Alene, men glad.

Morgan rystede på hovedet
"hvad ?" sagde han
og grinte lidt af ham, han drak lidt mere af sin kaffe og smilte over til ham

Eolith drak sageligt den første tår af sin kaffe og svarede ham ikke på hvad han mente. Han stillede forsigtigt koppen ned, og ømmede diskret sin hals, hvor han var blevet blidt. Hans øjne var stadig lukkede, og han tænkte lidt tilbage på der, hvor han sad på stranden for sig selv.

Morgan så på ham og gik hen og satte sig ved siden af ham, han lag stille sine fingere på hans hals der hvor han havde bidt
"dette vil nok hjælpe" hviskede han
og så bare på ham
"hvis du mener det med hende damen, så var det hende der gav mig hendes nummer. jeg ville ikke havde det, men sex er altid godt også kan jeg jo altid drikke lidt af hende" hviskede han
og bed sig let i læben ved tanken

"Du skal ikke røre ved det!" Fastslog han og trak sig væk fra hans hånd. Han tog surt kaffen op og tog en tår, før han stillede den ned igen. Han sukkede dybt og tænkte på det han sagde. "Men... nåh..." Sagde han tænksomt og så ikke på ham "Hun ser ellers ung og sød ud... Tænk at du går efter dem der har et liv?".

"det hjælper det er koldt" sagde han
og lag blidt sine fingere på igen, og bed sig let i læben og gav et suk fra sig
"nu går jeg ikke ligefrem efter folk med liv, jeg tager bare folk" sagde han
og huske den gang i gamle dage, hvor han mest fik efter folk der var rige. da han mente folk uden penge havde mere brug for et liv

"Der er folk der alligevel er døende.." Sagde han stille "Folk der ønsker døden, ældre mennesker...". Han rykkede igen på hovedet da han ikke kunne lide at blive pillet dér. Han lagde hånden for, og rørte noget sukker rundt i sin kaffe igen "..Du burde finde nogle af dem der sidder inde i fægsler.. folk der er sindsyge, og tage dem i stedet".

Morgan rystede på hovedet
"gamle smager ikke godt, og dem der sidder i fængsel. har næsten altid tage stoffer og alt muligt, den chance tager jeg ikke" sagde han
og så bare på ham og bed sig i lidt i læben, han slap den lidt efter
"mine fingere er jo kolde" sagde han

"Det gør jo ikke ondt. Det er ikke det" Svarede han ham og slap hånden om det "Det er bare det, at jeg har gået og passet på med ikke at få ar hele mit liv, og så kommer der pludselig en hel masse vampyre og ødelægger mig på den måde".

Morgan nikkede og så på hans hals
"det gør mig ondt" sagde han
selv om det ikke helt passede

"Som om det gør.." Han drak lid mere af sin kaffe og så ned i den. Stille sukkede han og gad egentlig ikke diskutere det.

Morgan drak hurtigt sin kaffe op
"nej jeg er ligeglad, er det, det du vil vide ?" sagde han
og rejste sig op og kunne godt mærke at folk vende sig om for at se på dem
"jeg er en kold skid, men når man prøver at være venlig. så får man bare sådan et nedern svar" sagde han
og begynde at gå hen mod døren

Eolith rejste sig, selvom han ikke havde tømt koppen med kaffe helt endnu. Han gik efter og så efter ham "Det er da fint du prøver.. Det er bare tydeligt, at du er ligeglad".
Han lukkede døren efter dem og så op på ham.

Morgan vende sig om mod han
"ikke min skyld at jeg er som jeg er" snerrede han
og tog et par dybe indåndinger for ikke at flippe ud, han tog sine hænder ned i sine lommer
"men jeg prøvede, men fandt jo bare ud af at det er en dum idé" sagde han
og blev bare stående og så på ham

Eolith lænede sig op ad døren og så spørgende på ham. "Jah" Lød det stille fra ham, og talte hans sprog ved at lægge lidt sarkasme til. Han tog sin mobil op ad lommen og kunne se, at Susanne havde prøvet at ringe til ham. Han kom bare telefonen ned i lommen igen i et suk.

Morgan så bare på ham og rystede på hovedet
"hold op, du er ikke som mig.. så lad være med at prøve,, hvis du vil være som mig så prøv at spørg istedet for selv at prøve" sagde han
og lag sine arme over kors, da han heller ville lære folk at være som ham end de selv prøver

"Jeg vil ikke være som dig" Rettede han og lagde også armene over kors, ligesom han gjorde. Han tænkte bare ikke selv over det. "Du behøver heller ikke være så sur hele tiden. Du klarede det da ellers så godt her til slut. Det bare først nu jeg har lagt mærke til det".

Morgan så irrenternede på ham
"men det er sådan jeg er, sur kold og en skid" sagde han
og rystede på hovedet, han vende sig om og begynde at gå
"vil du med ?" spurgte han om
mens han bare gik videre og tænkte lidt over det

"Hvis du jeg får noget ud af det, ja?" Sagde han og fulgte lidt efter, og gik med indtil han fik et svar fra Morgan. Han holdt stadig sine arme krydsede, da han småfrøs lidt. Han havde ikke regnet med at blive ude så længe, men kaffen varmede da nede i maven.

"hvad har du først nu langt mærke til ?" spurgte han om
og så hen på ham og tænkte lidt over det, han gik med elegante skridt som fik nogle folk til at se tilbage. Morgan så på ham og rystede på hovedet
"før ville du flugte fra mig, og nu ?" sagde han
og lo lidt af det, han tog sine hænder i sine lommer og gik bare videre. han begynde lidt efter at få en sang på hjernen

Han smilte stille "Ingenting. Han gik roligt efter ham og lod sine arme falde ned på siderne igen. "Helt ligeglad er du da ikke?" Sagde han "Og jeg skal nok gå igen, lige efter. Hvis du har lyst?".

Morgan så ned på ham og gav et suk fra sig, han stoppede op og så på ham
"der er intet i mit liv lige nu som jeg ikke er ligeglad med" svarede han
inden han gik videre og rystede hurtigt på hovedet
"nej nej.. du må godt gå med" sagde han
og smilte lidt

//jeg logger//

Eolith så efter ham, mens han gik med ham. Nu var det jo bare sådan, at han ville have svar fra ham, om han overhoved fik noget ud af, at tage med ham.
"Det lyder da trist" Sagde han, som han mente det "At være ligeglad med alting, mener jeg...".
Han kom op ved siden af ham og fulgte hans skridt.

Morgan rystede på hovedet
"det er bedst sådan, forstår du.. hvis jeg havde en familie, så ville det aldrig gå.. jeg elsker og rejse og være for mig selv, ikke tænke på andre hvis jeg kom til at slå den forkerte ihjel så jeg fik nogen på nakken" sagde han
han gav et lille suk fra sig, da han allerede havde nogen på nakken. men han ville ikke fortælle ham det da så ville han nok gå, da de ikke kun gik efter ham også dem han var sammen med. også selv om han ikke var venner med dem eller nået, han gik bare stille videre og så på ham
"er der nået du vil spørge om ?" spurgte han koldt om
da han kunne se at der var nået der ikke skulle være der

Han gik med ham og lyttede forstående, selvom det stadig var svært at tænke sig, at man kunne være ligeglad med alt. "Ja, der er der" Svarede han ham "Nu da du alligevel er ligeglad med alt, så er du vel også ligeglad med, om du har sex med en mand? I så fald, vil jeg gerne vide, om jeg får det jeg gerne vil have, hvis jeg tager med dig".
Han stoppede op og så på ham, da han gerne vil have svar på det. Tanken om, at Morgan kunne smadre væggen på den måde uden at vide af det, havde tændt ham meget. Hvilken vild oplevelse, ville han ikke kunne få ud af dagen, hvis han ikke tog chancen nu?

Morgan stoppede op og vende sig om mod ham
"det ved jeg ikke, har ikke ligefrem taget chancen for at prøve det.. selv om nummer fra mænd også har fået" sagde han
og lag sine arme over kors, da han ikke helt forstod hvor han ville hen med det. han lag let sit hoved på skrå
"hvorfor ? og hvad vil du gerne havde ?" spurgte han om
og ville helst bare gå videre, uden at få hans svar at vide. han stod lidt og så koldt ned på ham, mens han smil skifte fra at være der også forsvinde igen