tidsfordriv - Akela

Markus beyndte også at spise sin pizza, og holde øje med filmen, han lo triumferende hver gang en vampyr døede.

Akela skævede imod ham og smilede svagt "så kan du ikke lide vampyrer.. eller er du bare meget glad for varulve?" spurgte hun.

han smilede "er mest bare glad for varulve ... selvom vampyrer kan være noget irriterende" han så undersøgende på hende "hvad med dig, nogen racer du er imod?" spurgte han med et skævt smil.

Akela var i et øjeblik fristet til at sige elver.. men hun tog sig selv i det og tænkte i stedet. Hun vidste en del af racerne kunne være farlige, men nogen hun havde noget direkte imod.. "Altså.. ud over vi altid er på vagt overfor fremmede - især dæmoner, andre varulve og vampyrer, så nej.. ikke rigtigt" sagde hun.

han smilede "tja ... det er svært at elkske en race, hvor selv de tilsynladene små og nuttede forsøger at fornærme og angribe en" sagde han med et smil "men så igen, jeg har aldrig rigtig snakket med en dæmon ... og jeg har kun mødt to engle" han smilede skævt

"Engle..." sagde Akela og så nysgerrigt ud. Hun havde vidst aldrig mødt sådan en.

"jep, der kommer alle typer her inde i storbyen" sagde han med et muntert grin.

"Virkelig? Hvordan er de..? Meget religiøse?" spurgte hun.

"tja den ene af dem jeg mødt truede med at brække mine ærme" lo han, "så det er lidt svært at sige, hvis du snuser lidt rundt i byen kan det være du inder hende"

"nej tak" sagde Akela lidt overrasket. Hun havde måske en lille bitte fordom om at engle var nogle små skvat..

han lo "jeg troede ellers ikke du havde noget mod andre racer?" spurgte han drillende

"Yeah... men jeg har noget imod at få brækket mine arme" sagde hun og så bekymret ned på dem. "Det er mine forpoter.. mine løbeskills er ikke ret meget uden dem" sagde hun med et grin.

han lo "bare rolig, jeg er sikker på du godt ville kunne klare hende, om ik andet kan du bare hyle så skal jeg nok komme og redde dig" sagde han med et grin.

Akela blinkede lidt og så på ham. Hun blev mistænksom "virkelig?" spurgte hun.

"jep" sagde han med et smil "hvis altså jeg kan hører dig og har tid" tilføjede han drillende.

"Bah" Akela puffede til ham, rakte tunge og vendte blikket imod skærmen igen.

han smilede og puffede tilbage med et lille grin, han ville nu nok kmme, hvis han virkelig hørte hende kalde, tænkte han ved sig selv, medmindre min flok er i farer tilføjede han nærmest af vane. han koncentrerede sig også om filmen igen.

Akela sad og blev helt opslugt af filmen.

markus betragtede hende lidt og smilede for sig selv, så vendte han endnu engang opmærksomheden mod filmen.

Akela sad opslugt og stirrede på skærmen. Hun gispede når der skete noget spændende, og fik tåre i øjnene da Lucian døde..

Markus lo lidt ad hendes opførsel "du er ikke så vant til at se film, hva?" spurgte han drillende; men klappede hende dog trøstende på skulderen da varulven døede.

Akela tørrede hurtigt tårende "hrmf, det var da trist..." sagde hun og forsøgte at få kontrol over sin let skælvene stemme. Det var ret pinligt.

han lo "ja da" sagde han stadig drillende. han gav hendes skulder et trøstende klem.

Hun skulede til ham "du griner" sagde hun og nev ham i siden.

"av!" udbrød han men kunne ikke lade være med at grine. han gav hende et lille puf "så så".