Nye fodtrin på bjerget. (Colt)

Han var glad for at hun forstod ham, og at hun ikke blev sur på ham eller noget i den stil, da det ville havde gjort ham trist. Han lagde og hvilede sig lidt, og vidste godt at han nok skulle få slukket ilden og få sig kølet lidt ned inden han lagde sig. Han var bare ikke sikker på hun kunne holde varmen når det kom der til.

"Er du sikker på du kan holde varmen uden ilden."

Han havde lagt mærke til hende da hun tog tøjet af, og hvordan hendes trøje var halvt gennemsigtigt hvilket han havde det lidt skidt med, ikke fordi han havde det skidt med det man kunne ane, men mere at han ikke vidste hvordan hun helt havde det med det, og han kunne jo ikke bare sådan sige det helt direkte til hende.

Han rejste sig op og rodede kisten igennem igen, men fandt ikke det han ledte efter, men kom så i tanken om skabet hvor han plejede at have et par t-shirts liggende da han ofte brugte lige netop denne hytte når han var i bjergene. Han gik der over og fandt en af dem frem. Han smed den over til hende.

"Her tag den på i stedet, tror du forstår hvis du kigger ned"

Han smilede forlegent til hende og gik over mod døren, og åbnede den lidt. Det blæste knap så meget. Han kunne ikke lade være med at overveje at få hende til at vaske hans overkrop med sne, nu når hun havde foreslået det.

"Jo begge dele ville da være rart."

Han gik over til ovnen, og skruede ned for luft indtaget, og lukkede spjældet så ilden hurtigt døde grundet ilt mangel, og åbnede så spjældet igen så røgen kunne komme ud igen. Han kunne heller ikke lade være med at tænke på at hendes bukser måtte være ubehagelige at sove i så stramme de var, men han ville ikke have hende til at sove uden, siden hun nok ikke havde lyst da hun ikke havde taget dem af.

"Er de ikke lidt stramme de der bukser, du kan låne de her at sove med de er lidt løsere, eller jeg kan sy dig et par løse?"

Hun kan se, det betyder en del for ham, hun ikke blev sur, og det glæder hende, hun har reageret korrekt i situationen og ikke gjort ham ked af det.
"Ja, det går, når vi har tæpperne og hinanden," sagde hun med et varmt smil.
Hun har stadig ingen anelse om, blusen er let gennemsigtig, og hun ser blot forvirret på ham, da han begynder at lede igen efter guderne og han selv måte vide hvad.
Hun greb T-shirten med et overrasket udbrud og så undrende på ham, indtil hans forklaring. Så så hun ned ad sig selv og storrødmede, mens hun holdt t-shirten tæt ind til sig.
Ikke at hun var forlegen over sin krop, mend et var alligevel temmelig pinligt, og han var tilsyneladende forlegen ved det.
"Det er hvad der kommer ud af at slide sit tøj op," stønnede hun, "Det bliver tyndslidt!" Da han havde vendt ryggen til hende, gjorde hun hurtigt det samme til ham og trak blusen over hovedet, så hun stod med nøgen overkrop, og hun mærkede kulden mod sin overophedede hud, mens hun bøjede sig forover og lagde blusen hos det andet tøj, før hun trak t-shirten over hovedet. Den gik hende ned på lårene og var rimelig stor til hende, og hun forsvandt næsten i den, så lille hun var. Hun besluttede, at sådan her kunne hun sagtens smide bukserne også, og hun knappede dem hurtigt op og vrikkede sig ud af dem - så stramme var de.
"Jamen det gør vi da bare så," bemærkede hun og forsøgte at være munter, selvom hun stadig var en smule forlegen.
Han stod stadig med ryggen mod hende ovre ved ovnen og havde derfor ikke set, hun var hoppet ud af de stramme bukser, der havde efterladt røde mærker mod hendes glatte ben.
"Jeg har ordnet det," lo hun mildt, "selvom jeg ikke ville have noget imod at se dine ben." Det sidste var bare drillerier, og det kunne også godt høres, men hun kunne ikke lade være med et sted at håbe, han ville tage dem af - såfremt han havde noget indenunder, hvad hun ikke havde set, han havde taget. Hendes hjerte sprang et slag over ved tanken, men for en gang skyld rødmede hun ikke.
Hun ventede på, han skulle vende sig mod hende, hvor hun ville vrikke lidt i hoften, så stoffet ville danse om hende, så han kunne se, det sagtens kunne gå an i den længde, blusen havde.

"Er de ikke lidt stramme de der bukser, du kan låne de her at sove med de er lidt løsere, eller jeg kan sy dig et par løse?"

Han vendte sig rundt og så hvordan hun vrikkede med hoften, og hvordan t-shirten nærmest fungerede som en natkjole få hende. Ja han kunne godt se at det sagten ville fungere, og hun så virkelig sød og meget smuk ud som hun stod der.

Han smilede til hende, og ledte efter ord til hvordan hun så ud i tøjet. Han syntes hun var yderst smuk at se på, og hun virkede meget naturlig også, hvilket han rigtigt godt kunne lide ved en kvinde, at de ikke var sminkede helt til som en anden indianer.

"Du er virkelig smuk."

Han forsøgte at finde ord, men han kunne ikke finde nogen der faktisk kunne beskrive hende, ordentligt, sådan som hun stod der.

Han gik over til døren, mens han vinkede hende over til ham, så de kunne gå ud nu når vinden havde lagt, sig og de havde muligheden for at køle ham ned med sneen, der var udenfor. Han håbede at hun var med på den og ikke bare havde sagt det for sjov.

Han hørte hun gerne ville se hans ben, og det måtte hun da gerne, selvom det bare var ben. Han havde godt nok muskuløse ben, men det var også det, og han trak så bukserne af.

"Kommer du med?"

Han smilede til hende, og hev hende så med uden for, ud i kulden, så kunne hun også virkelig glæde sig til at ligge med ham bagefter, i den varme seng, eller den seng der ville blive varm.

Hun gengældte hans smil varmt og gik lidt over mod ham, men stoppede op og rødmed let, da han sagde, hun var smuk. Nej ikke bare smuk, virkelig smuk!
"T-tak," sagde hun lidt genert. Det var absolut ikke noget, hun hørte ret tit, men hun kunne jo høre, han mente det, og hun så ned ad sig selv et øjeblik. Hun havde da velformede ben og sådan, men hun kunne ikke helt se hvordan, hun kunne være smukk i så stor en t-shirt, der fik hende til nærmest at have børnestørrelse. Men det var hans mening, og hun var taknemmelig for den.
I mellemtiden var han nået over til døren, og hun mærkede den kolde vind mod sine bare ben og gøs let. Han smed bukserne, og hun rødmede lidt igen, men kunne ikke lade være med at lade blikket glide over dem. OG det var flotte, veltrænede ben, som hun havde forventet at finde. Hun sank en klmup og så så mod hans ansigt igen.
"Ja ja," lo hun og skyndte sig at følge med ham udenfor.
Hun var ikke vant til at udsætte sig for så meget kulde og fik straks gåsehud på benene, som hun samlede det ene foran det andet, mens hun stod et øjeblik og bare smilede til ham, før hun tog mod til sig og samlede en stor klump sne op. Hun trådte hen til ham og lagde den mod hans bryst med et lidt usikkert blik mod hans ansigt for en reaktion. Det måtte være meget koldt for ham, tænkte hun, hvor varm han så end var. Hun begyndte at trække sneen hen over hans krop, mens hendes tænder langsomt begyndte at klapre, og hun bed hårdt sammen, så han ikke skulle opdage det.
Hendes fingre blev hurtigt kolde og forfrosne, men hun slap ikke sneen, før den var smeltet bort, og da kun for at tage en ny. Da var hun færdig med hans overkrop.
"benene også?" spurgte hun med et kækt smil og kom til at klapre lidt, mens hun talte, hvilket fik hende til at skære en lille grimasse.

Han smilede til hende, da de smuttede uden for i kulde, hvilket faktisk var koldt selv for ham. Han var normalt ikke typen der frøs, men han kunne dog stadig mærke det, men ikke så meget som hun kunne.

Han mærkede sneen mod sin krop og rystede lidt, men han nød det dog meget. Han kunne godt lide følelsen af det, dens kulde og da hun var færdig med han overkrop, ville hun til at tage hans ben. Han ville ikke have hende til det, da de var kølede nok af at gå derud, og hun frøs jo.

"Det behøves ikke."

Han smilede og gik over til hende, hvor han hurtigt løftede hende op, kyssede hende blidt på halsen, og gik så ind med hende. Han var først lide mere frisk men så slog trætheden hurtigt ind kort efter, og gik over til sengen og lagde hende ned.

"Så sov godt."

Han smilede så og gik over mod døren, med et lille smile på læben, som om han havde tænkt sig at gå. Han vendte dog om og gik tilbage inden hun ordentligt kunne når at reagere.

Hun var meget taknemmelig for at kunne gå ind igen, for hun rystede over hele kroppen, og hendes tænder klaprede nu højlydt. Hendes fingrer var kolde og stive, og hendes små tæer og ben havde mistet farven fuldstændigt.
Hun gispede, da han samlede hende op og slog armene om halsen på ham en smule forskrækket, men smilede så blot og trykkede sig ind til ham, mens hun nød hans kys.
Hun lod sig villigt bære over på sengen, som en ridder der bar sin mø af sted, og lod sig lægge ned på den, hvor t-shirten gled en lille smul op. Hun smilede varmt til ham og så ind i de grå øjne, hun svagt kunne ksimte gennem mørket, mens hun ventede på, han skulle lægge sig hos hende. Da han begyndte at gå væk, kom hun med et klynk, men han stoppede heldigvis, og det gik op for hende, han bare lavede sjov, så hun lo.
"Drillepind! Kom nu herover og varm mig op," lo hun og smilede gennem mørket til ham, mens hun forsøgte at få det ene af tæpperne, hun lå på, løs, så hun kunne tage det over sig. Hendes tænder klaprede stadig, og hun rystede også let, og hendes hud var kold som is.
"Og du skal ikke finde på at snige dig væk i nat," drillede hun, "Jeg vil vågne og vide det!"

Han gik over til hende, og stillede sig først foran hende, og havde næsten lyst til at få hende til at tigge for at få ham til at ligge sig hos hende, men nu havde hun jo lige gnedet ham med sne, og det var han taknemmelig for, så han stod bare og kiggede lidt, og fik lige et glimt at hendes g-streng, og trak t-shirten ned over.

Han kravlede hurtigt over hende og lagde sig ned. Han hev hurtigt tæppet fri under hende og lag det over dem begge, mens han bare smilede til hende gennem mørket, hvor han kunne se rimeligt godt, ikke dårligt at have rimeligt nattesyn.

Han lagde ved siden af hende, og håbede bare hun ville lægge sig ind til ham, så han kunne holde om hende, men den del ville han altså lade være op til hende, fordi han var ret sikker på hun ville gøre det, da hun gerne ville have varmen. Han vidste godt det ikke var den eneste grund men lige nu holdt han den på det, for ikke at falde fuldstændigt for hende.

Hun kikkede op på ham, som han stod over hende, og hun rødmede let i mørket og meget, da han trak t-shirten ned. Hun havde ikke selv bemærket det, mn kunne godt have fundet på selv at trække lidt op i blusen bare for at se hans reaktion. Her i mørket ville hun ikke have troet, han kunne se det alligevel, men tilsyneladende holdt han godt øje med hende gennem det mørke lokale.
En let klukken gik gennem hende, da han trak tæppet fri, og hun trak hastigt t-shirten ned igen for at holde den på plads ved bevægelse. Hn nød virkelig varmen fra tæppet og ham og var lidt skuffet, da han ikke lagde sig tæt ind til hende. Men han skulle ikke slippe, og hun sneg sig helt ind til ham med et lille suk og lagde ryggen mod hans bryst og lårene mod hans. Fødderne, der var det koldeste, prøvede hun at holde lidt væk fra ham, så han ikke skulle få et helt chok. Forsigtigt drejede hun hovedet om mod ham og kyssede ham på næsen, mens hun løftede sit hoved for at få håret ned, så hun kunne ligge på det og han ikke fik det i hovedet. Følelsen af hans bare ben mod hendes var endnu mere intim end hun havde forestillet sig, og t-shirten var gledet lidt op igen, så hendes balder lå mod stoffet på bokershortsene, og hun rødmede ved tanken om hvor lidt, de egentligt havde på begge to. Hun nød dog følelsen alligevel og følte sig godt og vel forelsket i ham på en helt anden måde end hun nogensinde havde følt det før. Ja, hun var forelsket i Sergovax, sådan rigtig forelsket. Tanken slog hende meget pludselig, og hun var temmelig forundret. Hendes første rigtige forelskelse .... Ubevidst trykkede hun sig lidt tættere ind til ham, mens hun gabte træt.
"Nu må du ikke gå fra mig," bad hun blidt, nærmest tiggende og drejede hovedet let op mod ham, "Du må ikke være en drøm, der er væk, når jeg vågner!"

Han smilede da hun lagde sig indtil ham, og lagde armene om hende, da han bare havde ventet på at hun ville lægge sig ind til ham, da han nok vidste hun ville gøre det. han havde ihvertfald forventet at hun ville gøre det, og var glad for at hun også gjorde det.

Han kunne mærke hvor tæt de lå på hinanden, og han kunne mærk at det nederste af hans mave rørte det nederste af hendes ryg, og vidste godt hvad det betød, men valgte ikke at gøre noget ved det, men kunne dog ikke lade være, og trak t-shirten ned igen, så den dækkede helt.

Han kunne høre hende da hun talte om at han ikke måtte være en drøm, og han ikke måtte forsvinde i løbet af natten. Han kiggede bare på hende, og inden han valgte at svare hende kyssede han hendes blid lige under nakken, på ryggen.

"Jamen søde, det her er bare en drøm..."

Han sagde det lidt halv trist, og begyndte så at klukle, mens han smilede til hende. Og fortsatte så sætningen igen.

"... Men en drøm der ikke ender."

Han håbede ihvertfald det ville være sådan men ingen vidste det, så de kunne ikke andet end at håbe, han rykkede lidt på sine hænder, og uden at opdage det, fik han placeret den ene på hendes bryst, som han på ingen måde lagde mærke til da han bare rykkede dem helt instinktivt, og uden tanke.

Hun var glad, da han lagde armen om hende, og et lille, tilfreds suk undslap hende., mens hun lagde hånden på hans arm og kærtegnede den. Hun smilede skævt, da han trak t-shirten ned igen og gabte så lydløst.
Hans kys mod hendes nakke og ryg sendte små gs-følelser gennem hende, og hun smilede henført.
"Det må ikke være en drøm," klynkede hun før han blev færdig og kun for at høre ham klikke.
"Godt, for det kan jeg ikke tillade!" sagde hun med et gab, "JEg tror, jeg ville jagte dig rundt, hvis du forsøgte at slippe fra mig." Hun lo lavt og udmattet, pludselig overmandet af en umanerlig mængde træthed.
Da hans hånd gled op på hendes bryst, tog hun en dyb indånding, men nød følelsen af hans varme hånd gennem stoffet. Hun gjorde ikke noget ve ddet, da hun regnede med, han havde lagt den der med vilje, og hun nød blot den spirrende og kildende fornemmelse i maven med et roligt smil. Hendes krop reagerede også, og brystvorten strittede let mod stoffet og hans fingrer. Om han bemærkede det eller ej, vidste hun ikke, men hun var varm i kinderne og let rød, selvom det bestemt ikke generede hende. Hun havde aldrig rigtigt oplevet sin krop give respons på kærtegn, så følelsen var helt ny, og hun kunne ikke lade være med at fundere over, hvad ellers han havde af tricks oppe i ærmet til at vække hendes slumrende sanser til live.

Han lagde bar og smilede let, og nød det virkeligt, men det at hun gabte gjorde ham også træt. Han ville gerne svare hende, men endnu engang fandt han sig selv uden ord til at beskrive det han gerne vil sig, så det blev bare til et lavt grin, og et stort smil der dukkede op på hans læber.

Han lagde den ene arm ind under hendes hoved, så hun kunne bruge den som pude, selvom han godt ville vågne op næste morgen med en følelse af at han manglede hele armen, og havde fået den amputeret i løbet af natte, men det gik ham ikke på, ikke så længe hun lagde godt i sengen, det var det vigtigste af det hele.

Han mærkede ikke hendes brystvorte da hans hånd lagde for langt oppe på hendes bryst, som lige under halsen, og ved begyndelsen af brystet, eller hånden var lige gledet der op. Da han lå bedre på den måde, og han ville også gerne ligge godt.

Han kyssede hende blidt på nakken igen, og viskede så til hende, med en kærlig og varm stemme.

"Godnat søde, og jeg er her hvis du er her, når vi vågner."

Hun nød hans grin halvvejs sovende allerede, udmattet af alle dagensoplevelser. Hun var glad for hans arm under hovedet og tænkte slet ikke på, hun ville mase den. Men hun lå godt, det måtte hun indrømme. Hun håbede han lå godt, men ellers lagde han sig jo nok anderledes, og hun sukkede blidt og tilfreds og strøg fingrene over hans arm, mens han kyssede hende igen.
"Åh, det er jeg!" lovede hun lige så lavt og gabte igen, og få øjeblikke efter gled hendes øjne helt i, og hun faldt i søvn.

Han lagde lige og tænkte lidt, fordi han lige ville vide med sig selv om han virkelig var ved at falde for hende, og var forelsket i hende, eller om det bare var for at kvæle sorgerne ved at have mistet Ziga, men han vidste jo godt at han ikke fandt ud af det uden at give det tid.

Han håbede hun var med på at give det lidt tid, så de kunne finde ordentligt ud af det, og han ville da også gerne mødes med hende igen, selvom de ikke hurtigt fandt ud af noget, men det skulle de nok.

Han kyssede hende en sidste gang, før han lukkede øjnene og lagde sig til at sove, med hende tæt på sig og en dejlig fornemmelse i kroppen.

Det blev morgen, men lyset nåede ikke ind gennem de små snedækkede ruder i hytten. Kun et svagt lysere skær derovre fra fortalte, solen allerede var ved at stå op. Udenfor lå sneen tungt og tykt, og det blæste en lille smule igen, selvom det på ingen måde kunne måle sig med den foregående dags storm.
Colt rykkede på sig i søvne og vågnede brat fra det mareridt, der havde holdt på hende, og hun slog øjnene op med et lille gisp og et ryk i kroppen. Hendes hænder rystede svagt, og hun sank en klump, hends mund helt tør, før hun så ned på den arm, der havde været brækket. Lige nu huskede hun ikke hvor, hun var, og hun skulle til at sætte sig op, da hun opdagede Segovax stærke arm om sig og hans ånde i nakken, og med et stille, stadig rystet smil, puttede hun sig lidt tættere ind til ham i stedet for at trække trøst fra hans tilstedeværelse i stedet for det kolde gulv. Hun indtog hyttens mørke med øjnene og så det svage lys gennem sneen på ruderne. Havde de sovet så længe, det allerede var blevet lyst? Hun vidste det ikke, da hytten stadig var mørk, og hun mærkede kulden mod sit ansigt, mens resten af hende var dejligt varm. Skindene og manden bag hende havde gjort et forbavsende stykke job i at holde hende varm, og hun følte en veltilpashed i kroppen, der langsomt bredte sig til hendes oprørte hoved.
Forsigtigt strøg hun fingrene over hans arm med et sidste, melankolsk suk, der skulle jage mareridtet og spøgelserne væk. Hun havde troet hun for længst havde lagt det bag sig, voldtægtsforsøget, men af en eller anden grund var det altså kommet tilbage nu. Ikke at hun bebrejdede Segovax noget; det var ikke hans skyld, han havde fået hende til at krumme sig sådan sammen og starte det alt sammen forfra, det havde været et uheld. Hun tvang beslutsomt et smil frem og fastholdt det lige så meget for at overbevise sig selv om, hun var glad og tilfreds, som fordi hun var det.

Segovax lagde bare og sov, meget stille og roligt, det gjorde han altid, hvilket nok var meget godt fordi ellers ville han nok have smadret sit telt op til flere gange over at have rullet rundt i søvne, og det ville han nok være blevet træt af i længden.

Han mærkede hendes blide berøring af hans arm, og han vågnede stille og roligt igen. Han rykkede lige en smule på sig, men blev ellers bare liggende, uden at vågne helt. Han lagde lidt som en der ikke rigtigt gad vågne op og bare ville blive liggende under tæppet, men her var det ikke tæppet der gjorde han ville blive liggende.

Han trykkede hende blidt ind til sig med den ene arm, mens den anden bare blev liggende, og var begyndt at føle lidt som om den var på vej til at miste alt blod men de gad han ikke gøre noget ved lige på det tidspunkt.

Han lagde bare og hold om hende med lukkede øjne, og mumlede fornøjet og glad, mod hendes nakke. Han kunne dog mærke lidt af hendes hår som var blevet revet frit under hende, kilde ham lidt og han fik lidt i munde, som han fik ud igen hurtigt.

Han trykkede hende lige ind mod sig lidt fastere, og mumlede så lidt mere da han endnu ikke var helt vågen, og nok bare mindede mest af alt om et dovent dyr.

Hun mærkede, hvordan han langsomt hev sig ud af søvnen, og smilet blev mere ægte. Han var nu sød, som han lå der og mumlede, hans ånde kildende mod hendes nakke, og hun fortsatte med blidt at kærtegne hans arm, mens han trak hende endnu tættere, og hun nød nærheden. T-shirten var kravlet op midt på hendes ryg, men hun var ligeglad og nød bare følelsen af hans mave mod sin ryg. Hans hånd hvilede stadig over hendes bryst, men hun rødmede ikke mere ved det, følelsen nu vant og behagelig. Hun var ikke klar over, hendes hår havde revet sig løs, men det skulle ikke have undret hende, da det var lidt uregerligt nogle gange. Et vildt virvar af flammelokker, der dog var silkebløde mod hans kind og mund.
Hun nød virkelig at ligge sådan med ham og ønskede ikke at flytte sig igen nogensinde. Ville bare ligge sådan med ham for altid uden at noget forstyrrede dem. Det var et naivt ønske, det vidste hun godt, men det var dybtfølt. At mærke ham så tæt på sig, at kunne lugte ham, mærke ham, det var en himmelsk følelse, der sendte sommerfugle gennem hendes mave. Mareridtet helt glemt lå hun bare og nød ham grådigt, mens hans tadig halvsov. At han lå halvsovende og bare mumlede gjorde ham ikke mindre kær og elskelig i hendes øjne, hun fandt det sødt, måden han lå på, og hun mærkede en varme i brystet, en stolthed og en glæde, hun sjældent havde følt før.

Han vågnede lidt mere og han stoppede med at mumle, og han slog langsomt øjnene op, som bare kiggede direkte ind i hendes nakke, eller rettere ind i hendes hår, da det var det han sådan rigtigt kunne se.

Han kunne tydeligt mærke smerten af mangel på blod i den ene arm, og han var nød til at fjerne den, og han trak den langsomt til sig, meget forsigtigt da han jo ikke vidste om hun sov eller om hun var vågnet.

Han havde ikke den store ide, om hvad klokken var, eller noget som helst andet. Han ville bare blive liggende, og han lagde så mærke til hvor hans hånd lagde, og flyttede den hurtigt ned til hendes mave istedet, men han glemte at løfte den så han lod den bare glide derned.

Han kunne huske at sidst han havde sovet sammen med en kvinde, var det med Ziga og de havde faktisk ikke engang delt seng, fordi de hele tiden skulle passe på hinanden, så lagde den ene med en skade og så den anden, hvilket på sin egen måde havde været dejligt, men han håbede ikke det ville gå sådan med Colt.

Da han trak let i sin arm, løftede hun hovedet en smule, så det var lettere for ham at få den fri.
"Er den helt død?" spurgte hun lavmælt, en smule beklemt og drejede hovedet let, så hun kunne se på ham med et lille smil.
Da han trak hånden ned over hende, gik en svag sitren gennem hende, og hun trak vejret dybt, mens smilet blev lidt bredere. Kærtegnet, som det blev til, var velkomment, og det burde han kunne se på hende.
Selv havde hun ikke sovet med en mand siden hendes eks, og det var en forfriskende følelse. Og hun regnede bestemt ikke med, de ville ende som Ziga og ham - ikke på nogen måde. Det var hun faktisk fast besluttet på, det ikke ville, og havde hun vidst, hvordan de havde holdt vagt over hinanden grundet skader, havde hun taget det med i sine tanker også. Dermed ikke sagt hun ikke ville vove over Segovax, hvis han kom til skade, men hun havde ingen intentioner om selv at komme galt af sted.
"Godmorgen," sagde hun stille med et smil, "Har du sovet godt?" Hun fortsatte med at kærtegne hans arm blidt og forsigtigt, men uden at kilde ham. Hendes blik mod ham var varmt og kærligt, og hun følte sommerfuglene danse i maven, mens hun kikkede på ham.

Han kiggede bare på hende, med søvnen strålende ud af øjnene, og kunne ikke tage sig sammen til at svare hende. Han var ikke sikker på hvordan han havde sovet, og han var ihvertfald stadig meget træt, efter hånden.

Han lod hovedet dumpe ned igen, og faldt hurtigt i søvn igen, uden at nå at svare hende. Han var simpelthen for træt, og det havde ikke noget at gøre med at han ikke ville være hos hende, faktisk ville han hellere være vågen sammen med hende, end at sove med hende.

Hans hånd gled op til samme sted igen som før, da han faldt i søvn, og der lagde den ellers bare mens han sov videre.

Hun smilede og kluklo let, da han bare faldt i søvn igen, og hun lagde sig selv ned for at tænke lidt. Hans hånd gled tilbage på hendes bryst i søvnen og fik smilet til at brede sig til et svagt grin, før det falmede lidt igen til et svagt smil. Hun lå bare og nød nærheden og varmen, mens hun hørte vindens lette susen mod hyttens træ og i skorstenen.
Der gik et par minutter, før hun selv faldt i søvn igen, endnu en gang til det forfærdelige mareridt, og hun rykkede let på sig i svne med et ubehageligt udtryk i ansigtet. Helt fortabt i de forfærdelige detaljer trak hun sig let sammen og forsøgte at holde den ene arm tæt ind mod sin krop, hvor Segovaxs arm lå og gjorde det umuligt, og hun klynkede let og rykkede med hovedet, så lidt mere af hendes hår rev sig løs og lå mod hans ansigt. Hun krøllede sig sammen i hans favn til fosterstilling og klynkede lidt igen, stadig fortabt i drømmen, der var mere detaljeret denne gang.

Han vågnede igen da hun blev meget urolig og han kunne høre hvordan hun klynkede hvilket fik ham til at vågne meget hurtigt. Han vidste ikke hvad præcis der foregik i hendes hoved, men hun havde det ikke godt med det.

Han lod hænderne glide op og ned af hendes arme, mens de lagde over kryds, så han trykkede hende indtil sig. Han gjorde det for at berolige hende så hun kunne sove bedre, men også fordi hun måske ville vågne og det ville heller ikke være det værste.

Han holdt bare sådan om hende, og aede hendes arme og kyssede hende blidt i nakken, som var bart, for at han kunne sikre sig at hun blev mere rolig, hvilket han bare håbede hun ville blive.

Hun vågnede med et sæt og et lille spjæt, og et hulk undslap hende, før hun kunne kontrollere det. Hun forsøgte halvt at sætte sig op, men opgav, da han holdt om hende og puttede sig helt ind til ham i stedet, mens hun gemte sit ansigt ved madrassen. Hun rystede over det meste af kroppen, men lå ellers bare stille, mens et par store tårer, han ikke kunne se, løb ned i madrassen under hendes kind. Hun ahvde åbne øjne og stirrede bare på madrassens grålige farve i mørket, mens hun forsøgte at sige til sig selv, det bare var en drøm. MEn det var problemet, for det havde været alt andet, det havde været virkeligt ... engang ... Og minderne var stadig meget stærke, hvad end hun havde forsøgt at bilde sig ind. Hun kunne endda huske lugten af ham, den stærke lugt af parfume og sprut, hun ikke havde kunnet tage siden. Hun huskede også hans ansigt alt for godt, de blå øjne, det lyse hår, det skræmmende smil, mens han forsøgte at omarrangere hendes krop til sin fordel. Et gyd gik gennem hende. Hun ville ikke tænke på det mere, ville bare koncentrere sig om manden, der lå og holdt om hende. Hun ville sige, hun var okay, men ikke et ord kom over hendes læber.

Han kyssede hendes nakke igen, og satte sig så lidt op ind over hende, og kiggede ned mode hendes ansigt, mens han trak hende med sig op halvt at sidde, så han stadig holdt om hende. Han kunne tydeligt mærke der var noget galt.

"søde hvad er der galt?"

Han vidste der var noget glat så hun kunne sådan set godt glemme at forsøge at bilde ham ind at der ikke var noget, fordi det vidste han der var, han vidste nok om folk til at vide når man lagde sådan så var der altså et eller andet galt, et eller andet sted.

"Hvad end der er galt skal vi nok klare den, bare rolig."

Han mente det meget seriøst, men han havde ikke den store ide om havde det var der var galt med hende, men bare at han vidste der var noget galt, og det var vigtigt at de fik det løst, de måtte jo hjælpe hinanden, men at klare de problemer de nu en gang havde.

Hun lod sig trække med op og vente sig lidt rundt i hans arme, så hun lå med fronten mod ham, hvor hun lagde panden mod hans skulder. Hun ville ikke bekymre ham, men det var vist allerede for sent. nu kunne hun kun begrænse skaden i så stort et omfang, det nu kunne lade sig gøre.
"D-det var bare et m-mareridt," stammede hun lavmælt, "Det er ovre nu." Men hun kunne slev høre, hvor lidt den undskyldning lød oprigtig, og hun sukkede tungt og slog armene om ham.
"Det er bare noget der skete for lang tid siden, noget jeg burde have glemt for længe siden," forklarede hun så og løftede hovedet for at sende ham et blegt lille smil. "Jeg ved ikke hvorfor det dukkede op igen nu." Hun strøg ham forsigtigt over ryggen for at tage sine tanker lidt væk og sukkede så let igen.
"Jeg har det bedre nu," forsikrede hun ham, og hendes rysten havde fortaget sig og sad kun som en rest i hendes fingre. Hun var dog stadig en smule bleg, hvad nok næppe var synligt i mørket, men ellers var der kun lidt tristhed tilbage, som hun desperat prøvede at komme af med.
Hun havde ikke lyst til at fortælle ham om det ydmygende angreb, ligesom hun aldrig havde fortalt om det til andre, ikke en gang politiet. Hun havde været atten, meget ung og temmelig naiv, og at tage med en fremmed, hvor god hendes mavefornemmelse end havde været, havde vist sig som hendes livs største fejltagelse. Normalt var hun meget varsom overfor at gå med fremmede, men der havde været noget ved Segovax, der havde fået hende til at droppe sin forsigtighed og tage med ham herop. Ikke at hun frygtede, han ville forsøge at voldtage hende, og selv hvis han ville, var hun ikke helt sikker på lige nu, om hun ville lade ham gøre det og tilmed nyde det, eller hvad hun ville gøre. Hun var så forvirret.

Han kiggede på hende, med sorgmodige øjne for at finde ud af om hun løj eller hvad hun gjorde. Han kunne dog ikke se noget der afslørede hvad hun inderst inde rigtigt følte, det var hun god til at skjule, og så vidste han heller ikke helt hvad han skulle se efter.

Han ville være sikker på hun var okay, fordi ellers ville han være sået hvis hun faktisk løj overfor ham, nu når han havde fortalt så meget om det han havde oplevet, ville han faktisk føle sig virkelig dum, hvis ikke hun turde snakke med ham.

"Er du helt sikker på du er okay?"

Han kiggede hende dybt i øjnene, og hans stemme var kærlig men stadig en smule hård, for at hun bedre kunne forstå det. Han kiggede bare på hende, med tankerne virvlende rundt i hovedet, om hvad det kunne være der var sket for hende, men han var bange for at det var værre end noget der nogen sinde var sket for ham.