Mæt og smiler elsker den smerte jeg lige har givet en engel

Dato :13 sep
Årstid :Vinter
Dag :Fredag
Vejr :Regn der står ned i stenger
Sted :Gaden
Tid :22:00
Omgivelser :Regn
tøj: http://babesmedia.entertainment.ign.com/babes/image/article/796/796812/doa-dead-or-alive-babes-blowout-20070615004917229-000.jpg

Hayley stod ude i regnen og havede kun hendes kamp tøj på hun havde dræbt to engler men havde kun spist den ene
Den anden havde hun bare mist handled og havde lagdet den lide end til den døde hun var nu mæt og gik bare og nød ikke og være sulten..Og hendes smil var stort over alt den smerte hun havde givet den anden engel

Marcus kom roligt gående ned af gaden imens han tænkte lidt.
Han mærkede tilstedeværelsen af en vampyr lidt efter, men han kunne ikke mærke hvem det var.
Det var lidt svært at gætte hvem det var, men da Hayley var den eneste vampyr han havde mødt så gik han ud fra at det var hende.
Han kunne også mærke at der hang et skydække af død i luften og tænkte lidt på hvad mon hun havde lavet, han teleporterede sig op på taget lige ved siden af gaden og ventede på at hun skulle komme tættere. Han var genneblødt af regnen, så man kunne godt se at hans halv lange hår hang tungt ned ved hans skuldre.

Hayley rettede på det på hendes top og kom tætter på marcus uden hun hvidste det
Hun havde meget blod på hendes ryg hun kørte en hånd igemmen hårt og tænkte lidt
Da duften af marcus ramte hende hun smilede svagt men kunne ikke se ham nogle steder

Marcus så Hayley og lod godt mærke til alt det blod der var på hende.
Han sad på kanten og så tænkende ned på hende men smilte så svagt.
Han var glad for at se hende, og han tog sig ikke af hendes tøj eller blodet, han sad nu på hug helt ude på kanten af taget og smilte svagt ned til hende, " Hey Hayley" sagde han og smilte svagt igen.

Hayley kiggede op på taget og smilede stort da hun så Marcus
"Hejsa" hun gik lidt tætter på taget og glemte helt det tøj og
blod hun havde over det hele

Marcus betragtede hende lidt og smilte så.
"Bare vent der jeg kommer ned, jeg skulle bare lige være sikker på hvem det var jeg mødte" sagde han og smilte igen. Han lod sig falde ud over kanten af taget og fik vendte sig så han landte på fødderne på jorden ved Hayley.

Hayley smilede og kiggede på ham inden hun krammede ham
"Hvor er det godt og se dig igen" sagde hun imens hun krammede ham

Marcus smilte og lagde armene om Hayley og krammede hende igen.
"I lige måde Hayley" sagde han og kyssede hende blidt på håret.
Han smilte stadig imens han gjorde det og holdte stadig om hende.

Hayley smilede og kyssede hans bryst
og krammede ham igen
"Jeg her savnet dig" sagde hun med et skævt smil og krammede ham stadig

Marcus smilte stadig og holdte hende ind til sig.
"Jeg har også savnet dig Hayley, rigtig meget enda" sagde han og grinte svagt.
Han smilte til hende igen og kyssede hende på kinden, der hvor han kunne nå hende.

Hayley smilede og følte sig helt tryg når hun var i hans farvn
hun nød hans kys og stillede sig på tør for at kysse hans kind
"Det var dejligt at vide" sagde hun med et silm og kyssede hans kind igen

Marcus smilte svagt og nød hendes læbers berøring på sin kind.
Han holdte om hende, men ikke særlig stramt, hun skulle jo også have en mulighed for at kunne komme fri igen.
"Det er også dejligt at høre at jeg også kan være savnet og hvorfor skulle jeg ikke kunne savne dig" sagde han stille og smilte igen, og kyssede igen hendes kind.

Hun trak på skulderne og nød hans kys
"Kender ingen der har savnet mig før" sagde hun lavt og strammede grabet om ham en lille smule og nød hans kys

Marcus smilte og kunne godt mærke at hun holdte lidt bedre fast i ham, men han kunne jo ikke mærke hvis det gjorde ondt.
"Så er det jo godt at du har mig til at kunne savne dig" sagde han roligt ved hendes øre, da han igen kyssede hende på kinden tæt ved øret og holdte hende stadig ind til sig.

Hayley smilede og bed sig blidt i læben hun lagde panden på hans bryst og lukkede øjene
"Hvis jeg over hovedet har fortjent det" sagde hun lavt og nød hans kys

Marcus ansigt så lidt undrende på hende og tænkte lidt.
"Hvorfor skulle du ikke have fortjent det, jeg ved godt hvad du lige har gjort Hayley, men.. som sagt så lægger det til jeres natur at jage ligesom andre væsner og det ændre altså ikke mit syn på dig" sagde han stille ned i hende hår og holdte hende igen til til sig som om at han ikke ville slippe igen lige nu.

Hayley smilede skævt
"Marcus jeg er blevt til en anden jeg kan godt lide og se folk lide og elsker og få dem til det" sagde hun trist og
holdt mere fast på ham og ville ikke slippe ham igen

Marcus tænkte lidt over sit svar inden han sagde noget.
"Hayley" sagde han og denne gang med en glød i stemmen.
"Jeg har set det der var værrer, det rører mig ikke at du godt kan lide det" sagde han stille stadig med en lidt glød i stemmen og holdte hende stadig ind til sig.

Hayley havde stadig lukkede øjene
"Er du sikker" hun kyssede hans bryst og ventede på hans svar

Marcus nikkede kort og smilte svagt selvom han viste at hun ikke ville kunne se det.
Han bøjede sig ned og kyssede hende på kinden, hvor der var lidt blod men det tog han sig ikke noget af.
" Ja det er jeg Hayley" sagde han roligt og smilte svagt igen.

Hayley slappede lidt mere af
hun smilede og tog blidt fat om hans hage
"Godt" ´sagde hun inden hun kyssede ham på munden og lagde armen om ham igen

Marcus kyssede hende igen og holdte stadig om hende.
Han kunne godt mærke at det var lang tid siden at de havde kysset hinanden, han havde savnet hendes læbers berøring, selvom hun var kold, så føltes de varme.

Hun uvide kysset og slappede af
Hun savnede hans læber og bare det og være sammen med ham savnede hun
Den ene hånd nussede hun ham på ryggen med og den anden holdte om ham

Marcus tog sig ikke af at hun udvidede kysset, han fulgte bare med hende for han havde ikke noget imod det.
Han nussede hende blidt på kinden med den ene hånd, imens den anden arm stadig lå rundt om hende så hun var tæt ind til ham. Han havde virkelig savnet hende.

Hun kyssede ham igen og mærkede virkelig hvor meget hun havde savnet ham
Hun blev ved med og uvide kyssed og håbede på han ikke stoppede det