skulle nok være taget hjem

mike nikkede stille "jeg har det fint,,," sagde han stille og blev siddene, han kunne ikke rigtig få sig selv til at rejse sig op og blev derfor sidende, han hørte hvad jared sagde og rystede lidt på hovedet "jeg orker det ikke..jeg skal bare sidde her lidt..." sagde han stille og troede jared bare advarede ham om at han kunne blive syg ved at sidde der og ikke at de på nogen måde var i fare, han rsytede stille lidt og holdte godt om sine ben, han havde stadig sit ansigt gemt ind mod sine ben.

jared bed sig frustreret i læben og satte sig på hug ved siden af mike "det er alvorligt det her!" sagde han lidt højt og kom vist til at snerre lidt af mike så hans hjørnetænder blev blottet i et kort øjeblik. "vi skal væk nu, så rejs dig op" hvæsede jared, rejste sig op for at skynde lidt på ham, og så tilbage mod vampyren men han var ikke til at se nogen steder. han blev ved med at spejde efter vampyren men det eneste han så var mørket der trængte ind på ham og mike og gjorde nattens skygger uigennemtrængelige.

mike så lidt op p åham og kunne ikke lide hans måde at være på "hvad kan være så alvorligt?...hvis der er nogle der vil slårs kan de bare komme an" sagde han træt og vendte blikket ned igen, han havde godt lagt mærke til hans hjørne tænder, men vaglte at lade være med at tænke over det, han sukkede opgivende og rejste sig stille op "okay okay...jeg kommer nu" mumlede han og så ned i jorden, han lage på ingen måde mærke til at skyggerne ændrede sig.

"mike for satan! hvis du ikke vil dø, så gør hvad jeg siger og følg mine råd" hvæsede han næsten uhørligt og kunne dufte vampyren i nærheden. så snart mike rejste sig op blev der fuldkommen mørkt omkring dem og intet lys trængte igennem skyggetæppet, jared gispede overrasket og det gik langsomt op for ham hvilken fare de begge stod i. specielt jared, da han jo som engel tiltrak vampyre med sit blod. "mike? kom herhen" hviskede jared roligt men med en rystende undertone "skynd dig".

mike så lidt forskrækket på ham og sank stille en klump "undskyld..jeg skal nok gøre hvad du siger" hviskede han undskyldende og vendte blikket mod jorden, han lage nu mærke til hvor mørkt det var blevet og så sig så om selvom han intet kunne se, så dum som han nu var begyndte hasn at dreje lidt panisk rundt om sig selv, han hørte jared og prøvede at gætte hvor han var "o-okay..men..hvor er du?" hviskede han lidt uroligt, han følte sig lidt rundt i mørket og fik fat i en som han troede var jared, men han fandt så lidt efter ud af at det ikke var jareds trøje han havde fat i, men en fremmedes.

"det er okay.." hviskede jared nærmere til sig selv end til mikes undskyldning. han kunne høre mike i nærheden og han kunne næsten ikke lade vær med at himle med øjnene "jeg er herovre...bare følg lyden af min stemme" sagde han og prøvede at se noget gennem mørket med sine vampyr øjne men da mørket åbenbart var en del af den fremmed vampyrs evne, kunne han ikke se noget.

vampyren strøj mike over håret med et par slanke fingre i en elegant bevægelse og smilede ondskabsfuldt "så får jeg vidst alligevel min aftensmad i aften" hviskede han i mikes øre så jared ikke ville kunne høre det "det har du da ikke noget imod vel lille menneske?" spurgte vampyren ironisk, lagde armene om ham bagfra og kyssede ham på halsen.

mike mærkede de slanke fingre stryje ham over håret og fik kuldegysninger af den hviskende lyd mod hans øre, det var en meget ubehagelig følelse og ville ønkse han bare var blevet hjemme, han stirrede ud i det mørket og stivnede i hele kroppen da han mærkede vampyrens arme om sig, han gispede kort da han mærkede kyssende og tænkte nu med det samme på adam, han havde hørt at jared, men starede ikke til det han sagde "jared...hjælp" hviksede han stille da han ikke kunne hæve sin stemme mere.

jared hørte en svag hvisken som han regnede med var vampyren, og det gik hurtigt op for ham at den havde fået fat på mike. som om mike havde hørt jareds tanker, nåede hans hvisken frem til englen og han blev med det samme klar over hvad han var nødt til at gøre for at redde mike. hvis vampyren bed mennesket ville den højst sandsynligt dræne ham for blod og lade ham ligge og dø, men hvis den bed jared ville han som engel jo kunne holde til lidt mere end mike ville, og han ville overleve. troede han da...han fandt muren med den ene hånd og duftede sig frem til hvor de var. "giv slip på ham" sagde han stille da han vidste at han stod foran mike, og dermed også vampyren som jo stod bag mike. "mmm engel...du dufter fristende" hviskede vampyren og før jared nåede at reagerer, havde vampyren givet slip på mike, og tvunget englen op ad muren. "det er næsten for let...så snart jeg har drænet dig, lille engel, tager jeg mig af mennesket...hovedret og dessert" hvislede vampyren og strøj lidt af jareds lange pandehår væk fra hans hals.

mike stod helt stille i vampyrens arme og havde lukket sine øjne hårdt i bare af ren skræk for hvad der skulle ske, han mærkede så vampyren lige pludselig slap ham og kunne mærke et kort sus forbi ham, han ville spørge jared om hvad der forgik, men da han åbnede munden for at sige noget kom der ingen lyd ud, han bed sig hårdt i læben og kunne svagt høre hvad vampyren sagde og undrede sig over at han sagde engel "jared hvad sker der? hvad mener han med engel?" spurgte han næsten uhørligt om og havde det skidt ved hele siturationen, han ben begyndte at ryste igen og kunne mærke de snart ville give efter, han lod sig stille synke ned i knæ og stirrede bare ud i luften, han var blevet meget nervøs og ville bare væk fra alt det mørket.

jared tog fat i vampyrens arm men vampyren lo bare af hans ynkelige forsøg på forsvar "du kan ligesågodt opgive det min lille frister" lo det tørstige væsen foran ham og kyssede ham på halsen. jared hørte godt hvad mike sagde men han havde travlt med så meget andet, så han kunne ikke rigtige svare ham. "mike...flygt!" sagde han højt men kunne ikke råbe af en eller anden grund "skynd dig v-" længere nåede han ikke før vampyren satte tænderne i ham. jared gispede højt af overraskelse men ikke så meget af smerte for han var jo vant til at blive bidt, pga at vampyrene tit udnyttede ham og hans dumdristighed. han stønnede kort af smerte og anstrengelse men bed tænderne sammen.

mike hørte vampyren's latter og bed sig lidt i læben af nervøsitet, han blev siddende på knæ på jorden selvom han hørte jared sige han skulle flygte, han tog sig hurtigt til hovedet da han hørte jareds gisp og bed sig hårdt i læben, han sad og ønskede det bare var en drøm eller retter sagt et marerit, men han vidste udmærket det skete rigtigt, han prøvede så at rejse sig op, men hans ben ville ikke, det var som om det var helt lammet, sådan havde han det sådan set med hele sin krop, som om hele hans krop var lammet fra top til tå "jeg kan ikke.." hviskede han helt stille og kunne mærke nogle tåre presse på.

jared lukkede øjnene hårdt i da vampyren lod tænderne synke dybere ind i hans hals, og tusind tanker rumsterede i hans hovede. hvordan kunne de slippe ud af denne knibe? hvordan kunne de undgå at dø for vampyrens hånd? den enes død, den andens brød sagde man jo, men sådan behøvede det jo ikke være i denne situation. jared havde udtænkt en plan men det sværeste var at skulle føre den ud i livet for han skulle anstrenge sig dybt for at gøre det eneste der kunne redde dem nu. vampyren fortsatte med sit gøremål i 1 minuts tid længere og det kedede den åbenbart at jared ikke gjorde modstand mere, så den gav slip på ham og lod ham falde ned på jorden. så bøjede den sig ned mod ham "tak for blodet...og held og lykke" hviskede den med en stemme fuld af skadefryd og slikkede blodet væk fra mundvigene. jared lå næsten livløs mod muren og hørte næsten ikke vampyrens kommentar. med et ondskabsfuldt smil rettede vampyren sig op og vendte sig mod mike "og der ligger desserten parat..jamen det er jo bare perfekt".

mike kunne tydeligt mærke der var noget helt galt, men han kunne ikke regne ud hvad det var, for han havde på intet tidspunkt overvejet det kunne være en vampyr da han kun troede der fandtes en vampyr på denne jorde og det var silvia, han kunne høre noget lande på jorden "jared?" hviskede han bange og rystede lidt i hele kroppen, han hørte så vampyren og sank en lille klump, igen prøvede han at rejse sig, men heller ikke denne gang reagerede hans krop på noget "du kan lige vove på at røre mig" hviskede han højere en før, men ikke meget højt.

jared prøvede at åbne øjnene da mike sagde hans navn men det lykkedes først i 3. forsøg. "mike?" hviskede han hæst og
næsten uhørligt og løftede hovedet fra jorden. han hørte vampyren og et sus af adrenalin fløj igennem hans krop, da han indså at han intet kunne gøre for at redde mike nu hvor han var så afkraftet. eller kunne han? et sekund efter var han over vampyren og inden det afskyelige væsen nåede at reagerer, havde jared sat tænderne i den. vampyren opfattede først ikke hvad jared lige havde gjort og stirrede bare på ham men et øjeblik efter skreg den skingert, da den jo ikke var vant til at blive bidt. jared væltede den omkuld og holdt armene fast mens han sugede blodet i store mængder af gangen.

mike hørte ikke jared da hans sind nærmest var lukket ned af skræk og der var enda også begyndt at trille nogle tåre ned af hans kinder, han reagerede ikke før han hørte det skingre skrig og han kom endelig op og stå på grund af chokket, han gik nogle skridt tilbage og faldt over et eller andet, det lød et lille bumb i mørket da han ramte jorden, han kravlede stille tilbage og var skræmt fra hvild og sans, han ville ønske adam var der og kunne holde om ham, trøste ham og fortælle han det hele nok skulle gå eller at det bare var et marerit, mike rystede over hele kroppen og kunne ikke klare alle de ting der skete.

mørket forsvandt gradvist i takt med at vampyren blev drænet for blod. den blev holdt nede af englen som ikke havde kunne holde sine vinger inde meget længere pga anstrengelserne, så nu var de foldet helt ud og sammentidig plettede med vampyrens blod. jared havde lukket øjnene og var næsten ved at kaste op ved indtagelsen af så meget blod men han holdt sig tilbage og fotsatte bare til vampyren var bevidstløs af blodmangel. han vidste at den efter noget tid ville vågne igen, men det kunne da give dem noget tid til at komme væk og gemme sig. jared rullede ned fra vampyrens bloddrybbene krop og stønnede af udmattelse. han havde knap nok krafter til at se efter mike.

mike så det blev lidt lysere og vendte blikket lidt mod det han faldt over, han skreg halvkvalt da han så et lig og kunne regne ud det var det han var faldet over, han vendte hurtigt blikket væk, men i den retning jared og vampyren var i, han skreg igen halvkvalt da han så alt blodet og ikke mindst jareds vinger, ikke fordi mike ikke havde set vinger før for han havde jo set adam's men der var ikke alt det blod, jareds vinger så også en del anderledes ud, mike farede sammen i et hjørne og havde benene trukket helt op til sig, han holdte stramt om sine ben og gemte sit ansigt mod sine knæ, han græd lydløst og rystede over hele kroppen.

jared hørte et skrig ogkunne så regne ud at det var mike der havde fundet et eller andet. med stor besvær satte han sig op, men støttede stadig med hænderne på jorden bag ham. der var et lig...hov...ups...han så sig over skulderen og så sine blodplettede vinger stikke ud gennem ryggen og skjorten. *fedt..lige det jeg manglede...en ødelagt skjorte* han så ned af sig selv *nice...den er tilmed også blodplettet...fucking vampyrblod* han smilede af sig selv og grinte ironisk af situationen. pludselig hørte han en svag lyd af gråd og han så frem for sig og fik øje på mike der sad krøbet sammen i et hjørne. "mike rolig...der er ikke sket noget...det er bare lidt blod" sagde han lidt hæst og efter et par sekunder, lænede han sig hurtigt til side, hostede og kastede blod op.

mike hørte jareds stemme og rystede hurtigt på hovedet " er du syg i hovedet?! kalder du det lidt blod?!!!" råbte han med en tydelig gråd i stemmet og så vred op på ham, hans øjne var fyld med tåre og han rystede stadig meget, han gispede højlydt da han så jared kastede blod op, så han gemte igen sit ansigt ned på mod sine knæ "dumme lig..dumme mærkelige væsner der siger de er mennesker men er monstre..dumme dumme...adam hjælp mig.." mumlede han mod sine knæ og grad lydløst, han vibbede lidt frem og tilbage på grund af hans skræk.

jared ville gerne have svaret mike men kunne ikke fordi blodet blev ved med at komme op. der det endelig stoppede var det allerede forsent og det næste jared så var mike der sad og svinede ham til "mike...jeg har aldrig sagt jeg er et menneske til dig. jeg er en engel som du nok har opfattet..eller ikke..." han rejste sig op men det snurrede voldsomt i hans hals, især ved bidemærkerne, så han vaklede lidt og måtte støtte sig til muren med den ene hånd. han kunne mærke noget komme op igen og blodet dryppede igen ned på jorden i store mængder. jared følte sig meget afkraftet og såret pga det mike sagde. "for hvems skyld er det jeg lider nu?" hvæsede han koldt og så ondt på ham. han havde risikeret sit eget liv for mike's og nu sad han bare og kritiserede ham.

mike rystede stadig i hele kroppen og vibbede forsat frem og tilbage "du...du udgav dig for at være menneske...du sagde ikke du var engel...og jeg aner intet om de mærkelige væsner" hviskede han stille og rystede på hovedet. han snøftede et par gange og tørrede sine øjne, han hørte hans hvæsen og begyndte nu at tænke over hvad det egentlig lige var der var sket, han vendte stille sit blik hen mod jared "m-min?..." stammede han stille og bed sig i læben, han fik det nu lidt dårligt over den måde han havde behandlet jared, han havde jo bare prøvet at hjælpe ham.

"jeg udgav mig ikke for at være menneske...jeg opførte mig som jeg plejer og jeg har ikke forsøgt at manipulere med dig" sagde han stille og hostede lidt. det gjorde utrolig ondt i hans hals og vampyrblodets aroma fyldte hans mund, hans krop og sind var afkraftet men han prøvede at få det til at køre. "præcis" sagde han lavt pga halsen og gned sårene lidt "kan du se dem her?" spurgte han koldt efter at have gået/vaklet hen til mike og sat sig ved ham og strøj håret væk så halsen var blottet.

mike så ned og rystede stille på hovedet "nej men..." han kunne ikke finde på noget at sige så han vaglte ikke at sige mere, han sank stille en klump og fik dårlig samvitighed, han tørrede sine øjne helt og så lidt op på ham igen da han kunne høre jared var kommet hen til ham, han så lidt på hans hals og kunne se bide mærkerne, han slog blikket ned mod jorden og rystede på hovedet "j-ja.." sahde han stille og bed sig hårdy i læben, han havde det som om alt dette nu var hans skyld og at det burde havde været ham selv der skulle være blevet bidt.

et lille smil spillede på hans læber da mike ikke kunne finde på hvad han skulle sige, han betragtede ham der han tørrede tårene helt væk, og jared kunne egentlig godt se hvordan dette måtte se ud fra et menneskes synspunkt. alt det vampyr, lig, drab, død og blod...han hørte hvad han sagde og englen sukkede opgivende "det væsen derhenne..." han pejede mod den bevidstløse skikkelse længere væk "...er en vampyr. den bed mig" han strakte sin hals let så han bedre kunne se. der piblede stadig lidt blod fra sårene "jeg har mistet meget blod men bare rolig, det blod jeg kastede op før, var vampyrens så, så meget blod har jeg dog ikke mistet" sluttede han af og lagde et hovedet på skrå og betragtede mennesket.

mike så lidt på jaredøs hals på sårene, men vendte hurtigt blikket væk igen "vampyr...bed dig...istedet for migb...fordi du reddede mig..." hviskede han stille og så på ham efter "hvorfor er du ikke død af at blive bidt?...dræber det ikke?..det står der i alle historierne om dracula...?" spurgte han stille, da han jo kun havde viden fra skole bøger og andre bøger, han vidste intet om hvordan vampyre rent faktisk var.