tidsfordriv - Akela

"men før du blev født?" spurgte han stadig nysgerrig.

"Ja.. der var min klan i krig" sagde Akela tænksomt "det er omkring 30 år siden nu.."

"i krig med hvem?" spurgte han undernede

"En anden klan der boede i vores skov.." sagde Akela alvorligt.

"en anden varulveklan??" spurgte han også alvorlig

"Ja, vores klaner var i krig om hvem der skulle jage i skoven..." sagde Akela og sukkede svagt "men nu har vi indgået en alliance.."

"virklig? det var heldigt" sagde han med et smil og strøg hende igen over håret.

"Ja.. vi opdagede at begge klaner godt kunne bo i skoven.. og alliancen gør at vi skal hjælpe hinanden hvis fremmede klaner angriber. Det har givet en del ro over skoven.." Akela smilede blidt.

"godt ... heldigvis har vi aldrig været ude for den slags problemer" sagde han med et grin.

"Nej... men har i haft problemer med andre ting?" Akela så nysgerrigt på ham.

"tja ... der var engang en dusørjæger, som prøvede at tjene penge på vores skind, og så er der dæmoner og vampyrer, som tror de kan jage på vores territorium" sagde han og smilede grumt.

Akela nikkede lidt og gabte svagt. Hun lukkede øjnene..

han kløede hende tilfredst i håret, "så, har du haft en god tid her i byen?"

”Overraskende nok, så har jeg faktisk nydt at være her…” sagde Akela og kunne ikke skjule den svage forundring i sin stemme. Hun havde virkelig forventet at hade byen fra dag et, men nogle af de væsner hun havde mødt var meget… interessante. Selvom hun savnede sin ulveform, kunne hun ikke slippe tanken om at byen måske havde mere at tilbyde end hun havde regnet med.

"ovverraskende? havde du ikke regnet med at syntes om byen?" spurgte han ned et grin

”Jeg havde.. ærlig talt regnet med at hade den” sagde Akela og sukkede ”lydende, menneskene.. teknologien, og… du ved den måde folk lyver overfor hinanden for egen vinding. Manglen på sammenhold..”

"tja ... ikke alle dele af byen er sådan" sagde han med et lille smil, "men hvorfor overhovedet tage til et sted du regnede med at hade så meget??"

Akela tøvede. Splittet. Hun vidste dette her var hemmeligt.. på den anden side udgjorde Markus ikke nogen form for trussel. Hun havde det heller ikke godt med at lyve for ham.. det føltes så.. forkert. Hun stolede på Markus, mere end hun havde regnet med. ”Jeg.. hrm som sagt.. kom jeg til byen for at se om det måske alligevel…. Var noget for mig” sagde han tøvende og så på loftet ”en slags test.. før jeg bandt mig til skoven”

"og hvad har du så fundet ud af?" spurgte han nysgerrigt og åske en smule håbefuldt, han ville ikke have noget imod, hvis hun blev i byen.

”….” Akela så tankefuldt på loftet. Det havde hun tænkt meget om, men uden at blive klogere.. byen ar hyggelig. At have sit unge liv her ville være…… hun snerrede indvendigt af sig selv. Det ville være at give sine bedste år til byen i stedet for sin klan. Hun sukkede tungt ”jeg tager jo nok tilbage..”

han sukkede lidt "en skam" sagde han oprigtigt.

Akela så overrasket op på ham ”hvad mener du?” spurgte hun.

"tja, det kunne være hyggeligt, hvis du var blevet i byen" sagde han og trak afslappet på skuyldrenen

Akela så på ham.. hun grinede lidt og nikkede "ja det havde det"

han smilede, "jamen så kan du jo bare blive" sagde han med et grin.