skulle nok være taget hjem

jared holdt vingerne stille mens han skar gennem luften så let som ingenting, men da de kom længere op begyndte han let at baske med dem "engle vejer næsten intet...vi bliver jo nød til at være lette for at kunne flyve ikke?" sagde han og var ikke forpustet da han jo var så vant til det her. jared gav ham et lille klem da han mærkede at mike holdt lidt bedre fast i ham, og hørte godt hans forbavselse. lysene fra byen var allerede langt under dem og lignede nu kun små ildfluer der hvirvlede rundt i den kølige natteluft "hvad så?" spurgte han afslappet og så på mike uden anstrengelser. blodet fra vingerne var væk, pga at jared jo baskede med dem...

//tror jeg logger nu:/ ses imorgen^^//

mike så på ham med et tænkende blik "det kan jeg egentlig godt se logiken i...men er jeg så ikke for tung til at flyve med?" spurgte han nysgerrigt og holdte sig godt fast til ham, han mærkede godt klemmet og grinte stille lidt efter, han så ned på det små lys og blev meget fascineret af de smukke lys, han smilte skævt for sig selv "det er vildt flot...orh det er bare fantastisk at flyve" sagde han glad og smilte stort til ham, han vendte blikket på hans vinger og betragtede dem lidt tid.

//okay god idé XD vi ses ^^//

jared smilte og rystede på hovedet "nej da...mine vinger er jo større end normalt, så det er ikke noget problem" svarede han og lyttede til lydene omkring dem. egentlig var det faktisk ret stille i betragtning af de fløj, og luftmodstanden var ikke hårdere end en blid brise, så der var overskud nok til at se sig omkring og høre hvad der skete. jared vibbede sin ene vinge lidt opad i en blød bevægelse og strøj elegant omkring et højt tårns spir, så de skiftede retning. "ja, det er vildt.." sagde jared stille ned i mikes hår og smilte for sig selv.

mike smilte lidt og lyttede til hvad han sagde "okay godt...så falder vi ikke" sagde han og så på ham, han så lidt rundt på byen nede på jorden og lyttede til den svahge lyd af han vingeslag, han kunne godt lide at mærke den blide brise mod sit ansigt og følte sig faktisk ret tryg selvom det var højt op over jorden, han gav ham et lille klem da jared drejede om tårnet "ja...jeg elsker virker at flyve" sagde han stille og kunne godt lide han snakkede ned mod han hår.

han nikkede til ham og holdt ham lidt tættere ind til sig, da han mærkede klemmet, fordi han tolkede det som at mike blev bange der de drejede om tårnet. "du skal ikke være bange mike...jeg taber dig jo ikke ligefrem.." sagde jared og smilte lidt drillende "..ihvertfald ikke med vilje.." tiføjede han og kunne lige skimte toppen af lejligheden bag nogle høje bygninger. han satte farten lidt op -men ikke så det blev ubehageligt- men sørgede stadig for at ingen mennesker så dem.

mike sank stille en klump og lyttede til hvad han sagde, han så hurtigt på ham "ikke med vilje?" spurgte han lidt panisk, da han var lidt bange for han så alligevel måske ville falde og havde ikke opdaget det bare var for sjovt, han trykkede sig tættere på ham og så kort ned mod jorden, han var somreglt ikke højter skræk, men lige nu var han blevet det, han lage mærke til de fløj hurtigere og det fik ham ikke ligefrem til at slappe mere af, han så lidt frem og fik øje på nogle af lejlighederne "er det der du bor?" spurgte han stille og så på ham igen.

"mike, hvis vi skal være venner bliver du nødt til at lære min humor at kende, for ellers bliver du da skræmt fra vid og sans" svarede han og rystede opgivene på hovedet. jared pustede ham i håret for at drille ham lidt og holdt lidt bedre fast i ham så han nok ville føle sig lidt tryg "ja, det er det" sagde han og sænkede vingerne så de dykkede ned gennem luften og mod lejlighederne i et blidt tempo. jared var faktisk overrasket over hvor meget han tog hensyn til mike for det plejede han da ellers ikke gøre med andre.

mike så lidt undskyldende på ham "okay okay..jeg skal nok lære den at kende...den er bare utrolig underlig og nogle gange virker det virkelig som om du faktisk havde tænkt dig at gør mig fortræd" forklarede han og undskylde en gang, han mærkede pustet i håret og kunne ikke lade være med at grine lidt, da han mærkede jared holdte bedre fast i ham blev han faktisk mere tryg af det "okay...så er vi der jo snart..dejligt" sagde han og så på lehligheden, han holdte sig godt fast da han dykkede ned mog lejlighederne også selvom det var et blidt tempo.

jared så hans undskyldene blik og rystede på hovedet "du skal ikke se sådan på mig, du har jo ikke noget at undskylde over" sagde han blidt "hmm..jeg kan forklare dig hvorfor jeg opføre mig på den måde når vi kommer indenfor, okay?" spurgte han og så på ham mens han fortsat dykkede og tilsidst landede han elegant og uden problemer på jorden. "så er vi her!" sagde jared men slap ham ikke før han var kommet hen til døren. han satte varsomt mike på benene igen, og smilte beroligende til ham, han fandt sine nøgler frem og satte dem i låsen.

mike så på ham og skulle lige til at sige undskyld igen "øhm...nej...jeg siger altid undskyld...undskyld..eller øh" han lød lidt fortvivlet om han skulle sige undskyld eller ej, så han rystede bare på hovedet og sukkede for sig selv, "okay...tak" sagde han stille og så ned på jorden da han landede "yey" sagde han med et grin og holdte sig stadig fast til ham, han mærkede jorden under sine fødder og slap ham helt stille imens han så på ham, han fulgte alle han bevægelser med blikket og smilte lidt imens, han så på døren før han vendte blikket op på himlen og tænkte lidt over han næsten lige havde været deroppe.

englen lo lidt af det mike sagde "du skal lære at alt ikke er din skyld" sagde han og lagde en hånd på hans skulder for at mundre ham lidt op men fjernede den så igen. han drejede nøglen, åbnede døren og vendte blikket mod mike der stod og så på himlen "ja...den er smuk...du skal bare sige til hvis du en dag vil ud og flyve for så er jeg altid parat" sagde han og smilte venligt til ham og gik så indenfor og holdt døren for ham.

mike så på jared og smilte stille "okay...det bliver nok lidt for svært" sagde han og mærkede hans hånd og blev faktisk lidt mundert op af det, han så lidt på nøglen og vendte blikket på ham igen "ja...vil du virkelig gerne flyve med mig igen?" spurgte han glad og gik hurtigt med ham ind af døren, han så sig lidt nysgerrigt omking og smilte for sig selv, han havde ikke været i ret mange lejligheder så han var ret nysgerrig.

"hvorfor da?" spurgte han og tænkte at det nok var en vane som var svær at komme af med. det kunne jo have noget at gøre med hans familie der altid havde skyldt skylden på ham eller noget "ja selfølgelig vil jeg gerne flyve med dig igen!" grinte han og smilede stort. mike mundrede ham op og jared nød hans selskab "hvad havde du da troet?" spurgte han og betragtede ham mens han lukkede døren igen, og låste efter sig. han trak uden de store problemer, vingerne ind i ryggen og skævede til mike der nok ville undre sig lidt over synet, jared begyndte roligt at gå op af trappen og ventede lidt på mike.

mike træk på skuldrende "jeg ved det ikke helt...jeg tror bare det er en vane" løj han da han udmærkede godt vidste hvorfor han altid sagde undskyld, men han havde ikke den store lyst til at snakke om det, han så på jared og smilte glad "fedt...det glæder jeg mig allerede til..jeg synes nemlig der er sjovt" sagde han med et skævt smil og træk på skuldrende "jeg ved ikke hvad jeg havde tænkt mig..det kunne da godt være at jeg var træls at flyve med ik?" sagde han med et skævt smil og betargtede ham lidt, han vendte dog blikket ned da han så ham trække vingerne ind, da han havde set adam/andy trække sine vinger ind så det meget smertefuldt ud, han skyndte sig sp med op af trappen da han opdagede jared allerede var på vej op.

jared mumlede noget uhørligt og smilte svagt "godt at høre...men kan jeg så forstærke din selvtilid ved at sige at jeg rent faktisk syntes det var sjovt at flyve med dig?" spurgte han med et skævt smil og så godt at mike slog blikket ned og gættede på at det var af hensyn til jared, men han følte dog aldrig smerte ved det, og på den måde viste han ikke svaghedstegn dsom hvisse andre gjorde. jared fortsatte op ad trappen indtil han kom til en dør, og han fandt en anden nøgle frem som han så åbnede døren med "velkommen til mit hjem" sagde han med et lille smil og holdt igen døren for ham.

mike hørte godt han mumlede og at det ikke var helt så høfligt, men hvad det lige var fik han ikke rigtig fat i, han smilte skævt "synes du?...godt...for jeg kunne godt lide at flyve med dig..det var en sjov fornemmelse" sagde han med et lille nik og grinte lidt. mike gik hele vejen med op af trappen og så sig nysgerrigt rundt, han stoppede ved døren og så på jared igen, han så lidt ind "tak.." sagde han muntert og gik ind, han tog hurtigt sine sko af og luntede videre ind i huset, han havde ingen jakke på så han behøvede ikke at tage en jakke af. mike så sig nysgerrigt omkring og smilte begejstret.

//han mumlede uhørligt...ikke uhøfligt^^//

"enig" sagde han med et lille grin og lukkede døren efter sig selv. jared betragtede mike tage skoene af og bukkede sig også selv ned og tog sine egne af, heller ikke han havde jakke på og spildte derfor ikke tiden med at komme indenfor. han tændte lyset og skruede lidt op for det, så der blev lyst i lejligheden. lejligheden var flot og havde dets personlige præg efter to unge teenage fyre der elskede rock "er du sulten? eller tørstig?" spurgte han og gik ud i køkkenet.

//aah ja okay læste forkert sorry XD//

mike nikkede "godt..." sagde han kort og så sig omkring, han virkede meget begejstret for det hele og kunne meget godt lide stilen "nej tak...eller jo jeg vil egentlig godt have lidt at spise" indrømmede han da han mave jo var helt tomt efter hans lille tur med kast op, han tøffede ind i køkkenen til ham og så sig omkring "det er at rigtig fedt sted" sagde han og så på ham med et glad smil.

jared smilte overbærende-nærmest som man smiler til en lille nuttet kat- og nikkede langsomt "det kan jeg godt forstå.." sagde han venligt og tog to glas frem fra et skab og fyldte dem med koldt vand "..men du for altså noget at drikke alligevel. bare for at skylle efter" sagde han og satte de to glas på bordet. jared selv, trængte til at få smagen af alkohol væk "okay, lad os se..." han rodede lidt i en skuffe og fandt hvad han ledte efter "..der er nogle nudler, toast, brød...og...noget fra aftensmaden igår...men det vil jeg ikke anbefale dig at spise" sagde han og så på mike med et skævt smil. han var også lidt sulten selv men ikke så meget. "tak! jeg synes også det er ret fedt..." sagde han og smilte varmt til ham. jared var jo flyttet herind efter et tilbud fra sin ven som allerede boede her, og betragtede derfor ikke mikes kompliment som et kompliment til ham, men mere til vennen, selvom jared også havde haft en hvis indflydelse på designet.

//du minder for meget om mikeOo//

mike så på hans smil og grinte stille for sig selv "ja..." han trak lidt på det og rystede stille på hovedet, han gik han ved siden af ham for at se præcis hvad han lavede selvom det nok ikke var så spændende "fint med mig.." sagde han med et lille nik og så på glassene, han så på skufferne han ledte i og ventede næsten der ville ske noget helt utroligt, sådan så det hvertfald ud på ham, han vendte blikket på ham og grinte lid "uh jeg vil gerne have nudler" sagde han med et lille grin og troede på ham med det at han ikke skulle tage maden fra igår. mike så sig lidt omkring igen og smilte lidt imens "mmh...sådan et sted kunne jeg godt tænke mig at bo...istedet for det kedelige værelse jeg har der hjemme" sagde han med et lille skulder træk, han så det jo som at det var jareds hus og tænkte slet ikke over at han boede med en kammeret.

//øhm ja hvorfor mund XD//

jared nikkede og tog to pakker nudler frem "præcis hvad jeg forventede" sagde han med et videne smil og satte nudlerne på bordet. man kunne godt kalde jared for lidt af en nudloman, for han elskede jo bare nudler og den slags...især hjemmelavede. englen betragtede mennesket der han så sig omkring og smilte for sig selv, han kunne næsten ikke tro at mike var blevet hans ven og at de nu efter så forholdsvis kort tid var taget hjem til jared. "hmm...altså det her er min vens lejlighed og han spurgte mig på et tidspunkt om jeg ikke ville flytte ind hos ham. jeg sagde ja, og nu..bor jeg her" forklarede han mens han hældte vand over og varmede det "så du kan enten vendte til en af dine venner spørger dig, eller også må du bare flytte hjemmefra og tage det som det kommer.." sagde han med et lille grin og et venligt smil på læben.


//ved jeg ikkeOo du er den virkelige 'mike'!^^//

mike så på nudlerne "nudler smager godt" sagde han med et lille grin og så på jared. jared elskede nok nudler lidt mere en mike, men mike elskede dog stadig nudler rigtig meget, han spiste det bare ike så tit, han satte sig op på køkkenbordet, men så han ikke sad i vejen eller noget og så på hvad jared lavede "okay..hvor længe har du så boet her?.." spurgte han nysgerrigt og smilte lige så nysgerrigt, han så lidt på vandkogeren og begydnte at slå sine fødder mod hinanden "flytte hjemmefra?...jeg er kun 16 og jeg har ingen penge...intet job ingen penge..intet hjem for sig selv..og ingen af mine venner gider at flytte hjemmefra..da deres forældre forkælder dem så meget" forklarede han og træk på skuldende, han så lidt ned på sine fødder og tænkte sig lidt om fær han igen vendte blikket mod jared med et skævt smil på læben.


//haha godt gættet XD hvor er du dygtig//

"yup" sagde han og slikkede sig for sjov om munden og grinte lidt af sig selv bagefter. han blev virkelig i godt humør når han var sammen med mike og deres venskab så lovende ud lige for øjeblikket "jeg har boet her iiiii....cirka et år vil jeg tro?" svarede han og smilte fjollet, han kunne ikke huske det præcise tal men det var omkring et år. han så på mike mens han ventede på vandet kogte, og stilte sig ved siden og ham med ryggen til køkkenbordet "ja okay..jeg er 17 og jeg er flyttet hjemmefra? men jeg var nok også ret tidligt ude" sagde han og betragtede mennesket ved siden af ham og så ned. han tænkte lidt på om mike mon kunne flytte ind hos jared, men han vidste ikke helt om hans ven ville synes om endnu en beboer.

//yay!^^//

mike grinte lidt af ham og rystede lidt på hovedet, han var glad for at jared var blevet så gode venner på så kort tid, det føltes næsten som om de havde kendt hinanden i...en evighe "virkelig?...et heeelt år?" spurgte han og smilte stort, han sad forsat ved siden af ham på køkkenbordet og betragtede ham lidt uden at sige en lyd, han lyttede opmærksomt og lage hovedet lidt på slrå "måske...men jeg har ikke råd til det så...jeg tror faktisk mine forældre vil være helt ligeglade" sagde han med et lille skulder træk og lage sit hovede mod hans, han tænkte ikke over det måske ville genere jared, da du jo havde krammet så var det jo nok ikke det værste "ved din ven egentlig godt du er engel?" spurgte han.

"ja? er det da lang tid for et menneske som dig?" spurgte han og betragtede ham. da jared kunne leve evigt, synes han ikke et år var så lang tid, men det ville mennesker nok synes da de jo var dødelige "ej, helt ligeglade kan de da ikke være? jeg mener...hvis de var ligeglade ville de nok ikke have dig boende og give dig mad og alting.." sagde han og vidste ikke om hans pointere var gode nok. da jared mærkede mikes hovede mod hans smilte han bare og strøj ham kælent over håret og så bare frem for sig. "nej..det tror jeg ikke. han har været ved at opdage mine vinger engang men jeg nåede vidst at trække dem ind før han så noget" svarede han og slog blikket ned på mikes fødder og smilte.