Dont hurt me again - Mussi

"Aldrig ..." Svarede han direkte og smilede kort til Camille, før han greb ud efter det næste spørgsmål. "Hvornår har du tænkt dig at give op?" Han lage hoved let på sned, og tyggede videre på sin mad. Han følte ikke han var overgået, og han nægtede at indse det hvis det skete. "Du siger bare når du er færdig." Sagde han i en glad mundre tone mens han smilte så uskyldigt til Camille at hun sikkert ville vide at han havde en ide, det eneste hun ikke vidste var hvad.
Selvfølgelig havde familie spørgsmålet vakt en masse inde i Samuel, men han nedkæmpede det med magt, og da han bemærkede der blev færre bider fra tallerkenen begyndte han at se lys forude, og skyndte sig derfor at komme videre i teksten. Han kunne ikke se hvorfor at han skulle blive hængene ved et spørgsmål Camille sikkert troede hun kunne vippe ham af pinden med. Nej, det kunne hun godt glemme alt om.

En lille utilfreds grimasse og en fin lille rynke over næseryggen beklædte hendes ansigt .
"Samuel...aldrig...er altsår forfærdelig længe, hvis du spørger mig.
Og jeg har da ikke tænkt mig at give op.Ville dét ikke være dét samme som at opgive at gøre noget godt for dig ? Jeg vil jo ikke tvinge eller bære dig derned mod din vilje" sagde hun med et glimt i øjnene ," neej...jeg ser det mere som jeg har plantet et lille frø, og dét lille frø går jeg så og vander og nusser lidt om, ihåb om at dét en dag måske vil spire "sluttede hun af.
Hun vidste godt hun var all over noget der i bund og grund ikke kom hende ved, men så længe Samuel lod hende trampe rundt i dét, uden at blive gal, var dét nok hvad hun ville gøre.
Hun var stop mæt nu, og måtte desværre levne lidt af maden, men portionen havde også været pænt stor fra starten, så hun havde gjort et pænt indhug i den.
Han havde et smil, der gjore hun blev nysgerrig...og spurgte for lige at tjekket op på hvad hun skulle være færdig med ?
"Dét dét færdig med maden ? Eller færdig med at finde på spørgsmål ? Ville dét sidste ikke være dét samme som at forære dig sejeren ?"

Han blev blot ved med at smile uskyldigt, mens han rejste sig op, efter omhyggeligt at lagt bistikket på tallerkenen. Han var på ingen tid omkring det lille firkantet bor, hvor han lænede sig ind over Camille. "Ehm - det var mest det første jeg tænkte på, men det ville også være dejligt hvis du beslutter dig for at forære mig førstepladsen, det har jeg intet imod." Han grinede kort, før han pressede sine læber mod hendes, blidt og på sin vis uden videre bagtanke, selvom det næppe kunne være den sande historie.
Efter et kys der havde været lidt længere ind et tantekys, havde Samuel trukket sig tilbage, og var drejet om på hælen, for at gå op mod disken, for at betale, hvilke også ville lykkes ham, hvis ikke Camille greb fat i ham, eller hindrede ham på nogle anden måde at komme op til sit mål. Han havde pengene klar i baglommen og smed dem straks på disken. Han var godt tilfreds med sit udbytte af kysset, trods det ikke kun var fordi han ville betale han havde uddelt kysset, men dén del indrømmede han bestemt ikke over for sig selv, og på ingen måde over for Camille hvis han kunne slippe for det.

"In that case , im all done " smilede hun til ham og lagde symbolsk en hånd på maven som illustrerede total mæthed.
Hun nåede kun lige at undrer sig , hvor han skulle hend og fik tanken at dét nok var et smut til mændenes rum, så han tog hende med forsvare og parader helt sænket , da han et sekund efter stod ved hendes side og kyssede hende.
* dét må han ikke * for igennem hendes tanker, imens hun sad stille på sin stol, uden at bevæge hverken hænder eller hoved.Var dét hende, eller var kysset ikke længere end dét plejede ? Altsår hvad var dét 4 gang han kyssede hende ? Hun talte dem ikke ligefrem da hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med dét ?
Alle andre ville hun straks have sat grundigt på plads, ved denne opførelse, men Samuel var...dét var...egentlig var dét der skete....
Ja, dét var svært at sætte ord på og imens hun sad stunned og forsøgte just that, lykkedes dét for Sam at komme op og betale, til hendes ærgelse.

Han kom glædeligt ned til bordet, og smilede let. "Tak." Han vidste udemærket han havde brugt de ikke helt fine metoder, men der var jo ingen regler og det virkede, så måtte han tage den efterfølgende skideballe, det var til at klare, nu havde han klaret sin mission, fået betalt for middagen, så kunne Camille gøre hvad hun ville. Han satte sig mageligt ned foran hende, og betragtede hendes lyse hår der fik et let rødligt skær fra den flakkende flamme der havde fået vakt sin ellers rolige varme da han satte sig ned.
"Men godt du er mæt, så slippe vi for natmaden." Han lænede sig tilbage på stolen, og så den nyankommende tjener han ikke havde set før, tage deres ting væk, en ung kvinde med kortklippet hår, noget Samuel ærligt måtte indrømme ikke klædte hende videre godt, eller så var han bare ikke særlig glad for kvinder med kort klippet hår? Han vidste det ikke, men hun så i hans øjne ikke speciel køn ud. Men skidt nu med det, hvis han da endelig skulle have en, sad der jo en overfor ham med halv langt hår, kønne blå øjne, og en smugle fraværende.

Hun lavede en påtaget anklagende mine og sagde med teatralsk stemme der var en Oskar statuette værdig "Først stjæler du et kys, så stjæler du tegningen og så endelig min slut replik tak ' ? " sagde hun anklagende, men efter bare nogle sekunder prydede et smil igen hendes mund.Camille havde aldrig kunne holde masken længe ad gangen, kun enkelte gange var dét lykkes og dét var mere når hun var ved at udforske noget og var 'på arbejde ', så var dét intet problem
Hun så på tjeneren der kom ned og pigens øjne hvilede bare på Samuel .Dét var et under dét lykkedes for hende at samle servicen sammen , da hun stort set ikke kiggede på dét."Lad mig vide hvis jeg kan gøre andet for dig ? "sagde hun med et stemme blød som smør "Jeg hedder Miranda " sluttede hun af og gik sin vej.
Camille så irriteret efter hende * gøre noget for dig ! Ikke gøre noget for jer ? Fandens til uhøflig tjener, måske man skulle drille hende, bare lidt...hmmm...hvordan ?"
Hun så på Samuel med et skælmsk blik i øjnene.
"Hey...Samuel, hvad synes du om...Miranda ?" hun var jo nød til at se om Samuel synes hendes lille idé med at give Miranda noget at kigge på var too much .

Samuel nikkede og kiggede tøvende hen på Camille som en slags livredning. Han kunne bestemt ikke lide hendes stemme, ildevarslende i Samuels hoved. Da hun var væk var det lige før Samuel var sprunget op, og løbet ud, dog fik Camilles spørgsmål han til at tabe styrken i bene, så han blev siddende, samt kæben der faldt ned på gulvet. "Sig ikke du prøver at få mig sammen med hende." Fik han så sagt, lavmælt i skræk for at pigen, hvis navn han allerede havde glemt, skulle hører det.
Han anede ikke hvad han skulle gøre, eller stille op med sig selv, men han fik lukket munden, og følte sig en smugle på pine bænken. "Glem alt om mig sammen med hende." Sagde han så, og satte punktum for den diskussion han var bange for der skulle komme frem. Han vidste hun var fin og virkede sød, men han kunne af en eller anden grund alligevel ikke klare hende. Så hellere Inge.

"Ih..nej ...du gode gud, du fik ikke lov til at nærme dig hende, om så du var helt skudt i hende.Hun er al for...uhøflig." om dét så var den eneste grund til at Camille havde lyst til at tirre hende, var jo ikke til at vide, men hun mente nu også at dét var grund nok.At en tjener spillede op når to mennesker var ude at spise, eller i eres tilfælde en varulv og en....hybrid, som Sam yndede at kalde hende, var helt utilgiveligt.De kunne jo have været et par, så dét gjore en tjener bare ikke.
"Nej....vi rejser os og gør klar til at gå og så....så takker jeg dig pænt for mad " sagde hun drillende og blinkede til ham.
Hun var helt sikker på Miranda pigens blik ville hvile på Samuel nemlig.
"Men dét er altsår kun for ...showets skyld " skyndte hun sig at indskyde, så der var rene linier.
"Er dét okay ?" spurgte hun og rejste sig langsomt op, imens hun sikrede sig at Uffes tørklæde sad hvor dét skulle omkring hendes hals.

Han tyggede lidt på hendes ide, og nikkede derefter. "Okay ..." Han forstod ikke hvorfor de skulle gøre sådan et nummer ud af det, for først og fremmest havde han jo givet hende mad, og for det andet forstod han ikke hvorfor de skulle aftale det. Han sukkede let, og rejste sig op, og trak i tøjet, mens en hånd løb igennem hans hår. "Så du vil ikke sige tak for maden hvis det ikke var fordi du var jaloux på tjeneren, eller hvem du nu er sur på." Spurgte han drillende tæt på hendes øre, mens han stak hænderne i bukselommerne mens han ventede på at hun skulle få ordnet alt sit dress.
"Det bliver da et delvist arrangeret forhold jeg får mig hvis du skal godkende pigen først." Fortsatte han drillende, og kunne ikke dy sig for at smide endnu en kommentar efter den første. "Ville du være smuk, sød og høflig nok?"

Han indvilligede i hendes lidt drillesyge ide, hvor herligt.
Også Samuel kom på benene og Camille var bare SÅ klar på at give den lille tjener pige en på opleveren, men så begyndte Samuel sin egen lille agenda.Først hviskede han i hendes øre, og hun fik store øjne.
Han troede hun var jaloux ! Ej...altsår, hun måtte protesterer ...
"Samuel..jaloux ? Helt ærlig "fnøs hun , omend ikke så overbevisende "naturligvis ville jeg da takke ...bare ikke sådan som jeg gør om lidt"
hun tog sin strik bluse over kjolen og var begyndt at genfinde melodien, da han begyndte igen...* godkende hans kæreste ? ....om hun ville være smuk, sød og høflig nok ?, forhelvede da Sam, du hyler mig helt ud af den * ,tænkte hun .
Nu skulle planen føres ud og pludselig følte hun sig slet ikke så cocky som før.Men bevidst om Mirandas øjne på dem begge, trådte hun hend til Samuel, og med et udtryk af usikkerhed i hendes ansigt ,drevet af hendes stædighed slog hun armene om hans hals, borede hænderne ind i hans hår og lænede sig ind imod ham.
Tilpas højt, så Miranda lige burde kunne opsnappe hvad der blev sagt, sagde Camille "tusind tak for mad skat, næste gang er dét mig der giver "og så satte hun Miranda i skak mat, da hun satte sin mund til Samuels i en pæn tid .
Da hun trak sig væk, gled hendes hænder ned til hans skuldre, hvor hun med et fast greb forsøgte dreje ham omkring, da hun ville puffe ham afsted mod døren, inden han kunne nå at sige eller gøre mere.
"Afsted, vi går nu " mumlede hun.

Det eneste Camille fik ud af Samuel var et lille smil. Hendes svar havde ikke lydt overbevisende på nogle måde, men han valgte ikke at tænke videre over det.
Samuel havde forventet et tak, og så et eller andet mere i form af et eller andet normalt, et kys på kinden ville det vel være, eller et knus, men alt andet end det Camille endte med at gøre. Han startede først med at blive overrasket over hendes hænder, og nåde i de lille sekund han havde, at komme frem til at det var et underligt knus. "Eh - det var så lidt skat." Svarede han letter forfjamsket, men fik ikke tid over at tænke videre da han pludselig mærkede Camilles bløde læber mod sine. Han slog en smugle forsinket armene omkring hende, og nød kysset i fulde drag, så længe det varede med et hjerte der dansede rundt i brystet på ham. Da hun slap, nåde han knap nok at få armene til sig, før han blev vendt omkring, og derefter sendt ud af døren i en fart, så det næsten endte med at han var ved at vælte over sine egne fødder.
Da han kom ud, kiggede han spørgende hen på Camille. "Hvad skulle alt det til for?" Spurgte han stadig ikke ved sine fulde fem.

Hun gennede ham ud gennem døren med et lille smil om hendes læber.
Mirandas blik brændte os hendes nakke, som var hun blevet brandmærket.
Og Camille nød dét.Hun var normalt ikke hverken skadefro eller typen der ikke undede andre noget, men pigens opførelse havde jo nærmest inviteret til ...lidt ballade, ik ?
Hun lo stille , men da Samuel spurgte hvad dét skulle til for stilnede hendes sagte latter helt.
Han havde vel fanget hvad dét handlede om ? Eller ....eller troede han at hun havde lagt an på ham ? Dét ville jo være en smule akavet.
Havde hun kysset ham for længe ?Hun synes ellers tiden gik næsten for stærkt.En lille rislen løb ned at hendes ryg, kysset føltes allerede så længe væk.
Hun trak cardigaen lidt omkring sig, ikke fordi hun frøs, dét var nærmere af vane.Hun rømmede sig kort og mumlede en smule genert ved tanken om at han kunne have misforstået "Altsår...det var jo bare for at...drille hende...lidt " begyndte Camille, der nu selv synes dét var en ualmindelig stupid idé hun der havde fået.

Han kiggede afventende på hende, til hun havde fået tøjet på. "Lidt, jeg tror hun blev pæn sur." Han trak let på skulderende. "Men anyways, så må du meget gerne gøre det igen en anden gang." Fortsatte han med et flabet grin, og begyndte at gå, lige præcist hvorhen vidste han ikke, men han gik bare. Han elskede det kort og godt, en dejlig følelse som han gerne ville have igen, men som han også var en smugle bekvem ved.
"Hvor skal vi tage hen?" spurgte han, og bekæmpede trangen til at spørge om de ikke bare skulle finde et eller andet og drikke sig fulde i. Hvor lysten kom fra vidste han ikke, men pludselig havde han bare utrolig meget lyst til at gøre det, feste, slappe af, nyde livet - eller noget i den stil. Et stille suk gled over hans læber, ide han vendte sig om, og kiggede på Camille med et let spørgende blik.

Camille mærkede en lille sejer, iform af fryd i sit indre.Forhåbenlig ville pigen tænke sig om en ekstra gang, og arbejde lidt på at forbedre hendes manér , næste gang 'et par ' besøgte restauranten.
Hun havde et cocky smil på hendes læber da hun svarede Samuel " ja, dejligt...ikke sandt, men dét skals du så ikke forvente sker igen " drillede hun og gav hans skulder et let puf.
"Ikke med mindre vi møder andre uhøflige personer , der trænger til en lektion " sagde hun og gik efter Samuel.
Som hun så dét havde de tre mulighedder nu, de kunne tage afsked, hjem til hende eller forsætte et sted med noget gang i .Hun havde ikke været i byen siden....? ja, dét var vist meget længe siden, da de to sidste gange hun var på natklub , havde dét været i arbejdsøje med.Hun skælvede lidt ved tanken, dét var som dét slet ikke var sikkert mere at gå ud....den ene gang havde hun ved et uheld taget livet af en mand, hvor Samuel endte med at hjælpe hende komme afsted fra gerningsstedet og få lidt hold på sig selv.Og den anden gang var endt med Demetri som næsten drænede hende for liv.
Egentlig ville hun gerne ud en tur, bryde den dårlige kurve og få en morsom aften.
Ville dét være okay med Samuel.
Hun pillede lidt ved sin halskæde...og spurgte så stille " Skal vi sige farvel....eller videre ud i nattelivet ?"

Samuel stirrede i lidt tid på Camille uden at sige noget, før han så sukkede. "Kan du læse mine tanker?" Han lage hoved let på sned, og rystede let på hoved med et smil over læberne. "Men lad os sige det sidstnævnte." Han stod lidt, og tænkte om han havde sagt sine tanker højt, men det huskede han ikke han havde, så hun kunne åbenbart mere end hvad hun troede, eller så var han heldig at det blot var et lykketræf.
"Men hvor vil du så hen?" Han kiggede rundt, og smilede lidt efter igen. "Det er jo dig der kendes byen bedst, jeg skal nok ordne drikkevare, bare du tager dig af hvor vi befinder os ..." Han lod omhyggeligt være med at sige et pip om at det var lang tid siden han havde drukket noget andet end vin, hvilke på ingen måde var et hit. Men det betød ikke han ikke kunne lide andet. Smilet blev langsomt bredere da hans tanker formerede sig inde i hans hoved.

" Noo silly head, selvfølgelig kan jeg ikke læse dine tanker " svarede hun muntert, dét var da i dét mindste en komplikation hendes liv ikke rummede.
Hun så ned af sig selv, var hun okay klædt på til en tur på Reggie ? Dét kunne nok gå an, kjolen var jo stilig og klædelig nok til ikke at skille sig ud på den dårlige måde.
"Lad os tage på Reggie.....du skylder mig en dans " huskede hun og benyttede lejligheden til at give ham lidt røg.
Faktisk var de i behagelig gangafstand af klubben , så dét passede som hånd i handske.
Hun kiggede lidt på ham og ønskede næsten at hun havde haft evnen til at lette lidt på det platinblonde hår, og se hvad der var gang i neden under.
Hun kastede resolut tankerne om hendes fingrer i hans hår væk....helt væk, dét havde kun været for at drille pigen, så nu skulle der ikke koges mere suppe på dét.

De kom hurtigt til klubben, der viste sig være et stort slaraffenland af festglade mennesker, og der var et leben uden videre.
Musikken kunne nydes allerede ude fra og der var allerede opstået en mindre kø ved indgangen, men ikke mere end de hurtigt ville komme ind.

Samuel fulgte som en lille hvalp efter Camille hen til det mål hun havde udset sig for. Han gjorde støre øjne da han hørte musikken, før et lille grin pressede sig over hans læber. "Der kan man jo bare se." Mumlede han lavt for sig selv, og stillede sig i køen, og ventede på at blive lukket ind. Han havde aldrig været i en direkte klub at feste, jo en enkelt gang, men det var lang tid siden, og det var i et helt andet årstal.
Da de kom ind, stod han lidt mens han betragtede de store projektøre der fløj igennem rummet, og farvede det op i en masse festelige farver, før han sukkede med et lille smil gemt i mundvigen. "Hvad vil du så danse?" Spurgte han tæt på Camilles øre, så hun kunne høre noget for den høje musik, og alt den anden larm. Det var ikke et sted for fint hørende vampyrer, nærmere tungnemme gamle mennesker. De ville sikkert finde musikken tilpas høj. "Eller kunne man byde på noget at drikke?" Fortsatte han i håb om at få udskudt dansen, forhåbentligt så meget at de aldrig nåde så langt, men det virkede bare for godt til at blive sandt, men håbet var der stadig, som en lille spirerne blomst.

" ja..her er rimeligt cool ik ? " svarede hun til synet af dét festfyrverkeri der sprang dem i øjnene iform at lysshow og andre mere eller mindre flatterende effekter, da de stille og uden problemer var blevet sluset ind.
De stod nu med fronten til dét hele, og selv for Camille var dét lidt overvældende når der var fyldt til randen, som i dag.
Hun greb fat i hans arm, mest for ikke at forsvinde i mængden af velmenende puffende folk, og svarede ham " Vi venter med dansen.....lad os bare få noget at drikke."
Sagen var den at når hun blev lidt....usikker....fik en drink eller to hende til at loosen up, og lige nu var dét vist tiltrænkt.Minder skyllede ind over hende , for kort tid siden havde hun været døden nær ude i baggården, der ville hun ikke ud igen.
Hun pegede i retning af baren " lets go there please " forslog hun.

Samuel nikkede, og fulgte efter hende op til baren, hvor de fik bestilt to drinks. Han fik selv lidt efter stukket en meget postkasse rød drink i hånden som han kiggede på med en smugle skeptis, men efter lidt tid, tog han sig sammen, og nippede ganske forsigtigt til det, og fandt i sidste ende drink velsmagende, sød, men ikke for sukker sød.
Smagen af alkohol i drikken var godt gemt væk bag de andre former for smag, sødt stads der dominerede hovedparten af drikken. Det var utroligt hvad de kunne mixe sammen, det var helt anderledes end det han i sin tid havde set sin far drikke med sine venner, men selvfølgelig havde det også været meget finere og mere formelt.
Hvor meget Samuel skulle have anede han ikke, men det skulle sikkert ikke være meget, man kunne vel lige så godt kalde ham som nybegynder, ergo skulle der sikkert ikke meget til. Hvad der så ville ske, hvis det lykkes ham at drikke nok, anede han ikke, men han håbede det bedste, og bad til guderne - som han ikke troede på - at han overlevede.
Lokalet var så fyldt op med diverse lugte, mest sved og parfume, at det var umuligt for Samuels menneskelige næse at opfange den stank der ville komme fra en vampyr, hvis der befandt sig sådan et væsen i rummet, hvilke der sikkert gjorde, de var jo ofte ivrige efter fester og blod.

De fik deres fine røde drinks udleveret og Camille sugede med det samme dét søde promille indholdsrige stads til sig.Dét smagte dejligt, ikke for stærkt og ikke for sødt, dejligt.
Hun slikkede sig om læberne og hendes blik løb over crowden der festede.
Så vidt hun kunne se var der ingen kendte ansigter denne aften, ingen hun havde spottet ihvertfald, men man vidste jo aldrig.
Hun stod og svejede lidt , frem og tilbage på sine fødder og lagde mærke til den opmærksomhed Samuel helt naturligt tiltrak sig.Dét var dét samme som med Tristan, han drog også folk til sig.Hvad var der med de mænd hun havde i sit liv ?spektakulære var hvad de var !
" Vil du stå eller sidde ? " spurgte hun og så egentlig ikke på Samuel, men mere på en fyr hvis blik også synes at fatte interesse i Sam .
"Friend of yours ?". spurgte hun undersøgende.

"Du bestemmer, hvad finder du bedst?" Svarede han, og betragtede Camille, til hun spurgte om en anden fyr. Han kiggede kort på drengen, før han rystede på hoved. "Nix." Det var ikke så svært at løbe igennem hans bekendtskaber. De fleste han kendte var ulve, eller varulve som ham selv, som levede i skoven, og normalt ikke kom ind til byen, og når det skete var de aldrig sammen.
Han førte igen glasset op til læberne, og drak lidt mere denne gang, da han nu var sikker på smagen. Han lod drikken løbe rundt på tungen, før han sank og lod kort halsen beklage sig over den sprittet smag der kom frem, dog forsvandt det da han drak mere, og fjernede dermed smagen, og erstattet det med den 'rigtige' smag.
Hans tunge gled hurtigt over læberne, før han sprang ned fra stolen, tømte glasset ved at vende det i bunden, hvilke fremkaldte en helt anden smag, stærk og bitter, men det lykkes ham dog at hindre en grimasse i at springe op.

Camille trak på skuldrene, måske overfortolkede hun bare , hun var blevet lidt hys med folk der kiggede da dét så mange gange var endt katastrofalt.
"Lad os sætte os "fik hun lige indskudt inden Sam tømte glasset og hoppede ned.
"Easy now...dét er ikke dét rene saft " advarede hun med et lille smil, men smilet størknede da den mørkhåret fyr fra før , synes at kredse sig ind på Samuel.
Og rigtigt nok, han indtog stilling ved siden af Samuel , og fyren lod sin hånd læbr gennem dét bløde pjuskede hår han havde, inden han talte til Sam.
"Du er varulv, eh ? Hvad laver du med en tøs der ikke er fra din egen race ? " han holdte en lille pause og forsætte så, imens han fiskede en smøg ud fra inderlommen af hans blaizer jakke og satte ild til den..."Hun har noget jeg skal bruge, kan jeg låne hende i 10 minutter ? " sagde han lavt nok til Camille ikke kunne høre hvad der forhold.Fyren tog et dybt sug af smøgen, holdte røgen inde nogle sekunder og lod den passere gennem næsen ud i dét store tilrøget lokale.

Et let grin hørtes fra Samuel. "Det kunne det jo være." Svarede han med en let tone. Han drejede sig en smugle, så han kunne kigge lidt på fyren der stod ved siden af ham, og rode rundt i sin fine hårpragt. "Hvad du kan se ..." svarede Samuel og forhindrede sin stemme i at lyde kølig. "Det kommer an på hvad du vil med hende, er det så hemmeligt du ikke kan bede om det her inde?" Spurgte han med en højre stemme, så han sikrede sig at Camille kunne høre ham. En let rynke kunne tydes på Samuels næse da røgen blev pustet ud i rummet, men det var også den eneste yderligere kommentar der kom fra ham.
Han forstod ikke hvad denne rygende 'smarte' fyr havde af problemer i at han ikke var sammen med nogle fra sin egen race, men det måtte tiden jo vise, hvis han havde et problem i det, måske var det bare ham manden selv der skulle have noget at prikke finger af, det var der jo her og der nogle der havde brug for.

Camille stivnede og stillede sig en anelse tættere på Samuel, denne samtale ville hun gerne høre mere af, så hun forsøgte at spidse øre og opfange så meget som muligt, dog måtte hun snart sande at fyren ikke talte højt som Samuel, men nærmere dét modsatte , han dæmpede sin stemme.

Fyren holdte smøgen mellem to fingre og kløede sig lidt bag øret.
Han så uforstående på Samuel , som forstod han ikke helt hvad der forgik.
"Hey dude....ved du ikke hvem hun er ? Dét er hende ....menneskernes leder , jeg troede du selv ville hente dusøren ...du ved fra hendes blod , dude " sagde han lavt og så efter et 'nå ja ' udtryk i Sams øjne.
Camille havde opfanget der skete ...noget, men ikke helt hvad og dét var nok rimeligt godt for husfredens skyld.Hun kunne have tildens til både at panikken men også til at fare på ham, en ukendte fyr.

En lav brummen af utilfredshed kunne høres fra Samuel da han blev kaldt dude. Han vidste udemærket det var et venskabeligt ord, men det lød alligevel forkert når det kom fra drengen der stod ved siden af ham, og havde vældig travlt med at ryge og spille smart. "Jo ..." Startede han da han skulle til at svare, i en mere dæmpet tone, da han nødig ville have at Camille hørte hvad det endte med, for han kunne tydeligt hører at dét ikke var noget hun selv var klar over, ellers var hun ikke uden problemer fulgt med ind på en offentligt bar. "Blod?" Han lage let hoved på skrå, og gav tydeligt tegn for sin uvidenhed.
Han var ikke nogle vampyr, ergo havde han ingen interesse i hendes blod, hvilke drengen da måtte forstå. "Hvad er der med det?"
Samuel havde drejet hoved væk fra Camille, tæt nok på at kun drengen kunne høre deres samtale, med mindre Camille sprang ind mellem dem, hvilke hun sikkert hurtig ville kunne gøre. "Hvis jeg ikke har fået helt galt på det, er mennesket da normalt ikke den største trussel ..." Mumlede han mest til dig selv, så lavt at han ikke var sikker på at der var nogle der hørte det.