Nye fodtrin på bjerget. (Colt)

Han smilede tilbage, og rejste sig så op når hun nu sagde det var iorden og hev et af de store skind fra sengen ned og smed dem over til hende. Han satte sig så ned på det, og ventede så på at hun satte sig ind til ham igen.

"jeg gør da det bedste jeg kan"

Han smilede over det hun sagde, og vidste ikke hlet hvad han skulle sige til at han fik hende til at føle, og at det gjorde ham lidt forlegen med hende så tæt på sig, ikke fordi han havde noget mod hende, men det var lidt mystisk.

"Du skal ikke være ked af det, men så føler jeg mig da også speciel."

Han smilede og sagde det stille og roligt, med en varm og kærlig stemme. Han kyssede hende blidt på kinden tæt på hendes mundvig, og håbede ikke det var noget hun virkelig havde noget imod, men så ville hun vel sige det.

"Jeg er da også glad for at være rent ind i dig, du har gjort min dag, og nok også mit liv bedre."

Hun rejste sig sammen med ham og så til, mens han lagde skindet ned, hvorpå hun igen satte sig op ad ham og lænede sig mod ham.
"Du klarer det godt," lo hun varmt og gav hans hånd et klem, "Virkelig godt!" Hun ved, han nok næppe tænker på sig selv som sådan men det gør hun. HAn har været yderst omsorgsfuld og galant indtil videre, så hun har intet problem med at se ham sådan.
"JEg er ikke ked af det, bare forundret. Det er lang tid siden, jeg har følt mig sårbar - men det er ikke nogen dårlig ting!" Hun smilede til ham og drejede hovedet mod ham. "Og du er noget helt secielt! For mig er du i alt fald." Tonelejet fik hendes hjerte til at springe et slag over, og da hans mund nærmede sig hende, holdt hun vejret et øjeblik. Hans kys mod hendes mundvig var sødt og blidt, og hun nød det og følte sig meget smigret. Ved hans sidste ord kunne hun ikke lade være med at læne sig tilbage mod ham og blidt og hurtigt trykke et kys mod hans mund.
"Du harr gjort det samme for mig," sagde hun stille og så på ham med funklende øjne og et bredt, oprigtigt, og ømt smil, mens hun strøg ham over armen.

Han blev ret overrasket over de ting hun sagde, og da hun havde sat sig igen, nød han det bare endnu engang. Han mærkede hendes varme krop, som den faktisk var selvom hun frøs, mod hans egen varme krop. Han smilede bare over at hun så sig som en gentleman, det var nok det sidste han så sig selv som, det var jo langt ude, prøv lige at forestille ham i pænt tøj, og høj hat. Det ville se godt ud.

"Det var rart at vide."

Han smilede til hende og blev meget overrasket da hun kyssede ham på munden. HAn var overhovedet ikke forberedet på at hun gjorde det, og han rødmede ekstremt da hun gjorde det. Han havde ikke noget imod det, men var bare overrasket. Han kunne ikke lade være med at smile, mens hun talte til ham, og svarede hende så.

"Det er rart at vide, at man for engangs skyld faktisk har gjort noget godt for nogen andre, istedet for bare at såre dem ene efter en."

Han hev hende med ned at ligge på skindet, da det var mere behageligt end bare at sidde op da hans ryg blev lidt øm af at skulle spænde hele tiden.

Hun havde ike ment en gentleman som i pænt tøj og med hat, men som hans manerer, men da hun ikke var klar over, han havde fejlfortolket hende, kunne hun ikke rette på ham. Segovax var ikke just typen man forestillede sig i jakkesæt og høj hat, selvom han sikkert kunne have set sjov ud, og det ligger faktisk fjernt fra hendes tanker.
Hun rødmede selv, da hun så, han gjorde det, og slog blikket ned, lidt genert over hvad, hun lige havde gjort. Det havde bare føltes lidt naturligt på det tidspunk. Ikke at hun beklagede det, for det havde været rart at mærke hans mund mod sin, så hun beklagede det faktisk slet ikke. Tvært imod var hendes fantasi i gang med at fortælle hende, han kunne tage hende i sine arme og sikkert lære hende en ting og to om at kysse, hun i sit ene forhold med en "nybegynder" aldrig havde lært. Tanken fik hende til at rødme lidt mere, og hun mumlede et stille, undskyld med et skævt smil, der burde fortælle ham, hun egentlig ikke var så ked af det igen.
Hun lyttede til hans ord og så så op på ham igen med et lidt bredere smil.
"Du har ikke gjort mig andet end godt," forsikrede hun ham for og strøg ham over armen kun for at komme med et overrasket udbrud efterfulgt af hjertelig latter, da han trak hende med ned at ligge. Hun lå på hans mave og lo, så hun gled ned ovenpå hans arm, og hendes hår bredte sig ud over tæppet i en vifte fra hendes hoved, de ildrøde lokker slangende sig som i eksotisk dans hen over tæppet. Hendes vest, der var hægtet fortil, gik op og faldt ud til siderne efterladende et stort stykke hvidt stof af hendes bluse. Blusen var en smule gennemsigtig, og det var muligt at ane den sorte farve på hendes bh indenunder. Ikke så smart et valg i farve, men hun havde ikke haft andre rene den morgen.
Hun drejede hovedet og betragtede ham med et varmt smil og rykkede så lidt på hans arm under sig, så han kom til at ligge bedre (ok?).
"God ide," sagde hun roligt og smilede sødt.

Han nød at ligge ned og specielt når det var sammen med hende, og det håbede han heller ikke hun havde noget imod, men mest håbede han at hun også godt kunne lide det. Han trak tæppet til sig og henover dem igen, for at de kunne ligge lidt bedre, og for at hun bedre kunne holde varmen, da lyset langsomt blev dæmpet da alt lys i hytten stammede fra ovnen, der varmede op.

"Jeg er meget glad for at jeg kun har gjort dig godt."

Han smilede til hende, og gav hende et lille kys på kinden. Han kunne lide duften af hende, og han lagde heller ikke mærke til at hendes vest gik op, og heller ikke til at man kunne ane hendes bh gennem hendes trøje. Han kiggede slet ikke på hende på den måde, selvfølgelig havde hans øjne kort gået over hendes krop som han måtte sige så godt ud.

Han mærkede hvordan hun rykkede på hans arm, så han kom til at ligge bedre, og han kunne ikke lade være med at smile til hende, og grine lidt over det da hendes bløde fingre kildede lidt på hans arm.

"Ja det tænkte jeg nok"

Han smilede til hende igen, og drejede så lidt over mod hende, og kyssede hende let på munden, og rullede så tilbage igen.

Som han nød hun at ligge der sammeen med netop ham, og hun trykkede sig let ind til ham og smilede, da han trak skindet ind over dem, og hun betragter ham i den dæmpede belysning med et kærligt smil.
"Det er jeg også," sagde hun med en svag latter. Hun nød følelsen af hans mund mod sin hud, der efterlod den brændende varm på en behagelig måde, og hun betragtede hans ansigt og de grå øjne, der næsten var sorte i den dæmpede belysning.
Da han rullede rundt og kyssede hende på munden, mærkede hun et sus af varme strømme gennem sig, og da han rullede tilbage, lagde hun sig om på siden og slog armen om ham, mens hun lagde sin hånd, der efterhånden havde genvundet varmen, på hans bryst.
"JEg ved godt, du nok hører det her næsten hver eneste dag," lo hun drillende, "Men du er virkelig en af de mest spændende, søde og rare mennesker - og varulve - jeg nogensinde har mødt!" Hun vidste jo godt, han nok aldrig havde hørt sådan noget før, og det gav hende en hvis tilfredsstillelse at være den første til at bringe ham nyheden. På den anden side var det trist at ingen havde fortalt ham, hvor dejlig han var.
"Og jeg mener det," tilføjede hun mere alvorligt, "også selvom jeg grinede!" Hun vidste ikke hvorfor, hun følte det nødvendigt at sige; måske for at overbevise ham helt ind i hans inderste om muligt.

Han mærkede hvordan hun lagde sig ind til ham, og han nød at mærke hende så tæt på ham selv. Han kunne ikke lade være med at være lykkelig, selvom han ikke kunne lade være med kort at overveje at det nok aldrig ville kunne fungere ordentligt mellem dem, og hans øjne blev meget sorgmodige og nedtrykte.

Han lagde og blev mere og mere nedtrykt, som han altid gjorde når han fik mulighed for at ligge og tænke. Han var ikke glad for at tænke sådan men han følte det bare nødvendigt at han skulle være så kynisk omkring alting.

Han blev dog en anelse glad da hun sagde de ting om ham som hun gjorde, og han rødmede lidt og vente hovedet væk, for ikke at vise at han rødmede. Han kunne ikke lide rigtigt at vise følelser så han holdt bare hovedet og ansigtet væk fra hende.

"tak"

det undslap ham meget lavt, og holdt sit hovede og ansigt væk fra hende stadig.

Hun kunne mærke hvordan hans sindsstemning pludselig skiftede, og hun så bekymret op på ham, mens hun strøg hånden over hans brystkasse.
"Er du okay?" spurgte hun blidt, nærmest som et kærtegn. Selv tænker hun ikke meget over hvad der kommer efter denne indesnening, for hun kunne godt forestille sig, han ville være flov og trække sig bort og ikke ønske at se hende mere, så hun forsøger blot at fokusere på nuet og være glad for, hun har ham lige nu. Hun ville ønske, hun vidste hvad, han tænkte på lige nu, og hun kan ikke hjælpe sig selv fra at sørge:
"HVad tænker du på?" spurgte hun blidt og fortsatte med at kærtegne hans bryst uden at tænke på hvilke ar, hun gled hen over. Han vendte hovedet bort, og hun bliver en smule dyster i øjnene. *HVad er der mon i vejen med ham?* tænkte hun og satte sig halvt op. hun lænede sig let ind over ham og vendte hans ansigt forsigtigt mod sig med den ene hånd for at møde hans blik med et meget svagt smil. Som for at fortælle ham, alt var godt, og hun var der.

Han havde ikke rigtigt til at svare hende, men samtidigt var der noget der sagde ham at han skulle svare hende, og han knoklede med sine egne følelser det var virkeligt besværligt, og han havde ikke den store forståelse for hvorfor hun faktisk bekymrede sig så meget om ham, og han valgte bare at ignorer hende den første gang hun talte til ham.

Han vidste ikke engang hvad han ønskede af det, men han var bare bange for at hvad end det var han inderst inde gerne ville have, skulle han nok kunne få det ødelagt på en eller anden måde, så han ignorerede hende bare igen, selvom hun drev ham tættere på at tale.

Han mærkede hende trakke i hans hoved, og han arbejde lidt imod men ikke længe, og fik så vendt sit ansigt mod hende, og da han mødte hendes bløde blide, og venlige øjne trillede en tåre ned af hans kind. Han kunne ikke lade være med det og nu ville han fortælle hvad det var der faktisk gik ham på.

"Det er bare fordi, jeg har det så dejligt med at være sammen med dig, og når de her dage er ovre ved jeg ikke hvad der vil ske mellem os, jeg er bange for det, bange for at du bare forsvinder ud af mit liv, eller andet i den stil."

Hans stemme var ked af det, og det samme var hans øjne som forsøgte at undgå hendes, men blev ved med at finde dem igen og igen.

Jo mere han ignorerede hende og strittede imod, des mere bekymret og bange blev hun på hans vegne, hvorfor hun insisterede på at få ham til at se på sig, og da hun så tåren, vidste hun for alvor,d er var noget galt, og hendes smil forsvandt helt, mens hun forsigtigt tørrede den væk. Hun lyttede alvorligt til ham og strøg ham så fra hårgrænsen på panden og hele vejen over kinden ned til hagen, hvor hun lod sine fingerspidser hvile.
"Tænk," sagde hun alvorligt, "Jeg er nervøs for det samme ... Men hvis ingen af os har lyst til at glemme den anden og forsvinde ud af den andens liv, hvorfor skulle vi så?" spurgte hun blidt og trykkede sig lidt mere ind mod ham. "Jeg går ingensteder, med mindre du virkelig, virkelig vil have det." Forsigtigt lænede hun sig ned over ham og trykkede et sødt, dvælende kys mod hans mund. "Ikke fordi du bare siger det for at passe på mig," hviskede hun, "Men hvis du virkelig helt inderst inde nogen sinde skulle ønske, jeg går, så vil jeg gøre det for dig. Ikke før!" lovede hun med fast, estemt stemme. Og han havde jo set, hvor stædig hun kunne være, så han burde tro hende. Det var i alt fald sandt.
Hun så ham i øjnene, hendes blik fast og overbevisende, men blidt og kærligt på samme tid, en masse miksede følelser hun knapt selv forstod. Men hun forstod, hun var godt på vej til at forelske sig håbløst i den grove, sårede ulv.

Han lyttede til alt det hun havde at sige, og han kunne tydeligt høre på hende at hun mente det. Han kunne mærke at hans hjerte slog lidt hurtigere og et smil spredte sig over hans læber, og hans våde øjne blev glade og næsten strålende. Det hun fortalte ham var lige det han havde brug for at høre, så længe han kunne være sikker på at hun mente det, og det følte han at han kunne.

Han smilede bare til hende, og ville gerne sige noget men intet kunne komme ud af hans mund ud over en forsøg på at sige noget der bare blev til en åben mund istedet for faktiske ord. Han ville gerne takke hende, men der var noget der stoppede ham fra at gøre det, men det var jo svært at gøre.

Han mærkede hendes kys, smo føltes godt, uden at han blev forlegen den her gang. Han mærke at hun slap hans læber. Han kiggede ind i hendes dybe grønne øjne som nærmest hupnotiserede ham, og han var næste helt fortant på grund af det. Han lagde en hånd om hende og lod den glide op af hendes ryg og aede hende på halsen.

Og hun mente hvert et ord af det hun sagde, som hun altid gjorde det; hun var et meget ærligt menneske. synet af hans øjne stråle var næsten nok til helt at tage pusten fra hende, og smilet gjorde det sidste, og hun holdt vejret et øjeblik fuldstændig fyldt op af følelser over at se ham sådan, se så lykkelig ud. Det var alt, hun kunne gøre ikke grædende og leende at slynge armene om ham og bare holde ham, så glad var hun.
Hun kunne se, han forsøgte at finde ord og fandt det blot charmerende, han ikke kunne, og da han efter kysset mødte hendes blik, mærkede hun et sug i maven og en sær lykkefølelse bredde sig i hele sin krop som en løbeild. Hun nød hans kærtegn mod ryggen og halsen og strakte hovedet lidt, så han bedre kunne komme til, mens hendes hår faldt ned omkring hans fingrer i silkebløde lokker - silkebløde fordi de blev plejet godt med hårkur og balsam og hele moletjavsen. Hun smilede varmt til ham og lod munden nærme sig hans igen, langsommere denne gang, mens hun lige så langsomt lukkede øjnene i. Hun ville gerne mærke lidt initiativ fra hans side også, så det ikke bare var hende, der overfaldt ham hele tiden.

Han kunne godt se det svagt på hende, at hun blev glad og lykkelig over at han blev det, hvilket gjorde ham lidt glade. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, men lige nu var der kun en ting han kunne gøre og det var at være glad over at være sammen med hende.

Da hun slyngede sig om han, blev han meget overrasket og han vidste slet ikke nu hvad han skulle gøre, og han trykkede hende bare let indtil sig. Han nød hendes selskab, mere end noget andet selskab han nogen sinde havde haft, selvom det måske ikke sagde så meget når man tænkte over det.

Han aede hendes hals stadig og da hun rykkede hendes hovede tættere på hans, lod han hånden føre hendes hovede lidt tættere på, og lod dem mødes i et lidenskabeligt kys, et langt lidenskabelig, blødt og varmt kys, hvor han bare holdt deres læbere blid mod hinanden med hans hånd.

Det glædede hende så meget at se ham glad, at hun knapt vidste hvad, hun skulle gøre af sig selv. Hun boblede nærmest over af glæde og lykke og følte sig så veltilpas som nogensinde. Hun kunne ikke huske, hun nogensinde havde været så godt tilpas i nogen mands selskab, som hun var i Segovaxs.
Da han trykkede hende ind til sig, følte hun sig hjemme på en mærkelig måde, selvom hun langt fra var det, og hun var veltilpas og følte sig dejligt varm, og da han efterfølgende trak hende ned til sig i et kys, der talte om lidenskab og varme langt større end hun nogensinde har kunnet forestille sig, indså hun hurtigt nøjagtigt hvor meget, hun kunne lære af ham på det punkt. Hendes gengældelse var lidt kejtet som enhver uerfarens vel var, men hun lagde hele sit hjerte bag og gjorde et godt forsøg, selvom det måtte være tydeligt for ham, hun ikke var så velbevandret i at kysse. Hendes hånd gled over hans brystkasse og kærtegnede den blidt, mens hun holdt sig oppe med den anden arm. Men selvom hun forsøgte at virke mere rolig og erfaren end hun var, var hendes bevægelser en smule for ivrige og ville med garanti afsløre hende for ham.

Han kunne godt mærke på hende, at hun ikke var vant til at være med en mand på den måde, og at hun ikke var erfaren med kys. Han havde det dog ikke skidt med det, for han havde ikke noget mod at lære hende det, og det var noget der kun kom gennem øvelse og det vidste han godt da han jo selv en gang havde været uerfaren.

Han holde hendes hoved stadig, og holdt deres læber mod hinanden, mens han bare førte an i kysset, og bevægede den anden hånd over hende ryg og skuldre i et forsøg på at slappe af, fordi det ville gøre det meget nemmer, hvis hun bare lod sig drive med lige nu.

Han smilede indvendigt over det, men ikke et smil som i at hun var dum eller noge, men mere et smil som i at hun var meget sød, fordi hun faktisk stadig gjorde forsøget selvom hun nok godt vidste at hun ikke var den bedste til det.

Han aede stadig hendes ryg, med den ene hånd og den anden hådn aede hendes nakke, samtidigt med at den holdt dem tæt på hinanden. Han havde ikke brug for andet end hendes selskab lige nu, faktisk var det mere end han havde brug for. Han var meget lykkelig for det.

Hun sukkede henført og nød ham og hans erfaring, mens hun rødmede klædeligt.
Lidt efter lidt glemte hun alt omkring sig, selv sin egen usikkerhed, og hun gav sig fuldt og helt hen til hans kyndige vejledning, mens hendes hånd sneg sig op på hans kind. Hun skælvede let, da hans hånd gled over hendes ryg, men hverken af kulde eller af ubehag; af ren og skær nydelse. Hendes ene ben foldede sig langsomt op over hans, så hun kunne læne sig endnu tættere på ham, og hun trykkede sin lille krop ned mod hans muskuløse overkrop og lår, mens hun kunne mærke sin puls blive hurtigere og slå ud i hele kroppen. Hendes hjerte hamrede af sted som en gal, hnedes åndedræt hastigt, og havde hun taget sig tid til at tænke, var hun nok blevet lidt overrasket over sig selv. Ikke en gang sin eks havde hun givet sig hen til på den måde i et kys. Det havde altid været roligt og velovervejet og var slet ingenting som det her ... Men hun tænkte nu engang ikke, nød bare øjeblikket og ham i fulde drag.

Han mærkede hendes ben der lagde sig over hans, og trak dem tættere på hinanden. Han nød følelsen af at have hende så tæt på sig, som han ahvde. Han kunne ikke forestille sig noget der vare bedre end dette lige nu, ikke fordi han gerne ville finde noget bedre, fordi det regnede han ikke med at han kunne, men bare for at sige til sig selv at det var dejligt.

Han lod bare kysset fortsætte, og han mærkede hendes blide hånd mod hans kind, hvilket fik en kort sitren til at gå igennem hans krop, som han ikke lige havde været forberedt på. Han kom til at tænke på at det faktisk var utroligt at han ikke rigtigt havde nogle ar i ansigtet, de var stort set kun på hans torso, og så var der da også en del på hans skuldre, og nogle på hans hals.

Han slap hendes hoved, og lod deres læber skilles langsomt, og blidt. Han havde intet imod det, men da deres læber var skilt kiggede han bare på hende, og ville sige noget men han vidste ikke hvad han skulle sige, alting var bare lidt forvirrende og sådan var det jo så ofte, når man var sammen med nogen man godt kunne lide.

Hun kunne slet ikke få nok af ham og holdt sig bare så tæt ind til ham som muligt, mærkede hans lette sitren og var forundret og glad over at kunne vække den slags i et andet menneske. Hun følte sig elsket lige nu, slevom hun ikke var sikker på, det var det, han gjorde, men hun følte sig sådan, og det var nok for hende.
Da de langsomt trak sig fra hinanden, slog hun øjnene langsomt op; lod de tunge, lange øjenvipper feje op, og hun stirrede forundret og lykkeligt på ham. Det var helt nyt for hende, og hun var så glad og en smule forvirret og let i hovedet på samme tid; følte det lidt som om nogen havde gjort lidt for meget hovedrent i hendes tanker, og for en gangs skyld anede hun ikke hvad, hun skulle sige.
Hun strøg ham blidt over kinden med et let suk og et blødt, forelsket smil, mens hun bare stirrede sig blind på hans smukke øjne. HVad hun dog ikke ville give for at ligge der med ham for evigt.

Han mærkede hvordan hun strøg ham over kinden, og endnu en sitren gik gennem ham efterfulgt af en form for spasme, en svag en men den var ikke til at undgå, det var faktisk hans største problem han var meget kilden, overfor blide berøringer, det handlede ikke om stedet overhovedet men mere om den blide berøring.

Han smilede tilbage til hende et smil der nok mindede meget om hendes eget, selvom han ikke helt var sikker på sine følelser for hende, men han var dog sikker på at der var følelser denne gan, det var der ingen tvivl om. Han var slet ikke i tvivl om at han havde fået følelser for hende, men han ville gerne se det an ordentligt, før han valgte at gøre noget, så det ikke endte som sidste gang han havde elsket nogen.

Han kyssede hende på kinden igen, før han lod sit hoved dumpe ned på skindet igen, og han lagde bare og smilede stort som i virkeligt stort. Han var ovenud lykkelig, hvis lykke havde været et lys ville de nok være blændet af det lige nu.

Hun smiler skævt ad den lille spasme, der går gennem ham, og fandt endelig et ord:
"Kilden?" Hun valgte ikke at stryge ham over kinden igen for at finde ud af det, men vente på hans svar.
Hun følte sig meget beæret over at have fået lokket så stort og glad et smil fra sin sårede ulv, og lige så meget fordi det var så kort tid siden med hans forlovede. Tanken om, hun måske var en trøstepige stak hende lidt i hjertet, men på den anden side, hvis det var det, han havde brug for, så... Hun smilede blidt ned til ham, før hun lagde sig ved ham igen med hovedet mod hans skulder og så på hans ansigt musestille, mens hun tænkte på, hvordan han mon havde været, da han var forlovet. Var det det, der havde gjort ham så bitter og selvhadene? Hun troede faktisk det stak længere tilbage end det, men var ikke sikker og havde bestemt ingen intentioner om at spørge ham. Det ville være forkert at bringe hende op i hans erindring lige nu, især efter det, der var sket. Hun måtte bare sørge for altid at lade ham være sikker på, han ikke havde nogen grund til at være jaloux!

Han hørte hendes ord, og han kendte godt svaret på det, men han valgt at han ikke ville fortælle de, han ville istedet hellere have at hun selv fandt ud af det. Han syntes det kunne være sjovere hvis hun selv fandt ud, af det istedet for at han bare svarede hende med et simpelt ja.

"Jeg ved faktisk ikke om jeg er kilden..."

Han satte en seriøs mine op da han svarede hende, for at virke så oprigtig som muligt, men grundet at han var så glad lige nu, kunne han ikke lade være med at smile lidt, og ellers ville det nok også bare se for unaturligt ud, så det var nok meget godt alt sammen.

Han ville godt fortælle hende lidt mere hvis hun spurgte men ikke i aften, fordi han kunne også mærke at han var ved at være træt, men han valgte ikke at sige noget eller give andre tegn på det. Ligenu ville han heller bare lade det gå som det skulle rigtigt godt endda måtte man sige.

Hun kunne se, han løj, men kan godt se det sjove i selv at finde ud af det, og hun trækker forsigtigt fingrene ned langs hans kind og hals, ned over hans bryst og i cirkler på hans mave. *Det burde afgøre det,* tænkte hun muntert og med et drillende smil på læben, mens hun ser ned ad hans krop for at følge sine fingrer. Hun havde været god til at kilde sine søskende, da de var yngre, men om hun stadig var god til det, vidste hun ikke. Nu fik hun se.
Hun var selv temmelig træt og også temmelig sulten, men hun ville ikke bryde magien mellem dem med dumme behov og blev derfor bare liggende ved hans side og lod fingrene køre drillende over hans mave og op ad brystet igen, rundt om brystvorten tættest på hende og tilbage til maven igen.

Hver eneste lille centimeter hendes finger bevægede sig, gjorde ingen ting i starten ud over at han kæmpede med ikke at vise hvor kilden han faktisk var, men efter hånden kunne han ikke holde det længere. HAn begyndte at vride sig lidt væk fra hendes finger, og han begyndte også at små grine lid. Han kunne ikke tage det, og hans krop begyndte at lave ufrivillige spasmer.

Han vidste ikke noget om sin arm, og hvis han havde vidst noget ville han nok have forsøgt at stoppe den. Han blev ved med de samme spasmer og der gik hele tiden en sitren gennem kroppen på ham, og han kunne mærke at han nok hellere måtte får hende til at stoppe.

"Ok... okay.. Jeg er kilden."

Han smilede og grinede mens han sagde det, og en arm kom flyvende mod hendes hoved, uden han rigtigt opdagede det. Han havde nok forsøgt at stoppe armen hvis han havde set den og kunne koncentrere sig nok om den men lgienu kunne han altså ingen af delene, hendes kilden to al fokus fra ham.

Hun kunne se, han ikke blot var lidt kilden, men meget, og hun lo muntert, mens hun fortsatte, indtil han indrømmede det, hvorpå hun stoppede, stadig leende sin perlende latter. Hun havde ingne ide om hvad der kom, før hun blev ramt i hovedet af hans arm, og hun gispede højlydt og trak sig forskrækket sammen, så hendes knæ gik direkte mod hans lysk, og hendes halvlange negle blev trukket over hans mave en smule hårdere end beregnet, selvom han hverken fik mærker eller noget.
Forvirret så hun op på armen over sig, og begyndte så at le igen.
"Den fortjente jeg vidst," lo hun muntert og havde slet ikke set hvor hendes knæ var på vej hen.

Han nåede ikke at opdage sin arm og hvor den ramte, før den altså lige ramte hende i hovedet og han blev faktisk meget forskrækket over det. Han rakte den straks over til hende, uden at mærke hendes negle eller at se hendes knæ. Han rakte den ud til hendes kind og lod den ae hende, mens han bare kiggede på hende, kiggede hende dybt i øjnene, for så at undskylde.

"Undsk...."

Han nåede ikke at sig mere før hans undskyldning blev kvalt af at hendes knæ ramte ham, og den ramte godt, hvis man så på det på den måde. Han mærkede smerten bevæge sig igennem kroppen og han krummede sig lidt sammen som et virkeligt såret dyr.