Home sweet home (Camille)

Camille gloede lidt dumt på Zean.
" Stalket MIG , ej..helt ærligt ....hvorfor nu lige dét ? Ved han mit blod er anderledes ?" fik hun spurgt.
Dét var alligevel utroligt at der var så mange forsøg på at tappe hende for blod.Hjem servicerede dem med oplysninger om hende og hvordan fandt de hende hele tiden.
Havde de spore ude på hendes mobil eller hvad ?
"Når du siger alt...gælder dét så også min adresse ? Hvis den var sluppet ud, skulle hun enten lokke Samuel til at være der, mere eller mindre altid...elller skifte adresse.

"Det vil jeg tro" jeg gad ikke svare på det første, da han allerede havde sagt det en gang. Han kiggede sig tilbae, men det så ikke ud til at manden var fulgte efter dem. lige nu.
Han måtte også snart få flyttet...han havde fundet et godt sted at gemme sig. så kunne han beholde sin lejlighed nu til gæster.
Bare for en sikkerhedsskyld...

"Great...vidunderligt, jamen dét er jo bare Wunderbar ....min lejlighed, der skulle bare gerne være sikkert, ellers ...ellers er dét jo umuligt at sove og slappe af der.
Hun sukkede stille "nå...men jeg må have ændret låsen og så være glad for han var menneske.Der har jeg ingen problemer med at forsvare mig, så hvis bare han holder tæt så går dét nok."
Hun vidste godt hun var begyndt at vrøvle, dét var ikke just dét fedeste at hendes lejlighed nu ikke var skjult længere.
"Bliver du aldrig træt af...af at kæmpe og holde dig i skjul ?" Spurgte hun interesseret ham.

Han trak på skuldrene
"Jeg er van til det...desuden gemmer jeg mig sjældent, jeg foretrækker at blive konfronteret hvis det endelig er...Og hvis jeg gemmer mig, så er det bare sjovt med spændingen og alle de små tegn man kan se efter" han så smilende på hende. men skulle nok tro der var noget galt med ham, hvis ikke det fordi han mente det.

"Zean for helvede...vi to er som dag og nat " hun udstødte en lille morsom lyd da hun havde selvironi nok...og humor nok til at finde dét sjovt at netop de to var blevet så gode venner.
"Hvis jeg gnider mig lidt op af dig, smitter noget af din 'dét klare jeg,ingen problemer ' så af på mig ?' drillede hun lidt, dét ville være gavnligt i nogen situationer, det var sikkert.
De var næsten hjemme ved Zeans sted igen og Camille overvejede om dét var nu hun skulle tage afsked.
Dét havde været en...interessant dag på mere end en måde, kunne man roligt sige.

Han var både glad for manden var blevet væk...Men også skuffet. HVad nu? Ville han bare rende rundt derude og planlægge sit næste træk? Måske vente til senere med at overfalde Camille? Ja, for så dum at angribe ham kunne han vel ikke være...
Han kunne ikke klare at have en ekstra bekymring...han ville have det løst. Men nu var det for sent og manden havde været så irriterende at lade dem være.
Han låste op igen, løftede Elyas ud af klapvognen og næsten satte ham i armene på Camille.
"Køre lige hurtigt denne på plads..." han kørte den ind i skuret igen, som han også låste efter sig.
Bagefter gik de indenfor.
Han havde også nogle ting han skulle have ordnet, når Elyas havde fået mad. Nemlig det med hans eget private sted...han måtte kunne finde noget godt, noget skjult...

Hun rakte armene frem og tog imod Elyas.
Og selv om den lille fyr stadig små skændte på den fremmede dame, forhindrede dét ikke hende i at få plantet et lille kys på de buttede bløde kinder.
Camille havde skubbet tanken om manden væk, hun vidste godt hun var nød til at finde en løsning.Dét var ønsketænkning at Samuel ville være i hendes lejlighed ,til at passe på hende til at hjælpe hvis ikke hun kunne klare idioten alene, der var dømt ....konflikt....mellem dem og ingen til at løse den.
Så hendes lejlighed ville stå tom.Tristan var på job og med alle de overfalds mænd i hendes kølvand, ville han slet ikke kunne passe et job hvis han skulle holde hende sikker.
Hun satte sig på sofaen med Elyas og begyndte at klæde ham af.
"Hvad så....er du ved at være sulten ?" pludrede hun og kiggede op på Zean, ville han lave mad til Elyas ?

han havde halvt forventet hun ville tage hjem, så han kunne ikke lade være med at virke en smule overrasket. stemningen havde lige som lagt op til det...
Han sukkede kort og gik ud i køkkenet for at forberede noget til ham.
imens tænkte han stadig over det hele, manden...ville han komme igen?
ville han være efter dawn, når hun havde Elyas? Han havde jo sagt han ville gå efter hans søn...
han rystede svagt på hovedet. Han viste ikke hvad han skulel gøre for at beskytte sin søn. Ikke når han var hos dawn, han kunne advare dawn...Men heller ikek mere, de var jo ikke ligefrem de bedste venner...

Hun satte Elyas i en baby stol ved bordet og da Zean vendte tilbage med mad til drengen ,rejste hun sig op og lod en hånd blidt kærtegne dét lille hoved.Elyas havde set maden og begyndte at 'snakke løs' af bar iver.
Hun smilede til Zean da hun begyndte sin afsked "Nå...men jeg tror jeg vil overlade jer to supermænd til jer selv nu, og se at komme hjem ad.Dét har været en dejlig dag....lidt overvældende og....anderledes dag...men alt i alt dejlig " sagde hun og hvis Zean ikke trak sig diskret væk, ville hun sætte et kys på hans kind
Uanset hvad han troede og hvordan deres forhold var...elskede hun ham ...
hvilke hun kun kunne sige om tre personer i sit liv, hvilke ikke var mange .

han kunne sige det om endnu mindre. nemlig kun to.
han viste ikke helt hvilken følelse hendes kys gav ham, men han ignorerede det i hvert fald.
han smilte lidt til hende i stedet.
"Forresten...Din lille dusørjæger-ven...Han er ikke så slem alligevel...I hvert fald ikke altid" sagde han, det sidste mest for at beholde bare lidt...værdighed. Stædig eller ej.
"Vi ses..." nikkede han, han ville have fulgte hende ud, men så ville der bare ligge mos ud over det hele når han kom tilbage igen. og det gad han ikke.
i stedet satte han sig ned og begyndte at made ham.
Han så efter Camille...
Stadig med tankerne om sin søns sikkerhed i tankerne...

Hun lagde hovedet lidt på sned.
Så de HAVDE altsår hængt ud Zean og Tristan ?
Skægt at deres indbyrdes mande relation eller hvad dét i grunden var, gjore at ingen af dem havde haft lyst til at fortælle hende mere uddybende om dét
Hun gav ham et varmt smil "Selvfølgelig er han ikke dét....mine venner er valgt med stor omhu Zean, inklusiv dig selv " så blinkede hun til ham og gik ud af den åbne dør....ud i den friske luft.....og hjem til den tomme lejlighed der ventede hende.

// out.