tidsfordriv - Akela

Dato : 23. november 2011
Årstid : efterår
Dag : onsdag
Vejr : blæsende
Sted : et af de mindre fine kvarterer i byen
Tid : 20:00
Omgivelser : ikke andre mennesker, der er graffiti på mange af husmurene.

Markus kiggede sig omkring, for at sikre, at han var alene. han følte en snart velkendt spænding. der var intet bedre på en dødkedelig dag som denne, skolen og vejret var trist, og ingen andre fra flokken havde haft tid til at lave noget.
Markus kiggede sig endnu engang over skulderen, ikke et øje. han stod foran et af de få graffitifri områder i nabolaget, det ville snart blive lavet om. med et lille sug i maven af spænding trak han en sprayflaske frem og rystede den., så begyndte han at tegne med en klar, rød farve på muren. mens han malede flagrede hans lange læderjakke let i vinden, det samme gjaldt det brune hår, der gik til midt på ryggen. han havde også et par slidt cowboy-bukser på, som allerede havde malerpletter på sig.

Akela slentrede hen af gaden. Hun havde taget en sort trøje på og skævede op imod himmelen. Det var for koldt, og hun sukkede irriteret. Hun burde forvandle sig, hun savnede sin varme pels. Men mennesker var så sarte.. og hun havde desværre fået direkte ordre på ikke at skifte form steder hvor hun kunne risikere at blive set.
Hun gik og grublede, da hun hørte lyden af en spraydåse. Forvirret stoppede hun op, og fik øje på en lille gyde. Hun hævede et øjenbryn og listede sig nærmere… en ung fyr stod og var ved at skrive noget på væggen med graffiti.

markus havde efterhånden fået malet en stor råd ulvepote, og fandt en mørkere spray frem, nu skulle der lægges skygger. han fnøs, lugten af graffiti skar ham i næsen og stoppede næsten alle andre lugte, det var en del af udfordringen; men det kunne nu være ret så irriterende.

Akela så lidt på den store pote, og rystede svagt på hovedet. Så lydløst som muligt listede hun sig om bag ham. Hun tøvede et øjeblik for at give ham et anerkende nik for sit skyggearbejde, og lavede så den mest kølige og professionelle stemme hun kunne. Hun stak en finger i ryggen på ham og sagde ”klokken er 20:06 og du er anholdt for graffiti på offentlig område”

markus stivnede, damn! han stoppede med at male og vente sig om med hvad han håbede var et charmerende smil, "oh, undskyld, jeg vidste ikke det her var offentlig ejndom?" sagde han ig forsøgte at lyde uskyldig. da han vendte sig kunne man se de to bagdes på hans jakke, det ene med "bite me" og det andet med "team Jakob".

Akela sendte ham bare et blik der sagde ’den køber jeg ikke’ og vendte øjne af ham. Hun gik forbi ham og kiggede lidt på hans tegning ”nah, I’m just messing with you.. er det virkelig sådan du plejer at klare dig ud af problemer?” hun hævede et øjenbrun og vurderede ham lidt ”åh undskyld, skal man betale for de her vare?” sagde hun, men en lidt dybere stemme.. et forsøg på at imitere Markus.

han lo og dukkede lettet, han havde virkelig ikke råd til at betale flere bøder. "tja, man bliver jo nødt til at forsøge, desuden havde jeg en fantastisk plan b der nok skulle løse det for mig" sagde han med et skævt smil.

”Aha?” sagde Akela, og troede tydeligvis ikke på ham. Hun lænede sig op af muren og sendte ham et drillende smil ”og hvad var så det? At du havde gået her ud i søvne?” spurgte hun.

"det var min nødplan" sagde han og blinkede til hende, "nej min plan b gik ud på at spurte væk så hurtigt som muligt og gemme mig i en skraldespand" han lo kort, "men det blev heldigvis ikke nødvendigt". han viftede fraværende graffiti lugten væk, for bedre at kunne danne sig et indtryk af den nyankomne.

Akela rystede svagt på hovedet og sukkede opgivende. ”Din plan B, ikke engang den nødplan, var at gemme sig i en skraldespand? Fra en træning politikvinde? Er det sådan en ting de seje drenge gør i storbyen nu om dage?” spurgte hun med et svagt grin.

"nej, de seje drenge spiller hardcore og går med på stationen og betaler bøden, eller også charmere de sig ud af kniben; men da jeg er flad og ikke ville knuse en stakkels politikvindes hjerte havde jeg ikke mange valg" han besvarede hendes grin. griffiti lugten var tyndet lidt ud, og han fornæmmede noget svagt velkendt ved hendes lugt, han snuste ind, for at se om han bedre kunne præcisere det.

”Aha? Da du ikke ville knuse en stakkels politikvindes hjerte..” hun grinede lidt og rystede på hovedet af ham. ”Det er nok den sikreste metode, medmindre selvfølgelig du godt kan lide at stinke af skraldespand en hel dag..” hun kastede endnu et blik på hans graffiti pote.

han lo lidt, "lugten forsvinder efter grundig vask" sagde han jokende. han viftede lidt mere i luften, og nu havde han hendes fært. hun duftede af hund ... nej ulv. han kiggede overraskede på hende, "og så kan jeg løbe lidt hurtigere end de fleste, jeg er også ret god til at forklæde mig" sagde han og blinkede hemmelighedsfuldt til hende.

Akela smilede lidt over joken med lugten, og rynkede så brynene en anelse da han sagde det med forklædning. Og hurtigt? ”Heldigt..” sagde hun tankefuldt og så vurderede på ham.. hun rystede tanken af sig og smilede så ”det får du også brug for, hvis altså småforbrydelser er den hobby..”

han lo lidt "det er også meget praktisk; men jeg ved nu ikke om jeg vil kalde det en hobby ... nok nærmere en fritids interesse" sagde han med et smil. han så vurderende på hende, måske tog han fejl? han snuste ind igen, nej bestemt ulv.

”Hobby, fritidsinteresse.. hvad er forskellen?” Akela så lidt nysgerrigt på ham. Det var som om hans øjne havde en skjult forventning som hun ikke helt havde levet op til. Hun satte hovedet på skrå og spurgte ”sig mig hvad tænker du på? Lige nu?”

"hm ... godt spørgsmål, det lyder bare så ... forkert ... nå du kalder det en hobby så jeg måtte jo finde på noget and" han lo svagt. "lige nu?" spurgte han drillende.

”Ja, lige nu” insisterede hun og forsøgte forgæves at aflæse ham. Der var et eller andet hint hun ikke havde fanget, og det irriterede hende græseløst!

han lo ad hendes irritation, "jeg overvejer om du er ny i byen, eller er forkølet" sagde han drillende.

Akela tøvede lidt af hans ord. ”Jeg er ny i byen..” sagde hun og tog tøvende en dyb indånding. Den skrækkelige lugt fra spraydåsen var der første der ramte hende, så bilos, indelukketheden fra gyden, luften af Markus.. hun så først overrasket, og så lidt mistroisk på ham. Han lugtede ikke af menneske, det var en meget velkendt lugt.. og alligevel fremmed.

han sendte hende et smil "bilosen er ret overvældende i starten; men bare rolig man vender sig til det" han så på hende, "nu er det din tur, hvad tænker du på lige nu?"

Akela så lidt tøvende på ham.. hendes næse løj ikke, han var også en varulv. Der var ingen tvivl, og alligevel var det svært at sige højt når hun ikke havde set et konkret bevis. ”Jeg er overrasket..” sagde hun eftertænksomt, men smilede så ”og svagt skuffet på min races vegne.. småforbrydelser? Jeg havde forventet mere”

han lo "skuffet? over sådan et flot eksemplar som mig? der er intet galt med afmærke sit territorium, det er sådan man gør her inde i storbyen" sagde han og forsøgte at lyde overlegen, men med et glimt i øjet.

Akela grinede lidt og så op på graffitien.. ”ja det er ikke sådan drengene gør der hvor jeg kommer fra” sagde hun og blinkede til ham. Men på den anden side.. det var nok ikke det smarteste man kunne gøre midt inde i byen, og var der ikke noget med man også kunne få bøder for det?

han lo, "det kan jeg forestille mig, hvor kommer du egentligt fra?" han var blevet lidt nysgerrig, han havde aldrig snakket med en ikkestorbysvarulv. "det her" han pegede på poten "har også den fordel at det også fortæller menneske-banderne at vi har territorium her" sagde han forklarende og smilede til hende.