegnede hans ansigt blidt. "Det er okay, bare gør det" Hun lagde hovedet til siden så hele siden af hendes hals var blottet og man kunne se strukturen i hendes hals. Hun så på ham ud af øjenkrogen og smilede stille og så ham i øjnene. Hun nikkede stille og lukkede så sine øjne. Hun så stadig helt rolig ud.

Axel blev lidt forskrækket over at hun hev ham hen over sig. Han støttede lidt med sine hænder på sengen så hun ikke fik hele hans vægt ned over sig. Han sank stille, og så på hendes bløde hals. Han vidste at selv om han ville nægte at bide hende ville han gøre det alligevel. Han bøjede sig ned bed sig lidt i læben "jeg forstår ikke hvorfor du lader mig gøre det her.." sagde han stille, og kyssede kort hendes hals "husk at tage en dyb indånding" hviskede han, og blottede sine tænder, og bed hende. Han blev nærmest hypnotiseret af smagen af det varme blod, og lukekde sine øjne.

Alane så roligt op på ham med et roligt og trygt smil. Hun strøgs hans kind men stoppede så. Hun lagde hænderne på sengen og så op på ham stadig med sine rolige øjne og smilede stille igen. Hun så på ham ud af øjen krogen og lukkede så roligt øjnene da han lænede sig ned på sin hals. "Tro mig, det ved jeg heller ikke selv, jeg føler bare for at gøre det" Hun strøg kort hans kind og lagde så sine arme om nakken på ham. Hun nød kysset og fik kuldegysninger. "Okay" Hun tog en dyb indåning og lukkede øjnene. Hun ventede og bed sig i læben da han bed hende. Hun tog fadt i trøjen på ham og prøvede at slappe af og det lykkedes nogenlunden.

Axel nød smagen af blodet, det var varmt, kogende nærmest. Det måtte vel være fordi hun var varulv. Han huskede sig selv på at han skulle huske at stoppe igen så han ikke gav hende blodmagel. Han lod sin ene hånd glide ned under ryggen på hende, og løftede hende med lethed lidt op mod sig, og han spildte ikke en dråbe af hendes blod mens han gjorde det.

Alane lå bare og forholdt sig roligt med sinbe øjne lukkede. Hun greb stadig fat om hans nakke og bed sig blidt i læben. Hun stønnede stille i smerte men det var meget lavt. Hun klemte roligt hans skulder og lod ham løfte hende op mod sig. Hun åbnede sine øjne og så på ham. Hun strøg forsigtigt hans kind og smilede svagt. Hun hviskede stille "Håber det smager godt" Stadig et lille smil på hendes læber.

Axel drak af hendes blod som om der var evigt af det. Han mærkede det blide strøg over kinden, og nød det. Det lille strøg over kinden fik ham tilbage til virkeligheden og slap biddet. Han var en smule stakåndet "undskyld, det er jeg ked af.." hviskede han hæst og satte sig på sengekanten og tørrede sin mund. Han lukkede kort sine øjne og gned sine tindinger. Han sank stille, og så lidt om på hende "det smagte fint" hviskede han stille. Han havde dårlig samvittighed over at have bidt hende, og blev ved med at tænke at han skulle have ventet til om aftenen.

Alane var blevet en smule bleger men stoppede ham ikke. Hun smilede stadig og strøg stadig hans kind. Hun lukkede så sine øjne og flyttede sin hånd. Hun lagde den på sengen og lyttede. Hun var følsesløs i halsen ligenu. Hun faldt ned på sengen da han slap. Hun åbnede sine øjne og så op på ham. "Der er intet at være ked af Axel" Hun så ham i øjnene og smilede. "Kan du hente mig en bandage, de er ude i skabet under vasken på badeværelset." Hun smilede stadig og så ham i øjenen.

Axel så lidt på hende stadig lige overrasket over den måde hun var på, så tilgivende selvom han lige havde bidt hende, lige havde taget af hendes blod?! Han rystede kort på hovedet af sig selv "jo selvfølgelig" sagde han og rejste sig. Han var blevet lidt varmere i kroppen, men ikke meget. Han var stadig lige så kold, med en lille forskel. Han havde også skarpere instinkter nu hvor han havde fået blod. Han gik ud på badeværelset og ned under vasken og fandt bandagerne. Han rejste sig og gik tilbage til hendes værelse, og gik ind "jeg fandt dem" sagde han, og gik hen og satte sig på sengekanten. Han tog blidt fat om hende og fik hende sat op, og tog blidt fat i hendes hage og løftede hendes hoved så han havde adgang til hendes hals. Han begyndte stille at ligge forbinding om den.