Diskoteket-Akela

”Vi kæmper ikke imod mennesker, aldrig rigtigt faktisk.. det har ikke været en trussel” sagde Akela ”men ja vi kan godt kæmpe, om ikke andet lærer vi hvordan når vi jæger.. vi lader ikke nogle ulve gå rundt, uden at være i stand til at forsvare sig selv..”

wolf kiggede nøje på hende...
''og dvs i har lært ilusionen om smerte.. og dens omfang'' spurgte wolf nysgerrig...

Akela hævede et øjenbryn og så lidt mere indgående på ham. ”Nej, vi har ikke lært at smerte er en illusion.. smerten er en måde for din krop at fortælle der er noget galt i et specielt område af kroppen” hun så tænkefuldt på ham ”men det betyder ikke nødvendigvis at man ikke kan kæmpe videre.. i min klan kæmper man, til man ikke kan mere.. ikke fordi man skal, men fordi vi ikke ville kunne gøre andet. Det ligger til os ikke at give op, men smerten er positiv. Det er sådan vi ved om vi er blevet ramt alvorligt eller ej”

wolf begynde lidt at grine...
'' men hvad har jeres.. menneskelig jeg.. så lært om at forsvare sig selv.. uden at de givende mennesker ville kunne tro at i var ulve'' smilede wolf

”Det har vi faktisk ikke..” sagde Akela og så overrasket ud ”vi er jo altid i ulveform.. der er ingen grund til at vi kan kæmpe i menneskeform.. for os er det en upraktisk form som vi kun har som forsvar når vi vil undgå kamp”

''men hvorfor ikke bruge begge ting som angreb og forsvar?'' spurgte wolf og smilede

kan kiggede nøje på akela..

har de ikke trænnede i deres menneske form... underligt... tænkte wolf

"Tja…” Akela smilede ”vi bruger kun ulveformen, vi bruger ikke tid som menneske” sagde hun og tænkte over hvor underligt det egentlig var. Hun havde aldrig brugt sin menneskeform så meget som nu, og hun savnede sådan sin pels og bløde poter. Hun skævede imod Wolf og smilede skævt ”tja, jeg bryder mig ikke om denne her form faktisk”

''virkelig?!'' wolf lyd helt overasket...

''også der mig som kun bruger den hvis jeg er ved at få bank i min menneskelig form'' grinede wolf

”Tja, hvis du er vokset op som menneske er det vel også det bedste” Akela strakte sig lidt ”man kan bare ikke bruge sine muskler på samme måde når man er menneske.. de er spærret inde i denne her svage krop..” sukkede hun.

'' det er derfor du skal finde balance mellem disse 2 ting som den destruktive yin fandt fred med den fredsommelige yang'' smilede wolf

hmm okay.. det lød gammeldags sagde wolf efter han citerede det som hans far altid sagde til ham...

”Hvorfor?” spurgte Akela lidt nysgerrig. Hun var ikke enig, hendes menneskejeg havde ingen behov for at komme ud, det mente hun i hvert fald selv. ”Hvad hvis man bare vælger at være fri og ulv? Hvad galt skulle der være i det?”

''din størelse selvfølgelig... forstil dig du er ude og jage for din flok. det er i ulve sesionen.. hvor at de fleste jagere vil jage for at fremskaffe et fantastisk trofæ.. hvor de ser dig og du nu ligger på gulvet...'' sukkede wolf...
'' mennesker kan ikke se forskell på dyr.. men de kan se penge.. og værdier i det de dræber...'' sagde wolf og kiggede på hende...
'' dette er en af grundene til at du skal ha din menneskelige jeg i balance..'' sagde wolf og kiggede på hende

”Hvis jeg skulle se et menneske med et gevær, eller nærmere, lugte et.. ville jeg måske skifte form.. det kan jeg godt” sagde Akela ”om ikke andet, ville jeg ikke dø af at blive skudt med et normalt gevær.. så det ville ikke være et problem”

''tja.. så kender du vist ikke tristan formoder jeg..'' sukkede wolf

”Tristan?” spurgte Akela og rystede på hovedet. Ham havde hun aldrig hørt om, men måden Wolf sagde det på gjorde hende utryg ”hvad er der med ham?”

''lad os blot sige at han sendte 1 jæger som udrydede næsten hele min slægt..'' sukkede wolf... ''han eller hun er kort sagt fallig'' sagde wolf

Akela nikkede lidt ”men hvorfor skulle du have bedre chancer i din menneskelige form?” spurgte hun.

''fordi mennesket undervudre en i en menneske skikkelse.. og det samme gør andre væsner... som dig selv.. du tror din menneske form er svag.. hvor du kan udnøtte din fjenders tanker imod dem.. dette kaldes ilusion.. '' smilede wolf og kiggede på hende
og bedte om en bloody mary til bar tjeneren..

Akela kunne godt lidt se hvad han mente.. hun nikkede eftertænksomt ”men så igen, jeg er aldrig i nærheden af mennesker..” sagde hun alvorligt ”ikke før nu”

''og allerede nu frem føre du dine instinkter frem for din menneskelige viden...
hvis vi ikke bruger vores viden er vi blot dyr..'' sukkede wolf.. og kiggede rundt
og kiggede på menneske mængden..
''vi er hverken som disse aber... men vi er hellere ikke dyr.. for selv dyr ved hvordan man bruger hovedt.. og ikke lader sig forføre at deres dyrisk instinkter...'' sukkede wolf..
og kiggede på hende...
''hvis du kunne vælge mellem at leve i livet som et dyr eller leve som et menneske.. hvad ville du så vælge?'' spurgte wolf lidt nysgerrig

”Dyr” sagde Akela næsten i samme sekund som spørgsmålet forlod Wolfs læber. Der var ingen tvivl om at hun ville løbe frit i skoven, sammen med den familie hun elskede.. menneskelivet havde virkelig aldrig tiltalt hende ret meget.. og det gjorde det heller ikke nu. Hun var her af en anden grund, hun var på mission.. og når det var klaret, så skulle hun hjem igen så hurtigt som muligt. ”Jeg føler mig som mig.. når jeg er ulv” sagde hun.

''virkelig?'' ´hendes svar undrede ham.

hmmm så visse væsner vil alsor hellere være deres... dyr?!
jeg tror vist der stadig meget jeg skal lære...
tænkte wolf...

”Ja, overrasker det dig?” spurgte Akela, og blev selv en smule overrasket. ”Hvorfor? Det er de krop jeg er vokset op i, den krop jeg er stærkest og hvor mine sanser virker 100%.. jeg er skabt til den form, ikke det her…” hun kiggede ned af sig selv ”for folk der er blevet bidt og ændret kan jeg måske forstå det.. men hvis man som jeg er vokset op med ulven som identitet.. hvorfor så skifte?”

'' sandt.. men dermed vil du blive svag eftersom mennesket reagere verden.. officielt'' sukkede wolf

”Måske har jeg ikke behov for at være det stærkeste væsen officielt set.. så længe jeg ved jeg er det uofficielt” Akela smilede lidt og tænkte på at væsnerne nemt kunne styre verden. De var ligesom mennesker, bare med flere fordele..