tidsfordriv - Akela

markus smiled godt tilkfreds med at heve fået ret. "har du nogensinde set underworld? jeg har dem ligende derhjemme; men endnu ikke set de"

”Vi har ikke tv i skoven..” sagde Akela og sukkede, en af de få ting hun gerne ville have. ”Min onkel har tv, så har da set et par stykker.. men ikke underworld” sagde hun.

markus smilede drillende "stakkels dig, så ville du vel ønske du var opvokset her istedet?". de var ved at være fremme ved pizzariaet. markus kunne se lyset fra de råde neonbogstaver.

”Dog ikke, men det har da sine fordele..” Akela smilede op til ham og så så i retning af pizzeriaet. ”Er det der?” spurgte hun og så lidt på de lysende farver.

"jep" svarede han med et smil. bogstaverne dannede ordet PIZZA, "de laver byens bedste pizza".

”Hah.. det vil jeg smage før jeg tror det” sagde Akela, men smilede forventningsfuldt.

markus lo. de var nu helt henne ved pizzariaet, og markus åbnede døren og bukkede for sjov, "dig først skønjomfru" sagde han drillende.

Akela grinede lidt og gik ind. Hun kiggede sig omkring, og tog en dyb indånding. Duften af pizza fik hendes tænder til at løbe i vand.. hun rømmede sig og skævede i retning af Markus.

markus fulgte efter ind, "nå, hvad skal du så have?" sagde han. han begyndte at rode i lommen efter penge.
manden ved disken så irriteret på Markus da han gik ind i butikken med en cigarret i hånden.

Akela tænkte sig om, og begyndte at læse de forskellige slags pizzaer igennem. ”En med kylling.. og bacon?” sagde hun så og kiggede over på Markus for at se om det var ok.

Markus nikkede til hende. så opdagede han mandens stirren og gik med et lille smil udenfor og skoded sin cigarret. dan han kom ind i gen gik han op til disken "e nummer 21 og en nummer 15".

Akela stod og ventede. Hun kunne ikke lade være med at smile, da Markus gik ud for at skode sin smøg. De folk hun normalt omgik, ville bestemt have set flove eller undskyldende ud. Markus havde smilet tilfredst.. det kunne hun godt lide. Der var noget dejligt forfriskende ved at være sammen med Markus, i det hele taget at komme lidt væk fra voksne og regler..

Hun smilede til ham "nå, hvad har du selv bestilt?" spurgte hun.

Markus lænede sig afslappet op ad disken, mens manden gik ud og gav bestillingen videre. "en med kødsovs, bearnaise og ..." han kiggede ned i menukortet "stort set alt det andet kød" sagde han med et grin.

Akela smilede ”og ingen grøntsager, som en rigtig ulv” sagde hun med et grin. Hvis folk hørte det, ville de alligevel ikke lægge noget i det.. sådan et udtryk brugte mennesker vidst også.

han lo "jep. jet tror slet ikke den slags er sundt for en ..." sagde han med et grin.

Akel grinede og nikkede enigt. Det var noget underligt noget menneskene havde fundet på.. kød var det eneste rigtige for rovdyr.

pizzamanden kom tilbage med to bakker pizza. "her" sagde han til Markus og stillede bakkerne på disken. Markus vendte sig om mod ham. "det bliver 120" sagde manden til ham. Markus rakte pengene frem til ham og tog pizzaerne, så så han over mod Akela, "klar til at gå?".

Akela nikkede og så lidt på maden. ”Ja det er jeg” svarede hun og mærkede en kriblende fornemmelse i maven. Hun blev lidt overrasket, der var jo ikke noget at være nervøs for..?

han smilede og gik hen til døren og åbnede den for hende "jamen så lad os komme af sted, jeg bor ikke så langt herfra".

"Fedt" Akela kunne mærke spændingen og nysgerrigheden vokse inden i hende. Hun så tænksomt på Markus "bor du med din flok?"

han smilede svagt, "nogen gange ... jeg deler min lejlighed med et par stykker af dem; men ingen af dem sover der i nat, eller er hjemme i aften."

Akela nikkede.. hun havde aldrig rigtigt haft privatliv.. hun kom til at smile over hvor underligt det måtte være for andre teenagere.. at skulle forstå livet som varulv i skoven.

Markus begyndte at gå "kom med" sagde han med endnu et smil.

Akela fulgte efter ham. Hun overvejede kort at give et ring til sin onkel… hun tog sin mobil og kiggede på klokken. Efter en kort pause lagde den i lommen igen, usikker på Markus reaktion. Ville han synes hun var.. hm nederen hvis hun skulle give report til sin onkel? I stedet sendte hun onklen en lille tanke om at hun var på besøg hos en ven. Så lukkede hun sit sind af for at modtage tanker, og håbede inderligt han ikke sammenlignede dette her med den skrækkelige dag med elveren.

markus gik lidt i tavshed, og tændte så en ny smøg. de var snart henne ved lejligheden, han kunne se gyden de skulle dreje ind ad. de var i et af de mindre fine kvartere i byen, der, hvor man gandt de billige lejligheder med graffiti på murene.
"vi er der snart" sagde han med et smil, og glædede sig til at vise hende sin lejlighed.