En ny skov & et nyt møde-Segovax

"vil du ikke nok bare gemme dig" han kunne knap nok få det fremstammet, hans læber var kolde og fugtige af blod, hans eget blod, "gem dig, tag hjem til hytten, jeg vil finde dig om en time, men her er der ikke sikkert for nogen af os og slet ikke for dig" han kiggede meget sørgmodigt på hende, forsøgte at få hende til at forstå at det ikke var fordi de ikke kunne være sammen, men lige nu var det bare for farligt.

hun lagede en hånd på hans kind, hun tog den så til sig igen og rejste sig op, hun tog sine krøkker og var på vej tilbage til hytten, der gik lidt før hun kom der til, hun satte sig udenfor, hun begynde at synge en sang.


//sang https://www.youtube.com/watch?v=CR3hg452VGc //

Da hun var gået og han ikke længere kunne se hende tog han tøjet af, "kom så og tag mig" råbte han, og forvandlede sig til ulv, han stod og ventede på de vil komme efter ham og det gjorde de, han stod der ved pilen omkring ham stod 4 dusørjægere, *det her ser sgu sort ud* han startede med at angribe ham der var bag ham, og med det samme lagde han mærke til deres våben, stort set alt var af sølv han vidste han skulle passe på, han ramte den første i brystet med poterne slaget var så hårdt at han hørte rygraden knække da han ramte, et sekund efter mærkede han en smerte i sit højre bagben, det var lykkedes en af de resterende at stikke en lille kniv i benet på ham, han vendte sig straks om og gav ham en lussing, bare surt for manden at han havde klør, mandens ene side af ansigtet flåes halvt af og han vælter om i smerte og forbløder, Segovax vender sig rundt til de to sidste han tackler den ene og bider hans mave op, en forfærdelig måde at dø på, Segovax forvandler sig igen til menneske og spørger "skal vi tage det her fair dolk mod dolk" manden nikker og Segovax tager tøj på trak sin dolk og gik til angreb, han blev snittet et par gange men mest kun hans tøj der blev flået, manden lavede en fejl han gjorde an til et hug fra skulderen så Segovax gik helt op til ham og stak dolken i hans nakke, han begyndte så så småt at bevæge sig mod hytten, han håbede inderligt at hun var nået sikkert frem, han ville ikke kunne leve med sig selv hvis var kommet noget til.

hun sad bare og ventede på ham, hun var stoppet med at synge, nogle dyr havde hevet et tæppe ud på hende, da hun lå og sov i græsset foran hytten, hun havde ventet på ham længe, men det var jo ikke noget som han kunne gøre noget ved, han havde jo sagt en time, men hun var faldet i søvn og viste ikke hvad tid det var, dyrene var ved hende, de kiggede på ham, men gik så, da de godt viste at han ikke ville hende noget ondt

Segovax satte sig ned ved siden af hende, begyndte at ae hendes kind, han sad bare sådan og tænkte over hvad der var sket, han var meget bange for at der ville ske hende noget.
*jeg vil ikke kunne leve med mig selv hvis der skete hende noget* tænkte han for sig selv
Han blev ved med at ae hendes kind den var blød og varm, han glemte helt hvordan han så ud han havde rifter over alt og hans tøj var ødelagt, men havde nået at vaske blodet af sig.

Han sad bare og så på hende, denne kvinde der var så utroligt smuk, man skulle tro hun kom fra et eventyr, han tænkte
*det er lidt som et eventyr der kommer til live*
men dette var ikke noget eventyr dette var virkeligheden, en af verdens smukke sider.

hun lå bare og sov tungt, hun kunne mærke han var der i søvne, hun lagede sig tættere på ham i søvne, hun tog let fat i hans tøj, dyrene var gået deres vej for at lade dem være i fred og få lidt alene tid sammen

Han stønnede lidt da hun rykkede tættere på, fordi det gjorde ondt med alle hans skader, men han nød det stadig hun var så dejlig, at han ikke kunne lade være med bare at bide smerten i sig og nyde det.
Han tog den bark han havde hentet, kvaste den og rodede det sammen med en salve han havde i bæltet og smurte det på hendes så, og lidt på hans egne værste.
Han nød stilheden der var her, men det han nød mest var at være sammen med hende, han kiggede på hende og kyssede hende, han nød det helt utroligt.
Dette var der ikke noget der måtte ødelægge for ham, på ingen måde ikke tale om.
Han så på hende og kyssede hende igen og hviskede så sagte til hende "Tak, tusind tak"

hun flyttede lidt på sit ben, da han smurte det på hendes sår, men bagefter lå hun stille og sov videre, hun lå bare med sit tæppe, hun havde fat i det og holde det godt omkring sig,hun havde næsten sit hoved på hans ene ben, men hun lå bare og sov rigtigt godt

Han sad der med hende, nød det i fulde drag, ærgede sig lidt over at hun bare sov, men det var sådan set ligemeget så længe hun var der.
Han sad bare og så på hende, turde ikke flytte på sig, han ville ikke vække hende, hun var så smuk som hun sov der.
*hvorfor kan hun lide mig* tænkte han, han kunne ikke helt forstå det.

hun begynde stille at vågne omkring 1 time efter, hun så hvor hun lå, men hun flyttede sig ikke, hun lå så godt, hun puttede sig bare lidt mere, hun smilede meget glad, hun lukkede øjne lidt igen

Han kiggede på hende igen, hun var dejlig. Han flyttede sig lidt og lagde sig ned ved siden af hende så roligt han kunne, da han havde lagt sig trykkede han hende let indtil sig, hun var så sød, han kunne virkelig lide hende, ikke nok med at hun var smuk hun var også venlig, hun bekymrede sig om ham, det var noget han nød.

hun puttede sig godt indtil ham, hun kunne godt lide at der var til at holde om hende som ikke skulle tilbage til byen, han var en hun kunne være sammen med hele tiden hvis han gad at være sammen med hende hele tiden, hun sov ikke, hun lod bare som om, hun kunne nemlig godt lide at ligge sammen med ham

Han nød at ligge der men begyndte at tænke
*måske skulle vi gå indenfor*
Han viskede til hende "vil du ikke med ind jeg synes det bliver lidt køligt"
Han var også begyndt at se lidt bleg ud han virkede overhovedet ikke varm længere, der var noget galt med ham.
Han når lige at fremstamme "hjæl..."
og så besvimer han.

da han besvimede satte hun sig hurtigt op"Sego?"sagede hun, hun prøvede at få ham indenfor, men hun var rigtigt stærk nok til det og hendes ben gjorde lidt ondt, hun fik så nogle dyr til at hjælpe sig med at få ham ind i sofaen, hun lagede en pude under hans hovedet, hun så alle hans sår og skader, hun begynde at tage sig af dem, men tænte ikke på sit ben

Mens hun puslede om hans skader lå han bare der på sofaen og plettede den med blodet der dryppede fra et dybt så i låret, dybt nok til at det muligvis havde ramt pulsåren, han lå og svævede mellem at være ved bevidsthed og være besvimet, han hadede at det var sket, hvorfor skulle han altid udsætte folk han elskede for den slags ting han kæmpede med at holde sig vågen der var noget han ville sige "Du skal vide at uanset hvad der sker så elske... dig" og han svandt bort igen.

hun forbandt alle hans sår, selv det på hans lår, der puttede hun en salve på som hun havde lidt af, det ville lukke såret lidt hurtigere, hun blev færdig"elsker også dig"sagde hun og gav ham et blidt kys på munden, hun smilede bagefter, hun ture sige det til ham, hun var meget stolt af sig selv nu

Han lå bare der svævende mellem at være ved bevisthed og ikke at være, han lå der bare og en sjælden gang imellem kunne han mønstre energien til at åbne øjnene, og til hans glæde var hun der stadig hun havde ikke forladt ham, han var ved at vågne og det eneste han kunne var smile til hende og fremstamme "tak" han lukkede øjnene kort og åbnede dem så igen. *nu har hun ikke skadet sit ben vel* han kunne ikke lade være med at tænke på det han vidste hvordan han ville have det hvis hun havde.

"det var så lidt"sagde hun, hun havde sine krøkker hun kunne støtte sig til hvis det skulle være og hun havde brugt dem meget, så han ikke blive bekymret for hende, hun lagede blidt en hånd på hans panden, hun ville tjekke om han var helt okay"du må ikke gøre mig så bange igen"sagde hun og tjekkede om der kunne være mere galt med ham

"undskyld" han så på hende med, et ansigt der viste to ting lige nu, han viste sorg og smerte. Han havde det absolut ikke godt han havde mistet meget blod men var dog ved at få det lidt bedre efter, hans pande var varm.
Han satte sig lidt længere op og strøg hende og håret og aede hendes kind.
Det her var lige det han havde manglet så længe, det var som om at et helt puslespil faldt på plads, bare fordi han havde mødt hende.
"du er den del jeg har manglet så længe" han rødmede da han sagde det han havde ikke regnet med at han ville sige sådan noget han følte sig dum.

hun tog hans hånd og flettede sine fingere med hans"jeg har også manglet dig så længe"sagde hun, hun gav hans læber et kys, et bildt og langt et, hun rødmede lidt imens, hun blev helt varm inden i, hun stoppede kysset, hun begynde at synge den sang som hun havde synget da hun ventede på ham udefor hytten


//sang: https://www.youtube.com/watch?v=CR3hg452VGc //

Han kunne knap røre sig, på grund af smerterne, men han nød det stadig, han nød det at hun var tæt ved ham, han nød hendes berøring, og han nød virkelig hendes kys, det kan godt være hun ikke havde kysset ret meget før, men hun var god til det, måske skyldtes det hendes ynde og ømhed, men han var ligeglad med hvorfor hun var som hun var bare hun blev ved med at være som hun var.
Han satte sig lidt længere op, og kunne desværre ikke modstå fristelsen af at slikke sine sår rene for blod, det var ren og skær instinkt, da han havde gjort det kiggede han meget undskyldene på hende.

"undskyld..." han var meget ked af sin opførsel, han følte sig som en dum køter, det var første gang han brugte det ord om sig selv det var et ord han hadede, det var absolut ikke noget han brød sig om.

hun kiggede på ham og smilede, hun håbede ikke han ville svigte hende og efterlade hende i skoven lige som alle andre havde gjort, hun ville ikke miste ham på nogle måde om hun så skulle give sit eget liv for ham så ville hun gerne gøre det for ham"det gør ikke noget"sagde hun, hun tog sine krøkker og gik ud i køkkenet, hun fandt noget at drikke til ham, nogle dyr kom ind med det til ham imens hun selv kom ind bagefter, hun havde lidt blod på sin kjole fra ham

Da han så blodet på kjolen fik han det skidt med sig selv og ville gerne gøre det bedre, men lige nu kunne han knap nok holde sig selv vågen som han lå der, han blødte stadig ret kraftigt og nogle steder blødte det igennem forbindingerne, han kunne ikke lide hvordan han svinede hendes sofa til med hans blod. Han lagde pludseligt mærke til at han ikke kunne mærke sin fod længere, "jeg har brug for pro.. læ.. hj..." fik han fremstammet mellem sine kolde læber.

"men jeg kan ikke bære dig, du er for tung"sagde hun, hun fik så en ide, hun kom udenfor, hun kalde på en bjørn som kom og tog Segovax med sig hen til en læge i byen, hun tog ikke selv med, hun var bange for byen, så hun sagde farvel til hende ved sin hytte og så efter dem, hun håbede at han ville komme tilbage igen, hun smilede bare efter dem, men inden i var hun meget ked af det, hun gik så indenfor og begynde at gøre rent efter ham og alle de andre ting der var sket i løbet af de sidste par dage