Diskoteket-Akela

”Jeg kan godt lide at være i små.. samfund” sagde Aleka og smilede lidt af sin egen lille joke ”og hvor det skulle være, tja.. steder med store, smukke skove.. jeg holder meget af skoven” sagde hun ”hvad ville du vælge?”

''hmmm tja... der er flest penge i byer men der er røder og naturen på landet... udover
dette ejer begge parter skønhed på hver deres metoder... men tror jeg helder mest mod
landet end byen... selv om jeg hellere elsker at rejse..'' griner wolf

mens han sætter sig ved baren... og der efter drejer sig mod Akela

”Jeg er.. faktisk ret ligeglad med penge” sagde Akela med et lille smil ”jeg vil ikke prale, men har et ret godt overlevelsesinstinkt”

wolf griner ''heh det rigtig penge er ikke alt''

wolf drejer sig mod bartjenere '' en fad øl og...''

wolf kigger på Akela som om han ville afvente et svar fra hende

”Oh…” Akela så lidt på de forskellige slags drinks ”hrm, overrask mig” sagde hun henkastet, og forsøgte at skjule hvor lidt hun egentlig havde drukket i sin tid.

'' okay.. 2 øl istedet '' grinede wolf

Der blev smækket 2 store ½ litter glas krus med øl og med skum på toppen med isterninger og at smagen af alkohold sivide i dem..
''Værsego de Herre og Damer'' sagde bar tjeneren

''takker'' hvor efter at wolf rakker Akela den ene kæmpe krus ''skål'' grinede wolf og lod mærke til Akela's ansigt

”Skål” sagde Akela med et smil og tog en stor slurk. Hun var ikke en van drikker, men hun havde da set folk drikke før.. det kunne ikke være så svært.

wolf drak roligt og der efter satte kruset efter at drukket det
hvor efter wolf kunne mærke alkoholdens påvirkesle...

''nam'' udstydtte wolf med en stor veltilfredshed mens han skuede over til Akela

*hnmm hun er ret rå af et menneske at være...*

Akela satte det store krus ned, og smilede tilfreds. Hun vidste det ikke havde været ret svært…. Selvfølgelig var rummet da begyndt at spinde lidt, men det var ikke slemt. Hun sendte Wolf et smil ”hvad er der?” spurgte hun.

Wolf falder ned af stolen og griner mens han slår sig... i sin fulde fuldskab prøver han at samle sig op fra gulvet og op på stolen...

Akela så lidt overrasket ned på Wolf og lagde hovedet på skrå "uhm.. er du ok?" spurgte hun tøvende.

//Facebook er en skøn opfindelse, synes du ikke? xD//

''ja'' griner wolf i sin fulde brandert


//DAMN YOU§!!! ;D !! btw does Gregers know you!? //

Akela så tøvende, og ikke særlig overbevist på ham. ”Hm, du er vidst ikke helt lige så vant en drikker som jeg troede..” mumlede hun, og skønt rummet stadig snurrede en anelse, rakte hun ham en hånd.

//Yep xD//

wolf tag imod hånden og rejser sig langtsomt op og griner...
''undskyld viste ikke helt hvad der gik af mig..'' griner wolf mens han prøver at fokusere

selvom rummet snurre en smugle....

"Hm, jeg havde forventet mere af dig" sagde Akela og lod som om hun var dybt dybt skuffet over ham.*Underlig men sjov fyr..*

wolf mærker et eller andet dunker i sin bagerste hovde skal hvor han tag hånden der op og mærker en bule... *møg!?* tænker han...

''foresten Akela... må jeg stille dig et spørgsmål...'' sagde wolf med et mere seriøst udtryk

”Ja?” Akela så nysgerrigt på Wolf, det lod til at være noget alvorligt… ”hvad er det?”

'' hvis jeg spurgte om hvilket uhyggelige væsen du ville være.. alsor jeg har hørt rygter om at der skulle være vampyre i denne her by.. så spøgsmålet lyder.. hvis du mødte nogle af disse weird væsner hvad ville du gøre?'' smilte wolf

”En vampyr?” spurgte Akela mistænksomt. Hun mærkede hvordan hendes krop helt instinktivt gik på vagt. ”Det kommer an på.. om det var en fjendtlig vampyr” sagde hun og forsøgte så at lyde rolig ”Men altså hvis det var et sødt væsen ville jeg vil tale med det, og hvis ikke ville jeg vil forsøge at flygte.. men det ville nok ikke blive et problem” hun grinede svagt ”nu findes der jo ikke vampyrer”

''heh.. ja det det rigtig'' sagde wolf mens han sidder og griner..
''men alsor rygter er og forbliver rygter'' grinede wolf

'' men hvad bruger du ellers din fritid på? '' spurgte wolf nysgerrig og kiggede på Akela med interesseret & nysgerrig øjne

”Jamen ikke så meget andet.. i øjeblikket er det eneste jeg rigtigt laver, at hjælpe med onkel i hans butik” Akela smilede lidt ”jeg har ikke været her i byen mere end en lille uges tid..” forklarede hun så. Hun havde simpelthen ikke noget at få så meget at lave endnu, og hun var stadig kun ved at vende sig til alle lydende og lugtende.

'' det var ikke meget '' grinede wolf
''men det skal du ikke være ked af.... jeg plejer at være her et par dage også tag jeg afsted igen'' grinede wolf og kiggede hende i øjnene

”Kun et par dage?.. kun her i byen, eller generelt?” spurgte Akela forbløffet. Hun kunne ikke forestille sig at rejse rundt fra by til by hele tiden, og da slet ikke hvis man kun blev et par dage! Hvordan kunne man så føle sig ’hjemme’?

'' det skifte vis.. nogle gange måneder.. andre gange dage...''
'' men at finde et hjem har jeg aldrig helt fundet..'' sagde wolf og smilede

han ønskede ikke at lade sig opleve den snevre fortid han havde sidst... og den smerte i at miste hans søster og far... oven i købet i deres eget sted.. deres hjem.. og føde by..
tankerne om fortiden og billederne fik en tåre til at løbe ned at kinden uden han selv lod mærke til det..

”Det må være væmmeligt, tanken om ikke at have et hjem er… vent er du ok?” spurgte hun overrasket og så på tåren på hans kind. Hun så ret bekymret ud, hun var ikke van til at se voksne mænd græde.. ikke medmindre det var sorg.