Our forgotten memories, My Love //Cleon//

Hun mærkede hans normale tænder, der bare bed til i hendes hals og hun kom til at sammenligne ham lidt med et spædbarn uden tænder, hvilket fik et let smil til at trække op i mundvigen.
Smærterne der bløgede igennem ham gjorde det svært for hende at holde på ham, men hun ville ikke gøre ham ondt, så hun holdte bare hans hoved blidt op til sin hals og begyndte i stedet blidt og kærligt at snakke til ham

"Så så, jeg er lige her, jeg går ikke nogen steder bare rolig Cleon, jeg skal nok blive her. Drik du bare, jeg har rigligt hvor det kommet fra"

Hun betragtede ham bare stille, mens hun bare lod ham drikke, da hun selv huskede hvor sulten hun havde værret, da hun lige var blevet forvandlet...

Han hagede sig bare hårdere fast til hendes hals, og han bed også bare hårdere og hårdere. Han kunne mærke at hans egne helt normale tænder begyndte at tvinge sig igennem hendes hud og ind i kød. Han vidste intet om hvad han var nu, men han ville bare have mere blod, han ville nok have mere blod end det hun kunne give ham. Han begyndte igen at flå i madrassen så hænder blev flået endnu mere til blods. Han kunne mærke at blodet hjalp lidt men at det ikke var meget, så han hang stadig bare ved og sugede blodet hurtigere og hurtigere. Han havde ingen tanker om hvem eller hvad personen var bare at han ville have blodet den person nu engang havde.

Hun tænkte stille og mærkede smærterne i halsen, da han nærmest tog en bid af hendes hals og hun mærkede sit blod der forlod kroppen hurtigere og hurtigere.
Det slørede let for hendes blik, før hun kom i tanke om at det ikke ville være nok at give ham sit blod, han ville kunne drikke hele hendes lager tyndt, eller hvertfald næsten.
Hun løftede ham stille op i sine arme og sørgede for at han stadig drak af hendes blod, før hun stille gik hen til døren og åbnede den op, før hun stille og kærligt sagde til ham

"Så så, jeg finder lige noget mere til dig, bare rolig, du skal nom får mere søde"

Hun gik stille ned af gangen med ham i armene...

Han blev bare liggende i kramper der hele tiden blev lidt værre og så lidt svagere, mens hun bar på ham. Han bed hårdere i hendes hals da han kunne mærke at det gjorde det nemmere at få blod ud af hende. Han gjorde alt han kunne for at få mere og mere og mere blod, der var ikke andet han kunne gøre end at forsøge at få fat i så meget som muligt. Han havde lige nu en følelse af at han ikke kunne blive mættet af blod om så han fik alt det blod der var tilstede på kloden.

Hun tænkte stille og det undrede hende ikke at han nærmest prøvede at æde hende for at få hendes blod, mens hun nåede hen til trappen.
Hun var glad for at hun havde forsejlet alle flaskerne med krystal så duften af blod ikke nåede ud i kældren, mens hun stille gik ned af trappen og lod lyset være slukket, da hun intet problem havde med mørket.
Hun nåede hurtigt ned af trappen og trak rullebordet med ned mellem rerolerne, mens hun begyndte at tage forskellige flasker ned fra dem og tog et par æsker også.
Hun gjorde det hele meget hurtigt og havde i en fart fået fyldt bordet med flasker, før hun begav sig tilbage til trappen med borden trækkende efter sig og den sultne Cleon i armene..

Han blev bare ved med at lade sit bid blive hårdere og hårdere i takt med at hans krop døde. Han havde ikke helt styr på sine kræfter som han fik igennem forvandlingen så da han pludseligt blev ramt af en voldsom styrke bed han bare alt hvad han kunne med kræfter som kun en vampyr have. Han kunne mærke hvordan tænderne nærmede sig hinanden og hvordan blodet flød kraftigere ud i ham, som han bare sugede til sig uden skrubler. Han kunne ikke gøre andet end at forsøge på at få så meget som det var muligt.

Hun mærkede bittert at det næsten lykkedes ham at æde hendes hals, hvor blodet strømmede.
Det lettere bitre smil trak op i hendes mundvig, før hun nåede hen til trappen og næsten faldte om af den smærte, der var i hans bid.

uha, han bliver en stærk lille vampyr

Tænkte hun stille, mens hun i vampyrfart løb op i køkkenet og rodede i skabene, før hun fandt en stor metal dunk som han ikke ville kunne skade speciel meget, selv om han var blevet vampyr.
Hun løftede den op i den anden hånd, før hun løb ned i kælderen i vampyrfart.
Hun var lige ved at falde da smærterne i hans bid blev værre, men hun tvang sig selv til at åbne flaskerne en efter en og hælde det ned i jerndunken...

Han kunne dufte blodet hun hældte ned i den store beholder. Han mærkede hvordan det bare gav ham endnu mere lyst til blod, Han bid blev kort varigt endnu hårdere, indtil hans kræfter nærmest forsvandt fra kroppen og han blev fuldstændig slap og alle muskler slappede af og det eneste der bevægede sig var hans hoved der dinglede. Han kunne ikke forstå hvorfor han blev slap, og bare lagde i hendes arme med hendes blod i sig og lidt af hendes hals siddende mellem tænderne .

Hun tænkte stille og var lige ved at pive lavt, da hans blid kort blev hårdere, før han næsten gav slip på hendes hals.
Hun var glad for at han ikke næsten bed hendes hals af, og blev hurtigt færdig med at hælde omkring 6 liter blod op i den gamle jerndrikkedunk.
Hun gjorde han stille fri af sin hals, før hun proppede mundingen af dunken, ind i hans mund og blidt nærmest hældte blodet ind i ham, dog ikke specielt meget af gangen.
Hun havde stadig det lille smil i mundvigen, mens hun betragtede ham og besluttede sig for at udnytte hans rolige øjeblik, til at gå op af trappen og ind på soveværelset igen.
Hun lagde ham blidt i sengen med dunken i munden og sikrede sig han selv holdte den, før hun kunne mærke blodtabet der begyndte at sætte ind, mens blodet stadig løb ned af hendes hals.
Hun blev lidt overrasket over at hun havde mistet så meget blod at det ikke var begyndt at heale endnu..

Han drak glædeligt indeholdet af dunken. Han kunne mærke at han begyndte at få normale kræfter igen mens han fik sine smerte kramper tilbage. Han drak hurtigt så meget blod han kunne det var ikke fordi han kunne mærke at han fik mere blod i sig, men han ville bare gerne have det så hurtigt som muligt. Han tabte dunken der smerterne blev voldsomme igen, og han begyndte at flå i alt han kunne få fat i inklusiv hende, og begyndte at bide i senge gærdet.

Der var gået langt tid, hvor langt tid vidste hun ikke, men hun var sikker på at der var gået flere dage siden hun havde dømt Cleon til de udødes liv.
Hun havde i starten været ved hans side og madet ham med endten flasken eller ved at lade ham bide hende.
Hun havde haft travlt med at hente blodet op fra kældren og hælde det på dunken, så det ikke var til fare for ham eller hans omgivelser, før hun var gået ind til ham og havde givet ham den.
Hun var udmattet, det ville hun ikke nægte og hun havde knap noget at drikke noget selv, hvilket havde gjordt at hun var blevet nødt til at krystalisere, den næsten afbidte nakke og forbinde den, så den langsomt kunne heale.
Hun havde utrolig mange smærter i kroppen og havde ødelagt flere kjoler når hun havde været for tæt på ham og han var gået amok.
I øjeblikket var hun ude i køkkenet og hælde mere blod i dunken, og havde flere gange skævet over til det overfyldte bord.
Han havde drukket så meget blod at spisebordet og køkkenbordet var næsten helt dækket af de små flasker og hun havde været nødt til at stille dem på gulvet, for at kunne have flaskerne et sted...

Han mærkede at smerterne langsomt forsvandt fra kroppen og at han begyndte at få styr på sin styrke så småt. Han havde dog ikke helt syr på kroppens nye sider endnu. Han mærkede nu kun smerterne fra de mange sår han havde lavet på sig selv, og at de nu begyndte at hele men han kunne sagtens mærke trangen til blod, og han kunne dufte at der vare noget tæt på. Han rejste sig op og løb ned mod der hvor duften kom fra. Han tog den første flaske han så og drak det i langsomme slurke.

Hun tænkte stille og hørte godt han åbnede døren, hvilket overraskede hende en del, da han ikke havde lavet andet end et give sengen og hende i stykker, mens han havde drukket en stor del af hendes lager.
Hun var træt, da hun gik ud på gangen med dunken i hånden og fulgte efter ham ned af trappen, hvor hun fandt ham i gang med at drikke en af de flasker blod, der stod på den første reol.
Hun gik stille hen til ham og lagde blidt hånden på hans arm, før hun tvang den ned så han ikke skulle drikke mere af den flaske, før hun tog den ud af hånden på ham og gav ham jerndunken, der var fuld af det blod han søgte.
Hun førte ham stille hen til trappen igen og satte den flaske han havde åbnet på det lille rullebord, før hun førte ham op af trappen igen, så han ikke skulle drikke hele hendes ellers enorme lager op.
Hun sagde ikke noget, men fik ham bare bestemt ført op af trappen, mens hun selv havde meget stor lyst til at tømme dunken, hun havde givet ham, men mindede sig selv om at han havde mere brug for den end hun havde...

Han satte dunken for munden og drak roligt af den, da han nød følelsen af blodet der stille løb ned gennem halsen på ham, men det mættede ikke rigtigt det var som om der ikke var noget der kunne mætte ham. Han følte en enorm sult og en følelse af at den var umættelig. Han hældte indholdet af dunken hurtigere og hurtigere i sig jo mere han fik fat i. Han vendte sit ansigt mod hende.
"Hvorfor mætter det ikke?"

Hun tænkte stille og førte ham bare stille ind i køkkenet, da hun vuderede at han ikke var til fare for hende eller huset mere.
Hun var meget træt og sulten selv, hvilket gjorde at hun var en smule sløret i hoved, da hun rydede en stol han kunne sidde på.
Hun tænkte stille over hans spørgsmål og svarede ham så stille, mens hun betragtede ham

"Jeg går ud fra det endten er fordi du er helt ny, eller fordi din krop kun kan blive mæt af mit blod"

Hendes blik var mørkt og hun lignede et menneske der ikke havde sovet i flere dage ud over at hendes hud stadig var smuk og perlemorsfarvet.
Hun betragtede ham stille med det trætte blik og kunne ikke forstå hvordan hun havde klaret det sidst, da hun forvandlede Aubright.
Godt nok var det svære med ham, da han både var større og stærkere end Aubright havde været.
Hun blottede stille sig håndled og ragte det hen til ham, før hun sagde

"Prøv det og se om det hjælper"

Hendes stemme var blid og kærlig tros hendes egen enorme mangel på blod...

Da hun rykkede sit håndled hen til ham, ville han lige til at sætte tænderne i men stoppede op, for at lade være da han kunne se på hende at hun selv var i mangel på blod. Han flyttede langsomt sit hoved ned til hendes håndled før han lod tænderne synke i og sugede blodet fra hendes håndled. Han kunne mærke at hendes blod havde mere fylde i sig mere styrke. Han trak sin tænder ud af hendes håndled hurtigt efter at have taget et par mundfulde.

"Tak, min skaber"

han bøjede sig ned for hende, med bøjet hoved. Han vidste ikke hvad der fik ham til det, men noget havde fået ham til det. Han fandt det dog også rigtigt at gøre.

Hun tænkte stille og mærkede så hans kolde tænder, der stak ind i hendes håndled, hvilket fik hendes hånd til kort at strakke sig om bordpladen.
Det trak let i mundvigen ved hans kommentar, og hun tog stille hånden til sig så han ikke skulle se at hendes håndled ikke healede, tros det at hun var vampyr.
Hun havde forlængst opgivet at lade sit hjerte arbejde med den smule blod hun havde tilbage og hendes lunger havde hun også opgivet at holde i gang.
Hun gik stille hen og pillede markaterne af de flasker hun lige havde tømt ned i dunken, for få minutter siden.
Hun stod stille sådan med ryggen til ham og åbnede skraldespanden hvor hun smed markaterne ned i...

Han blev blot siddende, med en lyst til mere blod, men han forsøgte at bearbejde den da han kunne se at hun ikke bare sprang på en flaske blod som han havde lyst til at gøre. Han sad bare og vred sig i sine hænder for at forsøge at styre sulten, den var svær men han var nød til det. Der var ikke noget han kunne gøre ved det. Han kunne jo ikke drikke blod konstant, så han måtte lære at styre sulten.
"Er du okay?"
Hans stemme var omsorgsfuld, men heller ikke mere end det forvandlingen havde fjernet varmen fra hans stemme, fordi smerterne havde været så slemme. Han regnede dog selv med at han ville få det bedre med tiden. Han var på et eller andet punkt lidt trist over dette, da han vidste det var det han før havde kæmpet imod, det han nu var blevet.
"Hvorfor forvandlede du mig?"

Hun tænkte stille over hans første spørgsmål og kunne godt mærke på ham at han stadig var meget meget sulten, hvilket fik hende til at sukke let, dog uden at en lyd kom over hendes læber, før hun svarede ham med den samme kærlige og bløde stemme hun normalt brugte over for ham

"Jah, jeg har det fint"

Hun blev dog lidt forbavset over hans andet spørgsmål, selv om hun havde forventet at han ville spørge om det på et tidspunkt.
Hun lod et meget tynd lag krystal danne sig på der hvor han lige havde bidt, så hun ikke ville miste mere blod, og for at skjule for ham at hun ikke var stærk nok til at heale sine sår i øjeblikket.
Hun tænkte stille over det og gik så stille hen til ham igen, før hun blidt lagde sin pande imod hans og så ham dybt i øjnene, da hun svarede ham, med den samme kærlige og venlige stemme

"Fordi jeg elsker dig, og jeg kunne ikke bære at skulle miste dig en gang til, også selv om jeg så måtte forvandle dig, for at det ikke skulle ske igen"

Hun kyssede ham blidt på panden og gjorde det langt, før hun gik over til vasken igen og begyndte at skylde de tomme flasker rene for blod...

Han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det hun sagde alting var lidt sløret i hans hukommelse lige nu. Han kunne kun huske en helt ubeskrivelig smerte som stammede fra hans lår og langsomt havde bredt sig ud i hele hans krop. Han kunne dog også huske den sult der hurtigt fulgte efter og som havde overvældet hans krop. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, over hendes svar.
"Hvordan behersker du din egen blodtørst så nemt?"
Han ville gerne vide hvordan, fordi lige nu var det eneste han kunne gøre at sidde og vride sine hænder helt vildt. Han hadede følelsen af den sult der var så stor og nærmest umættelig hvorfor var den der, når han havde drukket så meget blod, det var jo utroligt. Han forstod ikke ret meget af det, men okay sådan var det vel at være ny født vampyr, man kunne vel ikke forstå alting lige fra starten af, noget ville vel komme med tiden.

Hun tænkte stille og kunne ikke lade vær med at smile kærligt af hans spørgsmål, mens hun med stor omhu og nemhed rengjorde flaskerne til perfektion.
Hun var glad for at han forstod hvorfor hun havde forvandlet ham og hun kunne godt selv mærke sulten som et stort tomt huld i maven.
Hun var sammentidig også enormt glad for at han ikke havde lagt mærke til at hun havde forbundet sin hals, sammentidig med at hun var lettet over han ikke havde opdaget duften af blodet fra hendes hals der stadig hang i rummet, lettere svag.
Hun svarede med samme kærlige og blide tone

"Mange hundrede års øvelse min kære, og jeg havde en helt anden start på dette liv end du"

Hun gøs let ved de ting hendes skaber havde gjort ved hende, men skubbede hurtigt dem væk igen.
Minderne skulle ikke ødelægge hendes glæde ved stadig at have sin elskede Cleon hos sig...

((Adminbesked:

Cleon har ædt af de 10 lig Valerie har i sin kælder. Terninger er blevet slået for de 10 personer. Dette er information til både Valerie og Cleon.

Begge mænd i kælderen af på stoffer.
Det samme er 7 ud af de 8 kvinder.
Den eneste stoffrie kvinde Valerie har i sin kælder, er derimod gravid.

Dette betyder at begge vampyre nu er afhængige af menneskeblod med stoffer i. Det betyder også at de får meget sværere ved at styre deres evner og deres vampyristiske krafter. Det anbefales der eventuelt læses op på symptomer ved stofafhængighed.

God fornøjelse))

Han kunne mærke hvordan hans krop blev mærkelig over blodet han lige havde indtaget, det var ikke som om han fik det godt midlertidigt som han plejede at få det. Han følte sig meget forstyrret af det, han ville have noget andet. Hans krop var svær at styre og hans nye vampyr styrker og svagheder blev ligesom fuldstændigt mystiske og ukendte. Han tog fast i bordpladen som han kom til at ødelægge lidt af i forsøget.

"Jeg har det altså mærkeligt."

Hun tænkte stille, mens hun med omhu vaskede de sidste flasker helt rene, før hun begyndte at tøre dem af.
Hendes hjerne opserverede ikke, at han flæggede et stykke af bordet, men hendes opmærksomhed var dog delt mellem ham og flaskerne foran hende.
Hun rynkede let på panden, da han sagde at han havde det en smule mærkeligt, hvilket hun ikke selv havde lagt for meget mærke til, da hun ikke havde spiste selv i flere dage.
Hun svarede ham stille med en let undrende stemme

"Mærkeligt? Hvordan mærkeligt?"

Hun vente sig stille om imod ham igen og opdagede at han havde flægget noget af hjørnet på bordet...

Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle fortælle og forklare hvordan han havde det mærkeligt, men han kunne bare mærke noget der forstyrrede ham. Han kunne føle at der var noget der gjorde ham utilpas, og ekstremt dårligt tilpas lige nu. Han ville gerne undgå at få det dårlige, men samtidig med kværnede sulten løs i hans mave, som en rotte der prøvede på at æde ham op indefra.

"Forstyrret og utilpas, som om jeg ikke kan kontrollere mig selv."