En ny skov & et nyt møde-Segovax

han sørgede for at bjørnen stoppede et stykke før og så humpede han selv det sidste stykke, han kunne mærke blodet der rendte ned af låret og ned i støvlen hans strømpe var gennemblødt af blodet, han nåede døren og faldt så om men nåede dog at åbne døren og råbe hjælp. Han var stadig ved bevidsthed da han blev hentet af lægen og slæbt ind i en opperations stue, han blev lagt på brixen og da lægen så sårene blev han meget forarget specielt over den på låret, det var dybt 1 millimeter dybere og pulsåren var blev skåret over og han havde været død af blodmangel.

hun gik bare der hjemme og ventede på ham, hun passede haven og nogle andre små ting der skulle klares, hun fik en masse hjælp, men hvad hun ikke viste var at magien over hendes hytte var væk og der var kommet nogle ind til hende, hun fik en eller anden klud over mund og næse, der var noget på som fik hende til at sove af det, de fik hende ud derfra, nu var Segovax der jo ikke til at passe på hende, de tog hende ind i byen, et eller andet varehus et sted i byen, et lille fugl havde fulgt dem, den fandt ham hurtigt og prøvede at komme i kontakt med ham, men det var jo svært han var på en opperations stue og fuglen frygtede for Ziga, der var jo ingen som viste hvad der ville ske med hende hvis der overhovedet ville ske noget med hende, men det ville der jo nok

Lægen var gået i gang med at sy hans store så sammen, og da han vågnede igen lå han i en seng på hospitalet, han kunne mærke sin fod igen, han vidste bare at han ikke kunne blive her han skulle tilbage til hytten, han var ikke bange for at hun kom noget til hun var jo beskyttet, men stadig han havde en eller anden fornemmelse men det var sikkert bare fordi han var forelsket i hende. Han rejste sig ud af sengen og ledte efter sit tøj han kunne ikke finde det, han begyndte at lugte sig frem til det han fandt det i kælderen, han stødte ind i en sygeplejerske som forsøgte at tvinge ham i seng igen men han skulle tilbage så han løb.

hytten ville ligge øde hen i skoven, hun ville ikke være der, fuglen var hurtigt ved ham da han løb udenfor og sagde en masse pippe lyde for at få ham til at føle med.

Ziga vågnede op i et eller andet bur, hun kiggede sig lidt rundt, men hun kunne rigtigt se noget, det var først nu hun opdagede at hendes hænder var bundet og hun havde noget over øjne, hun prøvede at komme fri, men det kunne hun ikke *Sego!*tænkte hun, hun hørte låge til buret blev åbnet, hun blev hevet ud derfra, de trykkede hende et ømt sted på ryggen som fik hendes vinger frem, hun prøvede at gøre meget modstand, hun blev spændt fast til et eller andet metal bord, det samme med hendes vinger*de vil tage dem, de vil tage mine vinger Sego hjælp mig*tænkte hun, hun prøvede at komme fri, hun fik noget over munden så man ikke skulle kunne høre hendes skrig

Da han hørte fuglene pippe kunne han høre hvordan den pippede meget voldsomt, som om den var skræmt, så gik det op for ham.
*hun kan jo tale med dyr, fuck nej det må ikke ske!"
han kiggede på fuglen for at få den til at vise vej, og han fulgte fuglen hen til varehuset, han fandt døren og sparkede den så op, hans øjne slog gnister da han kiggede rundt og hans hjerte slog meget hurtigt og hans åndedræt blev meget tungt.
"LAD HENDE SÅ GÅ"
han råbte det mod dem, og håbede de ikke havde tænkt sig at slås. Hans fodtrin hen mod dem var meget tunge og truende.
"lad hende gå"

en af dem så på ham, den anden havde en kniv i hånden, han begynde stille og roligt at skære i hendes ene vinge, hun skreg med bindet for munden, hun prøvede at komme fri, det gjorde ondt, det gjorde voldsomt ondt, hun ville havde ham til at stoppe, hun havde hørt han var kommet, men manden med kniven blev bare ved og var nu halvt igennem hendes ene vinge, hun var besvimet på grund af den voldsomme smerte der kom

Da han så det, blev det for meget for ham, der var fandme ikke nogen der skulle skære i nogen han elskede. han tog fast i den der havde nærmet sig ham han kastede ham ind i den nærmeste væg og trak en kniv, og kastede den efter ham der stod og skar.
"lad hende være"
Hans øjne løb i vand han gik nærmere på ham der stod og skar, tog fast i ham og løftede ham op i halsen, han stirrede ham dybt i øjnene, og knuste så hans luftrør med et klem, hans fingre borede sig igennem huden han mærkede det varme kød og blodet om hans fingre.
"LAD MIN ELSKEDE VÆRE"
Hans ansigt var helt vådt af tårer og han satte sig bare ned ved siden af hende, og han vidste at der kun var en ting at gøre at sy vingen på så han løb over til hospitalet og hentede nål og løb tilbage, han vidste man kunne bruge hår som tråd så han tog noget af hendes og syede det så sammen, hans tårer dryppede ned af hans kinder. Da han var færdig faldt han på knæ ved hendes side og hold bare om hendes hænder.

hun var stadigvæk spændt fast til metalbordet, hun havde også stadigvæk bindet for sine øjne og for sin mund, der gik lidt tid før hun vågnede igen, hun kunne mærke der var en som havde fat i hendes hånd, hun blev lidt bange af det, da hun ikke kunne se hvem det var, men hun havde hørt Segovax hvad hun ikk? eller var det bare noget havde bildt sig selv ind at han var kommet for at redde hende, hun prøvede at komme fri, men det var svært

da han mærkede hende bevæge sig rejste han sig op men holdt stadig fast i hendes hånd, mens han begyndte at låse hende fri. Han fik hende fri og fjernede så bindet for hendes øjne, han havde stadig tårer i øjnene da han kiggede på hende, og han hadede sig selv for det, det var ikke ham men hende der skulle græde. løftede hende op og bar hende ud af varehuset, han lagde mærke til at han blødte let fra et sår på armen, sikkert fra bordet.

"Sego!"sagde hun glad, hun krammede ham selvom hun havde ondt i den ene vinge, hun græd indtil ham, hun havde været så bange uden ham"du må ikke gå igen Sego lov mig, lov mig du ikke går fra mig igen"sagde hun til ham, hun var stoppet lidt med at græde, hun havde bare sit ansigt ind til ham, hun nærmest gemte sig indtil ham for at komme væk fra det hele der var sket for hende for ikke så længe siden, hun ville bare gerne være sammen med ham og hvis hun kunne det så længe hun levede, hun ville være sammen med ham forever, men hvad nu vist han fandt en anden, en som boede inde i byen, nej det ture hun slet ikke tænke på

"jeg forlader dig ikke, det skal du slet ikke bekymre dig om"
Han var så glad for at hun var i live og hun var hos ham.
"hvordan fik de fat i dig"
Han kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det kunne være sket måske virkede magien ikke længere, hvis det var det ville han foreslå at de flyttede ind i byen hvor de lettere kunne få hjælp fra folk. han duftede til hendes hår bare fordi hun var så skøn.

hun kiggede på ham"vil du blive hos mig for altid?"spurgte hun, hun ville vide det, hvis han ikke ville det, så ville hun blive i hytten for sig selv som plejede at være"jeg tro ikke min fars magi virker mere, men han skrev noget ned som jeg skulle gøre hvis det nogleside skulle ske"sagde hun, hun ville ikke ind til byen, hun gemte sig bare indtil ham imens de var i byen, hun var bange for den og hendes vinger var fremme, hun kunne ikke gemme dem væk får de var healet helt sammen

"ja selvfølgelig vil jeg blive hos dig for altid"
han bar hende ud til hytten. han var ikke glad for det, men han håbede de kunne finde ud af noget så de kunne leve i fred der uden at nogen ville ødelægge det for dem.
"kunne det ikke gøre det nemmere at bo i byen, her ville det være nemmere at få hjælp."
han vidste godt hvordan hun havde det med byen, han var heller ikke så glad for det men det virkede bare som den bedste ide, da de nåede hytten, lagde han hende på sofaen og satte sig selv ned på en stol ved siden af hendes hoved.

"men Sego jeg er bange for byen, jeg vil aldrig kunne trives der"sagde hun, hun så op på ham, hun var glad for han ville være sammen med hende for altid, men hun viste jo ikke om han mente det, hun mente at hun gerne ville være sammen med ham for altid"ude i køkkenet står der et lille skrin i den er der en lille sedl i som min far skrev til mig, med hvad vi skal gøre"sagde hun, hun kiggede på ham, hun håbede at han ville hente det til hende, så hun kunne læse hvad der stod på det

Han gik over og hentede den, han nød den lugt der var i hytten, den dejlige duft af træ og skov, han satte sig ned hos hende, han ventede spændt på hvad det var det var i æsken, da han gav den til hende gav han hende også et kys, han ville virkelig gerne have at hun forstod hvor meget han elskede hende.

hun kyssede igen og tog imod æsken"tak Sego min skat"sagde hun, hun åbnede æsken og tog den lille sedl frem, hun læste den lige igennem, hun satte sig op i sofaen"jeg skal ned i kælderen"sagde hun, hun rejste sig op selvom det gjorde ondt, så skulle hun der ned, hendes far havde sæt noget op der nede så hans magi ville virke igen, der skulle bare en dråbe af hendes blod så ville det virke igen, hun viste Sego sedlen, det var meget simpel det hun skulle gøre

han rejste sig for at støtte hende han var stadig ret sikker på at hun ikke havde godt af at få selv og at støtte på benet, så han ville hjælpe hende derned så hun kunne gøre det der nu var nødvendigt. Han brød sig ikke om det med at der bare skulle bruges lidt blod fra hende, men valgte ikke at sige noget.

da de kom derned haltede hun til en eller anden maskine, hun åbnede en lille beholder der kun kunne indholde en dråbe, hun puttede en lille dråbe blod der ned i og satte den i igen, så virkede den fint, hun haltede så hen til ham, hun falde lidt indtil ham"jeg bliver da også bare ved med at falde for dig"sagde hun med et lille grin, hun kunne godt lide når han holde om hende, hytten var nu gemt igen lige som før, nu kunne de være fred for alle andre, hun stod indtil ham"vil den venlige herre følge mig ovenpå igen?"spurgte hun ham, hun kiggede på ham, hun gav ham et kys på munden"jeg elsker dig ved du godt det"sagde hun, hun var lidt flov over at sige det, men nu havde hun været igennem så meget med ham, så han skulle vide det, hvis hun ikke allerede havde sagt det til ham, men hun ville ikke stoppe med at sige det til ham

Han hjalp hende op igen til sofaen, han lagde hende på den og satte sig så igen ned ved siden af. Han sad og kiggede på hendes smukke øjne og blev nærmest væk i dem. Han begyndte at for en trang, han manglede sin smerte.
"jeg kommer tilbage om lidt"
Han kyssede hende blidt på munden, og gik så udenfor, han hørte fugle flyve og synge, han hørte bladenes bevægelse i trætoppene, han mærkede knivens blad skære i hans hud på oversiden af armen. Han nød den smerte der bredte sig, han vidste ikke hvorfor den anden smerte ikke var nok men det var den ikke.

"Sego hvad skal du?"spurgte hun, hun var bange for at han ville gå fra hende, det ville hun ikke havde han gjorde, han måtte ikke forlade hende alene mere, hun ville ikke være alene mere"Sego?"sagde hun, men hun kunne godt høre hun ikke fik noget svar fra ham, så hun tvang sig op og sidde og ud af sofaen, hun ville tjekke at han var der endnu og ikke var gået

Han havde lagt kniven væk igen og sad bare og lyttede på træernes blade der raslede i vinden, han sad bare der lige uden for trappen og lyttede, han duftede rundt om sig han ville ønske det var her han havde boet det meste af sit liv.
*nej du ville bare ødelægge den*
Han kom til at tænke på hvordan han altid dræbte dyr og kradsede i træerne for at få afløb for sin vrede, han kunne mærke at smerten i armen ikke hjalp på samme måde som den plejede, han fik det ikke bedre, tværtimod han fik det skidt da han tænkte på hende prøv at tænk hvis hun så ham sidde sådan, det havde hun ikke fortjent at se.

hun stod i døren"Sego?"sagde hun forsigtigt, hun så hans sår på armen, hun blev lidt bange, hun var bange for at magien ikke virkede og der var nogle som havde såret ham, men hun havde svært ved at stå op, hun havde fat i dørkarmen, hun så bare på ham, hendes ben og hendes ene vinge gjorde ondt, men der var jo ikke særlig meget at gøre ved det

Han så hende stå der i døren, han havde ikke engang lagt mærke til at hun var kommet ud til hende, han kiggede op på hende og så ned på sin arm, på de cirka 20 korte meget lige sår ved håndleddet, sammen med hans mange ar der var alt fra sår til tegn.
*Din idiot*
Han kunne ikke lade være med at tænke det. Han forsøgte at skjule sin arm bag ryggen, selvom han godt vidste at hun havde set det, det var ikke noget han var særligt stolt over. Han vidste ikke hvad han skulle gør skulle han rejse sig og gå hen til hende, så lagde han mærke til at hun ikke kunne stå ordentligt. Han gik hen til hende for at støtte hende indenfor igen.

"sego, du må ikk gå"græd hun indtil ham, hun havde fat i ham, hun var helt forsvarsløs, i den tilstand hun havde, hun var ved at få feber, hun skulle puttes i seng og holdes der til hun var kommet sig helt og var frisk igen, hun holde sig indtil ham, hun sagde ikke noget til hans sår på armen, hendes feber gjorde hende om tåget og ikke var helt sig selv, hun næsten mere voldlig i det

"jeg har ingen intentioner om at forlade dig søde"
Han smilede til hende og kyssede hende på panden, den var brandvarm, han blev meget overrasket over det. Han løftede hende op i hans arme og bar hende indenfor.
"Du skal i seng og så skal du have noget te!"