Diskoteket-Akela

”Men, hvis personen man står overfor i den situation har fri adgang til dine tanker, så ville de hurtigt kunne regne den fælde man havde lagt for dem ud.. det hjælper jo ikke noget at lade som om man er svag, hvis din modstander kan se i dine tanker at det er bluf” sagde hun alvorligt.

'' det sandt. men der er trods alt ikke mange som har lært at læse andre's tanker'' grinede wolf og kiggede på hende

''hvorfor virker i alle så alvorlige?.. ved at man har et debat bliver alle så alvorlige og.. halvt om halvt iriterret... hvad er grunden?'' spurgte wolf lidt nysgerrig.. mens han kiggede morsomt på hende.. som om han var ved at dø af grin... eller var dette blot endnu en facade...

Akela kiggede forvirret på ham. "Hvorfor man bliver alvorlig? Det er vel fordi man normalt diskutere om et emne man tager seriøst.. og derfor joker man ikke omkring det? Desuden kunne den man diskutere det, måske blive fornærmet eller stædt hvis man griner midt i diskutionen??" hun så lidt op og ned af ham.. han virkede så... hun tøvede, og med frygt for at fornærme ham spurgte hun forsigtigt "er du ikke van til at være sammen med andre?"

'' hvorfor skulle jeg? '' spurgte wolf for at lave lidt mod svar..
''jeg har levet med at være alene, for mig selv.. uden nogle andre.. for dem som jeg nærmede og talte med døde.. . . drabt enten af Tristan eller min søster Mai'' sagde wolf og sukkede..

'' men jeg håber at dig og din flok kan modstå mai hvis hun har tænkt sig at dræbe jer'' sagde wolf og kiggede lidt alvorligt på hende..

Akela så lidt formidlet ud… hun lagde blidt en hånd på Wolfs skulder og så ham ind i øjnene. ”Du virker bare selv meget utrænet.. ikke kampmæssigt, men med hvordan man begår sig blandt andre mennesker.. du har en underlig stræben efter viden omkring adfærd…” hun smilede blidt til ham, det var ikke en fornærmelse ”det er sjovt at se, men det tyder på du ikke er så… meget sammen med andre”

''naah... jeg more mig mere med demoner'' grinede wolf og kiggede på hende..

'' at more sig og tale med dem... er en smugle anderledes'' smilede han og efter kort tid forsvandt han smil og ansigtet så alvorligt

''jeg betroer dig dette fordi at jeg ved du vil gøre det bedste for din famlie... så jeg giver et pænt råd.. Pas på Mai og Abbadon.. de er falige demoner..'' sagde wolf og kiggede på hende

Akela så længe på ham, og overvejede hvad han havde sag… så nikkede hun ”ja, det skal jeg nok” hendes stemme var rolig og velovervejet.

wolf smilede og kiggede på hende
''abbadon er leder af demoner.. og mai er en hvis demon som har muligheder.. og evner som overgår en hver fantasy... jeg ved ikke hvordan.. men hun har fårmået sig at komme ind i mine drømme foreksemple så pas på hvis du ser hende..'' sagde wolf og kiggede på hende

Akela nikkede taknemligt ”mange tak, det vil jeg huske” sagde hun og sendte ham et stort smil. Han var en underlig fyr, og hun kunne ikke helt blive enig med sig selv om det var en god eller dårlig ting.

'' lad os blot sige.. at der er en hvis demon som har udfordret mig... og i følge min families traditioner skal jeg aceptere... så jeg kan li så godt rede så mange af min egen race som muligt ved at advare dem...

wolf kiggede undersøgende på hende..

”Jeg bryder mig ikke om den tradition” sagde Akela ligeud og gengældte hans blik.

'' det gør jeg personligt for min familie. og ære dem.. sådan har min familie udført gennem generationer'' sagde wolf og kiggede undrende på hende...

han havede gennem sit liv acepteret at hvis man blev udfordret skulle man aceptere.. uanset hvem fjenden skulle være... og at det var en ære i at dø i kamp..

”Muligt, jeg bryder mig ikke om det” sagde Akela bare og så lidt ud af det nærmeste vindue.. ”at risikere livet.. og efterlade dem man elsker. Ikke for at beskytte dem, men for ikke at tabe ansigt.. hm, nej man skylder sin familie mere”

'' problemet er blot... min familie er død..'' wolf kiggede på bordet..

'' de blev enten drabt af Tristan.. eller også kan det måske være mai... uanset så vil jeg finde ud af det '' sagde wolf og kiggede på hende...

'' men jeg ved jeg kommer til at more mig over denne jagt.. det er vel en af disse ting som vores race vel elsker... er det ik?'' sagde wolf og kiggede spørgende på hende

”Jo det er det” måtte Akela jo give ham ret.. jagt lå vel bare i blodet. ”Det er vel også noget andet når man er drevet af blodtørst…”

'' det sandt.. '' sagde wolf
det måtte han give hende ret i... trods alt var vores art kendt som jagere.. men også blodtørstig..

''men.. hvorfor er du så her.. i denne form?'' spurgte wolf lidt nysgerrig

kunne hun li at se efter folk der var svage. eller var det fordi hun var på jagt.. tankerne om hvorfor hun forholdte sig i sin menneske skikkelse undrede wolf

”Jeg…” Akela tøvede og gjorde store øjne. *Vent.. vent han er tankelæser… ikke? Det var det han sagde. Det havde været ham en fordel.. så hvis jeg lyver, hvis jeg bare fortæller ham.. så tror han ikke på det* hun rømmede sig
”Jeg er her for at hjælpe min onkel i hans butik.. og lærer livet som menneske at kende så jeg kan vælge uden at være i tvivl……” sagde hun og smilede stort.
*Nej det passer ikke.. jeg er sendt her ud for at redde min klans leder.. men det må ingen få af vide, for det går mine ordre direkte imod.. men måske bruger han ikke sin evne nu??*

''virkelig.. jeg forstår det MÅ være meget hårdt at HJÆLPE din onkle'' blinkede wolf med hans ene øje
''jeg siger intet til andre.. bare rolig. dette er en af grundene til at jeg siger at du skal passe på Mai Og Abbadon'' smilede wolf

”Det er ikke pænt at læse andres tanker” mumlede Akela og skævede til ham. Hun følte sig svagt utryg over at han kunne se frit ind i hendes hovedet, og håbede hun ikke kom til at tænke på noget pinligt.

'' bare rolig.. jeg siger det ikke til nogle '' smilede wolf
og kiggede på hende
'' jeg kommer jo aligevel til at dø på et tidspunkt'' sagde wolf og kiggede ud mod dem som dansede
'' de sidste danse trin af mit liv er snart ved at blive trådt.. og snart vil mai opsøge mig.. medmindre jeg opsøger hende først'' sukkede wolf hvor efter han drejede sit blik mod akela
'' tror du at før jeg rejser love mig en ting?'' sagde wolf og kiggede undersøgende på hende..

Akela lagde hovedet på skrå, og så tænktsomt på ham ”det kommer an på.. hvilket?” spurgte hun.

'' at du sikre dig at vores race ikke udør..'' sagde wolf og kiggede hende i øjnene med et seriøst blik..
''jeg ønsker ikke at vores race skulle dø.. '' sukkede wolf og kiggede på hende

Akela så forvirret på ham.. ”så.. du vil have jeg skal love at kæmpe for mit folk? Eller prøver du at minde mig om det store ansvar jeg har at få hvalpe?” spurgte hun med et lille grin.

''nej.. at sikre at dit folk ikke ender som slaver.. eller bliver udryddet som min familie blev'' sukkede wolf og kiggede på hende igen

hmmm mon hun forstod hvad han mente tænkt wolf..

Akela nikkede ”ja, jeg vil gøre mit bedste” sagde hun.