skulle nok være taget hjem

mike nikkede stille "tja..det er okay lang tid" sagde ahn og undrede sig lidt over spørgsmålet "er det da kort for jer engle?" spurgte han nysgerrigt og smilte lidt, der gik lidt tid før han sagde noget igen "hmm...de viser ingen interesse for mig..men det er også lige meget..jeg er ligeglad med dem" sagde han med et skulder træk og lukkede sine øjne stille i, han så ikke sin familie som et rigtigt familie, selvom de var hans rigtige familie, han smilte stille for sig selv og nød jared strøg ham kælent over håret, han lavede en lille lyd som lød lidt som en kat det spinede "okay...hvordan er det egentlig så at bo med et menneske du har sådan en stor hemmelighed overfor?" spurgte han stille og slog stille sine fødder mod hinanden.

"tja...det er ikke så lang tid for os som det er for jer for vi er jo udødelige.." svarede han stille og tænkte på om han overhovedet gad at leve evigt. det måtte han jo tage som det kom.. "hvorfor viser de ingen interesse for dig?" spurgte han en anelse bekymret var klar til at snakke om problemerne hvis det nu var. han smilte varmt da mike spinede og begyndte også selv at spinde som en kat mens han fortsat strøj ham over håret "det er lidt...svært, at man ikke kan afslørrer sig selv for en af sine bedste venner" svarede han lidt vemodigt og førte hånden om til mikes nakke og nussede ham der.

mike blev lidt overrasket over det han sagde "udødelig..er du så også evig ung?" spurgte han nysgerrigt og smilte lidt imens, hans smil forsvagt dog ved hans spørgsmpl og sukkede stille "de har fortravlt med mim lillesøster...hun kræver meget tid fra dem" forklarede han stille med et lille suk og kunne mærke han ikke kunne lide at snakke om det, han åbnede stille sine øjne på klem og spinede videre da jared blev ved med at nusse ham, han lyttede til hvad han sagde "kan jeg godt forstå...men hvorfor afslørrer du det ikke mere for ham..tror du ikke han ville forstå det?" spurgte han forsigtigt og nød jared nussede ham i nakken, han lag stille sin hånd ved hans hals og sad ellers stille.

"jada! det er jo det udødelig btyder" grinte han og smilte glad til mike hvorefter et lille klik kunne høres, og vandet var varmt nok. "er hun ikke handicappet eller hvad var du nu du sagde?" spurgte han og kunne godt huske at mike havde sagt noget om louise i sin fulde tilstand. jared kunne godt mærke at det ikke var et godt emne nu, så han lyttede bare til mikes spinden og syntes egentlig det lød meget sødt "det kan jeg ikke..ser du..han er mild satanist" svarede han og smilte ved den blotte tanke, vennen troede jo kun på satan og havde før sagt at han hadede alle engle selvom han ikke vidste at de fandtes ivirkeligheden. han nød at mike havde sin hånd på jareds hals og han nussede ham fortsat videre.

mike grinte stille "nej jeg mener sådan evigt ung..´du bliver ikke sådan en gammél mand med laaaang skæg" sagde han og lukkede sine øjne helt igen da han hørte det lille klik, ham sank stille en klump "j-jo..hun er spastiker.." sagde han stille og fik mindre og mindre lyst til at snakke om det, han havde ikke det store imod sin søster hun var faktisk den eneste grund til han stadig nogle gange var hjemme, han nød mere og mere at han nussede ham i nakken og blev ved med at spinde "satanist?..okay så ville han nok gerne være en dæmon..hvis han kendte til dæmoner..men er han ikke lidt uhyggelig at være sammen med når han er satanist?" spurgte han lidt nysgerrigt, han begyndte stille at nusse ham på halsen.

"nej nej, det gør jeg ikke" jeg ser sådan her ud resten af mit liv" sagde han og gjorde en lille gestus ned af sig selv, og lyttede til mike. han kunne godt høre at mike ikke kunne lide at snakke om det, og besluttede sig for at lade emnet være for nu "bare rolig...vi taler ikke om det mere" forsikrede han ham om og trykkede ham lidt ind til sig for at trøste lidt. da mike kom ind på satanist emnet, grinte jared lavmælt og strøj ham bare over håret og nød hans nussen "han kender ikke til nogle af racerne, og det er nok ret godt...men som sagt! han er mild satanist så han er faktisk okay at være sammen med...det er ihvertfald ikke uudholdeligt" svarede han og smilte til mike.

mike smilet lidt og så lidt ned over ham, men lukkede så øjnene igen og smiler tilfreds "heldige dig" sagde han stille og lyttede igen til hvad han sagde "tak skal du have" sagde han taknemmeligt og hoppede stille ned fra køkken bordt, han puttede sig stille ind i hans favn og smilte stille for sig selv, han lyttede til hans lavmælte grin og nød stadig han snussen i håret, han nussede ham stadig på halsen selvom han ikke sad på køkkenbordet mere "okay...godt nok...jeg har altid fået af vide satanister var sådan nogle der var syge i hovedet...men jeg har også hørt så meget der ikke passer" sagde han med et lille grin og smilte stille op til ham.

jared smilede og tog imod ham der han puttede sig ind i jareds favn "så lidt.." svarede han stille og lagde armene tæt omkring hans liv, mens nussede ham i håret med den ene hånd. han legede lidt med mikes hår og smilte uskyldigt "ja, de fleste er lidt syge i hovedet, men ikke ham her...eller jo lidt, men ikke i så høj grad som de andre..." sagde han ned i mikes hår og nød dette øjeblik.


//tror jeg smutter i seng nu...mit crea er også væk^^ ses!//

mike følte sig tryg i hans favn og smilte stille for sig selv, han nød jared legede ham hans hår, da det føltes rar, han lyttede til hvad han sagde "okay...men der er jo godt...det ville nok ikke være så sjovt hvis han var sådan en af dem dere r syge i hovedet.." sagde han med et lille grin, han nussede ham stille på halsen og lage sin anden hånd om i hans nakke.


//god idé min røg også lige Oo vi ses XD//

jared kunne godt mærke at mike følte sig tilpas hos ham, og det fik ham til at smile "nej..bare han ikke brænder lejligheden af, så er jeg glad" sagde han ironisk og nød at mike nussede ham på halsen, men han blev dog lidt overrasket da han lagde sin hånd ved hans nakke. jared tænkte på hvordan dette mon ville se ud fra afstand, men ville ikke ødelægge øjeblikket for at hælde vandet over og tilberede nudlerne. han lagde sin hånd på mikes lænd og nussede ham lidt der, sammentidig med at han strøj ham over baghåret. jared smilte let til ham...

mike kunne rigtig godt lide at stå tæt på jared, da han følte sig meget tryg og hjemme, han grinte stille "ja okay...jeg vil ikke have du er i huset hvis det sker...hvis du dør bliver jeg meget meget sur på dig" sagde han med et lille grin, men mente hvert et ord, da han ikke ville havde jared skulle forsvinde fra hans liv, han så nemlig jared som hans bedste ven. mike tænkte på intet tidpunkt at det var en lidt underlig måde de stod på, men det var egentlig også ret ligegyldig i hans hovede, det gak et lille sug i ham da han mærkede jareds hånd ved hans lænd og vendte blikket op på ham, han lage sin anden hånd om i hans nakke og nussede ham blidt der.

"hvad ville du gøre hvis jeg nu brændte inde og døde?" spurgte han prøvende og var lidt nysgerrig på hvad mike mon ville svare. jared var også så småt ved at kunne se at mennesket faktisk var en af hans bedste venner og bare kom tættere på for hvert sekund de var sammen. han så at mike blev lidt overrasket og han smite beroligene til ham, mens han var lettet over at han ikke flyttede sig fra jared eller afviste ham. han havde svært ved at tro at de var blevet så tætte på så kort tid, men det generede ham ikke det mindste..

mike var helt stille i noget tid efter hans spørgsmål og virkede slet ikke til at reagere på det, men pludseligt knugede han sig helt tæt ind til ham "det må du ikke spørge mig om...jeg vil slet ikke tænke på det" sagde han stille og lukkede sine øjne hårdt sammen, han kunne slet ikke klare tanken om at jared skulle dø. mike nussede ham stille i nakken og åbnede sine øjne igen, han så alvorligt op i jareds øjne "du må ikke spørge om sådan nogle ting" sagde han med en meget alvorlig og bestemt stemme.

jared undrede sig lidt over stilheden imellem dem og skulle lige til at spørger om han var okay, før mike pludselig knugede jared ind til sig. englen så overrasket på mennesket men lagde så armene om hans liv og lagde sit hoved på mikes skulder og lukkede øjnene. "jeg vidste ikke at nogen ville kunne føle sådan noget for mig..." hviskede han stille i hans øre. aldrig havde nogen sagt sådan noget til ham så jared, der jo ikke var så vant til det, kunne ikke rigtig forstå det. han begyndte at nusse ham på ryggen og holdt stadig om ham.

mike sank stille en klump og mærkede hans shovede mod sine skuldre, han lage helt forsigtigt sin hånd i hans hår og lyttede til hvad han hviskede til ham "det gør jeg...jeg synes du er en..rigtig god ven..og jeg vil ikke have der sker dig noget" hviskede han stille og bed sig lidt i læben, han nød når han nussede ham på ryggen og smilte svagt af det. mike holdte sig tæt på jared og nussede ham blidt i nakken, han havde ment hvert et ord af det han sagde, han så virkelig jared som sin bedste ven og han ville ikke kunne klare det hvis der skete ham noget.

han åbnede øjnene igen og så på hans hals "det er jeg glad for at du synes...i lige måde...og tak" sagde han stille og smilede til ham ved det sidste han sagde. jared gav ham et lile klem og flyttede hovedet tilbage "nå¨..men skulle i have de nudler?" spurgte han og lagde armene om hans liv så de stadig krammede. vandet var endnu ikke blevet koldt og nudlerne stod stadig som de havde gjort siden jared havde sat dem på bordet.

mike smilte lidt af det han sagde "selv tak jared" sagde han stille og klemte blidt igen, han nikkede stille "jep nudler.." sagde han med et lille grin og trykkede sig kort helt tæt ind til jared, men slap ham så stille "men så kan vi ikke stå sådan her.." sagde han med et lille smil, han gik lidt tilbag op kom ud af hans favn og stilte sig derefter ved siden af ham foran køkkenbordet, han så lidt på vandkogeren og lage hovedet på skrå "skal nudlerne ikke i nogle skåle?" spurgte han og så på jared med et muntert smil.

"nej.." sagde jared smilende og slap ham der han trådte tilbage, han vendte sig mod bordet og rakte op til nogle skabe som han fandt to skåle fra og satte dem begge på bordet "jo, men dem kunne jeg jo ikke finde frem mens vi krammede" svarede han grinene og åbnede pakkerne, han hældte nudlerne ned i hver skål og blandede kryderiene i. "jeg regner med at du kan lide nudler med kylling smag, for det er det eneste vi har tilbage" sagde han og skævede smilende til mike hvorefter han hælte vandet i "og hvad vil du spise med?" jared spiste selv med spisepinde men han vidste jo ikke hvordan mike spiste nudler.

mike så på ham og rystede på hovedet "når når så engle kan ikke alting.." sagde han med en drillende tone og skubbede blidt til ham, han fulte alle hans bevægelser med et glad smil og så på nudlerne "jeg kan allerbedst lide kylling så det er jo bare perfekt" sagde han med et lille grin og tog vandkogeren, for han ville også hjælpe til, han heldte det kogene vand ned i skælene "det er meget forskelligt..jeg starter somreglt med spisepine...men nogle gange bliver jeg træt af det og tager ske og gaffel i stedet" forklarede han med en muntert stemme, han satte vandkogeren på plads igen og tog en dyb indånding så han kunne dufte nudlernes kryderig.


//hvorfor mån det lige var kyllinge nudler XD//

englen rystede leende på hovedet og smilede drillende "nej, og det kan mennesker heller ikke" sagde han til sit forsvar og betragtede mike, da han tog vandkogeren fra ham og hældte vand i skålene "nice! hvordan vidste jeg det hva'?" spurgte han med et hævet øjenbryn og et vidende smil på læberne. jared lyttede til mikes svar, og tog derefter to sæt spisepinde op fra skuffen og begyndte med begge hænder, at røre rundt i nudlerne med spisepindene "vi kan bare hente en gaffel og ske bagefter hvis du bliver træt af spisepindene.." svarede han og hørte vandkogeren blive sat på plads igen. duften af kyllinge nudler bredte sig køkkenet og gav luften en krydret aroma.

//jaah hvorfor mon?x3//

mike rystede på hovedet "neej...men nu er mennesker jo også bare svage ynkelig væsner...og det kunne da godt være der pludselig voksede en tredje arm ud af den ryg og lavede nudlerne" griunte han muntert og bevægede sin arm på en mærkelig måde imens han forklarede, han træk på skrundrende og smilte stort "det ved jeg ikke...du kan ikke læse tanker vel?" spurgte han nysgerrigt og grinte lidt efter, han så på spisepinene og derefter på nudlerne, han nikkede til det han sagde og tog en af skålene til sig "okay..fint med mig...jeg er nemlig ikke ret god til at spise med pine" indrømmede han og smilte skævt til ham.

//hehe ja hvorfor mund XD//

"jah, du har ret i er altså en smule ynkelige somme tider" sagde han med et smil og grinte lidt af det med armen og himlede med øjnene "nej, mine vinger er i vejen" svarede han blot og skjulte et smil, han vendte sig mod køkkenbordet med ryggen til mike, tog sin skål og smilte til ham "endnu en ting du som et menneske ikke kan" sagde han med et drillende glimt i øjet og grinte let, hvorefter han gik ind mod stuen hvor spisebordet stod.

mike grinte lidt "nemlig...jeg har tit ret" sagde han med et stolt smil, selvom det var en meget underlig ting at have ret i når han nu var et menneske, men han var nu alligevel stolt af det, han smilte stort "så dine vinger kan godt være et problem?" spurgte han med et mundert smil, han lage hovedet svagt på skrå "altså nogle mennesker er jo gode til det..alle dem fra kina og japan er gode til det" sagde han og grint lidt, han havde set hans drillende glimt og havde forstået hans dril. mike gik med det samme efter ham med ind i stuen og så sig lidt omkring.

et skævt smil fandt jareds læber og han overvejede mikes spørgsmål "altså ja, især når der vokser en arm ud af min ryg...så kan vingerne godt blive et problem" svarede han ironisk og spillede med på joken. han havde aldrig ønsket sine vinger væk, for elskede dem over alt på jorden - og i himlen - da han jo kunne flyve med dem. "jah, de overnaturlige kan vist også" sagde han og hentydede til at han jo som engel også kunne bruge spisepinde. han trak en stol ud fra bordet og satte sig og så på mike "tag plads" sagde han venligt og nikkede mod stolen overfor ham.

mike kunne ikke lade være med at grine af han spillede med på joken og smilte muntert af det "ja det tror jeg på" grinte han og synes jared var utrolig morsom, han så på jared med et muntart smil "ja..også nogle overnaturlige som dig" sagde han med et skævt smil og gik hen til stolen overfor, han trak stille stolen og og satte sig ned, han stilte skålen på bordet og træk sine ben op til sig, så han lignede en lille dreng der ventede på en lang godnat historie, han så med store forventene øjne på jared og smilte stort imens.