En ny skov & et nyt møde-Segovax

hun ville ikke i seng, hun gjorde meget modstand, hun slog ud efter ham og alt muligt, men det var på grund af hendes feber, nogle dyr kom frem og kiggede på dem, de var bekymret for hende, hun sagde ikke noget, hun gjorde bare modstand

"jeg er ked af det Ziga men det her valg tager jeg for dig"
Han bar hende i seng, hun gjorde kraftig modstand, men hun var bare ikke stærk nok. Han trykkede hende indtil sig så hendes arm og ben var låst, og lagde hende så i sengen. Han satte sig på sengekanten og kiggede på hende.
"nu må du altså blive liggende"
han sagde det i et venlig med fast toneleje, så hun muligvis ville lytte på ham.

hun kiggede op på ham, hun falde så i søvn og sov meget tykt, hun havde stadigvæk feber og hendes sår gjorde ondt, men hun sov og hvilede sig og sådan skulle hun jo nok gøre i lang tid, men hun skulle nok komme sig, hun drømte ikke rigtigt, kun nogle gange, men så var det også om ham

Han blev siddende på senge kanten, han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre. Han gik en gang imellem rundt i hytten og så på tingene, han var meget nervøs for hende for der måtte bare ikke ske noget med hende. Han gik ned i køkkenet for at lave sig selv en kop te, han havde brug for noget at dulme sig på, ellers gik han da helt fra den.

hun lå bare og sov i sin seng, nogle fugle lagde en kold våd klud på hendes pande og passede hende i stedet for ham, dyrene hjalp også med at passe haven og mange andre ting som hun normalt gjorde, men nu gjorde de det når hun sov så meget som hun nu gjorde

Han havde ingen anelse om hvad han skulle lave lige nu, så han valgte at løbe en tur i skoven. Han tog sit tøj af og forvandlede sig til ulv, han løb afsted, han nød følelsen af vinden i pelsen, og lugten af natur den var så dejligt befriene. Hans poter piskede afsted mens han løb rundt i skoven for at få afløb for lidt energi og så skulle han jo holde sig i form. Han løb ind i en lysning hvor han lagde sig ned for at sove, bare lige en kort lur.

hun lå bare i seng i hytte, med kun dyrene som beskyttelse, han var der jo ikke, hun vågnede lidt"Sego?"kalde hun stille, men hun fik ikke noget svar, hun blev bange, hun fik sig ud af sengen og kiggede hele hytten igennem, men han var der jo ikke*han....han gjorde det, han forlod mig*tænkte hun, hun lukkede hyttens dør og låste den, hun gik så op i seng, hun prøvede at sove, men hun kunne ikke, hun troede jo han havde efterladt hende, hun græd ned i puden

Han vågnede igen og der var gået en lille time, så han besluttede sig for at det var på tide at begive sig tilbage til hytten, han løb gennem skoven igen i den retning, han vidste han skulle. Han nød endnu engang følelsen af den friske luft i pelsen og grenene og bladene under poterne, han løb tilbage til der han var kommet fra, men kunne ikke set hytten?
*er jeg faret vild eller hvad* tænkte han.

hun lå bare og græd ned i sin puden*han har forladt mig, han kommer aldrig tilbage*tænkte hun, det fik hende til at græde mere, et fugl fandt ham og ville havde ham til at følge efter, han var ikke langt fra hytten, fuglen kunne lige at se Ziga havde det som hun havde det, hun var helt alene i hytten, der var ikke nogle dyr der, hun havde stadigvæk givet Sego lov til at komme ind i hytten, så han ville stadigvæk kunne se den

Han forsøgte at løbe i en anden retning for at finde hytten, han løb i den retning han mente hytten skulle ligge i, han nåede også til lysningen og der så han hytten, han luntede lige så langsomt hen mod den, han prøvede at åbne døren men den var låst, så han begyndte at kradse på den.
*Kom nu Ziga, vær hjemme*
han var bange for at hun var blevet kidnappet, så han stod bare udenfor op skrabede løs på døren for at få hende op.

hun stoppede med at græde da hun hørte noget kradse på hendes dør, hun fik sig derned, hun tøvede lidt med at låse døren op, men hun gjorde det, hun så en stor ulv udenfor sin dør, hun blev forskrækket, men hun viste jo ikke hvordan Sego så ud i ulveform, den havde hun ikke set, hun skulle til at skubbe døren igen, flere tåre løb ned at hendes kinder, hun troede jo at han havde forladt hende til fordel for en anden og hun kunne også godt forstå det, hun var altid den som kun i problemer og var hjælpeløs hele tiden, hvorfor skulle han dog passe på hende

Han gik ind af døren rundt forbi hende hen til tøjbunken han havde efterladt på stue gulvet han tog fat i det og forvandlede sig så tilbage og begyndte at skifte meget hurtigt. Da han havde skiftet gik han over til hende.
"hvad græder du dog for?"
Han vidste det jo sådan set godt, men han følte han var nød til at spørge det kunne jo være at der var en anden grund.
*din dumme idiot, du ødelægger hende jo*
Han tog fast i hende igen og kyssede hende.

hun prøvede at sige noget, men kunne ikke rigtigt, hun syntes det var dejligt at mærke hans kys, men hun viste jo ikke om der var andre kvinder som også fik lov til at dem og mere til, hun skubbede sig fri af ham og løb ind på sit værelse og det var slet ikke gik for hendes ben eller for hendes vinge for den sags skyld, men hun var så bange for at miste ham på samme måde som hendes forældre de forsvandt jo bare ud i den blå luft, hun håbede ikke han bare ville forsvinde en dag fra hende og hun så ville finde en anden kvinde i hans arme, dette ville ødelægge hende totalt

Han gik efter hende og stillede sig hos hende han ville gerne have at hun forstod hvor meget han elskede hende, han ville ikke forlade hende bare sådan ud af det blå.
"jeg var bare ude at løbe"
Han kiggede på hende med øjne der var våde og hans stod stadig og pustede lidt.
"jeg ville aldrig forlade dig, det er noget ingen skal opleve"
hun skal vide det var det eneste han vidste, hun skulle vide at han ikke ville forlade hende da hun ikke skulle opleve det han havde oplevet.
"Jeg vil ikke lade dig opleve det at miste en du elsker, ved at se denne sammen med en anden, det har jeg selv prøvet og ingen burde opleve det"

hun så på ham og snøftede lidt"men jeg er jo ubrugelig, jeg er lille og hjælpeløs hele tiden, jeg kan ikke noget selv"sagde hun grædende, hun gemte sig så indtil ham, han var den eneste der havde taget sig tid til at lære hende at kende og hjælpe hende, hun græd lidt indtil ham i nogle minutter, men stoppede så også igen, hun ville bare gerne havde ham til at blive*bare jeg kunne gifte mig med ham, nej hvad er det dog jeg tænker, jeg har ikke kendt ham i ret lang tid*tænkte hun for sig selv, det passede jo også det havde hun ikke

Han nød at have hende så tæt på, han trykkede hende ind til sig, han ville gerne blive hos hende. Han havde det så rart her han skulle ikke tænke på hele tiden at flygte og gemme sig for folk der ville dræbe ham. Han tænkte på om det var for farligt for hende.

"Det er jo det der er så fantastisk ved dig, jeg elsker dig og jeg elsker at hjælpe dig"

Det var den pureste sandhed han nød det og så var hun jo så venlig over for ham.

hun gemte sig bare indtil ham, hun kiggede så lidt op på ham, hun lagede en hånd på hans ene kind"lov mig at du siger næste gang du tager ud eller skriver en sedl"sagde hun, hun ville være sikker på ikke at miste ham, hun ville aldrig fra ham igen, hun puttede sig så indtil ham igen og havde det godt, hun begynde at falde i søvn, hun havde fat rundt om ham og hun ville ikke give slip på ham

Han bar hende endnu en gang over til sengen, efter at han havde lagt hende der, satte han sig op ad væggen ved siden af hende for at holde øje med at der ikke skete hende noget. Han sad og nussede hendes hår det var så dejligt langt og blødt, dog var det lidt fugtigt grundet hun havde feber, han sad der bare og nød livet, aede hende en gang i mellem. Til sidst kunne han ikke holde sig vågen længere og faldt så i søvn mens han stadig aede hendes hår.

hun lå og sov i sin seng, hun havde stadigvæk feber en lille smule, men det var da ved at være bedre end det var før, hun sov næsten den næste dag væk også, det havde hun jo brug for, hun havde brug for så meget hvile som muligt, hun sagde nogle ting i søvne, en af de ting hun sagde i søvn var Sego skulle gifte sig med hende, men bagefter blev hendes drømme til de rene onde drømme, han forlod hende, hun var alene, hun lå uroligt i sengen

Han sad og sov op ad væggen, han havde nogle mystiske drømme om sine mor han aldrig havde mødt, om at hun var en dæmon der forsøgte at dræbe Ziga. Han sov tungt da han ikke havde haft mulighed for at slappe ordenligt af de sidste par dage han sad overraskende godt op af væggen, så han sov indtil det blev aften igen.

hun lå så uroligt at hun med et falde ud af sengen, hun vågnede af det og der lød et lille bump da hun ramte gulvet"avu"sagde hun, hun fik sig sat op, hun kunne ikke huske hvad hun havde drømt og hun havde det også som om hun ikke ville vide det, hun så at han var der endnu, hun kravlede hen til ham og satte sig ind til ham, med hovedet på hans brystkasse, hun falde hurtigt i søvn igen, hun begynde at sige de samme ting igen

han nød følelsen af hende mod ham, som de sad der følte han virkeligt at intet andet betød noget som helst, så han trykkede hende bare lidt tættere ind til hende og kyssede hende på panden. Hendes panden var ikke så varm som den havde været. Han sad der bare og lyttede til hvad det var hun mumlede han sad bare og nød øjeblikket det var bare helt fantastisk at sidde der med pigen han elskede og som han gerne ville dele resten af sine dage med. Han kyssede hende.
"jeg elsker dig Ziga, og vil aldrig nogensinde forlade dig"

hun sagde igen i søvne at han skulle gifte sig med hende, hun puttede sig bare indtil ham, denne her gang blev der ikke nogle onde drømme ud af det, fordi hun havde ham så tæt på sig, så hun havde det fint nok, hun vågnede morgen efter, hun gjorde sig stille fri, hun gik hen til vinduet og kiggede*arh der bliver vist fuldmåne i aften, hvor smukt*tænkte hun, hun kunne godt lide at sidde og se på fuldmånen, den var så smuk

Han vågnede lidt senere efter hun havde rejst sig, så han rejste sig op og strakte sig. Hans ryg var smadret efter den måde han havde sat på men han klagede ikke, ikke så længe hun var der.
"Haft en god lur?"
Han gik over til hende og stillede sig bag hende han mærkede hendes duft i næsen den var fantastisk, han lagde sin arme rundt om hende og flettede hans fingre ind i hendes, og så kyssede han hende på halsen.

hun grinede lidt"Sego det kilder"sagde hun, hun lod ham flette sine fingere med sine, hun smilede"Sego der bliver fuldmåne i aften"sagde hun og kiggede ud på himmelen igen, hun ville ønske at hun kunne se den sammen med ham, men han var jo en varulv, så hun syntes det var træls og unfair hun ikke kunne det