på vej hjem

drengen var nu blevet helt stille og svag i kroppen, han levede dog stadig. taron smilte skævt og slikkede lidt blod væk fra mundvigen, han så på pigen og lage hovedet på skrå, han begyndte nu at overveje om han skulle forvandle pigen til vempyr, men han slog tanken fra sig og løftede hende over skulderen, han så hen på døren og lage hovedet på skrå, duften af pigens og drengens blod var over alt i huset og den var meget kraftig, han gik hen til døren og gik ind i stuen med pigen over skulderen, han lukkede stille døren og så hen på kiyoko og drengen igen, han stod dog stille vil døren og var helt stille.

kiyoko mærkede at drengen blev svagere for hver lille mundfuld blod hun drak, og overvejede at lade ham slippe med livet i behold, men slog tanken væk. hun havde i sinde at dræbe ham, og det her ville være hendes første mord nogensinde, så for hende var det en ret stor beslutning. da hans hjerteslag langsomt forsvandt og hans åndedræt døde hen, trak hun tænderne ud af hans hals og løftede langsomt hovedet mens hun stadig sad på ham. hans livløse krop hælede lidt til den ene side så hans hovede hvilede på hendes skulder. det så nærmest ud som om han græd og var ved at finde trøst hos kiyoko...sin morder. hun hørte Taron stoppe op i stuen og vendte blikket mod ham og slikkede lidt blod væk fra mundvigen, men det hjalp nu ikke ret meget, for hun havde stadig et smalt spor af blod løbene ned af hagen og videre ned af halsen.

taron så betragtende på kiyoko og drengen med et stolt smil "det var..flot kiyoko...og det var vel heller ikke så slemt at blive mæt vel?" spurgte han roligt og gik hen til sofaen, han havde stadig pigen over skulderen da han stoppede ved dem, han betragtede kiyoko lidt med et skævt smil "skal vi komme af med ligene..vi ligger dem bare ned på gaden når ingen ser det" forklarede han og vende blikket på drengen, han synes egentlig det var en lidt sød med de sad på, han havde aldrig set ofret havde sit hovede hvildende på ens skulder.

hun lagde hovedet lidt på skrå og legede lidt med sit offers hår "mm...nej" hun følte at Taron talte ned til hende- som en far taler til sit 3 årige barn- men på en måde kunne hun godt lide det. hun nikkede bare til hans forslag og rejste sig fra drengen så han nu faldt endnu mere til siden, men hun nåede dog at gribe ham så han ikke kom til at ligge ned. hun havde aldrig prøvet at begå et mord, og da slet ikke at skille sig af med et lig, så hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv.

taron så på hende og lage hovedet lidt på skrå "når..." sagde han kort og lage pigen lidt bedre på hans skulder, han nikkede og så hen på hovedøren, han vende blikket han på kiyoko og drengen igen og stod tålmodigt og ventede på hun havde fået fat i drengen "du kan bare løfte ham over skulderen...du er stærk nok" sagde han roligt og smilte venligt, han vende så blikket mod hovedøren og går hen til den, han tænkte slet ikke over han ikke havde sin skjorte på, det er var han jo så van til, han vende sig mod kiyoko og så på hende.

"øhm...okay" sagde hun lidt akavet og tog blidt fat i drengen og løftede ham over skulderen. han vejede næsten ingenting så det gik jo nemt nok og hun kom et øjeblik til at smile, hun fulgte lyden af taron og fandt ud af at det faktisk ikke var så svært at orintere sig når man var blind, som hun havde forstillet sig. hun holdt sig dog tæt bag ham hele tiden, for hun var lidt bange for at snuble ned af trappen, men hvis taron gik foran hende ville hun jo kunne fornemme hvornår der kom et trin..

taron betragtede hende og var ret stolt af hun kunne finde rundt selv selvom hun var blind, han åbnede døren og gik ud, han holde døren for kiyoko for at gøre det nemmere for hende at kommer ud, han rettede igen lidt på pigen da hun hele tiden var ved at glide ned fra han skulder og lod sit blik glide rundt, han vendte blikket tilbage på kiyoko og smilte skævt til hende, godt nok var hun ikke glad for det hun havde gjort men han var nu meget glad for han havde fået hende til at drikke drengens blod.

hun hørte godt døren blive åbnet og taron stoppe op, så da hun var gået ud af lejligheden fandt hun frem til hans skulder og gav ham et klem, for at sige tak. hun strejfede kort pigen og fik lidt blod på hånden, men tog sig ikke af det...det kunne hun jo fjerne bagefter. kiyoko var stoppet op og ventede bare på at taron begyndte at gå igen, så hun kunne følge efter ham.

taron mærkede hendes hånd på hans skulder og mærkede klemmet, han så på hende og smilte skævt, han lukkede døren og begynde at gå ned af trappen "sig til hvis du ikke kan følge med" sagde han venligt og så op på hende for at sikre sig hun var med, han rettede igen på pigen og var ved at blive lidt irriteret over hun ikke bare kunne blive på hans skulder, men han sagde ikke noget da det ville virke lidt dumt, pigen var jo død.

hun kunne forestille sig taron smile, efter hun havde takket ham og begyndte at følge efter ham og havde ingen problemer med at følge med ned af trappen. "det skal jeg nok, men jeg tror ikke det bliver nødvendigt" sagde hun med et smil på læben. hun havde fundet ud af, at hvis hun bare lod som om hun kunne se trappen, så blev det hele automatisk meget lettere. kiyoko bevægede sig, som hun ville have gjort hvis hun havde kunnet se noget.

taron gik rolig ned af trappen og lyttede til kiyokos skridt "okay...det lyder fint...er det nemt at gå i blinde?" spurgte han nysgerrigt og smilte nu sit sædvanlige fjollede smil, han kom helt ned fra trappen og gik hen til døren, han stoppede op og så hen på hende igen og ventede tålmodigt på hun kom hen til ham.

"ja, faktisk...har fundet en metode der gør det nemmere" sagde hun med en afslappet stemme og fortsatte efter ham. hun hørte taron stoppe og var lidt i tvivl om trappen snart stoppede, så hun satte farten lidt ned, og tog roligt de sidste skridt og nåede hen til ham.

taron så på hende og var meget opmærksom på om hun var ved at falde "aha..oka..det var godt" sagde han lidt tænkene og smilte fjollet, han åbnede døren og så lidt ud, der var ikke en eneste sjæl ude på gaden da det var blevet ret sent, så han gik ud og holde døren for hende igen så hun igen nemt kunne komme ud uden besvær.

hun nikkede smilene og gik ud af døren der han igen holdt døren for hende "tak Taron...hvad plejer du egentlig at gøre ved ligene? begraver du dem eller hvad?" hun var meget nysgerrig men hun væmmedes også lidt ved tanken om at hun var blevet morder.

taron betragtede hende lidt og lukkede døren efter hende, "jeg pleger kun at bide folk i skoven..også lader jeg dem ligge..men når jeg endelig gør det der hjemme ligger jeg dem ned på gaden" forklarede han imens han gik ned af gaden, stadig med pigen over skulderen, han så tilabge på hende og vendtede på ham med et glad smil.

hun spærrede øjnene op, der han forklarede "hvordan kan du være så...kold?" hun kunne slet ikke forstå det "sygt..." hun begyndte at løbe efter ham og kom op på siden af ham. kiyoko så ned i jorden og tænkte over det han havde sagt. hvordan kunne han bare lade dem ligge? og de mennesker der kom forbi og fandt de lig...traumer...

taron så på hende og kunne se hun var overrasket "øhm...fordi...jeg er blevet så van til det...jeg har været en morder i lang tid nu og jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det...så" forklarede han og vendte blikket frem, han vidste godt det lød ondt og koldt, men han ville ikke lyve for det var det han gjorde, han havde ikke andre idéer til hvad han skulle gør eved det.

"mm...det kan jeg godt se....men kan vi ikke ligge dem et sted hvor folk ikke kan se dem? hvor de ikke bliver fundet med det samme?" spurgte hun med en nervøs stemme. hun tænkte lidt på hvad andre muligheder de egentlig havde. de kunne begrave dem? eller partere dem....nej.....for blodigt...

taron tænkte sig om og så på hende "så når folk finder dem er de begyndt at rådne?...det vil jeg ikke sige er bedere at finde en hvis de finder nogle der stadig er menneskelige bare døde..." sagde han med en lidt hævet stemme, han vidste godt han måske ikke skulle havde sagt det sådan, men lige nu fløj ordende bare ud af hans mund som det passede dem, han vende blikket frem og tænkte sig godt om.

hun blev egentlig ikke overrasket over hans tonefald..hun havde nærmest forventet det. "undskyld Taron..." sagde hun roligt og en smule koldt, hun kunne nu sagtens se hvor dumt det ville være at ligge dem hvor de ikke kunne blive fundet med det samme. det vile være forfærdeligt for de pårørende.

taron stoppede op og satte sig ned på hug, han satte forsigtigt pigen op af muren og rejste sig så igen, hasn så på kiyoko og tænkte lidt "det er mig der undskylder...jeg ved ikke hvad der går af mig lige nu..undskyld" sagde han undskyldende og vendte blikket på pigen, hasn satte sig ned på hug igen og rettede lidt på hvordan hun sad så hun sad mere konfontabelt, selvoim hun var død kunne hun jo godt sidde godt.

kiyoko hørte taron sætte pigen ned og rettede lidt drengen, som stadig lå over hendes skulder. "du skal ikke undskylde...det var måske også lidt dumt det forslag jeg kom med" sagde hun og prøvede at smile, men det lykkedes ikke helt. "men...vil folk ikke undre sig over at de begge har 2 sår i halsen? jeg mener...folk ved jo godt hvad vampyre er, så vil de ikke blive i tvivl om, vi findes?"

taron så på pigen og fik hende til at sidde helt perfekt, han rettede sig så op og vendte blikket han på kiyoko "hmm måske...men jeg skulle ikke havde sagt det så groft..." sagde han stille og tog drengen fra kiyoko, han satte ham ned ved siden af pigen og fik drengens arm om hende så de sad sammen, "mennesker er ikke ret kloge...de vil jo ikke tror på det passer før det er forsent...sådan reagerede ham drengen jo også...han troede først på det da det var forsent" forklarede han og rettede på pigen og drengen så de sad som et fordrukkent kærestepar, det kunne ligne de sov begge to.

hun mumlede noget utydeligt som svar til Taron og hjalp til, da han tog drengen fra hende. hun lyttede til det næste han sagde "vi har selv været mennesker engang....begge to" sagde hun tøvende "men...hvordan blev du forvandlet?" hun var egentlig meget nyskerrig over det, fordi hun jo ikke havde vidst det, dengang hun selv havde været menneske. hun havde gået rundt i hele 17 år uden at vide at hendes bror var vampyr, og hvordan han var blevet forvandlet.

taron så på hende og lage hovedet lidt på skrå, han rejste sig så hurtigt "kan vi snakke om det når vi kommer ind...jeg bryder mig ikke om at snakke om det her..." sagde han og så søgend rundt, selvom han godt vidste der ikke var nogle i nærheden, han vendte blikket hen på kiyoko igen og tænkte sig lidt om, han så kort på pigen og drengen igen og begyndte så at gå tilbage, han var blevet lidt tom over tanken om da han blev forvandlet, han havde jo holdt det hemmeligt for sådan set alle.