skulle nok være taget hjem

jared grinte og lod sig se tænksom ud "men af en eller anden grund glor folk altid så mærkeligt på mig, når jeg går gennem gaderne med armen på ryggen" sagde han alvorligt og skjulte det smil der pressede sig på. uanset hvad, så stirrede folk jo på ham selvom han ikke havde den tredje arm, og det kunne godt blive irreterende i længden. "hvordan var det egentlig at få af vide, at det overnaturlige eksisterer?" spurgte han nysgerrigt og studerede mike, som han sad der og mest af alt lignede et lille barn. "nurh, du er så kær" sagde han med en lys stemme og mente det faktisk, for mike så meget nuttet ud med de store og forventningsfulde øjne.

mike så på ham og lage hovedet på skrå, han begyndte at grine igen og rystede lidt på hovedet "selvfælgelig gør de det..det må jo se totalt dumt ud" sagde han med et stort smil og grinte lidt af jared's alvorlige udtryk. mike var ved at vænne sig til folk stirrede på ham især når han gik sammen med andy, folk stirrede altid utrolig meget når mike og andy gik sammen, men det generede ikke mike så meget mere "da jeg fandt ud af dæmoner fandtes ville jeg ikke tro det og jeg blev meget bange...det var nok heller ikke den bedste måde at fortælle mig det på..men han fik mig til at stole på ham og så var jeg ikke bange mere...første gang jeg fandt ud af der fandes vampyr..den var lidt underlig og svært at forklare og jeg troede ikke rigtig på det...så møde jeg en som også var vampyr og der fandt jeg ud af hvad vampyre egentlig er...men jeg blev først rigtig bange for vampyre der i gyden...og da du fortalte om alle de andre..ja det var bare underligt" forklarede han med få vejtrækninger. mike så på ham og smilte stort "jamen tak...hvorfor er jeg pludselig så kær?" spurgte han stille og blev ved med at sidde som en lille sød dreng.

"det regner jeg også med...det er derfor jeg ikke har en tredje arm" sagde han med et drenget grin og opgav at spille videre på joken. han betragtede intresseret mike imens han begav sig ud i en lang tale om sine oplevelser med de forskellige racer, det fandt jared egentlig ret sjovt "det med dæmoner..hvordan fik du det fortalt?" spurgte han til at starte med, og tænkte over at han slet ikke havde nævnt englen "og hvad så med...da du mødte mig?" han smilte stille og så ned i sin skål nudler men ventede egentlig bare på et svar fra mike. "du er kær fordi du ser sød ud" forklarede han men så ikke op og begyndte bare at spise lidt af sine nudler.

mike grinte lidt og nikkede til det han sagde, han så lidt ned på sine nudler og tænkte sig godt om "hmm ja hvordan gjorde han det...han fortalt mig det..og jeg troede ikke på ham..men så vidste han mig sine...dæmon øjne sådan nogle gulde uhyggelige slange øjne...jeg blev så bange..jeg gik fuldstændig i panik" fortalte han med et lidt tænksomt grin, han så op på ham igen og smilte skæt "da jeg mødte dig...jeg var jo fuld der eller havde lige været det..hmm jeg lage mærke til din personlighed forandrede sig til en mere led person..men ja jeg fandt jo først ud af det sådan rigtigt da ham vampyren kaldte dig engel og der forstod jeg ingen ting...men da jeg så dine vinger..jeg blev faktisk helt rolig på en måde det var ikke sådan skræmmende..hvordan kan man også være bange for en engel..men din humor skræmte mig altså lidt" forklarede han og rystede lidt op hovedet, han så ned på sine nudler igen og begyndte at spise. mike så hurtigt op på englen igen da han nævnte det med at se sød ud og blev helt rød i kinderne "synes du?" spurgte han stille og smilte svagt.

jared havde jo set dæmon øjne før, nogle havde øjne som krybdyr, andre som mennesker, men fælles for dem alle var at øjnene var smukke og tiltrak folk. "jeg ved præcis hvad du mener! deres øjne er så creepy" sagde han med et svagt smil og mente hvert ord han sagde, og kunne godt forstå hvorfor mike var gået i panik. han var jo bare et menneske og mennesker kendte ikke til racerne, så det måtte have været en rimlig stor omvæltning for mike at opdage at det overnaturlige eksisterede. jared kom til at grine da mike fortalte ham hvordan han havde reageret på jareds personligheds skift "jeg kan godt forestille mig det, og undskyld for at jeg skræmte dig" sagde han og så uskyldigt på ham. så kom han pludselig i tanke om noget "nåååå ja, du skulle vide hvorfor jeg ændre personlighed!" det havde han jo lovet at fortælle mike da de var udenfor. "jah selfølgelig gør du det" svarede han og smilte skævt mens han betragtede menneskets rødmen.

mike nikkede stille og grinte lidt "ja meget..jeg kan også meget bedre lide hans øjne når de ikke er gulde.." sagde han med et skævt smil og grint lidt, han tystede stille på hovedet "det er okay...jeg skal jo lære din sære humor at kende" sagde han med et lille grin og smilte drillende til ham, han spiste stille videre "ja det skal du...forklar forklar" sagde han med et lille grin og havde faktisk glemt alt om det, men han ville nu stadig meget gerne vide det, for det havde forvirret ham meget i gyden at han bare pludselig skiftede humør, han så lidt op på ham og smilte stille, men evndte blikket ned igen "tak..jared..." sagde han stille, han var kun van til at høre sådan nogle ting fra andy, så det forvirrede ham lidt at jared havde sagt det og han vidste jo heller ikke om jared var til drenge eller piger..e ller begge dele for den sags skyld.

jared nikkede svagt og smilte let "det kommer nok til at tage lidt tid.." svarede han og spiste lidt. han tænkte kort på hvordan han skullle forklare det før han sagde noget "okay, min evne er at jeg kan imitere de forskellige race som du vel nok ved" begyndte han og smilede roligt til mike før han fortsatte efter en lille tænke pause "men ser du..selv når jeg ikke bruger min evne, så påvirker den mig på en måde jeg ikke selv kan kontrollere. den uvenlighed jeg viste for dig i gyden, var dæmonen der greb ind og påvirkede mit sind, så jeg begyndte at tænke anderledes" forklarede han og så på mike. bare han nu forstod det, for jared vidste ikke hvor godt han havde forklaret det. "så lidt mike" svarede han og et smil fandt hans læber og han spiste lidt igen. jared var jo biseksuel men det var der de færreste der vidste og det var han egentlig glad for.

mike nikkede bare, han havde jo alt den tid han havde brug for, han skulle jo ikke noget som helst, så tid manglede han slet ikke, han lyttede opmærksomt til hvad han sagde med et lille smil "okay...men vil det så sige du kan blive det hvert øje blik det skulle være? jeg mener kan du..imens vi sidder her og snakker...blive den der onde person?" spurgte han stille og lage hovedet lidt på skrå, det kunne jo være rart at vide, så han kunne være nogenlunde klar hvis han blev ond lige pludseligt. mike spiste stille videre og tænkte sig lidt om "er du...eller ...jo er du til piger..eller dreng?" spurgte han forsigtigt, da han selv syntes det egentlig var et lidt pinligt spørgsmpl, for hvad nu hvis han bare var til piger og måske synes at en dreng der var til dreng var klam, det ville mike helst ikke havde, men det kunne jo godt være jared var imod sådan noget.

han nikkede tøvende men smilte beroligene bagefter "ja det kunne jeg jo godt, men det er kun hvis du hidser mig op, for anfaldende er stærkest når jeg er vred og sådan noget" sagde han og betragtede mike for at se hans reaktion på det hele "men jeg vil godt kunne styre det hvis det skete nu". jared blev faktisk lidt forundret over mikes spørgsmål og måtte holde et grin tilbage for ikke at virke led, når mike nu så ud til at tage det så alvorligt "øhm...ja, jeg er bisksuel..." svarede han lidt akavet og skævede til ham "hvad med dig?". han synes det var lidt pinligt hvis mike nu var til piger og synes at drenge der var sammen var klamt *hvorfor spørger han om sådan noget?*

mike så på ham og sukkede lettet "okay...men bare du kan styre det..jeg vil helst ikke have du gå amok på mig eller noget" sagde han med et lille grin og smiltr stort, men han mente det skam, han havde ikke været ret glad for den måde jared havde været på da hans personlighed skiftede, så han ville bare være sikker på hende ikke blev spdan igen, han lyste op i et muntert smul over det han sagde, det gjorde ham meget lettet for så vidste han da at jared ikke ville afskye ham fordi han var til dreng, han blev dog lidt flov da jared spurgte ham, men det havde han egentlig også regnet med "øhm jeg er til drenge...kun til drenge" sagde han stille og så lidt op på ham.

jared rystede på hovedet af mikes svar "nej, nej jeg går ikke amok eller noget, jeg bliver bare...bitched....eller hvad man kan kalde det" sagde han og vidste ikke rigtig hvordan han skulle beskrive det, rent ud sagt blev han nok lidt klam på den perverse måde når han fik anfaldende, men det havde han ikke tænkt sig at sige. jared så mikes pludselige smil og kom til at tænke på om mennesket mon var forelsket i englen når han nu spurgte om sådan noget. "fedt nok..så det vil sige at din dæmon kæreste også er en dreng?" spurgte han og vidste egentlig godt hvad svaret ville blive men han ville bare være sikker.

mike smilte stille "okay...jeg tror jeg forstår..." sagde ahn stille og betragtede ham lidt, han lænede sig stille tilbage i stolen og satte sine fødder ned på gulvet, han var ikke forelsket i jared, for hans hjerte var ved andy og han var sikker på at der ville det være for evigt, men han måtte indrømme for sig selv at denne engel nu var charmerene på sin egen måde, han så på jared og nikkede stille "ja det er han...det var ham der vidste mig hans gulde øjne...det er underligt for jeg troede faktisk ikke jeg var til noget før jeg mødte ham" sagde han uden helt at tænke over de ting han sagde. mike rystede hurtigt på hovedet og rettede sig op igen "tak for mad.." sagde han da han var blevet mæt og smilte stort til ham.

"godt.." sagde han og betragtede ham da han satte fødderne på gulvet. jared kunne egentlig godt lide mike men han vidste endnu ikke på hvilken måde hans følelser for ham var indrettet, så han gik ud fra at det var på venne måden. han var dog meget nysgerrig på hvordan mike følte det, og endnu en gang ønskede han at tankelæsning havde været hans evne. "så...før din nyværende kæreste, har du aldrig følt noget for nogen?" spurgte han og undrede sig lidt over hvordan en fyr som mike kunne gå igennem teenager årene uden at føle noget for nogen. pigerne måtte jo nærmest stå i kø for ham, og drengene ligeså...der var jo frit valg på alle hylder. "velbekomme!" sagde jared og satte spisepindene fra sig da han var færdig med nudlerne.

mike nikkede kort og smilte lidt, han betragtede ham lidt og smilte stille til ham. mike rystede stille på hovedet og vendte blikket ned "nej...pigerne var lede mod mig så dem så jeg ingen grund til at være forelsket i og drengene...var også lede dem så jeg ikke som andet en´...min daglige omgang bank" sagde han stille og så ned i gulvet imen, han havde længe ikke tænk over hans skole gang selvom det ikke var super længe siden, for han havde mest bare tænkt på sin dumme familie, men nu hvor han kom til at tænke på det, kunne han huske den smerte han havde haft, han rystede så kort på hovedet og så op på ham med et stort smil på læben "tak" sagde han muntert og rejste sig op, han tog sin skål med ud i køkkenet.

jared hørte hvad han sagde og fik melidenhed med ham "det er jeg da ked af at høre" sagde han da han ikke kunne finde på noget bedre at sige, men han mente det han sagde og ville ønske at han kunne hjælpe mike. han havde det lidt som om mike gemte sig bag en glad facade, og begravede sine følelser i sit indre hvor ingen kunne nå dem. selv var jared ikke blevet mobbet, og han havde endda haft sig en kæreste, og det havde været en fyr, men de var gået fra hinanden efter et par måneder da jared fik sin første piercing. han smilte og rejste sig med skålen hænderne, hvorefter han gik ud i køkkenet og lagde den ved siden af håndvasken. han så på mike og kom til at smile stort...

mike stilte skålem fra sig og rystede lidt på hovedet "det skal du ikke være..det er fortid..." sagde han med et muntert smil på læben og så på ham, han strækte sig lidt og gabte en smule "jeg er stadig træt..." mumlede han lidt i gabet, mike var blevet godt og grundigt træt og selvom han ikke havde lyst til at sove måtte han nødt til at få sig lidt søvn, alle de oplevelser på engang havde virkelig taget på hans kræfter, han satte sig ned på gulvet og sukkede træt "jeg må få noget søvn...jared kan jeg blive her og sove?..bare i nat..eller det nat der er tilbage" spurgte han stille og så op på ham.

jared nikkede og smilte svagt. nu hvor mike nævnte det, var han faktisk også ret træt, både pga alkoholen og kampen med vampyren "selfølgelig...altså du kan jo tage min vens værelse?" forslog han og betragtede ham da han satte sig på gulvet. han planlagde selv at sove i sit normale værelse...

//bare lige hurtigt færdigt..du ved^^//

mike nikkede stille og så op på ham "hvis det ikke forstyrre din ven..." sgade han stille og smilte lidt, han gabte igen og kløede sig lidt i nakken, han orkede nærmest ikke at rejse sig op igen, selvom han godt vidste han skulle.

//jep jep XD//

"det gør det ikke..han kommer nok ikke hjem før imorgen" svarede han og lagde mærke til at mike ikke rejste sig, så han bukkede sig ned og tog ham op til sig uden problemer. "så! afsted med dig" sagde han grinene og bar ham ind i vennens soveværelse.

"godt...så er jeg smuttet når han kommer" mumlede han stille og smilte lidt for sig selv, han mærkede at jared løftede ham op og grinte træt "ja...afsted med mig...jeg orker ikke noget..tak" mumlede han lidt usammenhænget og puttede sig stille ind i hans favn, han faldt hurtigt i søvn i jareds arme

//out ^^//

jared smilte af hans usammenhængene sætning og kunne se at han var meget træt. englen lagde ham blidt i sengen og strøj ham over håret "godnat menneske" hviskede han og lagde den bløde dyne over ham. så slukkede han lyset, så sig tilbage og smilte og lukkede stille døren efter sig.


//NOW its outxD//